Bedømmelse

1 Dårlig
2 Drikkelig
3 God
4 Meget god
5 Fantastisk

fredag den 31. maj 2013

Tid til en øl - Amager Envy


31. Maj 2013

I dag har vi haft en krævende danselektion, der nok kunne få varmen op i kinderne. Det var lige efter arbejde, så det var først ved 9-tiden vi fik købt nogle forårsruller hos Jin Sing. De er store og utroligt gode.

Jeg havde brug for en forfriskende øl og den eneste af den slags i skabet var en IPA fra Amager Bryghus. Muligvis for bitter til kinesisk mad, men det gik nu udmærket. ”Envy” ( Misundelse ) er fra deres ”Sinners serie”. På etiketten skriver de - at Kain myrdede sin bror pga misundelse. Det er nok at gå lidt for vidt, men de indrømmer at de er misundelig over , at det ikke var dem der først fandt på øltypen Westcoast IPA. Den øltype de holder allermest af. Nu har de selv brygget et bidrag til denne type – ydmygt, men dog misundeligt.

Der er brugt Amarillo, Centennial og Simcoe – ganske givet i rigelige mængder. Det er en smuk gylden øl på 6,5%. Små spredte bobler skyder til vejrs og øllet toppes af et kraftigt hvidt skumlag. Skummet sætter sig pænt i ringe på glassets sider. Frist humle af lys humle – pine og bitter grape, men balanceret at sødere noter fra mango og fersken. God fyldig krop. Smagen er domineret af humlen – her er det mest bitter grape, der træder frem. Minder mig lidt om min barndoms morgenmad, hvor det en overgang var populært med grapefrugt . Det hjalp med en ordentlig dosis sukker og det ville også klæde denne øl. Jeg har ofte smagt væsentlig sødere grapenoter. Lidt pine er der også til stede. Høj bitterhed i eftersmagen. Lige bittert nok til min smag.

Karakter 3+


mandag den 27. maj 2013

Tid til en øl - Brewdog International Arms Race

 
27. Maj 2013

Denne øl er resultatet af et samarbejde – eller rettere en venskabelig konkurrence mellem to øl-hunde. Brewdog fra Skotland og Flying Dog fra USA – et rigtigt hundeslagsmål. På etiketten ses de to bryggeriers flag på hver side at et dødningehoved. Her ser vi også en ugle der smider en håndgranat – ”Arms Race” (?).
Hvad går komkurrencen så ud på? At lave en IPA uden humle – en ”Zero IBU IPA”. Manopfordres til at prøve begge byggeriers bidrag, men jeg har kun fundet øllen fra Brewdog ( Jeg har nu hller ikke søgt specielt efter Flying Dog, men det vil jeg vist gøre ). Om det passer at der ikke er brugt humle er lidt uklart, idet humle er nævnt som ingrediens på etiketten, men det er de mange bær og urter og rødder som Brewdog nævner, ikke.
Det er en rødlig øl med mange bobler. Der er duft af ingefær og sort peber. De typiske humlenoter fra en IPA er ikke tilstede. Det minder mere om de historiske øl fra William Bros ( Heather Ales ), eller den nordengelske ”Morrocco Ale”. Den føles prikkende i munden. Smagen er også præget af urter og bær – solbær og enebær – tilsat lidt ingefær. Her er pebernoterne ikke længere til stede, og der er heller ikke andet der signalerer IPA.
Måske er resten af brygprocessen lig en IPA, men det er åbenbart humle der giver det afgørende indtryk. Denne øl er ikke en IPA men derimod en glimrende specialøl, der nærmer sig ældre tiders krydderøl. Alk. 7,5%
Karakter 4
Jeg håber jeg kan finder Flying Dogs bidrag. Det kunne være sjovt at sammenligne.

fredag den 24. maj 2013

Tid til en øl - Ugly Duck / Beer Here Helmuth Kellerbier



24. Maj 2013

I dag stod menuen såmænd på grillede pølser, og det smager jo også godt med en ordentlig sennep til. Så jeg fandt en Kellerbier frem fra skabet. En ny udgave, jeg for nyligt så i Vinspecialisten. Et samarbejde mellem Martin Jensen fra Ugly Duck og Christian Skovdal Andersen fra Beer Here.

Det er en øl, der er blevet til på opfordring af en finsk ølentusiast – Juha Ikonen, der har en berønmt pub, Pikkulinto.

En kellerbier er jo egentlig ikke en speciel øltype, men en allerede eksisterende type ( oftest pilsner eller helles, men kan også være en dunkel ), som man lagrer på åbne fade i kælderen. Det giver en sløret øl med en – synes jeg – fyldigere profil.

De to danske ølbryggere er jo begge kendt for pænt humlede øl, og derfor undrer det heller ikke når denne øl er væsentlig mere bitter en normalen for en kellerbier. De skriver selv på etiketten, at den er ”uber hoppy….. loaded with beautiful HOPS”. Ellers skriver de, at de ikke går ind for modsætninger og os/dem-ideologi. Der er ikke så stor forskel på sort og hvid, og de tænker i hvert fald ikke ”Ours is bigger than yours”. ( et lille hint til en anden ny øl på markedet ? ).

Øllet er inspireret af den legendariske ”Helmuth of Finland”, og jeg har ikke den fjerneste anelse om hvem eller hvad det er. Der er en hund på etiketten – måske er det den.

Lys gylden øl med en del slør – tæt hvidt skum. Frugtig humlearoma med pine og lemon. 4,6% er jo den normale danske alkoholprocent, så her følger vi traditionen. Den er frisk og har en noget prikkende fremtoning. Der er brugt den temmelig ukendte Athanum-humle fra USA. Det er en humletype der giver noter at grape, pine og harpiks, og det er da også de sidstnævnte noter, der præger denne øl i en unik retning. Bitterheden er kun på 30 IBU, men den virker gennemtrængende på grund af harpikssmagen. Jeg kan heller ikke lide retsina ( den græske vin ), så måske hænger det lidt sammen.

Jeg vil til enhver tid foretrække en god, gammel tysk kellerbier frem for denne – en ”Zwickl” fra Bayreuth, f.eks.

Karakter 3

”Let us come together in peace”

torsdag den 23. maj 2013

Tid til en øl - AleSmith X Pale Ale / Meantime London Pale Ale


23. Maj 2013

I dag åbnede Ølfestivalen i København. 3 dage med masser af øl. Desværre kan jeg heller ikke i år være med. Dels arbejder jeg torsdag og fredag, og så har jeg jo rodet mig ind i en musical, hvor der er gennemspilning lørdag. Men god fornøjelse til I andre….

Så jeg må nøjes med et par øl på hjemmefronten, og det er blevet til et par pale ales.

Den første er fra AleSmith, der blev stiftet i 1995 af Skip Virgilio og Ted Newcomb, men i 2002 blev det overtaget af Peter Zien, der også er brygmester. Bryggeriet ligger i San Diego, Californien, og brygger en stor vifte af øl. Jeg har tidligere anmeldt Old Numbskull og deres YuleSmith.

”Extra Pale Ale” på 5.5% går også under betegnelsen ”X”. Det er en øl, der ligner rent guld. Dejlig duft af citrushumle, hvor fyr og grape blander godt. Især fyrrenålene ( pine ) træder friskt frem i smagen, og bitterheden når ikke for store højder.

Karakter 4

Den vandt ”Peoples Choise” ved Real Ale-festivalen i San Diego i 2000 og blev nr. 2 året efter.

 
Den anden pale ale kommer fra den anden side af Atlanten – fra London. Derfor har den også fået det sigende navn ”London Pale Ale” og det er bryggeriet Meantime, der står bag. Meantime ligger naturligvis i Londonbydelen Greenwich og det er Alistair Hook, der grundlagde bryggeriet i 1999. I starten bryggede de bare øl for andre, men da de begyndte at lave egne øl, gik det stærkt.
Deres ”London Pale Ale” er brygget efter en gammel tradition, hvor bryggerne i London importerede humle fra USA for at kunne følge med efterspørgslen. Her er der brugt Cascade og Centennial sammen med Goldings fra Kent. Det giver en dejlig frugtig aroma. Det er en typisk engelsk alkoholprocent, der ikke slår benene væk under nogen – 4,3%. Øllet har et friskt og aggressivt bid. Englænderne kan godt lave alkoholsvagt øl, der ikke føles tyndt og vandet. Lidt maltfylde dukker frem i starten, men det afløses hurtigt af en noget mørk bitterhed – slet ikke den friske grapenote, man forbinder med cascade.
Karakter 3+
 

onsdag den 22. maj 2013

Tid til en øl - Ølstile / Stenbogaard ABA / Green Flash Le Freak



22. Maj 2013

Det var ikke kun Christian Scheffel, der fortalte om ølstile i lørdagens arrangement i Ølentusiasterne. Også Peter Fly fortalte om sin nye plakat, hvor øltyperne er opstillet som ”det periodiske system”. Peter Fly er håndbrygger og lavede i sin tid plakaten efter beskrivelserne i øldommernes bog, fordi han havde en plan om at brygge samtlige typer. Dette projekt er siden opgivet. Den nye udgave af plakaten er rettet til, så den passer med de kategorier, der konkurreres i, når der er håndbrygmesterskaber. Peter Fly er også at finde på den kommende Ølfestival, hvor man kan købe den fine plakat. ( ”et ”must” for ethvert herreværelse” ).

Christian Scheffel fortsatte med at fortælle om ”tripel”, hvor den første af slagsen – ”Westmalle Tripel” – var på programmet. Det var den også ved sidste smagning, hvor den løb med førstepladsen. Denne gang blev det kun til en samlet andenplads.

 
En anden gammel kending var Fullers ”London Porter”, der nok er en relativ ny kreation, men mon ikke man har kigget lidt i den gamle Brewbook, for at prøve at genskabe lidt at ældre tiders smag.
Jeg havde nærmest glemt, hvor god den er, så det var en fornøjelse at smage den igen. Fyldig med smag af ristet malt og en del sødme - lidt sveske og engelsk lakrids. Jeg har anmeldt den tidligere, men det er noget tid siden.
Karakter 5
 
 
Derefter fulgte en dansk udgave af en amerikansk øltype – ”American Brown Ale” ( ABA ) fra Stenbogaard på Fyn. Bryggeriet er et familiebryggeri, der ligger i Pederstrup. Selve bryghuset er det gamle mejeri, der ligger i nærheden af Stenbogaard. Det er Eva og Claus Lund, der driver bryggeriet.
Deres ”American Brown Ale” er lavet med Cascade og Amarillo humle, der giver en let og fin citrusnote til smagen. ellers er det maltsødme og mørke frugter, der præger smagen. Der er brugt fem forskellige malte, samt valset havre. Alkoholprocent 5,0%
Karakter 4+
 
 
Green Flash Brewery fra den amerikanske vestkyst, har – som så mange amerikanske bryggerier – flere IPA i sortimentet. mange amerikanske bryggerier bedømmes af brugerne netop på om de kan lave en god IPA. Det synes jeg er lige ensporet nok, men efter mange år med Budweiser kan de amerikanske forbrugere ikke få humlebitterhed nok.
”Le Freak” er en blanding mellem en belgisk tripel og en IIPA. Bryggeriet Achouffe i Belgien fik på et tidspunkt smag for de amerikanske IPA og besluttede at kombinere en Double IPA med deres egen Tripel. Den fik det spøjse navn ”Dubbel IPA Tripel”. Det er denne øl, der har inspireret Green Flash til at brygge ”Le Freak”.
Det er en let sløret, kobberfarvet øl på 9,2%. Luftigt, hvidt skum kroner værket. Duften er overraskende svag, men det skyldes måske det lille glas. Den har en god fylde i munden. Smagen har en anelse sødme, men ellers er det en syrlig bitterhed der præger den. Det er citron og pine, der dominerer og eftersmagen er bitter. ( 101 IBU )
Karakter 4+
Smagningen trak en smule ud. Christian Scheffel havde meget at fortælle, og jeg blev hentet at min datter kl. 19. Så jeg kunne se, at det blev svært at nå, at smage den sidste øl i rækken. Jeg fik lov til at åbne for den inden omtalen og det lykkedes også at smagen desserten – pæretærte.
Der var lavet god mad, som vi havde smagt i løbet at aftenen ( Togførerens Natmad – Kartoffelporresuppe, og frikadeller og skinkestang ) og vi gik bestemt ikke sultne derfra.
Sidste øl var ”Bourbon County Stout” fra Goose Island i Chicago. Et eksempel på en fadlagret øl. En stor øl på alle måder og klart smagningens vinder. Jeg skrev om den tidligere, hvor jeg bemærkede at 33 cl næsten ( kun næsten ) var for meget. Her fik vi 10 cl og det gav lyst til mere. Desværre måtte jeg forlade mødet , men det var et brag af en afslutning.
Karakter 5+
 

tirsdag den 21. maj 2013

Tid til en øl - Ølstile / Vulcano Classic / Taylor’s Landlord


21. Maj 2013

Forleden var der foredrag om ølstile i Ølentusiasterne. Det var Christian Scheffel- der skriverom emnet  i bladet – er delte ud at sin viden om de forskellige øltyper, og fortalte om at være øldommer.

Ni øl var sat på programmet. Mange af dem var gamle, solide kendinge, der kunne være fremragende eksempler på deres stil.

 
Christian fortalte først lidt generelt om øltyper, inden vi gik til dagens første øl – ”Weihenstephaner Hefe Weissbier”. Den er et typisk eksempel på en tysk weissbier og fik da også af mig en pæn karakter  - nemlig 4. Den sender tydelige indtryk af banan og pære, sammen med de krydrede noter der hører stilen til. Det er ikke alle, der kan lide disse kendetegn, og til dem kan man anbefale ”Kristall” ( der er filtreret ) eller evt. Erdingers mere neutrale udgave.
Derefter fulgte ”Pilsner Urquell” og vi fik naturligvis hele historien om undergær og pilsnerens tilblivelse.
 

Som et eksempel på en ”classic” fik vi en udgave fra Fur Bryghus. Vulcano serien er så vidt jeg har forstået lavet til COOP, men det er ikke discount øl af den grund. Deres ”Classic” der et typisk eksempel på en wienerøl, der er baggrunden for den danske classic-stil. Furs udgave er på 4,6%. Den er kobbberfarvet med hvidt skum. En duft af sødlig malt anes i de små glas. Den er letdrikkelig. Sødlig smag med en anelse karamel.

Karakter 4

Den blev i 2012 kåret til den bedste øl ved en blindtest ( jeg husker ikke helt hvor )
 
Derefter fulgte en mere ukendt øl fra engelske Timothy Taylor – ”Landlord”, men den var ifølge Christian Scheffel et typisk eksempel på en engelsk pale ale. ”Strong Pale Ale” stod der på flasken og så var den på 4,1%. - ”Så ved du, du er i England” var Christian respons på dette. Vi fik naturligvis historien og bitter / pale ale. ”Pale Ale” var betegnelsen på bryggeriets tønder, mens ”bitter” var almindelige folks benævnelse på pubben. Engelske ølstile er i det hele taget lidt ugennemskuelige, kunne vi forstå. Det er amerikanernes trang til at putte alt i små kasser, der har skabt de stilarter vi kender i dag.
Derfor fortalte Christian noget om at være øldommer. Her har man netop en beskrivelse at hver øltype – med klare angivelser på hvorledes den skal se ud og smage. Han læste beskrivelsen af typen ”Best Bitter” og ”Landlord” passede glimrende ind.
Ravfarvet med svagt skum. Noter af brød og flødekaramel. Let, men en anelse prikkende i munden. Smag af malt og en middel balancerende humle med lidt blomsternoter. Typisk, men en smule ordinær.
Karakter 3+
Bryggeriet blev grundlagt i 1858 af ( selvfølgelig ) Timothy Taylor. Det ligger i West Yorkshire, England. ”Landlord” har vundet fire gange ved ”Great British Beer Festival”, og Madonna har engang udtalt, at det var hendes favorit øl.
 
 
 

mandag den 13. maj 2013

Tid til en øl - Kona Fire Rock


13. Maj 2013

”Kraften og kobbergløden fra smeltet lava, der flyder mod havet fra Big Islands Kilauea krater er fremmanet i vores ”Fire Rock Pale Ale”. Sådan præsenterer Kona Brewing deres pale ale, og jeg synes faktisk, der er noget om snakken. ( Se billede ).

Kona Brewing ligger jo på Hawaii, og det er et af de steder på jorden, hvor der er livlig vulkansk aktivitet. Bryggeriet signalerer at de hører til på øerne ved at benytte sig af lokal navne på steder og traditioner. Mest omkring surfing – ”Big Wave Golden Ale”, ”Longboard Lager” og ”Pipeline Porter”, men også naturen bliver brugt – ”Wailua Ale” og altså ”Fire Rock Pale Ale”. Der er endnu ikke nogen øl med blomsterkranse og ukuleler, men det kommer nok. Der er nok mere øl i surfing.

Det er en kobberfarvet øl på 6,0% med groft hvidt skum af store bobler. Mild humlearoma med eksotisk frugt. ( Millenium og cascade ). Der er tilsat lidt honning, men det træder ikke tydeligt frem. Øllet virker friskt og har et godt bid. Den varmer ikke som lava, men køler derimod lidt af. Dejlig humlesmag, der er skarpere en aromaen, men den holder godt og der er en fin, markant bitterhed i eftersmagen ( IBU 35 ).

Karakter 4


søndag den 12. maj 2013

Tid til en øl - Svyturys Ekstra


12. Maj 2013

Forleden så jeg en speciel flaskeform på en øl i Salling. Det var en øl fra det litauiske bryggeri Svyturys. Den havde nærmest form som en granat. Jeg smagte deres pilsner til vores afdansningsbal, hvor en af vennerne havde den med. Han har nogle forretningsforbindelser i Litauen og får nogle gange en god sending med hjem.

Deres ”Ekstra” er beskrevet som en dortmunder/eksport øl på 5,2%. Chefbrygger Dzuljeta Armoniene skabte den i 1995 og den har gjort sig bemærket på det internationale marked med guldmedalje i Stockholm Beer Festival. Der er tilsat ris som råfrugt, men den har alligevel en pæn fyldig krop.

Den er lys gylden med hvidt skum og mange bobler. Duft af korn, lys malt og lidt svovl. Den føles aggressiv. Smagen er god og bitterheden er holdt på et tydeligt, men afdæmpet niveau.

Karakter 3+

 
Bryggeriet stammer fra 1784, hvor J. W. Reincke grundlagde det i Klaipeda. Reincke familiens våbenskjold bærer en havørn og den er også blevet knyttet til bryggeriet. Den er graveret på flasken, hvilket også giver et godt hold på flasken.
 


onsdag den 8. maj 2013

Tid til en øl - ControversiALE / Pacifico Clara


9. Maj 2013

Det har været en af de travle uger. I lørdag var der afdansningsbal for vores dansehold ( vi har dog tilkøbt fire ekstra gange i maj ). Vi danser på to hold, så vi skulle på gulvet flere gange med forskellige koreografier. Derfor gik både tirsdag, torsdag og fredag aften med dansetræning. Lørdag var vi først til ekstra sangprøve på ”Oliver”, inden vi hastede af sted til opvisningen. Onsdag var der korprøve – vi skal snart have forårskoncert. Søndag var ”Musikskolernes dag”, hvor et par elever skulle optræde i Nordkraft – kun et kvarter, men det tager alligevel tid.

Selvom der har været nok at se til, er der blevet tid til lidt øl. Ved danseopvisningen delte jeg et par øl med en af de andre – Sierra Nevada Pale Ale og Svyturys . Efter dansen var der fest, og her fik vi tapas fra ”Fandanko”. Det smagte virkelig godt og jeg havde taget et par øl med – Samuel Adams Boston Lager og Salvator, der passede godt til.

Fredag inden den ekstra dansetræning havde jeg tid til et besøg på John Bull, hvor man kunne få en ”ControversiALE” fra Shorts Brewing Company, Michigan, US. Bryggeriet er fra april 2004 og har siden da øbet produktionen fra 178 tønder til 2000. Det er Joe Short, der er leder og brygmester.

Deres ”ControversiALE” er humlet som en ”IPA” ( IBU 67 ), men minder mere om en ”Pale Ale”, så bryggeriet har besluttet at kalde den en ”Strong Pale Ale”. Hos John Bull var den kategoriseret som en IPA.

”ControversiALE” er en af Shorts tidlige øl – brygget til City Park Grill i Petoskey. Den tidligere ejer Frank Fochtman siges at have hængt sig i kælderen og hans spøgelse hjemsøger stadig stedet. ”F.K.A: Hangin’ Frank” står der på flasken. ”F.K.A.” betyder ”Formerly Known As”.

På den første etiket ses en hængt mand, og det har givet en del kontroverser.

 
Derfor har man ændret navnet og etiketten. På etiketten er der nu en forklaring på ordet ”controversial”.
Det er en kobberfarvet øl på 5,5%. Duft af mango og sød grape. Der er brugt simcoe humle. Den er frisk og skarp i munden. Et hurtigt strejf af sødme indleder, inden en smag af mere bitter grape tager over. Eftersmagen er bitter, men stadig med en del smag af grape.
Karakter 4
 
Forleden kom vores datter og svigersøn på besøg. Vi skulle grille nogle pølser og de første vi lagde på grillen udviklede en underlig hvid misfarvning, som jeg aldrig har set før. Det virkede ikke særlig appetitligt, så vi smed dem ud og jeg måtte i Fakta, for at købe nogle nye. Her havde de også en ny mexicansk øl, som jeg købte med hjem.
”Pacifico Clara” er en let, international pilsner på 4,5%. Den er lys og klar, og ligner de andre mexicanske øl vi kender. Formålet er at illudere vand og det lykkes til fulde. Ikke meget smag, men den slukker tørsten godt nok
Karakter 2

onsdag den 1. maj 2013

Tid til en øl - Brewdog Dead Pony Club


1. Maj 2013

I sommervarmen ( når den engang kommer ) kan det være dejligt med en frisk tørstslukker med lav alkoholprocent. Derfor blev jeg interesseret, da jeg så en øl fra Brewdog på 3.8% i vores lokale Brugs. En ”californian pale ale” ved navn ”Dead Pony Club”.

Bryggeriet smører som sædvanlig tykt på i deres beskrivelse af øllet. Det er en ” 21st century low amplitude, high voltage hop hit”. Man sammenligner den med kanoner, motorcykler – ja, alt hvad der kan virke sejt og kraftfuld. ”Drink fast, drink fast, sleep late and rip it down empty streets” -      ” This pale ale is chopped, tuned and ready to roll”. Man forsøger virkelig at give det indtryk at man lever liver farligt i overhalingsbanen, hvis man drikker denne øl. Men sandheden er at det er en tynd kop te.

Det ville have været godt med en lav-alkohol øl med masser af smag, men nogle tror åbenbart, at det bare kan gøres med at smide en masse humle i.

Det er en smuk øl med en mørkgylden fremtoning. Duften af humle er eksotisk med grape, fresken og mango. ( Simcoe, Citra og NBC ). Bare det dog havde holdt ved. Den er tynd og aggressiv med et kraftigt bid. Men for mig er den alt for tynd og alt for bitter. Der er ingen fornøjelse ved at drikke den – ikke engang en varm sommerdag efter havearbejde. Men måske kan inkarnerede humleelskere få noget ud af den.

Karakter 1+