Bedømmelse

1 Dårlig
2 Drikkelig
3 God
4 Meget god
5 Fantastisk

fredag den 30. september 2011

Tid til en øl - Evil Twin Yang & Yin & Yin&Yang


30. September 2011

I går var det præcis 5 år siden min øl-interesse startede. Der holdt jeg en ølsmagning, hvor jeg for første gang smagte øl, der ikke var pilsner ( næsten – jeg havde vist smagt nogle ales, men det havde jeg ikke lagt rigtig mærke til ). Mit kendskab var yderst begrænset.  Jeg tror nok, jeg har fortalt historien hvert år, men det var kombinationen af historierne om øllene og smagen, der satte mig i gang. Nu har jeg drukket øl i 5 år, og har ændret opfattelse af øl på mange områder. Jeg har lært at sætte pris på både stærk humlede IPA’er og de sorte øl. Ingen af delene kunne jeg lide tidligere, og havde lidt vanskeligheder ved at vænne mig til dem. Så det er meget passende at fejre dagen med  2 øl, der hver især repræsenterer disse  typer – ”Yin & Yang” fra Evil Twin.

På de 5 år, har jeg smagt 1297 øl, så nu var tiden inde til at nå 1300. Og da Yin & Yang jo er 2 sider af samme sag, som tilsammen danner en helhed, bliver det jo til 3 øl på denne aften. Samtidig er det øl nr. 923 – 925, der bedømmes på disse sider.

Yin & Yang er egentlig ikke modsætninger – hvilket symboliseres i det meget berømte symbol Taijitu.

Her ser man at det lyse ”Yang” indeholder en kerne af det mørke ”Yin” og omvendt. Tilsammen danner de en enhed i cirklens uendelige form
De 2 øl fra Evil Twin bærer da også undertitlen ”Imperial Taiji IPA” og Imperial Taiji Stout”.  Med betegnelsen ”Imperial” gøres der opmærksom på, at det er store og stærke kræfter, der er på spil.
Evil Twin er et fantom bryggeri. Det er Jeppe Bjergsø, - der er tvillingebror til Mikkel Bjergsø ( Mikkeller ) –der åbenbart er ”The Evil Twin”. Jeppe har i mange år drevet Ølbutikken i København, der regnes for en af verdens allerbedste øl-forretninger. Han har nu slået sig på ølbrygning med nogle opsigtsvækkende øl til følge.
 
”Yang” er den lyse – her i skikkelse at en Imperial IPA: Det er en orange/rød øl på 10,0%. Den har lyst skum, der dog hurtigt svinder ind. Jeg kan ikke observere særlig mange bobler. Der er en meget kraftig aroma af humle – grape, abrikos og drue. Jeg ved ikke hvilken humle der er brugt, men minder lidt om Nelson Sauvin eller Citra – en meget frugtagtig duft. Frisk og skarp med et godt bid. God Humlesmag, der igen går mere i retning af lidt sød citrus og der sluttes af med en meget, meget, meget lang eftersmag. Jeg kan ikke på stående fod mindes så lang en eftersmag – og vel at mærke ikke kun ren bitterhed.
Karakter 5
 

Til at komplementere denne oplevelse har vi så den mørke ”Yin” i skikkelse af en Imperial Stout. Den er også på 10,0%. Kulsort med svagt brunligt skum i begyndelsen, men det forsvinder hurtigt og efterlader en overflade, der ligner ren olie. Faktisk sætter den et lettere olieret spor på glasset. Her er det en ganske anden aroma, der møder en. Måske fornemmer man lige et strejf af samme humle som i ”Yang”, men ellers er det ristede kaffenoter, der dominerer. Denne øl har en væsentlig større fylde. Den er mere afrundet end IPA’en. Her er ristet malt og god kaffe, men det blandes godt med den kraftige aromahumle. Det er dog ikke humlen der dominerer, før i eftersmagen hvor den har længere holdbarhed end kaffen.

Karakter 5
 
 

Yin&Yang er en helhed, der giver et andet billede af verden end hvis man bare beskuer den fra den ene side. Gælder det mon også for øllet? Jeg er ikke den første og sikkert heller ikke den sidste, der blander disse øl for at finde svaret. Vil den ene dominere den anden?

Ser man på farven er den klart den mørke ”Yin” der dominerer – til gengæld trænger ”Yang” sig frem i aromaen. Men det er en ganske anden øl, der kommer ud af det.

Sort øl med svagt beige skum, der ikke forsvinder helt som i ”Yin”. Aromaen er som sagt præget at humlen, men den er mere afdæmpet – der blander sig en smule fløjlsblød mørke ind i den. Det er en meget letdrikkelig øl. Det skarpe, aggresive  bid fra ”Yang” er erstattet af en væsentlig mildere fremtoning. Humlen dominerer i smagen, men er også her blødt op at ristede noter. Eftersmagen er også her dejlig lang. Efter at have drukket disse 2-3 øl, opstår der en lidt bedøvende effekt i mundhulen og på tungen – og åbenbart også i hjernen, for jeg har lavet utroligt mange slåfejl i dag. Håber jeg har fået rettet de fleste.

Karakter 5

 
Evil Twin Taiji

onsdag den 28. september 2011

Tid til en øl - Lade Gaard Brygghus Mørk Lager


28. September 2011

Ifølge Snorre byggede Harald Hårfagre sin største gård på Lade, men forærede den senere til Håkon Grjotgardsson, der blev den første ladejarl.  Han regerede reelt Norge indtil han i 995 blev halshugget af trællen Olav Trygvasson. Olav blev dræbt i slaget ved Svold i år 1000, og så vendte jarlerne tilbage til Lade. Men den sidste jarl blev sendt i landflygtighed allerede i 1015. Der er sket meget på Lade Gård siden, men den oprindelige historie sidder stadig i væggene.

Jo, man kan blive væsentligt klogere på historie ved at læse øletiketter.

Lade er en del af Trondheim i Norge, og har store historiske traditioner at trække på. Måske også indenfor ølbrygning, der jo er det, der interesser mig. Opskriften til ”Mørk Lager” stammer i hvert fald fra 1899. Men det er svært at finde oplysninger om dette bryghus. Øllet bliver brygget af Granns, der blev grundlagt i 1899, så måske er det hele en sludder for en sladder. Det er set før, at historierne ikke helt stemmer med virkeligheden. Granns og Rema 1000 har samme ejer, og det er nok her, man skal finde baggrunden for denne øl. Den er kreeret som en gammel , historisk øl. Etiketten er helt klart i stil med forrige århundredes etiketter, men det er vist et slagstrick. Kapsel har skruelåg ( ”Vri mot venstre for at åpne ). Ak, ja men historien er god.

Det er en mørk øl på 4,7% ( som det er gængs i Norge ). Den har et fint rødligt skær - den er klar og man kan se mange små bobler. Kraftigt, men blødt hvidt skum. Man mødes af en sød og kraftig nisseølsaroma, men øllet føles let og friskt, næsten en anelse spidst. Der er en kunstig, syrlig smag af ascorbinsyre. Det er ikke nævnt, men det er svært at  tro andet. Det fungerer ikke i denne øl. Næsten ingen eftersmag, selvom der er humlet med Goldings og øllet er lagret i 7 uger.

Karakter 2


tirsdag den 27. september 2011

Tid til en øl - Goose Island Pepe Nero


27. September 2011

Pepe Nero” betyder ”sort peber”, og det er lige præcis, hvad aftenens øl indeholder. Det er den nyeste øl i Goose Islands serie af  ”belgian farmhouse ales”. De andre er lyse – jeg har kun smagt ”Matilda” – men denne er mørk med en flot rødligt skær.  Det er øl, der er brygget med vildgær – så vidt jeg har forstået i en kontrolleret form. Den er altså ikke spontangæret.

Goose Island står for mig som et bryggeri med sans for balance. Det har været kendetegnet for de fleste andre øl, jeg har smagt fra dette bryggeri.

“Pepe Nero” er fra 2011. Den er på 6,0%, og brygget på pilsner-, rug- og sortmalt. Humlen er Saaz og Pilgrim og den har en bitterhed på 30 IBU. Derudover er der tilsat sorte peberkorn. Den har vundet guld ved World Beer Championship 2011 i kategorien Saison.

Det er en mørk øl med rødligt skær, og offwhite skum, der danner en lille top på glasset. I aromaen er er noter af pebber, samt spor af svampe og jord. Den har en vældig god fylde. Dejlig smag med en snert af syrlighed. Der er også mindelser om fugtig kælder, samt en tydelig note at engelsk lakrids. Peberet dukker først op i eftersmagen. Alt er behagelig afstemt.

Karakter 4+

Købt ( for lang tid siden ) hos Ølkosortiet

mandag den 26. september 2011

Tid til en øl - Nibe Bryghus / Lanternen


26. September 2011

Den sidste del af besøget på Nibe Bryghus var en smule hektisk. Dels kunne man besøge butikken ved siden af for at købe øl – dels var der en rundvisning på bryggeriet og man skulle jo også lige have smagt desserten. Så jeg må indrømme, at jeg ikke havde tid til rigtigt at bedømme de sidste øl. Næste gang vil det være godt med noget mere tid. Det er i hvert fald bedre end at skære ned på sortimentet.

 
Nibe ”Oktoberfest” er en mørkere øl, der nok lægger sig i tråd med de oprindelige oktoberfestbier. Nu om dage er de fleste øl til Oktoberfesten lyse guldøl af typen ”Märchen”. Man bryggede tidligere fra oktober til marts. Derefter blev det for varmt i Bayern. Så man bryggede en masse lidt stærkere øl i marts måned, så det kunne holde sommeren over. Når man nåede til oktober kunne man så begynde at brygge igen, og så kunne man jo passende drikke resten at marts-øllet. I 1810 fik man så en anledning til at holde en stor fest, da kronprins Ludwig af Bayern skulle giftes med Therese af Saxe-Hildburghausen. Siden har denne tradition udviklet sig til Oktoberfesten, men der er mange andre efterårsfestivaler både i Tyskland og andre lande – såmænd også her i Aalborg. Det var bryggeriet Spaten, der som de første bryggede en speciel øl til Oktoberfesten.
Nibes udgave er på 5,2% og brygget med Styrian Goldings, der giver en lidt frugtagtig karakter.
 

Desserten var en trifli. I det oprindelige program stod der rabarber, men denne må vist være med sveske i stedet. Der var også tilsat ”Styrbords Stout” til den, og vi fik serveret en ”Anker Porter” til retten. Den passede fortrinligt, og blev da også præsenteret som bryggeriets bedste øl til desserter. Jeg smagte den første gang på Øllets Dag i Nordkraft, men denne gang var der mindre lakrids og mere mørk puddersukker i smagen.

Derefter besøgte jeg butikken ved siden af, hvor jeg købte en Imperial IPA ved navn ”Sekstant”

Jeg ved ikke om påsketriplen ”Mercator” blev smagt, mens jeg var væk, men da jeg kom tilbage hastede jeg mig gennem ”Bolværks Bock” og ”Julefabel”, der oprindeligt stammer fra Baggårdsbryggeriet. De fleste var gået med på en rundtur i bryggeriet og jeg sluttede mig til dem, med en ”Rudolf” i hånden.
Den sidste øl på dagen program var en hemmelighed. Der var ikke sat etiket på ( se første billede ), men nu var det tid at smage denne nye kreation.

Det er en juleøl brygget til COOP – en belgisk dubbel, der har fået navnet ”Lanternen”. Den er brygget med hvedemalt og er på 6,5%. Det er en mørk, klar øl med kraftigt hvidt skum. Maltet aroma med en smule karamel. Der virker brusende og livlig i munden. Smagen er lidt diffus – lidt karamel, lidt tyggegummi og et syrligt strejf i begyndelsen. Der afsluttes med en middel bitterhed ( Columbus humle )

Karakter 3+

Et vellykket arrangement med god mad og fine øl, men det kunne godt have varet en time længere, så der havde været bedre tid til at nyde øllet.

søndag den 25. september 2011

Tid til en øl - Nibe Bryghus


25. September 2011

I dag drog 25 glade ølentusiaster fra Aalborg med bus afsted til Nibe, hvor de slog trop med 5 af de lokale for at besøge Nibe Bryghus. Turen startede midt i Nibe med en lille byvandring gennem byen. Her fortalte Villy om Nibes historie og steder.

 
Vi startede ved Nibes Gl. Bryggeri og gik videre til brændevinsbrænderiet. Så vidt jeg kunne forstå, har familien  Færch haft en finger med i alle alkoholiske tiltag i Nibe gennem tiden.  Nibe blev første gang nævnt i 1369, hvor man hører om deres sild på markedet i Lübeck. Langsomt blev vi ført ned mod lystbådehavnen, hvor det nye Nibe Bryghus ligger.
 

Indenfor blev vi budt velkommen og fik hurtigt et glas fadøl i hånden. Det var ”Bagbords Pilsner”, der er en øl efter tysk model – dog er den humlet med tjekkisk Saaz og engelsk First Gold. Den har normal dansk pilsnerstyrke -  4,7% . Det var en rigtig god øl oven på gåturen.

 
Lidt uklar gylden øl med cremet skum. Mange små bobler. God aroma af humle og en smule malt. Det er en god og fyldig øl, der bliver balanceret at en skarp kant, og en god bitter humleafslutning. Jeg havde nok umiddelbart gættet på tjekkisk inspiration, men det er jo lige meget. En vældig god pilsner.
 
Karakter 4
 
 
Ifølge planen skulle vi gennem 11 øl og en 3 retters menu bestående af muslinger og laks, en hovedret med kød og en svesketrifli til slut. I alle retter indgik der øl.
 
 
Brygmester Antoni Aagaard Madsen fortalte om bryggeriets begyndelse, hvor han var startet med 150 liters bryg til 5 haner på Bryggen i Thisted. Det var en god start, hvor han kunne eksperimentere og få erfaring inden han kastede sig ud i flaskeøl i større mængde. Han fortalte naturligvis også om hver øl.
 
Muslingerne var dampet i ”Indian Summer”, der er en øl, der oprindeligt blev brygget af Baggårdsbryggeriet i Holstebro. Det er brygmesteren herfra, der selv kommer og brygger egne øl, når Antoni er på ferie.  Den var også med i Nordkraft på Øllets Dag, hvor jeg skrev om den. Det er en fusion mellem en hvedeøl og en IPA, men den har kun en bitterhed på 25 IBU. Til gengæld er der en fin og anderledes smag af mynte.
 
Karakter 3+
 
 
Men til muslinger skal man da også smage den nye ”Muslinge Ale”, som er brygget til muslingefestivalen i Løgstør. Det er ellers kun i Løgstør, man kan købe denne øl, og løgstørianerne – løgstørgenserne – borgerne i Løgstør har taget den til sig som deres egen by-øl.
Det er en flot mørk ravfarvet øl med meget sløve bobler. Man kan nå at tælle dem. Der er tilsat honning, som man fornemmer i aromaen, men ikke rigtig i smagen. Her er den mere neutral, men dejlig frisk. Der er en god bitterhed i eftersmagen. Det er en overgæret øl på 5,6%. Om den er speciel god til muslinger, ved jeg ikke, men det var sådan en øl arrangørerne havde i tankerne og ikke en oysterstout, som ellers er brugt.
 
Karakter 3+
Den næste øl var ”Nordkraft”, som er en steambeer efter amerikansk forbillede. Det er en øl, der har fanget mine smagsløg, og som hører blandt mine favoritter til mad. Kan kun købes på Nordkraft i Aalborg.  Eller vil jeg henvise til mit indlæg d. 3. februar 2011.
Hovedretten var en dejlig kødret ( i oplægget stod der grillede pølser og ben ) marineret i mørk øl. På forespørgslen viste det sig at være ”Styrbords Stout”, der ikke var på programmet. Straks kom Antoni  løbende med store kander af stout, så vi også fik lejlighed til at smage den.
 
”Styrbord” betegnes som en stout eller en dark ale. Der er brugt en smule røgmalt udover flere forskellige mørke malte.  Amerikansk Amarillo og Northern Brewer fra England er brugt til at give en let bitterhed på 25 IBU. Den var lidt for kold i starten, men nåede at temperere sig. Det er en mere kompleks øl, hvor røgmalten gør opmærksom på sig selv uden at virke påtrængende. Lidt sødme spiller også ind, især i begyndelsen.
Karakter 4
 

torsdag den 22. september 2011

Tid til en øl - Steenbrugge Dubbel


22. September 2011

Steenbrugge er navnet på et kloster i udkanten af Brugge. Og samtidig navnet på en ølserie fra Palm Bryggerierne.

I 1084 grundlagde Arnold af Tiegem Oudenburg-klosteret. Vandet var på det tidspunkt ikke pålideligt at drikke, og arbejderne der opførte klostteret havde brugt for væske, så Arnold bryggede øl til dem i store mængder. Under pesten var der ikke så mange dødsfald som andre steder og Arnold ( og hans øl ) blev prist i store vendinger. Det endte med at Arnold blev kanoniseret som Sankt Arnold og han er skytshelgen for belgiske bryggere.

Oudenburg klosteret tog i1875 navneforandring til Sint-Pieters Abbey, men kendes altså også under navnet Steenbrugge efter beliggenheden. I 1898 begyndte fik abbed Amandus Mertens den ide at brygge en øl til ære for Sankt Arnold. Man kan se hans kontrafej på etiketten ( lavet som et glasmaleri ) – Sanctus Arnoldus står der i buen. Bryggeriet var  - som så mange andre  - lukket efter 1. verdenskrig, men kom i gang igen. Indtil 2001 blev øllet brygget af De Gouden Boom, men derefter af Palm.

Jeg købte Steenbrugges 3 øl samt et glas, da jeg var på besøg i ”Det Bette Ølhus”  i Aalbæk. Der er en blond, en dubbel og en tripel. Man har helgarderet sig med navnet ” Dubbel Bruin”. Vi får på etiketten oplysning om at det er en klosterøl ( det lille klostervindue-emblem på bagsiden ), samt at den er eftergæret på flaske og brygget efter en traditionel opskrift. Derudover står der at den er beriget med ”Gruut”

Fra middelalderen og til 1800tallet blandede man ofte forskellige krydderblandinger i øllet. Disse blandinger blev kaldt ”Gruut” og hver by havde deres egen blanding. Det var obligatorisk for bryggerne i byen at bruge disse blandinger, og de kunne kun købes af byrådet i de såkaldte ”Gruuthuse”( en god lille indtjening ). Det er siden ophørt, men Steenbrugge har bibeholdt denne tilsætning, som noget nær de eneste. Måske er blandingsformelen gået tabt andre steder, men  ikke her hos Steenbrugge.

Det er en mørk øl på 6,5%. Den har et klart rødt skær, hvis den holdes op mod lyset, og så kan man også se et væld af bobler. ( der er tilsat lidt ekstra kulsyre ). Skummet er beige, og føles blødt og luftigt. Der er en fin aroma af mørk malt og krydderi. Let, men med god fylde og en smule prikkende på tungen. Smagen er præget af spændende krydderiet ( Gruut ) og sødme – mere fra sukker end fra karamel. Temmelig lav bitterhed ( 23 IBU )
Karakter 4

onsdag den 21. september 2011

Tid til en øl - Ægir Bøyla


21. September 2011

I den nordiske mytologi er Ægir brygkunstens mester. Ifølge Odin brygger ingen så godt øl som han. Hans brygkar er 1 mil dybt – det stjal Thor til ham fra jætten Hymer. Ægir er herskeren over havet og han er bror til vinden og ilden. Hans hal er ikke oplyst af ild, men af det pureste guld. En gang om året holder han en fest, hvor maden selv byder sig til og drikkekrusene fylder sig selv op ( det lyder som en fest ).

Derfor er det naturligt for et norsk bryggeri at opkalde sig efter ham-

 
Ægir Bryggeri åbnede i juni 2007 og har siden haft stor succes. Det er en brewpub og som man kan se er stedet holdt i nordisk tradition. Det er den amerikanske brygger Evan Lewis, der sammen med Aud  Melås grundlagde bryggeriet ( jeg ved ikke om de er et par ). Det er beliggende i Flåm, Aurland kommune, Sogn og Fjordane Fylke ( det er ved sognefjorden nord for Bergen, så det er jo ikke lige en smuttur med færgen ).
Der er ikke mange oplysninger om deres øl på deres hjemmeside. De har jo nogle tåbelige regler for det i Norge.
 

Ægirs ”Bøyla” er beskrevet som en ”blonde ale”, men er det en belgisk blonde eller en pale ale type fra England. Et sted på nettet beskrives den som en American pale ale. Måske er det rigtigst at sige at det er en norsk udgave i hvert fald. På grund af de norske regler er alkoholprocenten kun 4,7% - så kan den sælges i almindelige butikker. Men det er jo for lidt til en belgisk blonde. Der er derimod ikke nok aromahumle i til rigtig at kunne kalde sig american pale ale, selvom det nok mere er den retning , det går i.

Det er en meget smuk øl. Utrolig flot gylden farve – som flydende guld. Mange bobler og højt hvidt skum på toppen. Aromaen er præget af lys frugt – fersken og æble. Frisk og livlig i munden. Der indledes med lidt sødme, men derefter bliver den lidt neutral. Man kan dog fornemme lidt frugt, hvis man mærker godt efter. Afslutningen har en markant, ren bitterhed.

Karakter 3+

Bøyla var tjenerinde hos guden Frej. Hun var gift med Byggvir. Frej er så vidt jeg husker frugtbarhedens og dermed kornets ( byggens  ) gud.

 

tirsdag den 20. september 2011

Tid til en øl - Amerikansk smagning / Div


20. September 2011

Efter spisepausen kom der en ”surprise”-øl på bordet. Jeg ved ikke om det var en kommentar til valget, men navnet var ”Red”. Faktisk var det en ”Imperial Red” fra Lagunitas Det er en øl, jeg så småt havde stiftet bekendskab med på Øllet Dag, hvor Ølkonsortiet præsenterede den, og det var da også her arrangørerne havde fundet den.

 
Det er en mørk ravfarvet øl, der godt kan gå for at være rød. Kraftig humlearoma med lemon og lidt friskhed fra drue. Den har en skarp kant, men bliver ikke spids og tynd. Smag af frugtig humle med en god, lang humleeftersmag.
Karakter 4
 

Green Flash Brewing Co. fra Californien har taget navn efter et solnedgangsfænomen på de kanter. Lige idet solen forsvinder, kommer der et grønt lysglimt i horisonten.( 12, sep 2010 ). Jeg har også skrevet om deres ”Imperial IPA” på 101 IBU, men denne gang var det en tilsvarende mørk øl – ”Double Stout”. Her var humleniveauet noget lavere – 45 IBU, men ellers var der fyldt godt på med råvarer.

Det er en sort øl på 8,8%. Skummet er lysebrunt, men fylder ikke meget i smageglasset. Det er som om man gerne vil undgå skumdannelse. Der er tilsat havreflager og Target humle. Aromaen er i retning af hostesaft med lakrids. Pga af havren er det en behagelig blød og rund fornemmelse der møder en. Den fylder godt i munden. Smag af alkohol, ristet malt og sødme, som jeg godt kan lide det i en stout.

Karakter 5
 
 
Port Brewing har eksisteret siden 1993, hvor Pizza Port havde brug for noget ordentlig øl i deres kæde. Vince og Gina Masaglia, der var medejere af Pizza Port begyndte at brygge I Solana Beach, San Diego, og siden udvidede man med yderligere 2 bryggerier i San Clemente og Carlsbad. Men selv med 3 bryggerier kunne man ikke følge med efterspørgelsen, og da Stone Brewery i 2006 flyttede til større lagerhaller, overtog man deres og åbnede d. 5 maj Port Brewing Co. På 4 års dagen bryggede man en ”4th Anniversary Ale”. Der er en Imperial IPA med kraftig humleprofil – Columbus, Amarillo og Simcoe – tørhumlet med Amarillo og Columbus. ( IBU 95 )
Det er en flot orange øl på 10,0%. Den er ufiltreret og er derfor uklar i glasset. VI mærker en kraftig grapearoma, blandet med fyrrenåle. Den har en fyldig krop, men alligevel med en skarp kant. Kraftig aromatisk humlesmag og bitterheden holder meget længe i eftersmagen.
Karakter 4+
 
 
Aftenens sidste øl i smagningen var fra Southern Tier. På Øllets Dag havde John Bull den mørke ”Iniquity Black Ale” på hanerne, og det var også en mørk øl til denne afslutning. ”Mokah” er som navnet antyder en kaffe/chokolade stout. Der er brugt ristet kaffe fra Jamaica og belgisk chokolade. Der er brugt forskellige mørke malttyper og også ristet umaltet byg. 4 forskellige humletyper – Chinook, Willamette, Cascade og Columbus.
Egentlig er det en blanding af 2 af de andre stouts i Blackwater-serien – ”Jahva” og ”Choklat”. Procenten ender på 11.2%. Det er en kulsort øl med brunt skum. Der er en duft af sødme fra chokolade og ristede noter. Den er rund og meget fyldig, og kan næsten virke klistret. Man smager chokolade og Cafe Latte og den er måske lige på grænsen til det vamle. Der mangler lidt modspil. Det kunne måske fås med lidt is eller kage. Men det er en meget anderledes oplevelse end så mange andre stout, og det er jo i sig selv spændende. Det er ikke en øl man kan drikke mange af i træk – det er sikkert svært at drikke en hel selv.
Karakter 4
 
 
Amerikansk øl er næsten altid meget kraftfuldt. ”More is better” er det amerikanske slogan, men for mig gælder dette udsagn ikke altid. De amerikanske øl kan let blive påtrængende og anmassende og selvom der – som sagt – altid er en masse smag til stede, scorer de ikke nødvendigvis højere point end mere afdæmpede øl. For mig handler det i høj grad om balance, hvis en øl skal nå helt i top. Og det er der jo også mange af de amerikanske der kan. Men en ting er sikkert – amerikansk mikrobryg er i hvert fald aldrig kedelig.

Det var en fremragende smagning og Nikolaj Madsen løftede sløret for en mulig julesmagning senere på året. Det vil jeg se frem til.

Efter smagningen spenderede Antoni Madsen fra Nibe Bryghus en af sine egne øl til bordet – ”Oktoberfest”. Den første udgave var temmelig syrlig ( det var forfriskende ovenpå ”Mokah”) , men brygmesteren var ikke helt tilfreds og fik sat en ny fustage på hanen. Det gav en anderledes rund og afdæmpet øl. Tak for det.

Jeg vil ikke skrive mere om den nu, da jeg næste weekend skal på besøg på Nibe Bryghus, og der er den måske på programmet.

Tak til Gert for brug af billeder.

mandag den 19. september 2011

Tid til en øl - Amerikansk smagning / Flying Dog


19. September 2011

Filosofien bag Flying Dog Brewery blev skabt under en ekspedition til K2 i 1983, hvor George Stranahan nåede toppen. Det var ellers en ekspedition af  - ” under prepared hikers, an unfaithful Sherpa, a scared-shitless donkey, and quickly consumed contraband” - men alligevel lykkedes turen. Efterfølgende sad ekspeditionens deltagere på en pakistansk hotelbar og drak øl, da Stranahans blik faldt på en tegning af en hund med vinger ( English Bird Dog ).  Hunde kan ikke flyve, men der var ingen der havde fortalt den det, ligsesom der ikke var nogen, der havde fortalt Strahanan og venner at de ikke kunne bestige K2 med deres amatøragtige ekspedition.

Filosofi  - "it is amazing what you can achieve if nobody tells you that you can’t." ( “Det er utroligt hvad man kan opnå, hvis ingen siger man ikke kan” )

Så George Stranahan besluttede at åbne et bryggeri i Aspen, Colorado i 1990. Senere flyttede de til Denver, og i 2007 flyttede de bryggeriet over 1600 miles til Frederick i Maryland. Der var ikke nogen, der havde sagt ,at man ikke kunne det.

2 andre vigtige brikker i Flying Dog Brewery er Hunter S. Thompson og Ralph Steadman. Hunter S. Thompson er skaberen af den særlige ”Gonzo”-journalistik, der så vidt jeg har forstået er en ”ikke-objektiv, men personlig engageret form”. Man kender den nu mest fra Michael Moores forskellige kritiske film om det amerikanske samfund. Thompson var nabo og god ven af Stranahan, længe inden bryggeriet  blev grundlagt. Han præsenterede Stranahan for kunstneren Ralph Steadman, der med sin groteske og særegne streng har skabt de specielle etiketter, der er kendetegnet på Flying Dog. Han fandt også på sloganet  - ”Good beer – No shit”

Der var 3 øl fra Flying Dogs specielle serie ”Canis Major” ( den store hund) med på John Bulls amerikanske ølsmagning.

 
Man kan desværre ikke se, at hunden på ”Horn Dog” har et ordentligt horn i panden. Det er en ”barleywine stile ale” ( en betegnelse man benytter i USA for ikke at få vrøvl med vinproducenterne ). Nu kom der gang i procenterne -10,2%.  Der er brugt Perle, Northern Brewer og Cascade med en bitterhed på 45 IBU.
Det er en mørk, brunlig væske med en hel del slør. Der er en kraftig aroma af frugt – blomme og abrikos – og alkohol. Fyldig med en del sødme og smag af alkohol, frugt og en markant bitterhed i afslutningen.
Karakter 4+
 
Hunter S. Thompson døde i 2005 og bryggeriet hædrede ham ved at brygge en mindeøl – ”Gonzo Imperial Porter”. Det er en kulsort øl på 9,2% med lysebrunt skum. I duften fornemmer man ristet malt og den del sødme, der desværre ikke kommer frem i smagen. Der er brugt Warrior, Northern Brewer og Cascade og bitterheden når op på 85 IBU. Den virker lidt rå og tør – måske for at ligne Thompsons karakter lidt, men det kunne have klædt med med mere sødme også i smagen.
Karakter 3+
 
 
Der var indlagt en lille pause, hvor det var muligt at få nogle nuggets og chickenwings. Det var godt at få lidt af spise med så kraftige øl.

Efter pausen kom ”Double Dog” på bordet. Beskrevet som en Double Pale Ale eller Imperial IPA. Alkoholprocent på 11,5%, så lidt ekstra er der da gjort ved den. Det er en flot kobberfarvet, klar øl med små bitte bobler. Aroma med noter at sød/syrlig vingummi ( frugtig ). Jeg synes den føles meget skarp i munden. Der er brugt Warrior, Columbus og Cascade, hvilket giver en IBU på 85. Efter et hurtigt strejf af sødme tager en aromatisk bitterhed over. Eftersmagen er lang og med en ren og kraftig bitterhed.

Karakter 4

Den sidste øl i ”Canis Major”-serien har vi til gode. Der er ”Raging Bitch” – en belgisk IPA.
 

”Good people drink good beer”

søndag den 18. september 2011

Tid til en øl - Amerikansk / Goose Island / Shorts


18. September 2011

 Det har været en weekend med en del øl. Fredag fortalte jeg selv om øl i en af vennernes fædregruppe, så der drak jeg ikke så meget selv. ( jeg skulle også køre hjem ). Vi havde en varieret ølmenu, og der blev lavet gode bøffer på grillen.

Vi lagde ud med ”Modelo Negra”  - en wienerøl fra Mexico. Wienerøllet overlevede i Mexico, da Ærkehertug Ferdinand Maximillian af Østrig blev udnævnt til konge i 1860erne, og naturligvis ville have noget ordentligt at drikke. Mexicanerne kunne bedre lide øllet end kongen, så ham afsatte de efter et par år – men øllet forblev. Derefter fik vi den historiske ”XX” fra Fuller’s Past Masters-serie – den fremragende ”Salvator” fra Paulaner, samt ”Reserve Black Ale” fra Dark Horse Brewing.

”Duvel”, der oprindelig var en Victory Ale for at fejre sejren i 1. Verdenskrig. Den er fra 1923 og grunden til at der gik så lang tid, er at tyskerne havde rippet de belgiske bryggerier for alt deres kobber, så der gik lang tid inden produktionen i Belgien kom på fode. En ( for mig ) ny øl – Shorts ”Huma-Lupa-Licious IPA” med kraftig humlebitterhed, og derefter endnu en belgier – ”Verboden Vrucht”. Vi sluttede af med ”X-porter” fra Midtfyn. Der var lidt penge tilovers, så derfor havde vi taget en ekstra øl med til sidst – Malheur ”Dark Brut” på 12,0%. Det er Malheurs mørke champagne-øl, hvor øllet lige har været en tur over grænsen til Frankrig for at blive behandlet med ”methode originale”. Det er den traditionelle måde at lave brus i champagne. En dejlig spændede sprudlende øl, der især i den mørke udgave er noget for sig selv. En god aften. Nogle kunne ikke så godt lide de mørke øl, andre brød sig ikke om kraftigt humlede øl, men heldigvis var udvalget jo stort, så alle fandt nogle favoritter.

 
Lørdag var der ”Amerikansk Smagning” på John Bull Pub i Aalborg. Det er anden gang pubben holder smagning. Sidste gang var det belgisk, og derfor lagde de også ud med en belgisk inspireret øl fra Goose Island i Chicago – ”Demolition”. Det var Nikolaj Madsen fra John Bull, der fortalte om alle øllene og der var fine smageskemaer og powerpoint-præsentationer.
 

”Demolition” betyder nedbrydning, og den er brygget til ære for de folk, der holdt Brewpubben i gang i 90erne, mens store maskiner rev Mall’en ned omkring dem. Det er en belgisk golden ale på 7,2%. Der er brugt pilsnermalt og humletyperne er Saaz og Chinook. Den sidste er nok lidt utraditionel for belgisk øl ( IBU 40 ).

 
Det er en lys gylden øl med små bobler og lyst skum. Dejlig aroma af fyr blandet med lidt citrus. Den har en lidt aggressiv og skarp fremtoning. I smagen finder vi også gran og lemon, samt lidt syrlig sødme som i engelsk vingummi. Tydelig bitterhed i eftersmagen.
Karakter 3+
Det er ikke så mange amerikanske bryggerier, der mestrer de belgiske stilarter, men det findes dog.
 
Shorts Brewing Co fra Bellaire, Michigan har jeg skrevet om en enkelt gang tidligere ( 30 juni 11 ). Bryggeriet er fra 2003 og stormer fremad med mange priser for deres øl. Et enkelt fad ”Sustenance Black Beer” bliver hver år lagret på våde bourbonfade og så får vi ”Bourbon Barrelsoaked Sustenance Black Beer”. Det er en schwarzbier  på 6,5% og med en lav bitterhed  ( 22 IBU ).
Kulsort øl med gråligt, beige skum ( der var nu ikke meget skum at bedømme farve på ). Meget kraftig aroma, hvor bourbonen får lov at træde i karakter, alkohol og en syrlig note fra fadet.. Den føles overraskende let at drikke. Smagen er domineret af bourbonen, der bliver hængende i laaang tid.
Karakter 5
 

torsdag den 15. september 2011

Tid til en øl - Svaneke Høstbryg.


15. September 2011

I dag er det valgdag,og det ser heldigvis ud til at rød blok vinder,  men hvordan resultatet får betydning for valget og udvalget af øl, aner jeg ikke. Aftenens øl er rød ( orange ) ligesom resultatet – så langt så godt. Etiketten på Svanekes ”Høstbryg” står fint til øllets farve.

Det er en undergæret øl på 5,7%. . Den har en orange gylden farve med kraftigt lidt gulligt skumlag. Der er en lidt maltet aroma, men indtryk af blomst. Den er ikke doven, men derimod lidt skarp i fremtoningen. God maltet smag med en tydelig bitterhed i afslutningen.

Karakter 3+

De sidste par dage har det ikke været de længste blogindlæg – måske fordi der ikke er sket så forfærdelig meget. Så spændende er min hverdag heller ikke og jeg har skrevet en del om bryggerierne i tidligere indlæg. Men i morgen skal jeg afholde en ølsmagning og på lørdag er der ”Amerikansk Ølsmagning” på John Bull i Aalborg, og det virker som et meget interessant menukort. Så bliver der nok noget at berette om igen.

 


onsdag den 14. september 2011

Tid til en øl - Ørbæk Høstbryg


14. September 2011

Ørbæk Bryggeri har sammen med Thisted Bryghus været mest fremme med økologiske øl. Deres ”Høstbryg” er da også brygget på økologisk bygmalt, spelt, hvede, havre, samt økologisk humle. På etiketten ser vi en radering af en ung pige, der sanker neg. Det er høsttid.

Det er en ravgylden ale med små bobler og lidt groft, lyst skum. Der er frugt og en smule sødme i aromaen. Det er sikkert havren der er med til at give den lidt cremede fornemmelse i munden. Den føles rund og fyldig. Der er en lidt speciel smag af krydderier, jeg ikke lige kan sætte fingeren på, samt nogle kammerjunker/småkage–agtige noter. Det hele afsluttes med en fin bitterhed. Ikke nogen klar profil, men heller ikke afbalanceret kompleksitet.

Karakter 3

Jeg skrev tidligere om denne øl i august 2008, og umiddelbart virker den mere ubalanceret denne gang.


tirsdag den 13. september 2011

Tid til en øl - Krenkerup Høstøl


13. September 2011

Den anden øl på høstbordet forleden dag var fra Krenkerup Gods i Sakskøbing på Lolland. Godset er fra 1367, men bryggeriet er noget yngre. Det fremgår ikke, hvornår det blev grundlagt. Godset dyrker selv sit korn, der sendes til Tyskland for at blive maltet. Man håber også at kunne dyrke egen humle med tiden. Øllet bliver brygget efter det tyske Reinheitsgebot – altså udelukkende malt, humle, gær og vand. Man har 8 forskellige bryg i sortimentet. Etiketterne er enkle og udstrålet fornem klasse  med våbenskjoldet øverst.

Krenkerup ”Høstøl” er også brygget på 4 forskellige kornsorter – byg, hvede, rug og havre, men det er en anden maltsammensætning end i Thisteds. Modsat Thisted er der ikke tilsat andre ting til Krenkerups bud.

Den har en fuldkommen anden farve – den er væsentlig lysere, og man skimter nogle få bobler, Skummet er lyst og en smule groft. Der er en duft at lys malt, måske med et lille strejf af sødme, men den virker skarper og mere tør end den foregående øl. Måske var rækkefølgen forkert, men hvem kunne vide det. Der er mere bitterhed, men med noter af rugbrødsurdej, der ikke tiltaler mig så meget. Det er en let øl på 4,1%

Karakter 2+


mandag den 12. september 2011

Tid til en øl - Thisted Høst


12. September 2011

Er blevet ramt af forkølelse, som lukker helt af for nydelse af god øl, idet jeg hverken kan dufte eller smage. Men inden det gik så galt fik vi testet ”Høstbryg” fra 4 forskellige bryggerier.

Forleden var vi samlet til fætter/kusine komsammen i Frederikshavn ( vi er ikke så mange ), og jeg havde taget en lille ølsmagning med inden maden. Sierra Nevada Pale Ale – Verboden Vrucht og Founders Porter. 3 meget forskellige øl, der vist nok faldt i god jord hos de fleste. Det var en hyggelig aften, hvor vi fik masser af god mad og vin dertil. Det var gode vine, men ellers skal jeg ikke udbrede mig meget om det.

I går var vi med venner på travetur omkring Store Øksø. Vejret var dejligt – det havde været rart med flere dage af den slags her i sommer.  Vi spiste aftensmad hos os – jeg havde købt nogle høstbryg og en af gæsterne havde også nogle med. Det var Thisted Høst – Krenkerup Høstøl – Ørbæk Høstbryg og Svaneke Høstbryg

Den første vi åbnede var fra Thisted. Den hedder bare ”Høst” og er på 6,0%. ”Brygget på sommer” – men derudover er den brygget på byg, rug, hvede og havre, så her er alle vore traditionelle kornsorter høstet. Der er brugt Saaz humle og den er tilsat ascorbinsyre og kuldioxid.

Det er en flot ravfarvet øl med kraftigt hvidt skum. Der er bittesmå bobler. Aromaen er præget af sødme og frugt. Den har en god fylde, men føles alligevel let og nem at drikke. Sødme dominerer også smagen sammen med et strejf af alkohol. Der er en let bitterhed i eftersmagen.

Karakter 4


fredag den 9. september 2011

Tid til en øl - Kiefer Black Devil / Amarcord Lucilla La Rossa

9. September 2011

I sidste uge mødtes madklubben endnu engang. Jeg havde været i Ølkonsortiet, hvor der var smagsprøve på ”Farligwine” fra Beer Here og havde købt en flaske med. Men der var også mange andre øl på bordet, både kendte og ukendte. Værten havde været på sommerferie i Italien og havde købt nogle lokale bryg med hjem. Italien er jo ikke kendt som et ølland, men der er en rivende udvikling i gang med mange eksperimenter, og i det nordlige Italien har man længe været påvirket af ølvaner fra Østrig og Bayern. Det er derfor også muligt at støde på gode bayerske øl i området omkring Gardasøen, så det er ikke så slemt af feriere der.

Aftenens første italienske øl var en ”Kiefer Black Devil”. Den brygges af Castello di Undine Spa, der er et bryggeri fra 1997 og beliggende i San Giorgio de Nogano. Mere ved jeg rent faktisk ikke, for hjemmesiden er – udover at være på italiensk – også fuldstændig intetsigende, i hvert fald om ”Black Devil”.

Det er en kulsort øl på 5,3%. Det er nok mere en schwarzbier end en dunkel, men inspirationen er klart undergæret germansk. Meget svag aroma. Det føles utrolig let i munden. Den er tør med en lille antydning af ristet malt, og eftersmagen er fraværende.

Karakter 1+

Man er bedre tjent med at holde sig til de tyske originaler, hvilket vi straks gjorde, da vi åbnede en ”König Ludwig Dunkel”. Det er en ganske anderledes positiv oplevelse.

Den anden italienske øl var en lille buttet en med patentprop – ”Lucilla La Rossa”. Også her er alle oplysninger på italiensk, undtagen Ratebeer, hvor der oplyses at det er en dobbeltbock brygget af Amarcord. Der er til gengæld intet om denne øl på Amarcords hjemmeside. Bryggeriet ligger faktisk i San Marino – den lille bystat midt i Italien. ( se 29 maj 11 )
”La Rossa” betyder ”den røde” og det er er rødlig øl med lyst, groft skum. Der er en kraftig aroma af frugt og alkohol ( lidt blomme i madeira uden chokoladeovertræk ). Den føles varmende i munden. Smagen lægger sig efter aromaen og der er en god lang eftersmag.
Karakter 4
Det var en noget anden oplevelse, men jeg har før smagt øl fra bryggeriet, også med stor fornøjelse.