24. Maj 2013
I
dag stod menuen såmænd på grillede pølser, og det smager jo også godt med en
ordentlig sennep til. Så jeg fandt en Kellerbier frem fra skabet. En ny udgave,
jeg for nyligt så i Vinspecialisten. Et samarbejde mellem Martin Jensen fra
Ugly Duck og Christian Skovdal Andersen fra Beer Here.
Det
er en øl, der er blevet til på opfordring af en finsk ølentusiast – Juha Ikonen,
der har en berønmt pub, Pikkulinto.
En
kellerbier er jo egentlig ikke en speciel øltype, men en allerede eksisterende
type ( oftest pilsner eller helles, men kan også være en dunkel ), som man lagrer
på åbne fade i kælderen. Det giver en sløret øl med en – synes jeg – fyldigere profil.
De
to danske ølbryggere er jo begge kendt for pænt humlede øl, og derfor undrer
det heller ikke når denne øl er væsentlig mere bitter en normalen for en
kellerbier. De skriver selv på etiketten, at den er ”uber hoppy….. loaded with
beautiful HOPS”. Ellers skriver de, at de ikke går ind for modsætninger og os/dem-ideologi.
Der er ikke så stor forskel på sort og hvid, og de tænker i hvert fald ikke ”Ours
is bigger than yours”. ( et lille hint til en anden ny øl på markedet ? ).
Øllet
er inspireret af den legendariske ”Helmuth of Finland”, og jeg har ikke den
fjerneste anelse om hvem eller hvad det er. Der er en hund på etiketten – måske
er det den.
Lys
gylden øl med en del slør – tæt hvidt skum. Frugtig humlearoma med pine og
lemon. 4,6% er jo den normale danske alkoholprocent, så her følger vi
traditionen. Den er frisk og har en noget prikkende fremtoning. Der er brugt
den temmelig ukendte Athanum-humle fra USA. Det er en humletype der giver noter
at grape, pine og harpiks, og det er da også de sidstnævnte noter, der præger
denne øl i en unik retning. Bitterheden er kun på 30 IBU, men den virker
gennemtrængende på grund af harpikssmagen. Jeg kan heller ikke lide retsina (
den græske vin ), så måske hænger det lidt sammen.
Jeg
vil til enhver tid foretrække en god, gammel tysk kellerbier frem for denne –
en ”Zwickl” fra Bayreuth, f.eks.
Karakter
3
”Let us come together in peace”
Ingen kommentarer:
Send en kommentar