Bedømmelse

1 Dårlig
2 Drikkelig
3 God
4 Meget god
5 Fantastisk

søndag den 31. maj 2009

Tid til en øl - Mythos

31. Maj 2009
I dag er det Pinsedag og det er jo den dag Helligånden kom og nærmest besatte de disciple, der var samlet for at bede i Jesu navn. Det var den første kristne menighed, og dagen er siden blevet fejret som kirkens fødselsdag. Derfor var der også kagemand og kaffe i våbenhuset efter gudstjenesten i dag. Der var indkøbt 2 store kagemænd, og da der kun var 29 i kirke, var der en hel tilbage. Så vi fik lov at tage et ordentligt stykke med til min far på hospitalet. Han er selv udlært bager og konditor og sætter stor pris på kage stadigvæk, så det var en stor succes. Ydermere var der lagkage i anledning af pinsen. Han var meget frisk i dag. Det var godt at se.
Til gudtjenesten medvirkede en fløjtespiller, der spillede 2 dejlige stykker som præludium og postludium. Derudover spillede hun med på salmerne. I en af pinsens salmer lyder følgende ord: ” Istemmer over Herrens bord nu menighedens fulde kor” Jeg tror ikke man skal forstå noget spirituøst her. Jeg kan selvfølgelig ikke tale for hele menigheden, men jeg havde i hvert fald ikke drukket øl på så tidligt et tidspunkt.
Apropos øl – Til aften skulle jeg egentlig have drukket en italiensk øl, for menuen stod på hjemmelavet pepperonipizza. Men det blev til en græsk.
Mythos Brewery er det næststørste i Grækenland, men ejes nu af Carlsberg ( 2008 ). Bryggeriet stammer fra 1968 og er en græsk afdeling af tyske Henninger. Det ligger i Thessaloniki i det nordlige Grækenland. I 1997 lancerede de ”Mythos”, der er den bedst kendte græske lagerøl.
”Mythos” er en international pilsner type. I samme stil som Heineken, Tuborg og Carlsberg.
En del af disse standard lagerøl har en – efter min mening – nærmest sur smag, jeg ikke bryder mig om. Jeg er ikke helt klar over, hvad det skyldes, men det er sikkert bevidst, for man støder temmelig ofte på det, og mange kan lide disse øl – jeg kan bare ikke. Det gælder f.eks Grøn Tuborg og Thy Classic – og så altså også denne øl. Det minder lidt om våd halm.
Det er ellers en indbydende øl. Flot gylden farve med mange veloplagte bobler. Det er et flot hvidt skumlag på toppen. Øllet føles friskt og livligt, men har både i smag og duft denne lidt sure note, jeg ikke kan lide. Der er en middel bitterhed i eftersmagen.
Karakter 1+
På etiketten står der ”Starköl”, hvilket er noget af en tilsnigelse, da procenten er på 4,7%
Her til aften var vi i Frederikshavn, og se den sødeste lille pige, der ikke engang var en uge gammel.
Det var hyggeligt.

lørdag den 30. maj 2009

Tid til en øl - Semper Ardens Summer Dubbel

30. Maj 2009
En dejlig sommerdag med masser af solskin. Jeg og min yngste datter har besøgt min mor på hospitalet og min far har været på besøg hos min lillebror hele dagen. Det er simpelthen for kedeligt at sidde på en sygestue. Her til aften fik vi besøg at datter og svigersøn og vi fik grillspyd.
Det er jo den første dag der rigtig minder om sommer og jeg fandt en ny sommerøl frem, vi kunne dele – ”Carlsberg Semper Ardens Summer Dubbel ”
Aha – tænker man umiddelbart – en belgisk mørk øl, men her bliver man snydt. Her bliver vi bevidst drillet, for det er ikke hvad vi tror. Her i sommervarmen har vi brug for dobbelt så meget øl og det ligger til grund for navnet. Flasken er da også på 66 cl.
Det er en lys, undergæret øl på 6,0% - en slags guldøl. Farven er klar gylden og der er en meget kraftig bobleudvikling. Skummet er hvidt og holder godt. Den kraftige kulsyreudvikling giver en meget livlig øl med en perlende fornemmelse. Det fungerer rigtig godt som en tørstslukker i varmen. Smagen er i starten præget af sødme med lidt blomsternoter. På etiketten står der ”et strejf af hyldeblomst” – så det er det jo nok. Der er en let/middel bitterhed i eftersmagen. Serveres kølig.
Karakter 3+

fredag den 29. maj 2009

Tid til en øl - Ronkedor

29. Maj 2009
går var vi med madklubben på den gamle isbryder ”Elbjørn”, der ligger ved kajen i Aalborg. Der fik vi Maj-måneds Menu på 3 retter. Først en fisketallerken med 3 forskellige fisk – så en tallerken med kalveinderlår og til sidst en rabarbertrifli. Alt sammen var vældig godt og der var mange smagsnuancer i det forskellige tilbehør. Øl udvalget var derimod ikke stort. De havde dog Jacobsens ”Dark Lager” og de sædvanlige Tuborg øl. Jeg gik med på vinen, der var udmærket – som vin nu er.
Efter maden gik vi en tur på ”The Wharf” hvor vi kunne få lidt øl. Kvinderne fik cola og varm kakao, men vi mænd lagde ud med en ”Ronkedor” fra Thisted Bryghus.
Peter Klemmensen har i mange år eksperimenteret med den mørke øl i forsøg på at lave den ultimative porter. Han har jo allerede manifesteret sig med ”Limfjordsporteren”, der oprindeligt var brygget på Urban i Aalborg ( det er vist kun navnet, der er det samme ). Siden har han med forskellige ”Forsøgsbryg” forsøgt at videreudvikle porteren. Senest smagte vi ”Forsøgsbryg 23c” på Uldfestivalen i Saltum. Jeg har også tidligere smagt denne øl, der er fyldig og sød, men en behagelig smag af ristet kaffe. Jeg har givet den karakteren 4.
”Ronkedor” er den sidste øl i 23-serien og det er en ganske anden øl. For første gang har der været en gæstebrygger med til at udvikle en øl på Thisted Bryghus – nemlig Christian Skovdal andersen fra det tidligere Ølfabrikken. Nu brygger han spændende øl i bryggeriet Beer Here.
Det er en kulsort øl på 8,5% med lysebrunt skum. Duften er meget spændende – ristet kaffe med en pirrende citrusnote fra humlen. Det lover virkelig godt. Den føles lettere i munden, end forventet – det er ikke den sødlige engelske type. Det er en stenøl, men den karameliserede smag herfra synes jeg forsvinder i den ristede malt. Smagen er spændende med noter af stærkt ristet kaffe og lidt lakrids og derefter overtager humlen. Der er brugt Zeushumle, som jeg ikke kender noget til, men jeg ( vi ) fornemmer at, den giver en kraftig grapesmag. Sammensætningen er spændende og den kraftige bitterhed  ( 80 IBU ) holder i lang tid.
Jeg må nok sige, at jeg foretrækker mere fylde og sødme i en øl med denne høje bitterhed. I længden bliver det en snerpende, lidt besk/bitter oplevelse. Jeg kunne bedre lide ”23c”. På den anden side er dette et nyt tiltag – og den har da også en ny ølbetegnelse, jeg i hvert fald ikke har set før – IBA. Dette står for ”India Black Ale”. Jeg vakler lidt med karaktergivningen, så..
Karakter 3+/4
Ronkedor er navnet på en gammel hanelefant, der lever isoleret fra resten af flokken. I hvor høj grad dette hentyder til Peter Klemmensen ved jeg ikke, men det er en betegnelse med et glimt i øjet. Og Peter Klemmensen har i hvert fald skilt sig ud fra flokken af gamle danske bryggerier igennem lang tid.
Bagefter tog vi en ”Porter” fra Harvey’s på 4,8%. Jeg havde set de havde Harvey’s Imperial stout, som netop har lidt af den sødme jeg savnede, men blev overtalt til at prøve deres ”Porter”, som jeg ikke kender. Den er lavet efter en gammel opskrift fra 1859, og brygget på pale ale-, krystal- og sortmalt. Den virkede en anelse tam - sikkert fordi den kom ovenpå den anden. Den har lidt af den samme tørre karakter, men uden den kraftige bitterhed. Det var ikke nogen dårlig smag, men det var lidt for meget i samme boldgade som Ronkedoren. Det er en dårlig baggrund at give karakter på, men jeg vender nok ikke tilbage til den igen, så den får karakter 3 ( med alle mulig forbehold )

torsdag den 28. maj 2009

Tid til en øl - Ørbæk Fynsk forår

28. Maj 2009
I går aftes og igen i dag besøgte jeg min mor på hospitalet. Den stærke vind i går havde fået hende til at miste balancen, så hun faldt og slog sit bækken. Heldigvis er der kun tale om et lille brud, så hun skal ikke opereres - men hun har stærke smerter og det tager nok noget tid, inden hun igen er helt mobil. Hun ligger på Aalborg Sygehus, så det er lettere for familien at besøge hende. Jeg har fortalt det til min far og vi har sammen været på besøg hos min mor. I morgen tager jeg til Dronninglund sygehus med nogle basser til morgenkaffen for at muntre ham lidt op.
Her til aften var danselektionen aflyst, da vores 2 instruktører danser et mesterskab i udlandet. men vi havde fået lov at låne salen, så vi kunne øve på egen hånd. Det viste sig at der kun var 2 par fra vores hold der dukkede op, så vi havde salen for os selv, og vi stødte ikke sammen en eneste gang.
Næste uge er sidste gang inden sommerferien.
Ørbæk Bryggeri på Fyn blev grundlagt i 1906. Først som malt- og hvidtølsbryggeri. Siden kendt for deres ”stakitøl” – en overgæret mørk øl, der kom i 5 l flasker i tremmekurve af træ ( heraf navnet ).
I starten af 1900erne blev bryggeriet nødt til at lukke.
Men i 1996 blev det købt af Niels og Nicolai Rømer der moderniserede og startede med at lave økologiske sodavand. I 2001, da interessen for specialøl var stigende begyndte man en ølproduktion, der resulterede i en første øl – en brown ale i 2002. Siden har Ørbæk sendt en masse øl på markedet og vundet adskillige priser.
”Fynsk Forår” er en engelsk ale på 4,8% Den er brygget på pale ale malt og spelt hvede og tilsat hyldeblomst.
Det er en uklar bleggylden øl ( spelt hvede ) der dog har et orangegyldent skær. Øllet krones af en hvid skumtop. Der er meget kraftig bobleudvikling. Duften er først og fremmest præget af hyldeblomsten, hvilket giver et friskt indtryk. Pga kulsyren virker øllet meget livlig og det har en snerpende, lidt aggressiv kant. Hyldeblomsten er doseret meget fint og giver et friskt forårsagtigt præg. Jeg synes også, jeg fornemmer en anelse syrlighed, der medvirker til det lidt snerpende indtryk. Der er ikke meget bitterhed i eftersmagen, men derimod stadig friskhed fra hyldeblomsten. Det er virkelig en dejlig forårsøl, der dels slukker tørsten, da den ikke er sød - dels pirrer sanserne med den lidt specielle smag.
Karakter 4

onsdag den 27. maj 2009

Tid til en øl - Bayreuther Landbier

27. Maj 2009
I aften har jeg været til forårskoncert på en af de skoler jeg underviser på. Jeg har en del guitarelever og 4 af dem fra 2. klasse spillede et par sange - bla. Vuffelivov. Nogle andre spillede på elguitar og en enkelt sang selv til sit spil. De klarede det alle godt, så jeg havde fortjent en øl, da jeg kom hjem.
Forleden smagte jeg den glimrende ”Zwick’l” fra Bayreuth, og Vinspecialisten havde endnu en øl fra bryggeriet på lager – ”Landbier” . Bryggeriet beskriver den som en øl, der udtrykker den frankiske livsstil, men tyske etiketter giver ikke mange oplysninger fra sig, og det gør deres hjemmesider heller ikke. Alle tyske øl er selvfølgelig også brygget i overensstemmelse med Reinheitsgebot, så der er jo ikke tilsat specielle ingredienser, men jeg kunne godt tænke mig at vide lidt om humletyper osv. Nå, det er jo sikkert tysk humle – Hallertau eller Tettnanger eller lignende.
Det er en ufiltreret dunkel med temmeligt meget slør. Den har et flot brunt skær i lyset. Der er en stor hvid skumhat, der føles meget blød. Alkoholprocenten er på 5,3%. Aromaen er præget af ristet malt. Øllet føles forbavsende let og livligt. Smagen er også domineret af ristet malt, men samtidig er der en lidt skarp, frisk note, der sammen med letheden gør denne øl til en fin sommerøl..
Karakter 3+

tirsdag den 26. maj 2009

Tid til en øl - Samuel Adams Black Lager

26. Maj 2009
Da USA i slutningen af 1970erne vedtog en lov, der tillod at brygge øl derhjemme, var vejen åben for mange små mikrobryggerier. På østkysten havde man før forbudstiden haft mange bryggere fra Centraleuropa og en tradition for undergæret øl. I Boston besluttede Jim Koch, der var 5. genrations brygger at åbne sit eget bryggeri. Han opkaldte sit øl efter Samuel Adams, der var brygger i Boston og samtidig en af underskriverne på Uafhængighedserklæringen.
”Samuel Adams Black Lager” er brygget efter de tysk Reinheitsgebot. Det er en Schwarzbier på 4,9%. Schwarzbier stammer fra den (øst)-tyske delstat Thüringen. ( Jeg har tidligere skrevet om ”Köstritzer Schwarzbier” ).
Der er brugt lys Harrington malt, münchermalt og en smule afskallet Carafamalt fra Weyermann i Bamberg. Skallerne er fjernet før malten bliver ristet, hvilket ifølge bryggeren giver en brændt, blød bitterhed. Der er benyttet Spalterhumle fra Tyskland.
Det er en meget mørk øl men et smukt brunt skær i kanterne. Skummet er kraftigt og blødt og bliver hængende på glassets sider, når der drikkes. Farven er beige med et lysebrunt skær.
Øllet føles let og friskt i munden og smagen er ristet med noter at brændt kaffe og en anelse chokolade. Der er en lidt snerpende bitterhed fra ristet malt, der kan minde lidt om Guinness, men denne øl er dog en del blødere. Humlen er ikke fremtrædende og eftersmagen er god, men kortvarig.
Karakter 3+

mandag den 25. maj 2009

Tid til en øl - Paulaner Hefeweissbier

25. Maj 2009
I dag er det vores 24 års bryllupsdag og vi har været afsted for at kigge på et sted, hvor vi evt. kan holde sølvbryllup næste år. Nu venter vi på et prisoverslag, så vi kan se om økonomien holder.
Forleden skrev jeg om Erdingers Weissbier, som er let at gå til, men som også virker lidt neutral. Her til aften kom turen så til Paulaners udgave. Begge øl er købt i Superbest ( 2 for 25 kr ) og de er faktisk noget forskellige.
Paulaner bryggeriet stammer helt tilbage fra 1634, hvor munkene i München bryggede øl til deres eget forbrug, men ved højtiderne kunne man sælge ud af det stærke øl. I 1799 blev bryggeriet sekulariseret og man fortsatte med at brygge stærk øl – den nu så berømte ”Salvator”. Paulaner bryggeriet er et af de 6 bryggerier, der har tilladelse til at sælge øl til Oktoberfesten.
Deres ”Hefe Weissbier” er en overgæret hvedeøl på 5,5%. Den har mere farve end Erdingers, men har stadig et bleg skær. Den er orangegylden og kan minde lidt om Fun Appelsin saftevand. Dog er der her en masse livlige bobler og en stor hvid skumhat på toppen. Duften er krydret med lidt nelliker og en sødme fra lys frugt – melon, fersken, banan. Den er levende og frisk i munden, sådan som hvedeøl helst skal være. Smagen er fyldig – igen med noter af banan og fersken og krydderier. Eftersmagen holder godt og har mere bitterhed end man ofte ser. Der er dog stadig ikke tale om en humlet øl. Fin balance.
Denne øl har mere at byde på end Erdingers, og det kan da anbefales at købe en af hver for at smage forskellen. Der er sikkert mange der foretrækker den lette udgave, men jeg kan godt lide denne Paulaner.
Karakter 4

søndag den 24. maj 2009

Tid til en øl - De 5 Gaarde Hannibal


24. Maj 2009
I går kom min gamle gymnasiekammerat på besøg. Vi har heldigvis holdt kontakten siden og selvom der let går et halv år mellem vi ses, snakker vi som var det i går. Han har sommerhus ved Nr. Lyngby og havde taget en lille ferie med sine 2 tvillingepiger, men hans kone var på kursus. Pigerne havde en veninde på besøg. De var glade for kattene og brugte aftenen til at hoppe på trampolinen og danse til et Playstation 2 spil. Han havde en påskebryg fra De 5 Gaarde med. En øl han for nylig havde smagt. Jeg troede også jeg havde smagt den, men det har været en af de andre øl fra bryggeriet. De er alle opkaldt efter personer, der har haft deres gang på en af de 5 gårde, så man kan godt rode lidt rundt i navnene. – Julius – Orla – Juliane og Didrik. Påskebryggen hedder ”Hannibal” og er opkaldt efter Rigsskatmester Hannibal Sehested, der erhvervede Wedellsborg i 1664. De 5 Gaarde er – Wedellsborg, Constantinsborg, Gyllingnæs, Schackenborg og Frijsenborg.
De får brygget deres øl på Harboe bryggeriet i Skælskør. Gårdene samarbejder også om andre produkter end øl.
”Hannibal” er en klar, mørkgylden øl, der i lyset næsten minder om guld. Der er en pænt hvidt skumlag på toppen. Det er yderst sparsomt med oplysninger om øllene fra bryggeriets side, men den er virker som en let bock eller en wienerøl. Den føles let i munden. Sødmen er ikke udpræget, men der er en fin karamel i smagen og en udtalt bitterhed i eftersmagen, hvilket ikke helt hører til en bock. Så måske er det noget andet. Den er kun beskrevet som en påskebryg.
Karakter 3+

lørdag den 23. maj 2009

Tid til en øl - Erdinger Weissbier

23. Maj 2009
Weissbier er for mig især en forårsøl – i hvert fald den originale lyse udgave. Weissbier stammer fra det sydlige Tyskland, hvor det på grund af en storstilet reklamekampagne i 1960erne blev en af de foretrukne tørstslukkere i de bayerske ølhaver. Det var især Erdinger, der udnyttede reklamens magt og de blev et af de største mærker – og er stadig et af de mest udbredte. Bryggeriet stammer dog fra 1885, kort tid efter at hvedeøllet blev givet frit. Fra 1516 - 1856 var det forbeholdt Hofbrauhaus i München at brygge hvedeøl, men interessen var dalende i 1800tallet, så man opgav monopolet.
Erdinger brygger udelukkende hvedeøl og i starten bryggede man oftest ”Kristall” – filtreret øl, der nok skulle minde lidt om de undergærede pilsnere. Men efterhånden fik folk smag for den ufiltrede udgave – ”Hefetrüb” – hvor der er mange gærrester tilbage i øllet. ”Hefetrüb” kan oversættes direkte til ”gærgrums” men da det ikke lyder så pænt, kan man sige den er ”uklar pga gær” En tysk hvedeøl skal brygges på mindst 50% hvedemalt og det er en overgæret øl.
Erdingers ”Weissbier” er en bleggul ufiltreret øl med en stor, flot hvid skumkrone. Hvedeøl skummer meget pga nogle enzymer i hvedemalten. Der er en diskret duft af korn og lys malt. Den virker en smule støvet. Den føles livlig i munden og opfylder sit ærinde som tørstslukker fint, men smagen er for neutral. Selvom der er gærrester i øllet er de typiske noter af nelliker og banan fraværende. Det er der sikkert mange, der opfatter som en fordel, da det ofte netop er disse indtryk,
folk ikke bryder sig om. Derfor betragter jeg Erdinger som en vældig god begynderøl, hvis man vil vænne sig til hvedeøllets fortræffeligheder, men personligt vil jeg gerne have lidt mere kraft.
Der er ikke særlig højt humlebitterhed i traditionelle hvedeøl. ( Alk. 5,3% )
Karakter 3

fredag den 22. maj 2009

Tid til en øl - Zwick'l

22. Maj 2009
I dag har det været fridag, men alligevel har jeg arbejdet 7 timer med at male kulisser til årets Skansespil. Amatørscenen Skansen spiller i år ”Askepot”, og der skal bla. bygges et stort slot. I dag var der arbejdsdag, hvor 2 mand gik og samlede moduler og vi andre 2 malede. Jeg har været med til at lave kulisser de sidste par år. Min yngste datter startede for et par år siden, men i år er hun jo på efterskole – og så har min kone meldt sig som skuespiller. Det er sjovt at være med til, men vi er ikke mange til at male.
Så jeg trængte til en fyraftensøl og det er nærmest pr. tradition en pilsner. Det havde jeg ikke, så det blev denne tyske ”Kellerbier” i stedet.
Da jeg i sin tid beskrev Carlsbergs ”Kellerpilz” kunne jeg ikke finde mange oplysninger om begrebet ”kellerpilz” – hverken på nettet eller i mine bøger. Jeg skrev dengang at jeg ville betragte den som en slags ”Münchener Helles” indtil nogen modsagde mig. Det er der ingen der har gjort, så derfor må jeg selv gøre det.
”Kellerbier” er en betegnelse for frankiske lagerøl. Frankerne er en germansk stamme, der regerede Centraleuropa i 500-tallet. Karl den Store var den kendeste af de frankiske konger. I dag er Franken et område i det nordlige Bayern, men folk ynder af opfatte sig som frankere og ikke som bayere. Det er et protestantisk område, modsat resten af Bayern, der er katolsk. Der er 2 store ølbyer i Franken – Bamberg og Bayreuth.
Bayreuther Bierbrauerei stammer fra 1857. Det blev i 1872 omdannet til et aktieselskab af  Friedrich von Feustel, der også var Richard Wagners mæcen.
De frankiske ”Kellerbier” er specielle ved at de er ufiltrerede og de lagres på åbne fade. Når kældermesteren har godkendt smagen lukker han fadet med en trækile – en Zwickeln, som har givet navn til aftenens øl. En kellerbier kan være en Pilsner, en Müncherner Helles eller en Dunkel, men smagen er mere kompleks og sammensat.
”Zwick’l” er en lys gylden øl med et orange skær. Den er en del sløret pga. gærresterne og den har et skaftigt hvidt skum på toppen. Dette føles meget blødt og lækkert. Den har en alkoholprocent på 5,3%. Duften er præget af lys malt og lidt sødlig frugt. Øllet er fyldigt, men friskt og smagen er i starten også sødlig, men afslutter med den fin, god bitterhed.
Karakter 4
Denne øl er fundet hos Hansen’s vinhandel i Aalborg, hvor de også har en ”Landbier” fra samme bryggeri. Den må jeg nok udforske også. Denne ”Zwick’l” var i hvert fald en af de gode overraskelser, der nok skal finde vej til sommerens grillaftener.


torsdag den 21. maj 2009

Tid til en øl - La Choulette de Primtemps

21. Maj 2009
Kristi Himmelfartsdag er jo ikke en fridag for os der har kirkejob, men heldigvis er der en ekstra fridag for os i morgen. I dag fik jeg dog tid til at luge lidt i haven. Her til aften kom min datter og svigersøn på besøg og viste billeder fra deres tur til Barcelona. Det har været en god tur i en spændende by. Vi fik en steg på grillen og dertil åbnede jeg en flaske fransk øl.
Det er en øltype, jeg faktisk ikke har smagt før. ”Biere de Garde” betyder ”gemmeøl” og var den øl man bryggede i slutningen af marts til at skulle holde sommeren over. Stilen hører til det Nordfranske område i nærheden af Calais og er kendetegnet ved en sød, fyldig øl. Det var en øl der skulle være en forfriskning for landarbejderne, og det arbejdende folk er da også portrætteret på etiketten ( her repræsenteret af bryggere ). Der har ikke været nogen reel eksport, da Frankrig mest forbindes med vin og konkurrencen fra de belgiske bryggerier har været stor. Men interessen er stigende og en eksport er ved at komme i gang.
La Choulette er et gårdbryggeri ( biere artisanale betyder ”håndværksbryg” ). Det stammer fra 1885 og ligger i Hordain i nærheden af Vallenciennes. Bryggeren hedder Alain Dhaussÿ og han har sammen med sin kone Martine ledet bryggeriet siden starten af 70erne. Man benytter en speciel gær, men der er noget uenighed om hvordan den skal beskrives. Nogle siger, det er en overgær, der synker til bunds ( hvilket jo egentlig betyder, at det er en undergær ), Andre siger det er en undergær, der tilsættes ved overgærstemperatur. Under alle omstændigheder er det et grænsetilfælde lidt i stil med ( dog modsat ) den tyske altbier.
”La Choulette de Primtemps” blev lanceret 7. marts 2009. Det betyder ”forårsøl” og den kommer i store flasker med korkprop. Procenten er på 6,0%.
Det er en mørkgylden øl med rødligt skær og hvidt skum. Den er ufiltreret, hvilket giver en del slør, når man hælder det sidste op. Umiddelbart bliver man overrasket over, at denne øl virker mørkere end den ser ud til. Der er en maltet, sød aroma. Den er fyldig, men der er en del kulsyre, der giver en skarp friskhed. Smagen er også sød, med noter af rosin og blomme. Bitterheden træder ikke særlig meget frem i eftersmagen. Denne øl fungerer fint med en oksesteg, da den har en kraftig fylde og lidt mørke smag. Det er til gengæld ikke en typisk forårs-tørstslukker.
Karakter 4

onsdag den 20. maj 2009

Tid til en øl - Old Tom Chocolate Ale

20. Maj 2009
Op til Kristi Himmelfartsdag kom min far hjem fra hospitalet, da der ikke foregår noget på helligdagen. Han er dog ikke udskrevet endnu, men skal være der igen fredag.
Da vi kom tilbage fandt min kone et par chokoladekugler at hygge sig med. ( de er lavet efter DDV opskrift, så de feder ikke ), mens jeg til gengæld fandt en chokoladeøl i skabet ( den feder heller ikke ).
Robinson bryggeriet stammer fra 28. sep. 1838, hvor William Robinson købte Unicorn Inn i Stockport. Siden blev forretningen udvidet og i 1890 ejede familien 12 pubs. I dag er det 5. generation af Robinson, der driver bryggeriet.
Deres kendeste øl er ”Old Tom” – en strong ale på 8,5%, som jeg smagte i efteråret 07. Den har været brygget fra starten og er en mørk øl uden særlig meget kulsyre, hvilket gør den lidt mat. Det skyldes sikkert at den nu er brygget efter Real Ale konceptet. Smagen er sherry-agtig med noter af brændt malt og lidt kaffe. Eftersmagen er sød og en anelse sprittet. Alkoholen giver en behagelig prikkende mundfornemmelse.
Karakter 4
Forleden så jeg en ny udgave af Old Tom i Ølkonsortiet. Det var en chokoladeudgave, hvor alkoholprocenten er sat ned til 6,0%. Bryggeriet har i samarbejde med en engelsk chocolatier – Simon Dunn – kreeret en øl med chokolade og Madagascar Bourbon Vanilje.
Det er en klar rødgylden øl. der dog har en del bundfald til sidst. Skummet er lyst med et gråligt/brunligt skær. Duften er præget af kakao og vanilje ( en duft jeg har bemærket hos andre chokoladeøl tidligere, men som desværre mest minder mig om Kinderæg ). Øllet føles friskere end originalen. Smagen er tæt forbundet med aromaen, og jeg er ikke så vild med den. Det må dog siges at den vinder lidt med tiden. Der er en pæn bitterhed i eftersmagen, der tager lidt at det søde indtryk væk.
Karakter 3

tirsdag den 19. maj 2009

Tid til en øl Tripel Karmeliet

19. Maj 2009
Min far er stadig indlagt på Dronninglund Sygehus, hvor han nu venter på en mave- og en hjernescanning. Det er meget svært at få oplyst noget om tidspunkt, så min mor kan planlægge efter det, men sådan er det jo med de hospitaler.
Aftenens øl er efter en gammel opskrift. Den stammer fra Karmelitterklosteret i Derdermonde, hvor man i 1679 bryggede en trekornsøl bestående af hvede, byg og havre. Egentlig er der 6 forskellige korn, da man har brugt både maltede og umaltede udgaver af hver type.
Karmelitterordenen stammer fra 1185, da Berthold af Kalabrien oprettede et kloster på Karmelbjerget i Israel. Ordenen tæller både munke og nonner og er meget asketisk, bla. er de vegetarer og opretholder lange perioder i tavshed. Der har været adskillige klostre i Danmark siden 1410.
Bryggeriet Bosteel, der har fundet den gamle opskrift frem stammer fra 1791, så det er også en gammel sag. De serverer deres bryg i et af de flotteste belgiske ølglas – et tulipanformet glas med den franske lilje på siderne.
Det er en klar gylden øl på 8,4% med kraftigt hvidt skum. Der er en kraftig duft af koriander og appelsin, og man fornemmer også alkohol og sukker. Det er en fyldig, sød øl pga. det tilførte sukker. Den føles meget blød i munden, og lidt sukkerklistret, men det virker ikke vammelt, da der samtidig er en lidt skarp, frisk fornemmelse af kulsyre. Smagen hænger sammen med duften og der afsluttes med en let bitterhed. Der er brugt Styrian humle.
Denne øl må nærmest betegnes som en dessert øl. En tripel, fordi den er brygget på 3 slags korn, men også pga. flaskegæringen – men det er en af de sødere udgaver.
Karakter 4


søndag den 17. maj 2009

Tid til en øl - Nøgne Ø Batch #100

17. Maj 2009
I dag er det Norges Nationaldag, hvor der festes med orkestre og parader dagen lang. At Norge så ( fortjent ) vandt Melodi Grand Prix i går, gør sikkert stemmingen endnu højere. Der bliver sikkert også drukket en masse øl, men det er vanskeligt at købe noget med procenter på de norske værtshuse. Skal man have andet en pilsnerstyrke, skal man i specialforretninger.
Og Norge laver eller udmaærket øl. De har faktisk et af Skandinaviens bedste bryggerier – nemlig ”Nøgne Ø” der ligger i Grimstad. Jeg har tidligere skrevet om bryggeriet ( 18 nov 09 – 21 jan 09 ), så det springer vi over i dag.
Nationaldagen kan udmærket fejres med en jubilæumsøl – ”Batch #100” på 10.0%. Det er selvfølgelig deres bryg nr. 100 og her er der kælet for kvalitet. Det er en øl, der kan købes i mange supermarkeder bla. SuperBrugsen.
Den er brygget som en IPA eller en Strong Ale, for den er mørkere end almindelige IPA’er. Den er også så kraftigt i smag at den kan nærme sig en Barleywine.
Det er en kastanjefarvet øl med lyst skum. Duften er præget af citrus fra humlen – Centennial, Chinook og Columbia. den føles skarp og frisk i munden, men smagen åbner med en overraskende sødme inden bitterheden fra humlen tager over. En fin smag. Eftersmagen er lang og selvfølgelig præget af humle.
Karakter 4
Til Lykke med Nationaldagen

lørdag den 16. maj 2009

Tid til en øl - Uldfestival med øl

16. Maj 2009
I denne weekend er der ølfestival i Valby, hvor jeg desværre ikke kan deltage denne gang. Men min kone havde set at der også i denne weekend er ”Uldfestival” i Saltum. Hele byen er fyldt af garn og strikkeopskrifter, og hun havde aftalt at mødes med en veninde. Så opdagede hun at der også var en ølsmagning i forbindelse med festivalen. Den var lanceret under betegnelsen ”Mandeparkering”. Det var jo en god anledning til at tage med. Jeg allierede mig med venindens mand og så drog vi af sted. Der var masser af garn og konerne købte ind til adskillige projekter. Imens gik vi til ølsmagning, men så dog først lidt fåreklipning.
Der var ølsmagning både kl. 13 og kl. 15 og vi var tilmeldt den sidste. Det var der kun én anden der var, så vi sad 3 mand høj og smagte øl. Det er meget mærkeligt, at det ikke kan tiltrække flere folk.
Foredragsholderen var Carsten Jørgensen fra Hjørring, der vidste meget om øllets historie og som selv har stor erfaring i ølbrygning. Har fortalte levende om øllene og fremviste prøver på humle og forskellige malttyper.
  1. Egtvedpigens øl ( ikke den dyre fra Søgaard, men en øl inspireret af de rester der blev fundet i hendes birkespand. Jeg forstod ikke helt om det var Carsten Jørgensens egen opskrift. Den kunne minde en del om Århus Bryghus’bud på samme øl )
  2. Pilsner Urquell for at præsentere en undergæret øl
  3. Thisted Porse Guld
  4. Øl for sjov. Her skulle vi prøve om vi kunne genkende en kendt øl. Det lignede en classic, men den havde en lidt sur bitter smag. Så jeg gættede på Thisted Classic, som jeg ikke kan lide. ( jeg foretrækker Økologisk Classic fra Thisted ). Men det var en almindelig Grøn Tuborg, der var farvet med kulør. ( Den er nu også lidt sur )
  5. Skagen Skagerak for at præsentere en overgæret øl
  6. Thisted Bryghus’ Forsøgsbryg 23c. Et af forsøgene på at brygge verdens bedste porter. En udmærket øl med god fylde og sødme og en fin ristet kaffesmag.
  7. Aecht Schlenkarla Rauchbier. Sikkert for at ryste os, men den kan vi godt lide.
  8. Refsvindinge Mors Stout. En fin stout, der føles lidt lettere end porteren fra Thisted.
  9. En dejlig ale fra Carsten Jørgensens egen hånd. En fin afslutning på arrangementet.
Det var synd, at ikke flere var kommet til ølsmagning, men mange ølentusiaster sidder jo i denne weekend og drikker øl i Valby, og det er jo ikke under ”Uldfestival” at man først kigger efter ølarrangementer. Men vi havde en hyggelig eftermiddag.

fredag den 15. maj 2009

Tid til en øl - Willemoes Porter

15. Maj 2009
De sidste par dage er der vendt op og ned på det hele. Min far er blevet indlagt på Dronninglund sygehus med meget høj feber (40,9) hvilket skyldes en lungebetændelse, samt en kraftig maveinfektion. Heldigvis er feberen nu blevet slået ned, men der er stadig grund til at beholde ham på hospitalet. Derfor overnatter jeg i mit gamle værelse hos mine forældre. Så har jeg mulighed for at køre min mor til Dronninglund om morgenen, og være der hvis hospitalet skulle ringe om natten. Det gjorde de kun den første nat.
Inden vi går i seng tager vi lige en god øl til at sove på. Til sin fødselsdag fik min far en kasse med Willemoes øl fra Bryggeriet Vestfyen. Det er de øl, vi nu sidder og smager. Den første aften var det ”Strong Lager” og i går kom turen til ”Willemoes Porter” på 9,8%. Den sover man godt på.
Min mor kan godt lide lidt søde øl, så begge disse øl er faldet i hendes smag.
”Willemoes Porter” er brygget på pilsner-, münchener-, karamel- og chokolademalt samt en anelse røgmalt. Det giver en mørk, sort øl med et kraftigt lysebrunt skum. Der er en kraftig, lidt sødlig aroma, hvor også ristede noter træder frem. Øllet føles tyktflydende og fyldig i munden, med en anelse varme fra alkoholen. Denne kan også tydeligt smages, men ikke på en ubehagelig sprittet måde. Smagen er ellers sød med ristet kaffe og tydelig lakrids i slutningen. Der er da også decideret tilsat lakrids og også ekstra sukker. Humletypen er Warrior, som jeg aldrig har hørt om før. Der er en middel bitterhed i eftersmagen, der dog først og fremmest virker sød og ristet.
Karakter 4

onsdag den 13. maj 2009

Tid til en øl - Rød Tuborg

13. Maj 2009
I dag er det Tuborgs fødselsdag. Den 13. maj 1873 stiftede Philip Heyman og C.F. Tietgen bryggeriet, der sendte deres første øl på markedet 2 år senere i 1875. Det var den Røde Tuborg. I 1880 kom så den grønne, der er Danmarks første pilsner.
De første år var præget af intriger og uenighed. Heyman havde størstedelen af aktierne, men forlod bestyrelsen. da Tietgen ikke ville fyre brygmesteren Leopold Damm. Efter nogle dårlige år gik Heyman så atter ind i bestyrelsen, hvorimod Damm og Tietgen forlod bryggeriet. I 1894 blev Tuborg en del af De Forenede Bryggerier, da en del mindre københavnerbryggerier slog sig sammen. I 1970 blev De Forenede Bryggerier overtaget af Carlsberg. Man har af uransagelige årsager valgt at droppe ”Tuborg Rød” i 2002, men efter mange protester bliver den nu atter udsendt en kort periode omkring fødselsdagen.
Det oprindelige navn var bare ”Lagerøl” og den gik under navnet ”Tuborger”. På grund af etikettens farve kom den hurtigt til at hedde ”Rød Tuborg”, men det var først i en annonce fra 1932 at navnet blev officielt.
Det er en mørk bayersk øl på 4,3%. Øllet er filtreret og farven er som mahogny med en flot skumtop, der er lys beige. Duften er præget af mørk malt. Den føles dejlig frisk og let i munden og smagen er behagelig ristet. Det er efter min mening klart den bedste af Tuborgs øl. Der er ikke så meget bitterhed i eftersmagen.
Karakter 3+
Til lykke med fødselsdagen

søndag den 10. maj 2009

Tid til en øl - Sierra Nevada Wheat

10. Maj 2009
I dag har vi atter haft konfirmation i kirken – så er den fyldt til sidste plads og lidt til. Så skyndte vi os hjem efter gudstjenesten, for min kone skulle nå at bage en masse kager til eftermiddagskaffen. Her kom min brors familie på besøg med deres børn og svigerbørn ( og barnebarn ), Det blev til kanelsnegle – æblehorn – chokoladekage og roulade.  Det var en god eftermiddag. Her til aften har jeg så kørt min datter tilbage på efterskolen.
Da de amerikanske mikrobryggerier dukkede op i starten af 80erne afprøvede de naturligvis alle mulige øltyper – bla. også den tyske hvedeøl. De amerikanske forbrugere foretrak øl, hvor fenolindholdet ikke var så markant som i de tyske. Det er disse fenoler, der giver den markante aroma af nelliker. Jeg kender mange, der ikke bryder sig om hvedeøl af samme grund. Det er en indvending, man ofte hører ved ølsmagninger – hvor mange beskriver det som duften af hospital eller kemisk industri. Disse fenoler stammer i høj grad fra gærtypen, så de amerikanske bryggerier benytter sig af almindelig overgær i stedet for specielle hvedegærtyper. Der har dog holdt fast i brugen af hvedemalt i samme forhold som i de tyske øl. Det giver jo egentlig en ny ølvariant, der adskiller sig både fra den tyske og fra den belgiske.
Sierra Nevada Brewery blev stiftet i 1979 af Ken Grossman og Paul Camusi og de sendte de første øl på markedet i starten af 80erne.
Deres ”Wheat” er på 4,4% og brygget på byg- og hvedemalt, gæret med almindelig overgær og humlet med Perle og Strissel Spalt. Denne sidste humle er en sjælden type, der stammer fra Alsace området. Den benyttes også i Kronenbourg’s øl.
Det er en  lys, næsten hvidlig øl med en fin skumtop, der dog forsvinder hurtigt. Duften er præget af melon og citrus og en anelse nelliker. Disse noter præger også smagen, der dog forsvinder hurtigt og efterlader en lidt tam fornemmelse. Der er dog mere bitterhed i eftersmagen end man normalt smager i hvedeøl. IBU niveauet er på 27, men det er ikke nok til at redde den manglende eftersmag.
Karakter 3                                                                                                                                               
Denne hvedeøl produceres ikke mere, men kan stadig fås i butikkerne. I stedet sendes der nu i foråret 09 en anden på markedet, nemlig ”Kellerweiz”, der ser ud til at lægge sig tættere på den originale bayerske hvedeøl.

lørdag den 9. maj 2009

Tid til en øl - Fuller's London Porter

9. Maj 2009
I går var jeg til en festlig og hyggelig fødselsdag  i Frederikshavn.Der var masser af god mad og da alle var sangglade var der også en del sange fra Højskolesangbogen. Jeg var blevet bedt om at stå for ølmenuen og havde taget 8 øl med, som jeg kunne fortælle lidt om. Derfor fandt vi en del sange, der handlede om øl i sangbogen. Vi havde også et par afbrydelser for at spille bowling på Wii. Det er vældig sjovt. Aftenen sluttede så med skihop, hvor jeg hoppede 124 m. Det var nok alligevel ikke gået i virkeligheden.
Ølmenuen ( 10 cl af hver øl ) bestod af  Samuel Adams Boston Lager – Jacobsen Original Dark Lager - Marston’s Old Empire – Schneider Aventinus – Unibroue la Fin Du Monde – Traquair Jacobite Ale – Achel Bruin Ekstra og HornBeer Caribbean Rumstout.
Den sidste havde jeg ikke selv smagt før, men der kommer en beskrivelse, når der kommer et billede. ( værten fotograferede venligst øllet )
Jeg overnattede hos min kusine og hendes mand, der også bor i Frederikshavn. Det var trods alt ikke godt selv at køre. Efter en hyggelig formiddag der, kørte jeg hjem. Eftermiddagen gik med en tur rundt på Egholm, hvor vi kiggede på Egholm Vestergård, der arrangerer fester med overnatning. Måske kan det bruges til en fest engang. Meget fint sted.
Efter at have slået græs var tiden kommet til at slappe af med en øl. Til aften fik vi hjerter i en lækker sovs, og jeg åbnede en ”London Porter” fra Fuller.
Jeg har flere gange skrevet om Fuller og deres øl, for det er et af de engelske bryggerier jeg synes bedst om.  Deres ”London Porter” på 5,4% er brygget efter den originale opskrift fra 1800-tallet. Den er brygget på brun-, krystal- og chokolademalt og humletypen er den gamle Fuggles.
Det er en meget mørk øl med et Cafe Latte farvet skumlag, der virker utroligt blødt. Det ser flot ud når man hælder op – så hvirvles skummet ned i glasset og bruser op. Duften er mørk ristet og med chokolade- og kaffenoter. Øllet føles let i munden og har en lidt tør snerpethed, men smagen er god med ristet malt og svage kaffenoter. Der er en fin bitterhed som balancerer smagen godt.
Karakter 4
”London Porter” passede udmærket lidt gryderetten med hjerter, men var faktisk endnu bedre til desserten, der bestod af choklademousse med appelsin og blåbær, mmmm.
Jeg kan se, at sidst jeg smagte denne øl var i maj 2007, hvor jeg endnu ikke var så vant til porter og stout, så der har jeg givet den lavere karakter .

torsdag den 7. maj 2009

Tid til en øl - Schneider Weisse

7. Maj 2009
Aftenen før Store Bededag skal man jo have varme hveder. Man samlede i fordums tid de forskellige helgendage til en fælles bede- og bodsdag, hvor alle skulle holde fri – også bagerne. Aftenen før bagte de derfor nogle brød som kunne gemmes til dagen efter – de såkaldte hveder.
Efter vores dansetime ( Desværre er venskabsturneringen på lørdag aflyst ) tog vi hjem for at få varme hveder. Vores datter er kommet hjem fra efterskolen og vi havde inviteret min bror og svigerinde til hveder, så det var rigtig hyggeligt.
Jeg havde dog fået varmen af danselektionen, hvor der var fuld knald på både jive og quickstep, så jeg trængte til noget forfriskende. Derfor delte vi nogle kolde hveder, nemlig en flaske hvedeøl fra Bayern.
I middelalderen dyrkede man især byg og hvede i Bayern. Men der var kamp om afgrøderne og derfor indførte man i 1516 ( 23 April ) ”Das Reinheitsgebot”. Et af formålene var at fordele afgrøderne, og det blev bestemt, at byg skulle bruges til øl og hvede til brød.
Hertug Wilhelm IV og adelen kunne dog vældig godt lide hvedeøl, der var meget populært på den tid, og derfor fik hoffets eget bryggeri  - ”Hofbrauhaus” - lov som det eneste i Bayern at brygge hvedeøl.
Hen imod midten af 1800’tallet var interessen for hvedeøl faldet og den undergærede pilsner var på vej frem. Da kornsituationen også havde forandret sig, blev hvedeølproduktionen giver fri og den første der i 1856 fik licens til at brygge, var Georg Schneider, der var brygmester på ”Hofbrauhaus”.
Sammen med sin søn købte han i 1872 Weisses Brauhaus og skabte den første ”Schneider Weisse”.
Det er den samme opskrift, der stadig benyttes. En tysk hvedeøl skal være brygget med mindst 50% hvedemalt, og ofte er der omkring 60% i. Det er en overgæret øltype og der skelnes mellem en klar – ”Kristall” – og en ufiltreret – ”Mit Hefe”. Schneiders ”Weisse Original” er ”mit hefe”, hvilket altså betyder, der er rester af gær i øllet.
Det er en meget uklar orangefarvet øl med mærkere skygger og en kraftig hvid skumkrone på toppen. Den er mørkere end mange hvedeøl og der er da også tilsat en anelse münchenermalt for at give farve. Duften er præget af nelliker og banan. Jeg ville nok gerne have serveret den lidt køligere, men der var ikke så meget tid til afkøling. Alligevel er øllet friskt. Smagen er sødlig med en anelse nellike, der dog ret hurtigt forsvinder og efterlader en lidt neutral smag. Eftersmagen er sødlig uden meget bitterhed. Det er helt som typebeskrivelsen foreskriver. Alk. 5,4%
Karakter 3+
Det er en god begynderøl til folk, der skal vænne sig til Weissbier. Man kan også prøve en af de filtrerede udgaver, da disse øl ikke er så kraftige i smagen. Jeg foretrækker de ufiltrerede ”mit hefe”


onsdag den 6. maj 2009

Tid til en øl - Proper Job

6. maj 2009
England har haft en lang tradition for små lokale bryggerier, men også her er mange af dem blevet opkøbt af større kompagnier, bla. andet af Greene King. Et af de familiebryggerier, der har overlevet og endda vokset sig temmelig store er St. Austell Brewery fra St. Austell i Cornwall.
Bryggeriet blev stiftet i 1851 af Walter Hicks. Familien ejer nu 169 forskellige pubs og har ansat 1000 medarbejdere. En del af den store succes skyldes gode aftale med hotellerne i det sydlige England. Bryggeriet er blevet kåret som ”Bedste regionale bryggeri” i 2009.
De brygger en udgave af India Pale Ale med det specielle navn ”Proper Job”. Det er et navn der pirrer nysgerrigheden, for hvad menes der med det. Er det selve øllet, det hentyder til?
I 1857-58 gjorde inderne oprør mod de engelske kolonister, og under denne opstand belejrede de en britisk garnision i Lucknow. Denne var hjemsted for ”32. Cornwall Regiment” og de udholdt belejringen indtil forstærkning nåede frem. Under belejringen blev den sædvanlige ”Solnedgangsceremoni” aflyst, så man sænkede ikke flaget og spillede ikke ”Retraite”, som tegn på dagens afslutning. Da oprøret var slået ned hædrede den britiske Dronning Victoria soldaterne og udnævnte dem til Let Infanteri, fordi de havde udført ”a proper job”
Øllene fra St. Austell kunne sidste år købes flere steder i Aalborg omegn, men det er noget tid siden jeg har set dem. Første gang jeg smagte den, var til en ”britisk ølsmagning” på arbejdet.
”Proper Job” er en lys gylden øl, der er flaskegæret. Den virker dog klar med en lille smule slør. Den er brygget på Maris Otter malt og kildevand fra Cornwall, der ikke er så skarpt, som vandet fra Trentfloden, hvor IPA’erne ellers kommer fra. Der er brugt amerikansk humle ( hvilket er lidt specielt for en engelsk ale ) – Villamette, Cascade og Chinook.  Der er dog ikke så meget citrus i smagen som man kunne forvente med denne humleblanding. Midt i det friske indtryk dukker der pludselig en svag, men behagelig sødme op. Eftersmagen er ikke lang og bitterheden er ikke overvældende. Procenten er på 5,5%.
Karakter 3+

tirsdag den 5. maj 2009

Tid til en øl - La Trappe Tripel

5. Maj 2009
La Trappe er det eneste Trappistbryggeri udenfor Belgien. Det ligger i Holland  - nær Tilburg – og tilhører Abbey ”Onze Lieve Vrouw van Koeningshoeven”. Bryggeriet bærer navnet ”Brouwerij de Koeningshoeven” og deres serie af øl ”La Trappe”.
Bryggeriet stammer fra 1884, men i 1969 indgik man en aftale med det kommercielle bryggeri Artois. Da efterspørgelsen efter trappistøl voksede overtog man igen produktionen i 1980 og her lancerede man så den overgærede ”La Trappe”-serie.
I 1999 lavede man en aftale med bryggeriet Bavaria, da munkenes høje alder satte en grænse for deres aktivitet, men derved mistede de retten til at benytte det autentiske trappistlogo. Bryggeriet lå stadig indenfor klostermuren, og i 2005 genvandt de logoet, da munkene igen begyndte at tage del i arbejdet. Om der er kommet yngre, friske munke til, ved jeg ikke. Bryggeriet er stadig det mest kommercielle af Trappistbryggerierne og brygger indimellem også øl for andre. Bryggeriet er dog ikke drevet af profithensyn, men for at vedligeholde klosteret, og alt overskud går til velgørende formål.
La Trappe Tripel” er en rødgylden øl på 8,0%. Som noget specielt kommer den i en stentøjsflaske med korkprop. Øllet er som sædvanligt eftergæret på flaske, hvilket giver et sløret udseende til sidst. Den har en fin tæt skumtop. Duften er præget af frugt og virker en smule sødlig. Øllet føles friskt og alkoholen trænger sig lidt på med en prikkende fornemmelse. Det er en udmærket tripel men balancen er ikke helt i top. Den virker efter min mening for sød, og bitterheden fra Goldingshumlen trænger ikke nok ígennem i eftersmagen. Der fornemmes en fin appelsin note i smagen.
Karakter 4+

mandag den 4. maj 2009

Tid til en øl - Orkney Skullspilitter

4. maj 2009
”5000 years in the making”. Noget kunne tyde på at man er gået i gang med at udvikle denne øl, dengang Orkneyøerne blev beboede. Det er i hvert fald Orkney bryggeriets slogan. Bryggeriet ligger i en gammel skolebygning i byen Quoyloo i nærheden af Skara Brae. Her står de store megalitiske stencirkler tæt og minder om, at øerne har været beboede i meget lang tid.
Bryggeriet blev grundlagt i 1988 at Roger White og hans kone Irene, men er blevet opkøbt af Norman Sinclair i 2006, og kører nu videre som en del af Sinclair Breweries.
Øerne blev tidligt erobret af vikingerne, der regerede her i 600 år. Omkring 950 regerede Thorfinn Hausakluif øerne som den 7. vikinge-jarl. Han havde tilnavnet ”Skullsplitter”, men selv om han levede i voldsomme tider, døde han fredeligt og roligt i sin seng.
Aftenens øl er opkaldt efter ham. Det er en ”strong ale” ( wee heavy ) på 8,5%. Den er brygget på masser af pale ale malt ( og den skotske byg er jo kendt for sin høje kvalitet ), samt krystal- og chokolademalt. Den er humlet med East Kent Goldings. ”Skullsplitter” vandt prisen som ”Best Winter Beer” ved CAMRA’s festival i 2001.
”Skullsplitter” fremstår med et utroligt flot rødgyldent skær. Den er helt klar og der er et mylder af bobler, der fornøjede bruser op og danner den tætte lyse skumtop. Aromen er præget af mørk malt og mørk frugt samt lidt karamel. Det er ikke en tung øl, men den udmærker sig ved en dejlig lethed, der ofte kendetegner de skotske øl. Skotsk øl er traditionelt gæret ved lavere temperatur end f.eks de engelske, og det giver ofte en karakter, der minder mere om en undergæret øl. Øllet føles frisk og man kan mærke alkoholen prikke lidt i munden. Smagen er maltet med tydelige noter af sveske og rosin, samt karamel, men der er ikke meget bitterhed at hente i eftersmagen. Også dette træk er alment ved skotsk øl, for det er for koldt til humledyrkning på de kanter, og man har derfor udviklet en mere maltet karakter. Det er en glimrende øl, der viser skotsk øl fra sin bedste side og den passer også fortrinligt til en robust gryderet.
Karakter 5

søndag den 3. maj 2009

Tid til en øl - Gouden Carolus

3. Maj 2009
Jeg ser at man i SuperBest kan købe 3 flasker Gouden Carolus på tilbud. Dette tilbud har de tidligere haft og det har jeg benyttet mig af. De 3 forskellige øl  - ”Classic”, ”Triple” og ”Ambrio” kaldes også for ”den belgiske tricolore”, fordi de dækker farverne i det belgiske flag.
Bryggeriet Het Anker er et af de ældste i Belgien. Det stammer fra 1369. I 1873 restaurerede og moderniserede man bryggeriet med køleanlæg og gær- og lagertanke.

”Gouden Carolus Classic” har været brygget siden 1369. Det er en mørk ( ikke helt sort ) øl med et tæt lysebrunt skum. Der er et rødligt skær over farven. Duften er præget af malt og blomme. Den holder 8,5% og virker fyldig i munden. Smagen er sødlig med blomme og anden mørk frugt som dominerende note. Den er humlet udelukkende med belgisk humle, hvad det så er?. Bitterheden er ikke fremtrædende, men balancerer indtrykket godt.
Karakter 4

”Gouden Carolus Triple” repæsenterer den gule farve. Det er et gylden øl på 9,0%. Den er ufiltreret og skummet er hvidt og pænt holdbart. Duften er præget af lys frugt og krydderi ( koriander ). Den fylder godt i munden og smagen er er præget at bitterhed fra humlen, og en syrlighed jeg ikke normalt forbinder med en triple.
Karakter 4

Den røde farve findes i ”Gouden Carolus Ambrio”, der beskrives som en blanding mellem en blond og en dubbel. Det er en gammel opskrift, der stammer fra byen Mechelen. Der havde man i 1400’tallet sin egnsspecialitet - ”Mechelschen Bruynen”. Het Anker er det eneste bryggeri, der brygger denne type i dag. Den har en flot rødgylden farve, men den er temmelig sløret. Alkoholen er på 6,5%, så det er den letteste i serien. Jeg synes ikke umiddelbart at denne øl fungerer. Der er ikke så meget fylde i den og syrligheden, - der også kendetegner triplen - trænger mere igennem. Man vænner sig dog til den med tiden og den vinder ved nærmere bekendtskab.
Karakter 3

lørdag den 2. maj 2009

Tid til en øl - Mönchshof Schwarzbier

2. Maj 2009
I dag var vi lige en tur på efterskolen for at hente vores datter, der er blevet syg. De har lige haft en turne til andre efterskoler, hvor de har spillet koncert, og hun har haft lidt ondt i halsen, men har alligevel holdt ud. Nu er turneen overstået og nu er hun blevet rigtig syg med ondt i hoved og hals.
Så kan hun blive plejet herhjemme.
Aftenens øl er en ”Schwarzbier” fra Mönchshof, der er et brand hos bryggeriet Kulmbacher. Der var mange bryggerier i byen, men de fusionerede i 1996. Mönchshof refererer til et gammelt kapucinerkloster i byen. Det er en meget mørk øl, der dog ikke er helt sort. Der er kaftigt skum på toppen og det føles blødt. Alkoholprocenten er 4,9%, hvilket lader til nærmest at være standard for tyske Schwarzes. Aromaen minder om en hvidtøl. Meget maltet og sød, men heldigvis er øllet ikke en hvidtøl. Den føles let i munden og man smager ristet malt, som det mest fremtrædende. Smagen virker en anelse neutral. Der er ikke noget særpræg ved den. På den måde er det en udmærket øl, der bare ikke efterlader sig varige spor.
Karakter 3
(Jeg har skrevet om Mönchshof og Kulmbacher tidligere ( 22 aug 08 ) og ( 19 feb 09 )

fredag den 1. maj 2009

Tid til en øl - Mikkeller/Three Floyds Hvedegoop

1. maj 2009
I dag holder Ølkonsortiet i Aalborg 4 års fødselsdag. Tillykke med det! Det er egentlig d. 4 maj, men de fejrer det med tilbud for gode øl i dag og i morgen. Til dagens gæster havde de åbnet for et fad af Girardins ”Oude Geuze”.
De bryggerier der brygger spontangæret øl ligger alle i Pajottenland syd for Bruxelles. Her er der gode vilkår for de rigtige gærstammer og mikroorganismer. Nogle mener, at det skyldes de store frugt- og kirsebærplantager i området. I hvert fald er det her man brygger den syrlige, spontangærede Lambik. Det kan være en temmelig syrlig oplevelse, der får eddike til at virke som sødemiddel. Derfor blander man ofte en 2-3 år gammel ( og vellykket ) Lambik med en helt ny, for at bløde smagen lidt op. Denne blanding kaldes Geuze.
Et gammelt bryggeri fra 1845 blev i 1882 overtaget af  Franciscus-Alexius Girardin. Familien har siden drevet dette bryggeri, der har haft problemer ligesom mange andre Lambikbryggerier. Levnedsmiddelsstyrelsen i EU vil nemlig ikke acceptere de hygiejniske forhold på disse bryggerier, og det har været en hård kamp, at få tilladelse til at fortsætte.
”Oude Geuze” er en lys syrlig øl, der virker frisk. Der er ikke den udrikkelige syrlighed over den som jeg kender fra ægte Lambik, eller også har jeg vænnet mig mere til smagen. Jeg fik kun en lille smagsprøve, men det er absolut en øl, der kunne være god på en varm forårsdag.
Da min ølinteresse startede havde jeg delt månederne op i forskellige stilarter. F.eks var maj den måned, hvor jeg skulle smage hvedeøl. Det har selvfølgelig vist sig at en sådan inddeling ikke fungerer, men for mig er hvedeøllet stadig en forårsdrik. Så hvorfor ikke indlede denne måned med en helt speciel hvedeøl – nemlig ”Hvedegoop” fra samarbejdet mellem danske Mikkel Bjergsø og bryggerne fra Three Floyds i USA.
Three Floyds har længe været regnet for et af de bedste bryggerier i verden. De holder til i Indiana i USA og deres øl sælges normalt ikke udenfor hjemstaten. Mikkel Bjergsø har de seneste år brygget øl med nogle af de mest eksperimenterende bryggere i verden og det første samarbejde med Three Floyds resulterede i denne Wheat Wine. ( En amerikansk betegnelse der svarer til Barley Wine ( Jeg har ikke set den før )).
Procenten er på 10,4%, hvilket også ses på etiketten. Den er delt i en amerikansk og en dansk side. På den amerikanske står der ”Ale” og tallet 76, der skulle referere til uafhængigheden i 1776. På den danske står der ”øl” og 69, der skulle hentyde til Ungdomshuset på Jagtvej. ( Om disse oplysninger er korrekte ved jeg egentlig ikke – jeg synes måske det lyder lidt søgt ). Billedet viser en rockertatovering, der kunne minde lidt om Mikkel Bjergsø’s udtryk, da han helt besat smed det sidste glas af ”Barrel Aged Dark Lord” i brygkaret. Jeg har ingen anelse om hvad ordet ”goop” betyder.
Det er en meget flot ravfarvet øl. Den er helt klar og der er mange flotte bobler, der stiger op. Skummet er hvidt og blødt, men det forsvinder ret hurtigt ( sikkert på grund af alkoholen ). Når man hælder op rammes næsen, - selv på lang afstand - af den skarpe duft fra citrushumlen. Man er ikke i tvivl om at denne øl er amerikansk inspireret. Der er også en sødlig aroma af ananas, som når man lige åbner en dåse. Øllet virker friskt med en middel livlighed, men der er samtidig en blød afrunding. Smagen er præget af citrushumlen ( grape ), men der afsluttes med en dejlig uventet sødme – nærmest lidt sukret. Det er bitterheden, der kendertegner eftersmagen. Den holder meget længe og samtidig mærkes alkoholen som en dejlig snurren og murren i munden.
Det er en meget spændende øl, som det virkelig er svært at kategorisere, så betegnelsen ”Wheat Wine” er et meget godt forslag.
Karakter 5
Halvdelen af denne engangsproduktion er solgt i USA, halvdelen i Danmark. I USA kostede den 500 dollars pr flaske. Herhjemme slipper vi lidt billigere med 135 kr pr. flaske. Der er stadig eksemplarer på hylden i Ølkonsortiet.