Tid til en øl - Moersleutel/Lervig Barcode Red/Blue

5. April 2024

Det norske bryggeri Lervig fra Stavanger har eksperimenteret med fadlagring i en serie de kalder 'Rackhouse'. Her er både en udgave, hvor de fokuserer på norske kulturer, og det er mest sour og saison, og en en udgave, hvor det er de mørke, stærke ales der bliver lagret på diverse fade.

Sådan en øl havde de med, da de besøgte Moersleutel i Holland. I et samarbejde, der resulterede i en øl i serien 'Barcode'.

'Barcode Red/Blue' har ligget 13 mdr på et fad fra Midleton Very Rare Irish Whiskey. Den er på fulde 14.0%. Det er der kommet en fantastisk lækker øl ud af. Den er kulsort med mørkebrunt skum. Helt utroligt tyktflydende, hvilket giver en fantastisk mundfølelese. Man drikker ikke denne øl i store slurke. Der er ikke tilsat besynderlige ingredienser, så det er fadet, der afgiver de komplekse smagsnoter. Det er meget sjovt med tilsætninger, men en sådan 'ren' smag, giver mere balance og raffinement. Nok den bedste øl, jeg endnu har smagt fra Moersleutel.

Karakter 5+ 

 

Tid til en øl - Duchesse / Isid'Or / Putty / Arrogant Bastard / Dulce de Leche

31. Marts 2024

Langfredag spillede jeg til gudstjeneste i Dronninglund Kirke, så jeg havde holdt lidt igen med større ølindtag i dagene inden. Man skal jo gerne være lidt frisk. Men om aftenen kom der gode venner på besøg, og manden kan desværre ikke være med i næste weekends Alfabetsmagning, så jeg måtte åbne et par gode øl som trøst.

Han havde engang smagt Duchesse de Bourgogne, men var ikke imponeret. Jeg har altid et par stykker i skabet, for det er en af mine favoritter, og jeg syntes, vi skulle gøre et forsøg igen. Sidst var trods alt i starten af hans øleventyr, og der sker noget med ens smagsløg i tidens løb.

Han kunne væsentlig bedre lide den nu ( sagde han i hvert fald - måske for ikke at skuffe mig ). Jeg kender fra mig selv, at man kan ændre opfattelse af en øl over tid, når ens horisont bliver større, og sour ales kan være vanskelige at lære.

Karakter 4+

I forbindelse med vores kommende Alfabetsmagning havde jeg været på Trappist. dk, for at finde øl med Q og Z. Der havde jeg også købt nogle belgiske klassikere hjem til mig selv - bla. Isid'Or fra La Trappe. Jeg smagte den første gang, da vi besøgte klosteret, og det er en af deres bedste øl.

Den syntes jeg også, han skulle præsenteres for til maden. Belgisk øl var det der åbnede dørene til øllet for mig, og det er stadig blandt favoritterne. En jubilæumsøl på 7,5%

Karakter 4+

I flere år har der været en gevaldig hype om 'Putty' fra det engelske bryggeri Verdant. Det er en DIPA på 8,0%, men i år er der også kommet en TIPA-udgave. For mig har DIPA og TIPA altid været forbundet med forøgelse af alkoholstyrken og bitterheden, men med den nye NEIPA-stil følger bitterheden jo ikke rigtig med i samme grad. Derfor kan jeg havde lidt svært ved helt at fornemme kraften, og jeg synes 'Putty' er god, men også meget lig mange andre DIPA'er, jeg har smagt. Jeg har lidt svært ved at forstå den status, den har fået. Måske er det TIPA, jeg skal prøve at smage, for helt at blive overbevist.

Karakter 4+

Der er derimod ikke mangel på bitterhed i 'Arrogant Bastard' fra Stone. Det er en øl, der på alle måder er voldsom, og Stone ventede da også i mange år med at udsende den, for amerikanerne var ikke klar til den. Nu om dage er den igen lidt for voldsom til nye, unge øldrikkere, der er vant til fadlagring og pastry stout. Jeg har tidligere skrevet om, hvordan man solgte den til publikum med en arrogant pr-kampagne. Det må man læse om andetsteds, men det er godt engang i mellem at få et ordentligt los bagi, så man kan ryste lidt af det forfinede øldrikkeri af sig.

Karakter 4+

Vi vendte tilbage til det forfinede og raffinerede til kaffen. Lervig brygger nogle voldsomme pastry stouts, og jeg havde fået fat i 'Dulce de Leche' på 15,0%. I serien er flasken forseglet med lakprop ( så kan man tage lidt mere for den, men forhåbentligt har det også et praktisk grund ), og navnet er skrevet med guldskrift for at give et eksklusivt look.

Og det er også en eksklusivt øl. 'Dulce de leche' er kondenseret mælk, der bliver karameliseret ved opvarmning. Her er det puttet i en tykflydende, sort stout, som kun bliver endnu mere olieret af blandingen. Det er voldsomt godt, hvis man er til søde sager. Man har toppet smagen ved at lægge bryggen på bourbon fad i 13 mdr. så her er både karamel, vanilje og bourbon. Voksenslik på flaske.

Karakter 5

 

Tid til en øl - God Jul

18. December 2021

I torsdags var det sidste undervisningsgang med de få guitarelever, jeg stadig har, efter jeg er gået på efterløn. Og en af dem havde sandelig en ølgave med. Det var 2 øl fra Huset Andersen, der er en delikatesseforretning i Gram. Begge øl er brygget af Midtfyn Bryghus, og vi åbnede en brown ale/bruin til aftensmaden, hvor min svigersøn havde lavet nogle lækre burgere.

Den hedder 'God Jul' og er en orangebrun øl på 8,5% - uklar og med fint lyst skum. Den har en duft af malt og en let anelse af krydderi. God fylde i munden og med en behagelig maltet smag. God men måske til den lidt traditionelle side.

Karakter 3+

I går smagte jeg en 'Jule Bock' fra det norske bryggeri Lervig. Det er en mørk øl på 4,7%, så det er nok sin sag at kalde det en bock, der plejer at være kraftigere. Det kan jo skyldes, at supermarkederne i Norge kun må sælge øl, der er 4,7% eller under. En undersøgelse fra et par år siden viste dog, at en stor procentdel af øl - mærket 4,7% - var væsentligt kraftigere.

'Jule Bock' har en dejlig duft at malt med lidt humle lurende i baggrunden. Den er temmelig tynd i kroppen, hvilket kan tale for, at den holder de 4,7%. Smagen er udmærket. Man mærker malten og her kommer de amerikanske humler lidt mere frem på paletten.

Karakter 3+

Forleden var jeg på Basement Beer Bar i Aalborg med en kammerat, for lige at smage på øllet der. Vi lagde ud med en julesour. Jeg valgte 'Glædelig Jul' fra det engelske bryggeri Wild Weather, og kammeraten valgte en anden.

Wild Weather Ales er et bryggeri fra Silchester, West Berkshire. De har deres egen pub - The Weather Station - i Reading. Jeg vil næsten tro, de har brygget denne julesour til det danske marked, udfra navnet. Den er brygget med tranebær og har en fænomonal flot, rød farve. Den smager sødligt at bær og det syrlige indslag kan man også fornemme, men den er meget let i karakteren, så det bliver lidt saftevandsagtigt.

Karakter 3+

Vi smagte også en dejlig BA Stout fra Burnt Mills - The Weight In Gold' men det er ikke en juleøl.

Det er Basements egen 'No Tricks All Treats' nok heller ikke. Nikolaj fra Basement Beer Bar brygger selv glimrende øl under navnet Y Not Brewing, og denne øl lader til at høre til Halloween.

Det er en stout på 10,5% og med en tilsætning af appelsinskal og vanilje, synes jeg faktisk godt, den også kan gøre det ud for juleøl.

Kulsort, dejlig aroma med ristet malt og appelsin, god fylde og smag, hvor også vaniljen får lidt plads. Det var en god afslutning, syntes vi.

Karakter 4+

Eller det troede vi - for jeg kunne se, at jeg umuligt kunne nå min bus hjem. Så i stedet for at sidde en times tid i et busskur valgte vi at smage endnu en øl. Vi havde fundet en på tavlen, da vores blik faldt på en flaskeøl. En af julens klassikere, som jeg har nydt i mange år - 'Stille Nacht' fra De Dolles Brouwers i Belgien - men kammeraten kendte den ikke. Vi købte en enkelt flaske og fik 2 glas ( 85 kr - jeg købte en flaske forleden i Voldby Købmandsgaard for under det halve ).

Jeg har skrevet om den for mange år siden, og vil her bare sige - vi sluttede på toppen.

 

Tid til en øl - Nordic Brew Festival 2

 5. november 2021 

Randers Bryghus havde slået sig sammen med Syndikatet, der får deres øl brygget på Randers Bryghus.

Randers havde en vinter- /juleøl med på festivalen - 'Mørk Vinter'. Det var en old strong ale på 8,1%, Den blev brygget i 2018 og har ligget ½ år på tanken og dernæst 2 år på flaske. Det er en meget mørk øl med udpræget duft og smag af mørk frugt som blomme og sveske. Der er også lidt chokolade gemt i smagen. Jeg kender ikke så mange øl af typen 'old ale', men den bliver temmelig tung i længden. Jeg plejer nok at sætte pris på sødlige, maltede øl, men jeg opdagede, at det ikke lige var en lørdag eftermiddag i Frederikshavn, det fangede an.

Ved siden af var der et norsk bryggeri - Kjerlingland Brygghus - der havde vundet juleølkategorien med deres 'Dunkel Kjerlingjul'. Den var desværre blevet drukket op i løbet af fredagen, så vi måtte tage til takke med 'St. Niklas Juleøl', der bestemt også er udmærket. Det er en belgisk Quad på 9,1%. Jeg har smagt den tidligere. Det er svært at konkurrere med belgierne på det område.

Vi gik over til Anarkist, hvor vi igen fik en vældig god snak. Der var et større udvalg, da det jo er Royal, der sætter alle sejl til for at komme ind på specialølsmarkedet med serier som Lottrup, Schiøtz og Anarkist. Nu har de også overtaget Fuglsang, så udvalget var sort - også i juleøl. Vi smagte først en 'Milk and Cookies' - en brown ale på 6,2%. Måske var det den lettere alkohol-procent, der gjorde, at jeg faldt for dette sødlige bryg. Den blev ikke så massiv og voldsom som et par af de andre tunge drenge. Anarkist bevæger sig trods alt ikke ud i ekstremerne.

Derefter blev vi præsenteret for en 'Santa's Fruit IPA'. Stilen er, hvad navnet antyder. Den er på 5,9% og er en ganske fortrinlig NEIPA, selvom vi alle måtte erkende, at vi ikke ville forbinde den med jul, hvis ikke vi kendte navnet.

Til sidst blev vi præsenteret for en alkoholfri øl, som jeg ikke husker navnet på, og mit billede er for sløret. Det gør dog ikke noget, for den er bedst tjent med at gå i glemmebogen.

Vi slog et smut forbi Fur, der havde en Barleywine lagret på fad, men det vender jeg tilbage til.

Derimod gik vi til Thisted Bryghus, hvor de havde en nylancering af 'Ronkedor', som de andre ikke havde smagt. Det havde jeg jo heller ikke, men jeg kendte originalen, som det senere viste sig, man kunne købe i Hæstrup Specialøl, hvor de solgte vintageøl.

Jeg var ikke overvældet dengang og det var jeg heller ikke nu. Som sagt var det ikke dagen til tunge, bastante øl, og den har ikke samme charme som Limfjordsporteren. Modsat sidste år, havde de ikke lyst til så meget snak. Vi var vist nærmest lidt i vejen, så vi skyndte os videre til Hæstrup.

Her kunne man smage Abbaye des Rocs og en 'Black Saison' fra Lervig. Den sidste kendte vi ikke og tog den med til aftensmaden i cafeteriet. Vi fik en snak med Anker Langthjem Jørgensen, der ejer butikken. Han holder ofte smagninger i Hæstrup med vintage øl, hvor man smager ældre øl sammenholdt med den nye udgave, hvis den stadig findes. Desværre ligger Hæstrup lidt udenfor for vores område. men det lyder spændende.

Senere smagte vi en af de ældre flasker fra hylden - Ghost Brewing 'King Kegwa'. En lækker Coffee Imp. Stout på 10,7% - tilsat kenyansk Kegwa Kaffe.

Tid til en øl - Lervig Driving Home For Christmas

21. December 2020

’Driving Home For Christmas’ er et fantastisk godt navn til en alkoholfri øl.

Og så skulle jeg måske afslutte anmeldelsen her. For desværre lever smagen ikke op til navnet. Det er det norske bryggeri Lervig, der har brygget den, og de har ellers tit resulteret i superlativer her på bloggen. Men absolut ikke denne gang.

Det er en mørkebrun øl med lysebrunt skum. Det ser indbydende og tilforladeligt ud. Men den både dufter og smager af wc-rens med banan – ikke at det er en blanding, jeg har særlig kendskab til. Det er en af de få øl, jeg har hældt i vasken, og jeg har nu smagt 3357 forskellige.

’No worries’ står der også på etiketten, og med 0,5% alkohol behøver man da heller ikke være bekymret for alkoholforgiftning. Men man kan være lidt bekymret for, om man på anden vis er blevet forgiftet.

Karakter 1

Naturligvis opkaldt efter den kendte julesang med Chris Rea

 

Tid til en øl - Nordisk juleøl

18. December 2019

I denne tid er der afslutning på danseskolen hver aften i ugen. I lørdag afholdt vi vores julebal med opvisning og fællesspisning. Derefter afholdt jeg en lille juleølsmagning med 6 juleøl – afbrudt af lidt dans efter hver anden. Det var nyt og lidt specielt, men fungerede rigtigt godt.

Der var en enkelt øl, jeg ikke selv havde smagt, men jeg måtte ændre lidt på planen, da nogle af de øl, jeg havde udvalgt mig, var  udsolgt, da de var med i Natholdets kalender.

Lervig ’Naughty & Nice’ er en ganske glimrende doppelbock på 8 procent. Ikke udpræget julet, men understregede min pointe om, at højtidsøl er kraftig øl, som man har gjort sig lidt umage med.

Etiketten er mildest talt uforståelig – med mærkelige monstre og uhyrer, men det er åbenbart deres nye design.

Øllet er mørkt og fyldigt med en god maltet smag.

Karakter 4

Siden har jeg smagt en noget lettere doppelbock fra det islandske bryggeri – Einstök. Den er på 6,7%, men på trods af en lidt lettere krop, har den stadig en god og fyldig smag.

Man kan se på etiketten af de islandske vikinger har været ophavsmænd til legenden og ’Rudolf med den røde tud’.

Heller ikke denne øl har gjort sig store anstrengelser for at gøre sig mere jule. Der er ikke tilsat juleingredienser i større målestok.

Karakter 4

Her til aften åbnede jeg så – med lidt rystende hænder – en stout fra det norske bryggeri Cervisiam.

Etiketten viser monstre, der får Lervigs til at blegne. Der er helt sikkert adskillige trolde i de mørke norske fjelde, og det er nok dem, der viser sig for tiden.

Denne øldåse må ikke udsættes for sollys – man må ikke fylde den med Imperial Stout og absolut ikke drikke den efter midnat. Som man kan se, er det gået galt med punkt 2. Troldene har fanget julemanden, så nu er det spændende, om det overhovedet bliver jul.

Cervisiam er et bryggeri fra Oslo. Det blev grundlagt i 2015 og omtales som ’gøgebryggere’, da de brygger deres øl i på andres bryggerier. Deres øl følger ikke altid grundopskriften med Vand, malt, humle og gær, men går nogle gange andre veje.

Billederne på hjemmesiden af bryggeriets stab lever helt op til uhyrerne på etiketterne.

’Chocolate Salty Christmas Balls’ er en imperial stout på 10,0%. Den har en lidt speciel aroma med salt og røg. Den har en god fylde og smagen er særpræget, men med en ganske egen charme. Der er sødme fra chokolade, saltbomber og det virker som om der også er røg, selvom det ikke nævnes. Bestemt ikke udrikkelig, men som nævnt speciel.

Karakter 4

Tid til en øl - Ølmarathon / Stout

5. April 2017

I slutningen af marathonen begyndte mørket at sænke sig. Porter og Stout dukkede op lige før mål.

Guinness har i mange år – ja siden 1778 stået som eksponent for det sorte øl, og deres ”Draught” bliver nyt af mange mannesker over hele kloden. Men de har også andre bryg på samvittigheden. Jeg smagte for nylig deres pilsner ”The Harp”, så det er ikke sort alt sammen.

Arthur Guinness begyndte at brygge ale i 1759. Bryggeriet hed St. James Gate Brewery og ligger den dag i dag stadig i Dublin.

I 1944 bryggede Guinness på bestilling fra John Martin i Belgien en kraftig ”Special Export” på 8,0%.,

Det er en sort øl med mere fylde og kraft end man kender fra den traditionelle dry stout. Der er noter af rosiner og chokolade, sammen med ristede indtryk fra maltten. En øl der falder fint i min smag i modsætning til deres ”Draught”

Karakter 3+

Randers Bryghus laver en serie af kraftige, eksperimenterende øl. En af disse er ”Tapdancing Hippo”. Hvem siger, at man ikke kan bevæge sig elegant, selvom man er tung?

Det kan denne Imperial Oatmela Stout i hvert fald. Der er tilsat en god mængde irsk Bushmill whiskey, fordi bryggeren ikke ville have røg i den, men det kan jo også lade sig gøre med skotsk whisky. Derefter har den lagret i nogle måneder, før den blev klar.

”Tap Dancing Hippo” er på 8,8% og bitterheden runder 45 IBU. Det er en kulsort øl med en dejlig duft af irish coffee. Der er vanilje og ristet malt sammen med kaffe, whiskey og lidt lakrids. En kraftig og dog elegant øl – som de selv hævder.

Karakter 4+

Dark Horse Brewing Co. brygger en serie af gode stouts, hvoraf ”Plead The 5th” hører til blandt mine favoritter. Det er desværre lang tid siden jeg har set den på disse kanter. Så jeg valgte i stedet deres chokolade porter ”Thirsty Trout”. Jeg har tidligere anmeldt den og synes stadig godt om dens komplekse smag. jeg er ellers ikke så glad for chokolade stouts, da de let bliver lidt vamle. Men ”Thirsty Trout” undgår den fælde. Chokoladen er veldoceret og giver sammen med malten en afstemt øl – måske med antydning af lakrids i bland.

Karakter 5

I Florida stødte jeg på en Imperial Stout fra Boulevard Brewing i Kansas City. Kansas City ligger ikke i Kansas, men er derimod hovedstaden i Missouri. Den ligger dog meget tæt på grænsen til Kansas, men noget rod er det alligevel,

Boulevard Brewing blev grundlagt af John McDonald i 1989. Han kom ved et besøg i Belgien i 1984 til at gå ind i en belgisk ølbar. Han smagte en øl – og så en mere og så endnu og så var han fanget. Hjemme i Kansas City drømte han stadig om disse øl, og besluttede at sætte en plan for at brygge i værk.

Bryggeriets filosofi er at forvandle det simple til det sublime – det elementære til det ekstraordinære. I denne stout – ”Dark Truth” -forvandler man på nærmest alkymistisk vis de jævne kornsorter  ( byg, hvede, rug og havre ) til sort, flydende guld.

Det er en kraftig stout på 9,7%. Det er kaffe, mørk frugt og karamel, der skaber denne komplekse aroma og smag. Der er brugt belgisk gær og både Magnum, Zeus, Citra og Perle humle. Bitterheden er god, men ikke overvældende. ( 60 IBU )

Karakter 5

Vi sluttede af med Lervigs ”3 Bean Stout BA”. Jeg smagte originalen på Nordic Brew Festival i Frederikshavn, men denne her udgave er lagret på bourbonfade. Denne øl har jeg også smagt på Basement Beer Bar, og her sidst på aftenen efter en lang dag ølsmagning gjorde den også god fyldest.

Den er brygget i samarbejde med Way Beer fra Brasilien og der er tonka-, vanilje- og kakaobønner i. En flot øl, der lagde godt op til opløbet. Kun 2,195 tilbage.

Karakter 5

Tid til en øl - Julens Øl

28. December 2016

Det er blevet til en del juleøl siden sidste indlæg her – mest fordi de er blevet lagt ud på Facebook med en lille kort beskrivelse. Ikke nogen decideret anmeldelse, men mere en anvisning til venner og bekendte om mulige øl til jul.

Som så mange andre ølentusiaster af den ældre generation må jeg jo vedkende mig, at jeg godt kan lide belgiske klosterøl – og ”St. Bernadus Christmas” hører til blandt bedste i den kategori.

En af de nye juleøl jeg ikke tidligere har smagt, er Braunsteins nye ”Pokal Julebryg”. Den sælges i Brugssen og er naturligvis økologisk. De har taget den gamle nisse-/hvidtølstradition op, og lavet en øl, der smagsmæssigt lægger sig i det spor. Den er maltet, sød og med tydelig smag af rugbrød, ja nærmest øllebrød. Nisseøl med kraft, for den er kraftigere ( 6,0% ) og mere afbalanceret end de lidt for vamle nisseøl.

Karakter 3

Refsvindinge lancerede i 1995 ”Ale no. 16” som Danmark første ale i nyere tid. Jeg har aldrig helt forstået dens popularitet, men jeg var heller ikke interesseret i øl på det tidspunkt – og da jeg endelig stiftede bekendtskab med den, havde jeg smagt flere fantastiske engelske ales først. Derfor synes jeg også, at deres juleøl – ”Ale no. 24” er bedre. Den er fyldigere og mere belgisk i smagen – med blomme og mørk frugt.

Karakter 3,5%

Lillejuleaften hyggede jeg mig i familiens skød med en ”Bush Noël” på 12,0%. Igen en belgier af høj kvalitet.

Juleaften var med Jacobsen ”Golden Naked Christmas Ale” der passede glimrende til maden.

”Hvad sker der lige her?” spørger nissen, der pryder etiketten på Ridgeways ”Black Elf”.

”Black Pale Ale – det giver jo ingen mening”

”Næ”, indrømmer bryggeren, ”men hvad skal man kalde en sort øl, der smager som en american pale ale, når man lukker øjnene?”

”Black Elf” er en forfriskende juleøl blandt de mere maltede. Den er let – kum på 4,5%, men den har en god og tydelig smag af humle, lidt ristede noter, måske fra sortristet umaltet byg, og en god bitterhed i slutfasen.

Karakter 3+

Wychwood er bedst kendt for deres ”Hobgoblin”, men laver også en juleøl baseret på Mr. Scrooges i Dickens’ ”Et Juleeventyr”. Han hadede julen og udstødte altid et fnysende: ”Bah Humbug”.

Den er julekrydret med kanel og denne udgave er på 5,0%. Det bliver nok lidt i overkanten i det lange løb, så den er god at dele – som det ofte er tilfældet med for massive juletilsætninger.

Karakter 3

”Tjseeses” fra De Struise er også en belgisk øl, hvor man mærke julefreden sænker sig. Helt i top. Og selvom den ”Økologiske Julefred” fra Thisted Bryghus er af en helt anden karakter, går vi her ind for julefred i enhver afskygning.

I dag er jeg lidt hæs, for vi brugte formiddagen på at agere lydpor til en kommende film. Mændene fra Skansespillet skulle være lydsiden til en optagelse af en sportsbegivenhed, og det var med en del stemmevolumen.

Så det var godt til aften at smøre stemmen med en juleøl fra Lervig i Norge. ”Smokes Like Christmas” er en julestout, og det har der været lidt mangel på de seneste år, synes jeg. Der er ikke meget julefred over etiketten, hvor julemanden sigter på os med en rygende pistol.

Røgen stammer fra Islay Whiskyfade. Nogle overskydende juleøl blev smidt på et par Ardbeg fade, og derefter blev resultatet blandet i en god stout. Et godt resultat, hvor røgen er mærkbar, men ikke for dominerende. – Siger jeg, men min svigersøn er ikke helt enig.

Karakter 4 

Tid til en øl - Lervigs Jul

5. December 2016

Lervig har som tidligere nævnt adskillige juleøl på markedet i år. ”Lervigs Jul” hører til de lidt stærkere – 6,5%. ”Brewers Reserve” står og ”med en smak av høytid”. Den er brygget med havre, belgisk gær, stjerneanis og ingefær, og det burde jo give en fyldig og velsmagende højtidsøl. Men det virker som om, at Lervig her arbejder med antydningens kunst. Det er egentlig udmærket, men der skulle bare være mere af det hele. Det er mest ingefæren, der trænger – svagt – igennem.

Det kan naturligvis også skyldes, at jeg lige nu er ved at oparbejde en eklatant forkølelse, så jeg ikke kan smage eller dufte noget. Jeg tror næsten, jeg er på vej ind i seng, for at komme mig.

Det er desværre ikke en øl, der gør så meget væsen af sig, som den ellers lægger op til

Karakter 3

Tid til en øl - Lervig Kringly Kris ( rød )

27. november 2016

1. søndag i advent. jeg har været nødt til at tyvstarte med øljulekalenderen, da jeg har fået indkøbt for mange juleøl. Der kommer jo også dage, hvor man er ude af huset til julefrokoster – måske endda dage hvor det ikke lige er muligt at få en juleøl, men det vil jeg nu prøve at minimere. Og så skal der jo også være plads til lidt improvisation.

Så det er bare med at komme i gang, og jeg lagde ud med en krydret juleøl fra Lervig i Stavanger. Lervig har en del juleøl på markedet i år. Jeg har købt tre, jeg ikke tidligere har smagt. Jeg har tidligere smagt den blå variant af ”Kringly Kris”, men aftenens udgave er den røde ( grænsende til pink ). Den er naturligvis kun på 4,7%, for at kunne sælges i de norske supermarkeder. Det er som nævnt en krydret øl, hvori der er kanel, kardemomme og nelliker. Og det er især nellikerne jeg lægger mærke til i aromaen. Kanel og kardemomme lægger lidt en sødlig dæmper på nellikerne, men kun lidt. Det samme gælder for smagen, hvor jeg tænker at disse entydige smagsnoter gør det lidt uinteressant i længden. Det er naturligvis spændende med alternativ smag, hvis man skal drikke en del juleøl, men jeg genovervejer lige, om den skal med til en juleølsmagning senere på måneden. Den er nok lidt for alternativ, når det kun derjer sig om 5 øl.

Karakter 3+

Tid til en øl - Nordic Brew Festival / Primabeer

9. November 2016

Der var ikke så mange udenlandske bryggerier repræsenteret – i hvert fald ikke fra de nordiske lande. Desværre – for vi ville gerne have set nogle norske og svenske bryggerier på festivalen. men Primabeer havde dog nogle gode norske øl på standen. De havde i det hele taget et overflødighedshorn af øl med. Jeg tror næsten de havde flere end alle andre tilsammen. Her var belgiske fra Abbaye De Rocs, Leffe, Lindemanns o.a – danske fra Grauballe og Randers – tjekkiske, engelske, amerikanske - og norske fra Berentsen og Lervig.

Inden vi sluttede af, havde vi været rundt og smagt øl fra Ugly Duck, Viborg ( hvor Ulrik Wilbek udskænkede øl, men ham fik vi nu ikke snakket med ) og Skagen Bryghus, der havde en ny udgave af ”Den Gale Skovnisse” med.

Men hos Prima Beer lagde vi ud med en øl fra La Barbaude. Det er et fransk familiebryggeri, der ligger i Nimes. De to brødre Bastien og Matthieu Collomp begyndte at brygge i 2009 og i 2011 var bryggeriet en realitet.

Deres vinter-/juleøl er ”Biere D’Hiver” på 8,5% en belgisk inspireret winterwarmer med masser af styrke, mørk frugt og sød malt.

Karakter 4.

Prima Beer havde også et stort udvalgt af stærke specialiteter fra Randers Bryghus, men vi valgte en, der ikke stod på kortet – ”Meri Kurisumasu”. Det er en japansk inspireret juleøl med bla. Sorachi Ace humle. Det er jo ikke den humletype, jeg synes bedst om, men her var den tilsat med nænsom hånd og gav kun en svag note af dild. Det kunne faktisk fint passe med de andre smagsindtryk af grape og lemon. Det er en Rug-IPA på 6,0%, hvor malten giver et fyldigt modspil til humlen. Orangegylden og med god humlearoma. Bitterheden er kraftig, men ikke overdøvende.

”Meri Kurisumasu” betyder ”glædelig jul”, selvom japanerne jo selv fejrer nytåret i stedet.

Karakter 4

Der var mange spændende øl på standen og vi kunne måske have brugt lidt mere tid der, men det var ved at blive sent og vi var også ved at blive lidt ølmætte. Vi skulle dog lige slutte af med et par pæne sager fra Lervig i Norge. Vi har familie i Stavanger og da vi i sin tid begyndte at komme der var Lervig et lokalt modsvar til Ringness fra Oslo. Det var temmelig ordinær pilsnerøl, men med Mike Murphy som brygmester skete der en voldsom ændring i bryggeriets profil. Nu fremstår de som et innovativt, specialbryggeri.

De har ofte samarbejdet med andre bryggerier og sammen med det brasilianske bryggeri Way beer har de brygget stouten ”3 Bean Stout”. De tre bønner er vanilje, kakao og tonkabønner. Øllet er på små 13,0%, så vi var i gang med en lille slutspurt.

Det er en massiv øl med en dejlig sødme fra kakao og vanilje. Jeg nød den meget, men det var nok lidt sent på aftenen til at give den, den opmærksomhed den fortjener, så jeg bliver nok nødt til at smage den igen.

Karakter 5

Det samme gælder nok for den anden stout, der er brygget i samarbejde med Hoppin’ Frog fra USA. ”Sipping into Darkness”. Den er kun på 12,0% og selvom der også er chokolade og vanilje i, virker den mindre sød. Måske fordi humleprofilen er tydeligere. Helt klart også en øl, der skal gensmages under mere eftertænksomme forhold.

Karakter 5