Bedømmelse

1 Dårlig
2 Drikkelig
3 God
4 Meget god
5 Fantastisk

tirsdag den 28. oktober 2014

Tid til en øl - Toccalmatto Rude Boy IPA / Het Kapitel Blond


28. Oktober 2014

Forleden besøgte vi nogle venner, så vi sammen kunne følge med i tredje afsnit af ”1864”. Men inden den gik i gang satte vi os til bordet med dejlig mad. Og der kom også spændende øl på bordet. Først værtens egen klon af ”Chimay Rouge” – en udgave der lagde sig pænt op af originalen. Derefter en specialitet fra Italien – ”Rude Boy IPA ” fra bryggeriet Toccalmatto i Fidenza. Det stammer fra 2008 og det er Bruno Carilli, der står bag det. De brygger i tre serier – en ”classic”, en ”Special” og en ”barrel aged”. Alle øl er overgærede.

”Rude boy IPA” er fra deres ”classic-serie”. Det er en øl på 6,5%. Den er brygget på otte forskellige maltvarianter og humlet med Bramling Cross og Centennial. Det er en fin rødlig øl med blødt, hvidt skum. Den har en god duft af frugtig humle. De beskriver den selv som ”a rude boy indeed”, men så rå og grov er den u heller ikke. Måske set med italienske briller, hvor humlebitterhed ikke er så udpræget. Den har en behagelig, let afdæmpet humlesmag, men man er dog ikke i tvivl om, hvilken kategori den hører hjemme i.

Karakter 3+

 
Til hovedretten kom en ”Het Kapitel Watou Blond” på bordet. Hovedretten var med asiatisk tilsnit og øllen passede fint dertil. Det er bryggeriet Van Eecke der brygger serien Het Kapitel. Bryggeriet stammer fra 1629, og det ligger i Watou nær Poperinge. Under den franske revolution blev både slot og bryggeri nedbrændt, men det blev genopbygget i 1820 under navnet ”In de gouden Leeuw”. I 1862 blev familien Van Eecke gift ind i bryggeriet og det skiftede navn til ”Van Eecke”.
 
De brygger den berømte ”Hommelbier”, der blev skabt af Karel Leroy i 1981.
 
”Het Kapitel Watou Blond” er på 6,5% og vandt i 2010 guld i kategorien ”blond Abbey ale”, Det er en ufiltreret, abrikosfarvet øl med let skum. Duften er eksotisk med mango og grape. Dejlig behagelig smag, hvor de eksotiske indtryk også kommer frem
 
Karakter 4
 

lørdag den 25. oktober 2014

Tid til en øl - Krenkerup Brewers Secret I


25. Oktober 2014

I dag var der generalforsamling og ølsmagning i Ølentusiasterne, men jeg var desværre forhindret af arbejde. Jeg havde også været nødt til at gå før smagningen var slut, for vi var inviteret til aftensmad hos vennerne i madklubben. Det var som sædvanligt en dejlig aften med hyggeligt selskab, god mad og gode øl.

Den sidste øl vi blev præsenteret for, kendte jeg ikke, for det er en øl, der kun kan købes på selve bryggeriet. Krenkerup har startet en ny serie ( foreløbig er de nået til nr. 1, så en serie er det ikke helt endnu ).

”Brewers Secret” hedder den og der er kun to mennesker, der kender opskriften –direktøren og brygmesteren. De vil ikke oplyse brygtekniske detaljer. Øllet brygges kun en gang. Derefter bliver opskriften destrueret, så man ikke kan genskabe den en anden gang. Jo, det er en meget hemmelighedsfuld øl.

De vil dog oplyse, at det er en pilsner, men det er vist en sandhed med modifikationer. Den er på 11%, hvilket jo nærmest gør den til en pilsner på steroider. En kraftig guldøl.

Jeg havde ikke kamera med, så jeg kunne ikke tage et billede, men jeg fik lov at tage flasken med hjem, da det er min øl nr. 2100.

Det er en klar, gylden øl med kortvarig, hvidt skum. Det er nok den høje alkoholprocent, der får skummet til hurtigt at svinde. Duften er let sødlig, nærmest som en honningmelon. Den er skap og aggressiv i sin fremtoning. Alkoholen er ikke gemt væk. Det er svært i en undergæret øl af den styrke. Der indledes med en fin sødme, inden en markant bitterhed afslutter oplevelsen. Denne bitterhed hænger længe i eftersmagen. En spritterøl, men af den mere helstøbte slags.

Karakter 4


fredag den 24. oktober 2014

Tid til en øl - Ebeltoft IPA


24. Oktober 2014

Efter en dejlig danseaften var det godt at sætte sig foran skærmen herhjemme for at se Vild med Dans – også selvom vi ikke vandt hverken bil eller rejse. En god flødebolle fra Summerbird og en dejlig IPA fra Ebeltoft Gårdbryggeri var med til at sætte den gode stemning.

Ebeltoft Gårdbryggeri fremstår først og fremmest gennem deres Facebookside, og som tidligere nævnt, har jeg ikke tid eller lyst til at scrolle det hele igennem, så jeg må nøjes med informationerne på flasken. Deres hjemmeside er vist blevet hacket, der står i hvert fald kun noget om ”warning”.

Skriften på etiketten er skrevet med bittesmå bogstaver på grøn baggrund, og for en halvblind, gammel mand er det yderst besværligt at læse. Jeg må bruge lup for at se bare noget af det. Og man får så oplyst at malten er gulvmaltet efter gammel skik, og humlerne er amerkanske. Den egner sig til mad med god smag. Alkoholprocenten er muligvis 6,1%, men det fortoner sig i noget sortgrønt grums. Når det er sagt, synes jeg ellers etiketten er enkel og flot – den er bare lidt ulæselig.

Det er en let sløret, orangegylden øl med kraftigt, offwhite skum. Den har en virkelig behagelig duft, hvor sødlig mango blander sig fint med lidt skarpere noter af grape. Den har en fint, aggressivt bid på tungen. Smag af eksotisk frugt og en tilpas, men tydelig bitterhed i eftersmagen.

Karakter 4+


fredag den 17. oktober 2014

Tid til en øl - Martin’s Pale Ale


17. Oktober 2014

Til aften kom vores datter og svigersøn på besøg inden de skulle til koncert med Tim Christensen på Skråen. Vi fik lidt godt at spise, og da svigersønnen bærer navnet Martin, var det naturligt at finde ”Martin’s Pale Ale” frem fra skabet. Jeg købte to flasker sidst jeg besøgte Vera i Aalbæk.

Det er Anthony Martin, der står for brygget. Bryggeriet blev stiftet i 1909, da John Martin slog sig ned i Belgien, og begyndte at brygge øl med en blanding af det bedste fra Belgien og det bedste fra England. Både ”India Pale Ale” og ”Pale Ale” stammer tilbage fra begyndelsen i 1909.

Det er en smuk, gylden øl med pænt kraftigt skum. Duften er sødlig belgisk med lys frugt og let citrus. Den er let at drikke. Først trænger frugtsødmen sig på og der kommer lidt krydrede gærnoter, inden en sen og spids bitterhed afslutter oplevelsen. Der er brugt humle fra Kent ( East Kent Goldings ) som tørhumling.

Karakter 3+

Datter og svigersøn drager på bryllupsrejse til Mexico på søndag. God rejse.

onsdag den 15. oktober 2014

Tid til en øl - Vesterbro Bryghus


15. oktober 2014

I starten af ferien var vi i Helsingør for at besøge vores datter. Vi brugte tiden at se lidt af Nordsjælland – Hornbæk, Fredensborg og Esrum Kloster ( hvor jeg for resten fik købt deres eget bryg med hjem. Det er brygget af Skands, men jeg husker den gamle udgave fra Brøckhouse med glæde. Nu er jeg spændt på den nye udgave ). Vi tog også en tur til København for at se universitet, hvor min datter studerer. Derefter tog vi en tur op af Strøget. Det var ikke en øltur, men da kone og datter gerne ville på Lagkagehuset til varm chokolade og kage, benyttede jeg lejligheden til at smutte ind ved siden af. Vesterbro Bryghus har til huse i nærheden – på Vesterbrogade – og de reklamerede med fem smagsprøver. Det var oven i købet ”Happy Hour”, så det kostede kun 35 kr.


Det er et fint lokale med højt til loftet. Det virker på en gang lyst og moderne, og alligevel traditionelt med det mørke interiør. Hyggelig stemning.

Det er den østrigske brygger Georg Lassacher, der er uddannet på bryggerskolen i Weihenstephan, der står for øllet.
 
Etiketterne er enkle og grafiske. Det er kun farverne der adskiller dem ( og navnet , selvfølgelig )

Først smagte jeg ”Hvede” på 4,9%

 
Det er en uklar, gylden øl med svagt skum. Skummet var ringe på samtlige øl. Der var en frugtig, let syrlig duft af stjernefrugt i stedet for den gammelkendte bitre appelsin. Den var frisk og den syrlige citrusnote gik også igen i smagen
 
Karakter 3+
 
”Blond Lager” er egentlig bare en smart måde at sige pilsner på. Den er også på 4,9% og adskiller sig ved at være klar i glasset. Malten er fra Plohberger Malteri i Østrig og det er tysk Hallertauhumle og tjekkisk Saaz, der giver bitterheden. Den dominerende duft er støvet halm. Den er let i munden med en smule aggressivt bid. Smagen minder også om en gammel lade fyldt med halmballer. Let bitterhed i eftersmagen.
Karakter 3
 
 
”Amber Lager” ( classic ( bryggeriet beskriver den selv som en ”Märzen” )) er en mørkere, abrikosfarvet øl på 5,2% Men ellers ligner den i høj grad pilsneren. Der kan anes lidt mere sødme, men det et stadig meget lade.
Karakter 3
”Red Ale” står med en endnu mørkere tone. Den passer pænt til sit navn, og holder 5,3%. Den er lettere sløret med en sødlig duft af frugtvingummi. Den føles behagelig blød i munden.
Karakter 3
 
Den sidste øl på bakken var ”India Pale Ale” ( der findes også en ”Brown Ale” men den var ikke på hanen den dag ). Det er en lys, klar øl på 5,0%. Den har en let citrushumlearoma og den føles også blød og rund. Den har ikke så meget smag, men en markant og tydelig bitterhed i eftersmagen.
 
Karakter 3+
 
Alt i alt udmærket øl, der dog ikke gør sig bemærket med noget ud over det sædvanlige.

fredag den 10. oktober 2014

Tid til en øl - Chimay Dorée


10. Oktober 2014

Vi er netop kommet hjem fra Hobro, hvor vi har set teatersport på Himmerlands Teater. Det var gruppen Kosmonauterne, der underholdt med sjove  improvisationer. Der var små borde, så man kunne have øl eller vin med ind til forestillingen, og Himmerlands Teater sælger ”Tæppefald” fra bryggeriet Skands. Den kunne vi nyde i salen.

Men ”Tæppefald” har jeg skrevet om tidligere, så derfor bliver det om trappistøl. Der dukkker jo så mange nye trappistbryggerier op for tiden, men det er sjældent, der er nye øl fra de gamle, etablerede klosterbryggerier. Det mest innovative er vist La Trappe.

Men forleden så jeg en ”Chimay Dorée”. Jeg tænkte først at det nok var en slags jubilæumsøl. ”Dorée” betyder ”guld”, og det kunne være en stærk, lagret øl, men det viser sig i stedet at det er den øl, som munkene selv drikker på klosteret. Det er kun på 4,8%, så man ikke bliver alt for omtumlet.

Jeg har tidligere smagt en lignende øl fra Achel, da jeg besøgte klosteret, og den øl var jeg ikke særligt begejstret for. Jeg har dog fadølsanlægget mistænkt for at være skyld i det.

”Chimay Dorée” er en bleggul, let sløret øl med tyndt, hvidt skum. Der er en duft af dåsepære og en anelse krydderi. Den er let og frisk i munden. Let syrlig i smagen med noter af lys frugt og en smule bitterhed i eftersmagen. Bestemt ikke noget at kimse af.

Karakter 4

 


torsdag den 9. oktober 2014

Tid til en øl - Kongebryg XI Kejserinde Dagmar


9. Oktober 2014

I dag tog vi tidligt til byen for at høre en korkoncert med talenterne fra Aalborg Kulturskole, men af uforklarlige årsager dukkede der ingen sangere op på det angivne tidspunkt. Der var heller ikke andre publikummer på stedet, så det er nok os der har taget fejl. Vi strandede i hvert fald i byen med 2½ time til vores danselektion. Vi havde jo regnet med at skulle spide på en cafe, men nu fik vi set på vinduer, spist aftensmad, købt is hos Paradis og nåede også en kop kaffe/te i Salling, inden vi meget tidligt mødte op til dans.

Vi spiste på Cafe Luna, hvor de også har et pænt ølkort. De var nu ved at løbe tør for nogle af øllene, oplyste tjeneren mig om. Til gengæld var der nogle i baren, der ikke stod på kortet.

En af disse var fra bryggeriet Kongebryg i Næstved. Tjeneren mente godt nok den var fra Rusland, men han er undskyldt med, at det er en Russian Imperial Stout, og at Næstved står skrevet med meget små bogstaver.

Under den årlige rullepølsekogning udbrød Martin Lynge Nicolaisen: ” Vi laver da vores eget julefrokostbord. Vi mangler bare øllet” – og så var det jo bare at gå i gang. Det er Martin og Niels Formby Kiens der er indehavere af bryggeriet og de brygger vist begge sammen med den tyske brygmester Alexander von Fritz.

Man bruger danske pilsnermalt fra Fuglsang Malteri og tysk specialmalt fra Bamberg. Til aftenens øl er der brugt Pilsnermalt, Munich type 2, Carafa 1&3, Havre, Choco Rug, Spelt og Hvede. Derudover er der tilsat East Kent Golding ( IBU 58 ), Kirsebær, Vanilje frugt og egetræsspåner, foruden lokal honning.

Det er den dansk/russiske Kejserinde Dagmar, der lægger navn til denne stout. Det er en sort øl på 7,8%. Kraftigt lysebrunt skum. Den har en god aroma, hvor man aner lidt vanilje og ristet malt. God fyldig krop. Smagen er kraftig med ristet malt, vanilje og et skarpt anslag fra egetræet. Jeg lagde ikke mærke til kirsebær og honning, men det skal nok være med til at skabe denne komplekse øl. Helt klart en vellykket Russian Imperial Stout, og jeg vil gerne smage flere øl fra Kongebryg.

Karakter 4+

Se mere om Kongebryg på deres hjemmeside eller på bloggen "Stovt"
 

 


onsdag den 8. oktober 2014

Tid til en øl - Maisel Stefan’s Indian Ale / Tucher Bajuvator


8. Oktober 2014

Da jeg for otte år siden begyndte at interessere mig for øl, var det i høj grad historierne om øllet og de – for mig – ukendte, spændende øltyper der fængede. Jeg kendte intet til Russian Imperial Stout, Doppelbock eller India Pale Ale, og alene det at disse øltyper fandtes var overraskende og spændende.

Disse øltyper var vist ikke kun nye for mig. I hvert fald var IPA ofte omtalt som ”Indian Pale Ale”, hvilket kunne medføre hånlige kommentarer fra bedrevidende. Og det er jo ganske vist at øltypen hedder ”India” ( uden ”n” ). Det skal dog ikke forhindre nogen i at kalde deres øl, hvad de har lyst til, og det har tyske Maisel gjort med deres ”Stefan’s Indian Ale”, der altså er en India Pale Ale.

Det er Stefan Sattran, der har medvirket til denne øl. Han er sommelier, og arbejder normalt med vin, men sammen med Jeff Maisel har han lavet denne ”hopfig, fruchtige kreation, inspiriert von englischem pale ale”.

Det er en gylden øl på 7,3% - med groft, hvidt skum. Duften er netop frugtig – med lys frugt og lidt druesaft ( måske er jeg lidt påvirket af baggrundsviden ). Bitterheden er mere kraftig end normalt ved tyske øl, men når ikke amerikanske højder. Alt i alt en vellykket tysk IPA, som der jo ikke er så mange af. Det nærmeste er vel ”Hopfen Weisse” fra Schneider.

Karakter 4

Det tyske bryggeri Tucher stammer fra Bayern, hvilket fremgår tydeligt af etiketten, hvor en ung dame i dirndl bærer ubesværet rundt med fire ”mass”. Bryggeriet ligger i Nürnberg i det nordlige Bayern – i den del der hedder Franken. Her kender vi andre ølbyer som Bamberg og Kulmbach.
I 1643 bad byrådet i Nürnberg Patricierordenen om at brygge weissbier til byen, og i 1872 blev bryggeriet Tucher grundlagt i Waizenstrasse. Bryggeriet blev i 1806 ”kongelig hofleverandør” og 50 år senere blev det solgt til ”Dr, Lorenz-Tucher stiftelsen” .
Bryggeriet har begået en sød doppelbock ved navn ”Bajuvator”. ”Bajuvaria” er det gamle middelalderlige  navn for Bayern ( Bavaria ), og de fleste doppebock navne har tradition for at slutte med endelsen ”ator”. ( se Salvator ).
Det er en meget mørk øl på 7,5%. Den er sødlig maltet med noter af brød. Den har en god fyldig krop, men smagen bliver – selv for en sukkergris som mig – næsten for sødladen. Der er jo ikke tilsat ekstra, men det virker næsten sådan. Så selvom jeg elsker doppelbock,  kommer denne ikke helt til tops
Karakter 3+