Bedømmelse

1 Dårlig
2 Drikkelig
3 God
4 Meget god
5 Fantastisk

tirsdag den 28. januar 2014

Tid til en øl - Adnams Spindrift


28. Januar 2014

Forleden faldt vejen forbi John Bull Pub, hvor månedens flasketilbud er ”Spindrift” fra Adnams, der ligger i Southworld, Suffolk. Jeg har tidligere skrevet om bryggeriet, der er fra 1872.

”Spindrift” er en nyere øl – en ”East Coast Blonde”, hvilket her bare betyder lys øl. Den er på 5,0% når den kommer i flaske, for de fleste engelske flaskeøl er til eksport, og de ved godt at andre landes øldrikkere ikke vil nøjes med 4,0%, som er fadudgaven.

Det er en smuk gylden øl med mange små bobler. Den har en lidt mørk humlearoma – lidt som skovbund i en nåletræsplantage ( lidt mulden fyrrenåle ). Det er Boadicea-humle ( ? ), der er brugt. Den har jeg ikke tidligere stiftet bekendtskab med, men den beskrives som mild og blød med noter at citrus og blomster. Den er kendt for sin modstandsdygtighed, og er opkaldt efter en keltisk dronning, der netop gav romere masser af modstand. Den føles meget levende og prikkende i munden. Den er frisk med lidt kiks, lidt engelsk flora og et pænt humlebid til sidst.

Karakter 3+

Navnet stammer fra det øverste skumsprøjt på brækkende bølger. ( se også etiket )


mandag den 27. januar 2014

Tid til en øl - Williams Bros. Good Times


27. Januar 2014

Williams Bros. Brewing er et familieforetagende bestående at to brødre – Scott og Bruce. Familien havde en forretning der solgte udstyr til hjemmebryggere og i 1988 kom en ”dame af gælisk herkomst” i butikken med en gammel opskrift på Leanne Fraoch. Opskriften havde været i familiens eje i generationer og hun ville gerne have en tønde, for at dele den med familien. Bruce indgik en aftale med hende, og kunne så gå i gang med at brygge ”Fraoch”. Det er en ældgammel opskrift/metode, hvor man bruger lyng i stedet for humle. Den siges at kunne føres tilbage til 2000 f. kr.

Bruce og Scott opkaldte deres bryggeri efter denne øl – Heather Ales, og begyndte at brygge en hel serie med historiske øl – ”Fraoch” med lyng, ”Alba” med fyrrenåle, ”Ebulum” med hyldebær og ”Grozet” med stikkelbær. Opskrifterne kom fra flere forskellige historiske kilder og steder. De brygger også en øl med tang – ”Kelpie” ( Den har jeg endnu ikke smagt ). Fra 1998 -2004 belv disse øl brygget på et bryggeri i Graigmill, Strathaven. Men i 2004 overtog brødrene et bryggeri i Alloa, og flyttede hele produktionen dertil. Så havde de kontrol med alle de ingredienser, de brugte i deres øl og de besluttede at skifte navn til Williams Bros. Brewing. De besluttede også at udvide det historiske sortiment med nye bryg – dog stadig med en del specielle ingredienser.

”Good Times” indeholder f.eks hyldeblomst og stikkelsbær. Der er også brugt hvede, men der erikke tale om en hvedeøl efter gængse normer.

På etiketten ser vi en tjener fra ”the good old days”, der bærer en bakke med tre gyldne øl. Det er i hvert fald garanti for en ”god tid”. Skriften er i sølv og guld og afspejler den gamle varietéstemning fra tiden før første verdenskrig. Det ser festligt og muntert ud.

Smuk gylden øl på 5,0%. En dejlig duft der signalerer forår. Det er hyldeblomst og stikkelsbær der træder frem. Dejlig forfriskende. Smagen er let og atter præget af de to ingredienser. Ikke særlig meget bitterhed, selvom der er humle i.

Karakter 4

 


søndag den 26. januar 2014

Tid til en øl - Battin Gambrinus


26. Januar 2014

Gambrinus er et ikon, der signalerer øl, brygkunst, jovialitet og livslyst. Digte og sange omtaler ham som konge/greve/baron i Brabant eller Flandern – altid afbilledet med et skummende krus øl i hånden.

Det historiske forbillede er måske John I af Brabant ( flamsk - Jan Primus ). Brabant var et rigt og kulturelt område, hvor der blev brygget godt øl og Jan Primus var vellidt af folket. En forvanskning af hans navn kan føre til Gambrinus.
En anden mulighed er John den Frygtløse af Burgund. Det ligger tæt på Brabant og John er kendt som den der introducerede humle til belgiske bryggere, der på det tidspunkt ( ca. 1400 ) brugte ”gruit” til brygningen. John stiftede i 1405 ( muligvis – det er lidt på myteplan ) ”Ordo Lupuli” ( ”humleordenen” ), og han blev gift i byen Cambari, der havde det latiske navn Gambrivium.
Endelig skriver den tyske historiker Aventinus ( jo, det er ham fra Schneiders øl ), at den mytiske germanske konge – Gambrivius – lærte brygkunsten af guderne. Aventinus lader ham nedstamme i syvende led fra Noah og han har regeret i Flandern  fra 1711-1667 f. Kr. ( det giver jo vældig mening ).
Der er også nogle der forbinder Gambrinus med Osiris, der siges at have givet brygkunsten til menneskeheden ( vi ved jo at det gamle Ægypten faktisk er et af oprindelsesstederne ) og andre prøver at passe navnet til med latin og øldfransk.
Fakta er at vi ikke rigtig ved noget, og så er det jo sjovt at gætte.
Gambrinus blev især kendt i 1868, da Charles Deulin skrev ”Gambrinus, Roi de la biere”. I denne bog indgår Gambrinus en aftale med Djævlen, der introducerer ham til øl. Der er mange forviklinger, og han skal meget igennem, men det er en af årsagerne til hans succes.
Der er flere øl, der har benyttet navnet Gambrinus.
Brasserie Nationale i Luxemborg blev skabt i 1975 da Brasserie Bofferding ( 1842 )  og Brasserie Funck-Bricker ( 1764 ) slog sig sammen. I 2005 opkøbte de Brasserie Battin ( 1937 ) og begyndte af brygge deres ”Gambrinus”.
Det er en undergæret øl på 5,2%. En slags wienerøl med frugtige noter. Det er en mørk gylden øl med svage bobler og hvidt, groft skum. Duften er maltet, men der er også en frugtig humlenote. Den føles behagelig. Smagen er sødlig maltet, men med en frugtnote, der minder lidt om de tyske altbier fra samme område. Der er ikke nævneværdig bitterhed.
Karakter 3+

lørdag den 25. januar 2014

Tid til en øl - Midtfyn Imperial Stout Valnød


24. Januar 2014

Til aften havde vi besøg at gode venner til en menu, der passede godt til en kur. Først nogle ærteblinis med græsk yoghurt og røget laks ( umm ). Dertil en Gambrinus fra Battin i Luxemborg. Så fik vi en DDV udgave at nytårstorsk med grønsagsfad i stedet for kogte kartofler, rødbede salat og sennepssovs. Selvfølgelig også æg og ekstra sennep. Torskerogn måtte vi tænke os til ( havde glemt det ) og smørsovs er ”no go” med slankemad. Vi åbnede en ”Good Times” fra Williams Bros og en ”Vitus” fra Weihenstephan. Disse øl vil jeg nok kommentere på senere, men nu springer vi direkte til desserten, som bestod af  appelsinstykker med græsk yoghurt, sirup og valnødder.

 
Til jul fik jeg de fire Imperial Stouts fra Midtfyns Bryghus. Det er bryg nr. 997 -1000, og den sidste ( bryg nr. 1000 ) er en udgave med valnød. Det måtte jo passe som fod i hose til denne dessert.
Vi hældte op og inden der var gået 2 sekunder bredte der sig store smil på vores ansigter og udtryk som ”Åh” og ”Næh” fløj gennem luften. Det er godt øl.
Midtfyns Bryghus lukker for deres produktion i Brobyværk og ville lige sige farvel med fire specialbryg. På etiketten rettes en tak til Jacob Mikkelmann for inspiration til spændende bryg gennem årene. Han er en af bryggerne hos Midtfyns Bryghus.
Bryg nr. 1000 er en ”Imperial Stout Valnød” på 10,5%. Den er tilsat massive mængder honning, 600 valnøddeblade og en valnøddeeliksir, bestående af grønne valnødder der har trukket i alkohol siden 2005. Fem forskellige malte og Saaz og Simcoe humle.
Det er en sort øl med lysebrunt skum. Dejlig aroma af ristet malt, svage røgnoter og en tydelig sødme fra honningen. Alkoholen fornemmes også, men ikke på en sprittet måde. God, varmende, tyktflydende øl, der fylder godt. Det er en øl, man smager længe på. Den er behagelig sød med en anderledes smag af mørk frugter, der sikkert stammer fra valnød. Der er ikke tale om den støvede smag, jeg tidligere har konstateret med valnødtilsætninger, men her er der jo også tale om blade og friske valnødder. Humlen trænger sig ikke på, men balancerer bare det hele til en samlende enhed.
Karakter 5+
Jeg glæder mig allerede til de næste.

fredag den 24. januar 2014

Tid til en øl - Clown Shoes Clementine


23. Januar 2014

Så er vi i finalen. Det bliver spændende på søndag.  Vi indtog aftensmaden til den første kamp og det var såmænd suppe, hvilket er dejlig her i kulden. Til den åbnede jeg en witbier fra det amerikanske bryggeri Clown Shoes.

Det er første gang, jeg smager øl derfra men nok ikke sidste. De vil gerne lave øl med en smule humor – ” a little crazy”. Det er også det navnet antyder. Bagmanden Gregg Berman synes, at det sjove ved klovne nok kan diskuteres, men deres sko er umiskendeligt sjove. Navnet blev først indsendt til en konkurrence som Beer Advocate lavede. Det slog absolut ikke an, men Berman besluttede senere, at ham selv kunne lave en øl med det navn.  Det var ikke hensigten at lave et brand, men folk kunne lide det og han hyggede sig med kammeraterne om at brygge. Så det udviklede sig derfra. Bryggeriet stammer fra Ipswich, Massachusetts, men det lader til, at der bliver brygget på kontrakt hos Mercury Brewing Company.

Deres belgiske witbier bærer navnet ”Clementine White Ale”, fordi den er krydret med klementiner, sød appelsinskal og koriander. Der er brugt Summit humle. Procenten er 6,0%

Det er en uklar, bleggul øl med luftig skum og mange langsomme bobler. Duft af koriander, sød grape og appelsin ( klementin ). Den føles frisk og er let at drikke. Smagen er domineret af klementin og med en anelse skarpere afslutning, men der er ikke tale om en humlebombe.

Karakter 3+

 


onsdag den 22. januar 2014

Tid til en øl - Bath Ales


22. januar 2014

Forleden trodsede vi snemasserne og kørte mellem meterhøje snedriver til Ulsted for at besøge gode venner. Der var hygge – og god mad og spændende øl på bordet.

 vi lagde – i anledning af håndbold-EM  - ud med en ”Ulrik Wilbek”. Jeg bliver normalt en smule irriteret, når håndboldkommentatorer siger: ” Vi har en Mikkel Hansen  og en Anders Eggert på holdet, men her er der tale om en Ulrik Wilbek. Det er nemlig en belgisk inspireret dubbel fra Viborg Bryghus. Den er lavet i samarbejde med håndboldtræneren, der også er en stor fan af god øl. Brygget med belgisk trappistgær og med en god fyldig smag  af moden frugt.

Der kom også andre øl på bordet og de sidste var en behagelig overraskelse. De kom fra et – for mig – ukendt bryggeri i Bath. En eller anden havde fået dem og derefter foræret dem til værtens far, der bedst kan lide Grøn Tuborg – så han gav dem videre til en der kunne sætte pris på dem, og det nød undertegnede så godt af.

Bath Ales er et bryggeri fra 1995 og det ligger i nærheden af Bath  - i byen Warmley. Den oprindelige plan var at bryggeriet skulle ligge i Bath, men det kunne ikke lade sig gøre. Bagmændene er Roger Jones og Richard Dempster og deres chefbrygger er Robin Couling. Det er et miljøvenligt bryggeri. Den naturlige varme der afgives ved gæringsprocessen bliver udnyttet til at opvarme vandet ved næste bryg og restprodukterne ved produktionen bliver brugt til gødning eller foder af lokale landmænd.

Logoet er en stiliseret hare og mange af øllene er opkaldt efter en hare, men jeg ved ikke hvorfor. I 1996 køber de deres første pub – ”The Hare on the Hill”, og der ligger svaret måske. Logoet ligner lidt et af de berømte kalkbilleder fra oldtiden, der findes i området – bedste kendt er ”The White Horse” fra Uffington.  Bryggeriet ejer nu 8 pubber i området.  

Bath Ales flagskib er ”Gem” – en amber ale på 4,8%. Maris Otter malt og Golding humle fra Kent. Det giver en mørk øl med en dejlig aroma, hvor en antydning af karamel blander sig med fine bær og frugtnoter. God fylde og meget fin balance mellem malt og humle. Frisk med noter af mørke bær.

Karakter 4

 
Den lyse ”Golden Hare” på 4,4% er brygget med samme ingredienser ( dog er malten ikke ristet så meget ). Flot, lys gylden farve og blomst i næsen. En let og sommerlig øl, hvor bær og blomster får lov at folde sig ud. En virkelig behagelig overraskelse af de bedre.
Karakter 4
Øllene er købt i Danmark, men jeg har ikke set dem på disse kanter.

lørdag den 18. januar 2014

Tid til en øl - Samuel Smith's Winter Welcome


18. Januar 2014

Så er vinteren for alvor kommet til Nordjylland. Masser af sne, og i går var jeg ude 4 gange for at skovle indkørslen fri – og hvad nytter det. Vores villavej er ikke ryddet, så vi kan ikke komme ud til bygaden. Jeg skal i hvert fald ikke risikere at sidde fast midt i og være i vejen for en eventuel sneplov. Nu må vi se om vi overhovedet ser sådan en.

Men efter at have ryddet sne i går aftes syntes jeg, jeg havde fortjent en øl at styrke mig ved og valgte en – med det misvisende navn ”Winter Welcome”. De engelske juleøl bærer tit navne som ”Winter Welcome” eller ”Winter Warmer”, og sidstnævnte betegnelse ville sikkert have været mere på sin plads.

Samuel Smith fra Yorkshire brygger denne ”Winter Welcome Ale” på 6,0%. Jeg omtalte den for 4 år siden, og fortalte også om bryggeriet, der er Yorkshires ældste. Det er en klar, kobberfarvet ale med hvidt skum. Humlet med Fuggles og Goldings og gæret på ”the stone Yorkshire squares” ( se tidligere indlæg ). En dejlig maltet duft med flødekaramel og lidt engelsk flora fra humlen. God fylde. Smagen er også maltsød med karamel og nødder. Den balanceres fint af en god humlebitterhed i afslutningen.

Karakter 4+

Vi har været nødt til at aflyse vores madklub i aften, da nogle af gæsterne heller ikke kan få deres bil ud. Vi har dog været i Aalborg, selvom vores vej ikke er ryddet. Det var først da vi kom tilbage til vores egen indkørsel vi sad fast, da vi skulle svinge, men det var der jo råd for med en skovl og lidt skubben.

Vinteren er ikke særlig velkommen, men denne øl skal være det til hver en tid.


onsdag den 15. januar 2014

Tid til en øl - Pietra



15. Januar 2014

Et par af vennerne havde en fantastisk ferie på Korsika her i efteråret. Det er en ø med barsk, men storslået natur. Man kan selv læse om det i Asterix, der bla. findes som toiletlæsning – både på dansk og på originalsproget. Der er mange kastanjetræer på øen og kastanjer er blevet brugt til mel og cereal, - og så er det også en ingrediens i den lokale korsikanske øl – ”Pietra”.

Pietra er en lille korsikansk by med 76 indbyggere og her vendte Amelie og Dominic Sialelli tilbage til i 1992 med den hensigt at lave en lokal øl. Efter mange forsøg fandt de en opskrift, de kunne stå inde for og som udnyttede kastanjerne bedst. De begyndte at bygge bryggeriet i 1995 og i Juni 1006 kunne de åbne dørene til Korsikas første bryggeri.

Kastanjerne stammer fra Castagniccia – en af Europas flotteste kastanjeskove. De er økologisk dyrkede og udvalgt med håndkraft, inden de på æselryg transporteres ned af bjerget. Her bliver de malet til kastanjemel og det er det der bruges i øllet.

Min ven brygger selv og havde naturligvis taget nogle øl med fra Korsika, som vi kunne smage. Derudover smagte vi også hans egen ”Weizenbock” med en ny gærtype og ”Knudebock” med havtorn fra Rubjerg Knude.. Dejlige øl.

”Pietra” er en undergæret øl på 6,0%. Jeg husker den lysere end den ser ud på billedet - mere en mørk gylden glød. Skumlaget er ikke kraftigt. Og det er duften absolut heller ikke. Meget neutral, for ikke at sige - næsten forsvindende. Men øllet har en god fylde uden at den føles tung. Smagen er maltet i første omgang og blandet med en bitter/sød note, der må stamme fra kastanjemelet. Det kan minde lidt og nødder, men har altså en bitter nuance, der ikke stammer fra humlen. Det gør denne øl til sin egen og balancerer indtrykkene fint. En udmærket øl, der dog ikke er så speciel som jeg måske have forventet.

Karakter 3+

 

mandag den 13. januar 2014

Tid til en øl - Winterkoninkske / Katharina von Bora


13. Januar 2014

Egentlig var det ikke meningen jeg skulle drikke øl, før jeg var tilbage på min vægt inden jul, men der er jo altid indbygget nogle smuthuller i den slags beslutninger – især når man ikke er så karakterstærk.

Og i dag kom vinteren til Nordjylland. Jeg har nogle øl i skabet til vinteren og dette er måske den eneste vinterdag, så nu skulle øllet da smages. Det drejer sig om ”Winterkoninkske” fra Brouwerij Kerkom. Jeg har tidligere berettet om bryggeriet, der er fra 1878.

Man må ikke forveksle ”Winterkoninkske” med ”Winter Koninck” fra De Koninck, men navnet er vel noget i stil med ”vinterkongen” eller ”Kong Vinter”. På etiketten ser vi en lille rød fugl, der sidder på en humlegren og kigger ud over en snedækket by.

Det er en strong ale på 8,3%. Det er mørk, næsten sort og har groft lysebrunt skum på toppen. Den er brygget af 7 forskellige malte, og ganske givet lidt ekstra sukker. Aromaen er sød, med krydderier og chokolade  - meget intens. Vældig god fylde, der varmer godt i kulden ( som er lige udenfor vinduet ). Smagen er også præget af sødme og krydderier, der giver en rigtig hyggelig julestemning, men disser vinterøl er jo oftest også juleøl. Ikke meget humle i eftersmagen.

Karakter 4+

 
Regler og forordninger er jo sjovest, når man kan finder måder at omgå dem på, og mit forsæt med øldrikning har også andre indbyggede smuthuller. Jeg må godt drikke øl, hvis jeg er i byen eller der kommer gæster. Forleden kom der gæster og så fandt vi noget øl frem. Det blev til ”Fynsk Forår” til forretten - Sierra Nevada Pale Ale til hovedret, sammen med en reformationsøl fra Vendia i Hjørring. De har i anledning at Reformationens 500 jubilæum i 2017 lavet tre øl – ”Martin Luther” ( 7,0% ) – ”Philip Melanchtron” ( 4,6% ) – Katharina von Bora ( 5,5% ). Det var sidstnævnte som gæsterne havde med som værtsgave. Katharina var Luthers hustru. Hun var tidligere nonne og en dygtig brygmester.
Vendia Bryghus har valgt at lave tre tyske øltyper, hvilket jo er en fortræffelig ide, men så vidt jeg kan smage og læse, er der desværre tale om etiketøl. ”Katharina von Bora” er en dunkelbier – en rigtig bajer, men vist egentlig bare bryggeriets ”Vendelbobajer” med ny etiket. I hvert fald er alkoholprocenten den samme og smagen meget lig - og teksten indledes også med at fortælle, hvilken type øl Vendelbobajer er.
Det er ærgerligt og en smule sølle. Hvis man vil lave en event, skal man ikke lave genbrug. Det havde været mere passende med tre nye spændende bryg, især når der er så meget omtale i aviserne om det.
Men det kan da nås endnu – det er jo først i 2017.
Bagefter hyggede vi os med en ”Verboden Vrucht” fra Hoegaarden