Tid til en øl - Bad Seed Beer Fest / Mørkt og stærkt

24. August 2023

Track havde annonceret, de ville åbne en hemmelig flaske kl. 18.00, så vi timede vores IPA-runde så vi stod forrest i køen kl. 18. Det var dog ikke en IPA, der blev åbnet for, men en kulsort BA Stout på 12,5%. Lagret i 18 mdr på Woodford Reserve tønde ( Amerikansk whisky/bourbon ), tilsat kaffe og en stor mængde kokos. En lille smagsprøve på 2 cl til de fremmødte

'Language barrier' er en voldsom pastry stout, hvor man har været lidt for entusiastisk med kokosdoseringen. En decideret kokosbombe, der selv for en slikmund næsten var for meget. Det kan gøres mere raffineret, men derom senere.

Karakter 3+

Men det var lidt at tage forskud på glæderne, for vi var ikke nået til det mørke øl endnu. Den runde startede ved O/O, der havde lavet en barleywine på fad.

'#400' er på 11,1% og er lagret på bourbonfad. En behagelig let sødlig øl med et pift at stærk spiritus, der lige fjerner det sukrede.

Karakter 4+

Lige ved siden af holdt Moersleutel til og de havde en Ba Pastry Stout på hanen- 'Tiramisumo Triplets BA' på 13%. Mørk som arvesynden og med fantastisk flot, mørkebrunt skum. Med så stærk en øl er det jo ikke kraftigt, men det er der. Igen en sødlig øl - denne gang med kaffe og vanilje. Pastry stouts en sjove, men ofte lidt for sødladne i længden

Karakter 4+

Hos Warpigs havde man også lagret stout i Woodford Reserve Barrels ( der har nok lige været et parti til salg. Bourbon skal jo ligge på nye tønder, så derfor er brugte lette at få fat i ). Denne gang i hele 4½ år. 'Meat Jelly' er en double mash Imp. Stout på 13,5%, men her var der ikke tilsat suspekte ingredienser - bare ren fad. Det giver en raffineret og delikat øl, der for os var aftenens højdepunkt.

Karakter 5

'Meat Jelly' var ikke den, de havde reklameret med, men hvad gør det, når den er så god.

Det lille bryggeri havde også en lækker pastry stout med. 'Brownie Hasselnød Stout' på 11,7%. Igen en sort sag med flot, brunt skum. Igen en lettere sød øl, hvor jeg dog ikke synes, at hasselnød kom frem i smagsfeltet, men det er nok også svært i så kraftig en øl.

Karakter 4

Amager Bryghus havde taget en skotsk Wee Heavy på 12,5% med. 'Sally Skull' er lagret på Bourbonfad - igen uden ekstra tilsætning og Amager har jo stor erfaring i fadlagring, så den faldt også i god jord, selvom de har gjort det bedre tidligere.

Karakter 4+

Vi sluttede lokalt. Først med en strong ale BA fra Bad Seed Brewing. 'Single Estate Vintage Ale' er på 11,0% og er et samarbejde med Thy Whisky. Den har ligget på fadet i 9 mdr og har en dejlig raffineret smag med toffee og vanilje

Karakter 4+

Til sidst var det endnu en kokos stout, men denne gang doceret bedre. Mere bitterhed til at balancere det sødladne. 'Time for a break' var aftenens stærkeste øl på 14,5%, men det mærkede man nu ikke. Y Not Brewing har lavet en BA Imp. Stout med kaffe og kokos og det var en fin afslutning på aftenen

Karakter 4+

På vej ud af huset fik jeg en god snak med Sven Nyman om de gode gamle dage i Ølkonsortiet. Det var her, jeg hentede de første erfaringer udi øllets forunderlige verden, og han har haft stor indflydelse på min interesse for øl og min viden om det. Butikken var nok bare forud for sin tid.

En dejlig lørdag med et velfungerende setup, og noget af det bedste øl, vi endnu har fået på en festival. Det er klart en gentagelse værd.

 

Tid til en øl - Bad Seed Beer Fest / DIPA

22. August 2023

En af specialøllets mest populære øltyper har alle dage været IPA. Der er efterhånden adskillige udgaver - den lette session IPA - New England og lige nu er dobblet IPA ( DIPA ) utrolig populær - gerne Dobbelt Dry Hopped ( DDH ). Dem var der også mange af på Bad Seed Festen.

Mange nye bryggerier har specialiseret sig i netop denne type, og der er mange velsmagende øl, med mange små smagsvariationer fra humletyperne. Det er på en gang meget forskelligt og meget ens.

Lige når jeg smager det, kan jeg godt smage forskel, men efter lidt tid kan jeg ikke huske, om der var mere mangosmag i den ene end i den anden. Sådan er det også med lørdagens IPA'er, der alle var vældig gode.

Vi lagde beskedent ud hos svenske O/O Brewing, der havde lavet en American Pale Ale. 'Mariaplan' er en lys, hazy pale ale på 4,9%. Jeg kan ofte bedre lide 'APA' end 'session IPA', hvor alkoholprocenten er den sammen, men balancen med bitterheden er dårligere. Også her var der en fin fylde trods alkoholen og balancen var fin med citrus og grape. Den var som sådan en skal være.

Karakter 3+

O/O blev startet af Olle og Oluf i Göteborg i 2011, og det er et af de bryggerier, jeg tidligere har omtalt her på siden.

Vi gik over til engelske Track, der har ry for gode IPA'er. Jeg har smagt deres øl tidligere,

men har vist kun omtalt en enkelt.

Ideen til Track kom på en cykelferie i 2008, da Sam Dysom cyklede jorden rundt. På turens første del gennem USA besøgte han så mange taprooms og fik smag for øllet. Da han vendte hjem til Manchester grundlagde han sit bryggeri.

De havde 2 IPA'er med til Bad Seed Fest. Den første var 'Space to Roam' - en DDH IPA på 7,3%.

Humlet solidt med Nectaron, Motueka og Nelson Sauvin. Tørhumlingen giver en kraftig smag. Det af fersken og druer, men helhedsindtrykket er en ualmindelig frisk øl, der faldt helt i vores smag.

Karakter 4+

Den anden var en DIPA på 8,0%. Det var en rystende oplevelse - jeg beklager, men jeg har kun det billede. Den hed 'These Things' og havde en mere fremtrædende humleprofil. Lidt mere i retning af westcoast, men mere traditionel i udtrykket.

Karakter 3+

Track havde annonceret, at de ville åbne en hemmelig flaske kl 18.00, så vi havde stratetisk stillet os i på plads mens vi smagte IPA. Det var en sort øl, så det kommer senere.

Lige ved siden af havde DEYA også en IPA på hanen. 'Saturated in Motueka' var også en DIPA på 8,0% og de 2 øl var meget lig. Den havde lidt mere eksotisk præg. Motueka giver denne friske limesmag, men stadig bare en god, smagfuld IPA.

Karakter 3+

Det lille Bryggeri havde kombineret de 2 øl fra Track og lavet en DDH DIPA . 'From West to East' er på 8,5% og der er brugt 4 humletyper - Warrior, Citra, Simcoe og Mosaic. Det giver en kraftfuld smag, men den manglede lidt af Tracks friskhed.

Karakter 4

Sidste DIPA var fra Moersleutel, der er et af tidens mest hypede bryggerier. Det stammer fra Holland og blev grundlagt i 2016 af brødrende Pim, Tom, Rob og Max. De har nydt stor anerkendelse for deres øl og leverer altid spændende og kraftige smagsnuancer. Også her.

'Superdelic' er en DIPA på 8,5% og den er et samarbejde mellem Moersleutel, Arpus og Yakima Chiefs, der har leveret New Zealands humle. Så vidt jeg har forstået.

Det er en dejlig eksotisk smag. En ganske glimerende IPA.

Karakter 4

Det gør egentlig ikke noget at nogle af billederne er rystet, for alle øllene ligner hinanden til forveksling.

 

Tid til en øl - Ølmarathon / Overgær 2

1. April 2017

I den anden overgærede etape i vores Ølmarathon var det i høj grad humlen, der kom til at sætte sit præg på ruten.

Vi lagde ud med en øl, jeg havde taget med hjem fra Florida, men det var nu fra et klassisk bryggeri fra Californien – Sierra Nevada.

”Hop Hunter” er Sierra Nevada’s forsøg på at udforske frisk humle – ”wet hops”. En ny teknik hvor man damp-destillerer frisk humle allerede inden den har forladt markerne. Bitterhumlen er Bravo og aromahumlen er Cascade, Simcoe og Crystal. Og så er der brugt ”farm distilled hop oil” fra Cascade, Centennial og CTZ ( Columbus, Tomahawk & Zeus ). Bitterheden er på 60 IBU.

Det er ikke en ny øl. Den er vist fra 2014-15, men jeg har ikke set den før.

Flot gylden øl på 6,2%. Duft af grape og pine. Jeg synes faktisk den virker lidt tung. Om det er humleolien eller jetlag efter flyveturen ved jeg ikke. Smagen er udmærket med stadig ikke så frisk som jeg havde turdet håbe på. Igen er det grape og også en smule mere eksotiske nuancer der rammer en. Jeg er ikke umiddelbart imponeret af wet-hops.

Karakter 3+

De to bryggerier Beerbliotek og O/O Brewing er gået sammen om af lave en svensk ”black IPA” på 6,6%. Den bærer navnet ”Sabotage” – skrevet i lysende skrift på tværs af den sorte dåse. Som et ”tag”. Der er noget oprør og anarki over den.

Og indholdet er da heller ikke kedeligt og traditionelt. Denne øl har en fylde med smag af kaffe og chokolade, som jeg ikke før har smagt i en black IPA. De plejer at være lettere i karakteren. Naturligvis springer humlen frem og bidrager til at indtrykket ikke bliver som en porter eller stout. Så fyldig er den dog heller ikke. Det er en frisk humlesmag med masser af eksotisk præg. Glimrende.

Karakter 4+

Gales ”Prize Old Ale” er lukket med en voksforsegling – eller det skulle det nok forestille. Man har gjort sig umage for at give den et præg af ”vintage”. Old ale er en næsten uddød engelsk øltype, der har lagret i lang tid. Denne udgave er kommet på flaske i 2005. Den kan på mange måder minde om den engelske barleywine.

George Gale & Co LDT er hjemmehørende i Horndean, Hampshire. Bryggeriet blev grundlagt i 1847, men det blev overtaget af Fuller’s i 2005, Denne flaske er brygget og flasket i Horndean, men om det er før Fuller’s overtagelse ved jeg ikke. Fuller’s lukkede bryggeriet i 2006 og flyttede produktionen til London.

Det er en øl, der lægger sig tæt om af hedvin. Det er blomme og sveske. Det er søde og sprittede indtryk. Blomme i madeira stilen – men ikke i så god balance som den kendte ”Thomas Hardy’s Ale”. Det virker lidt som gassen er gået af ballonen.

Karakter 3

Der skal til gengæld en hel del til, før gassen går af den næste øl. Der er en grund til, at Founders – og Stone, for den sags skyld – spiller i mesterrækken. De kan balancere deres øl, så humleniveauet indgår i en fuldendt symbiose med maltindtrykkene.

”Devil Dancer” er ikke blot en Double IPA men en Triple IPA. Alkoholprocenten er trappet op til 12,0% og bitterhedsniveauet til 122 IBU. Bryggeriet hævder, at det er den højest dokumenterede bitterhed. Jeg har hørt og smagt højere, men om det er fup og fidus kan jeg ikke vide.

Fakta er at denne øl er bitter, men alle andre indtryk er proportionalt fulgt med, så balancen er perfekt. Det kan ikke være anderledes. Jeg er ikke meget for høj bitterhed og IPA er ikke min favoritstil, men jeg har efterhånden lagt mærke til at jeg foretrækker kraftige, fyldige IPA’er meget mere end lette session-IPA’er. Denne ”Dancer” lægger sig pænt ind i top 3 på min IPA-liste.

Karakter 5

Vi sluttede pænt af med aftenens stærkeste øl – ”Tors Hammar” på 13.2%. Det er en amerikansk inspireret Barley Wine fra det norske bryggeri Ægir. Jeg besøgte bryggeriet i sommer, og kan garantere, at man ikke kan købe den i deres butik, hvor øllet kun må indeholde 4,7%. Men man naturligvis smage den i baren.

”Tors Hammar” skal naturligvis slå lidt hårdt. Og det er da også en kraftig sag, både hvad angår fylde og bitterhed. Her er balancen ikke i så fin harmoni som hos Founders. Spritten kommer til at tage lidt overhånd og bitterheden bliver ikke helt matchet af malten, men alt i alt er det en god øl, der lever op til forestillingen om Tor og Mjølner. Det er en øl, som godt kan nydes af krigerne i Valhal.

Karakter 4+

Tid til en øl - Ølmarathon / Undergær 1

23. Marts 2017

I lørdags havde jeg – i anledning af vores ølmarathon – hængt et skilt uden for hoveddøren. Jeg fik det sidste år af min lillebror, men det har ikke været i brug før nu. Så kunne man da se, at der var øl i huset. Der kom dog ingen, der ikke var inveteret.

Den 2. gruppe af øl var 5 undergærede øl af meget forskellig karakter – 3 lyse og 2 mørke.

Den første var en svensk pilsner. For 10 år siden kunne det måske ikke sætte sindene i kog, men der er kommet et væld af helt fremragende svenske bryggerier i den senere tid. Især i Göteborg er der mange.

O/O Brewing er et af disse nye bryggerier. Der er Olof og Olle – med efternavnet Andersson, der står bag. På etiketten er der en udtalevejledning - ”O/O” skal udtales ”Oh Oh”. Bryggeriet er - så vidt jeg har forstået - fra 2011.

De har frembragt en meget lys pilsner – ”Ekta” på 5,2%. Den er inspireret af tysk pilsner med tysk malt og noble hops ( sikkert også tyske ).

”Ekta” betyder ”ægte” og er kunstnernavnet på den göteborgske kunstner Daniel Götesson. Ideen var at lave en ”ægte pilsner”

Det er en meget lys øl med en dejlig duft af humle og friskt græs. Den har en god fyldig krop, men virker stadig forfriskende på grund af den fine bitterhed. En pilsner, der faktisk kan byde ind som ledsager til et godt frokostbord. Fin bitterhed i eftersmag.

Karakter 4

”Kong Henrik” er en ironisk kommentar til kongehuset. Hvis ikke vi havde det, ville snakken hos frisøren jo udelukkende handle om vejret. Og da der bliver betalt alkoholafgift af hver øl fra Hornbeer, har de beregnet, at 5 kr. går til kongehuset, så de betragter sig som ”kongelig hofleverandør”

Kong Henrik strutter på etiketten og bryggeriet betegner deres øl som en fyldig kellerbier. En ufiltreret, økologisk pilsner. Den er på 5,0% - ravfarvet og med en mørkere, mere jordet aroma. Nogle af deltagerne kaldte den ”hengemt” og det er måske rigtigt. Den mangler det forfriskende pust fra den svenske pilsner.

Karakter 3

Allerede så tidligt i forløbet gik der kludder i mine bestræbelser på at fotofrafere alle øllene, så derfor må i nøjes med et billede af flasken.

Stigberget Bryggeri er et af de mest hypede bryggerier for tiden. Det ligger også i Göteborg – lige ved Stigbergets fod. Det blev grundlagt i 2012 og ombygget i 15/16.

De har lavet en øl – måske en pilsner, men de har kommet godt med humle i og tørhumlet den med Kohatu og Mosaic. Den er måske lidt for bitter til en pilsner og så har de kaldt denfor ”India Pale Lager” (IPL).

Det er sikkert ikke sådan, det er gået til, men det er i hvert fald en øltype, jeg ikke er stødt på tidligere. Den minder i udseende om en pilsner. Alkoholstyrken er 4,7%. Den er meget lys – nærmest citrongul og med en yderst forfriskende duft af sød grape . Det er en af de bedste oplevelse af undergæret, lyst øl i længere tid, og det er ikke uden grund, at bryggeriet har fået de flotte anmeldelser, de har. Bitterheden er udtalt, men på ingen måde overdreven eller anmassende.

Karakter 5

Derefter vendte vi os mod ”the dark side”. Klosterbryggeriet fra Øm, har lavet en ”Dark Lager”, der i smagningen skulle gøre det ud for en ”dunkel”, men som nok mere fremstod som en ”schwarzbier”. Den er beskrevet som en ”tjekkist mørk lager”.

Det er en meget sort øl på 5,0%. Det er hårdtristede maltnoter der møder en. Let drikkelig og med en tør, ristet bitterhed fra malten. Der er næsten et let syrligt strejf over den.

Karakter 3+

Aftenens Scwarzbier fra bryggeriet Schwaben var væsentlig lysere, og kunne kun frembringe et brunligt skær. Øllet hedder ellers ”Das Schwarze”, men lyset kan altså godt trænge igennem. Det er en schwarzbier, men selv om den er ristet og tør, har den en rundere og mere fyldig fremtoning en den forrige.

Karakter 3+