Tid til en øl - Ølmarathon / Overgær 2

1. April 2017

I den anden overgærede etape i vores Ølmarathon var det i høj grad humlen, der kom til at sætte sit præg på ruten.

Vi lagde ud med en øl, jeg havde taget med hjem fra Florida, men det var nu fra et klassisk bryggeri fra Californien – Sierra Nevada.

”Hop Hunter” er Sierra Nevada’s forsøg på at udforske frisk humle – ”wet hops”. En ny teknik hvor man damp-destillerer frisk humle allerede inden den har forladt markerne. Bitterhumlen er Bravo og aromahumlen er Cascade, Simcoe og Crystal. Og så er der brugt ”farm distilled hop oil” fra Cascade, Centennial og CTZ ( Columbus, Tomahawk & Zeus ). Bitterheden er på 60 IBU.

Det er ikke en ny øl. Den er vist fra 2014-15, men jeg har ikke set den før.

Flot gylden øl på 6,2%. Duft af grape og pine. Jeg synes faktisk den virker lidt tung. Om det er humleolien eller jetlag efter flyveturen ved jeg ikke. Smagen er udmærket med stadig ikke så frisk som jeg havde turdet håbe på. Igen er det grape og også en smule mere eksotiske nuancer der rammer en. Jeg er ikke umiddelbart imponeret af wet-hops.

Karakter 3+

De to bryggerier Beerbliotek og O/O Brewing er gået sammen om af lave en svensk ”black IPA” på 6,6%. Den bærer navnet ”Sabotage” – skrevet i lysende skrift på tværs af den sorte dåse. Som et ”tag”. Der er noget oprør og anarki over den.

Og indholdet er da heller ikke kedeligt og traditionelt. Denne øl har en fylde med smag af kaffe og chokolade, som jeg ikke før har smagt i en black IPA. De plejer at være lettere i karakteren. Naturligvis springer humlen frem og bidrager til at indtrykket ikke bliver som en porter eller stout. Så fyldig er den dog heller ikke. Det er en frisk humlesmag med masser af eksotisk præg. Glimrende.

Karakter 4+

Gales ”Prize Old Ale” er lukket med en voksforsegling – eller det skulle det nok forestille. Man har gjort sig umage for at give den et præg af ”vintage”. Old ale er en næsten uddød engelsk øltype, der har lagret i lang tid. Denne udgave er kommet på flaske i 2005. Den kan på mange måder minde om den engelske barleywine.

George Gale & Co LDT er hjemmehørende i Horndean, Hampshire. Bryggeriet blev grundlagt i 1847, men det blev overtaget af Fuller’s i 2005, Denne flaske er brygget og flasket i Horndean, men om det er før Fuller’s overtagelse ved jeg ikke. Fuller’s lukkede bryggeriet i 2006 og flyttede produktionen til London.

Det er en øl, der lægger sig tæt om af hedvin. Det er blomme og sveske. Det er søde og sprittede indtryk. Blomme i madeira stilen – men ikke i så god balance som den kendte ”Thomas Hardy’s Ale”. Det virker lidt som gassen er gået af ballonen.

Karakter 3

Der skal til gengæld en hel del til, før gassen går af den næste øl. Der er en grund til, at Founders – og Stone, for den sags skyld – spiller i mesterrækken. De kan balancere deres øl, så humleniveauet indgår i en fuldendt symbiose med maltindtrykkene.

”Devil Dancer” er ikke blot en Double IPA men en Triple IPA. Alkoholprocenten er trappet op til 12,0% og bitterhedsniveauet til 122 IBU. Bryggeriet hævder, at det er den højest dokumenterede bitterhed. Jeg har hørt og smagt højere, men om det er fup og fidus kan jeg ikke vide.

Fakta er at denne øl er bitter, men alle andre indtryk er proportionalt fulgt med, så balancen er perfekt. Det kan ikke være anderledes. Jeg er ikke meget for høj bitterhed og IPA er ikke min favoritstil, men jeg har efterhånden lagt mærke til at jeg foretrækker kraftige, fyldige IPA’er meget mere end lette session-IPA’er. Denne ”Dancer” lægger sig pænt ind i top 3 på min IPA-liste.

Karakter 5

Vi sluttede pænt af med aftenens stærkeste øl – ”Tors Hammar” på 13.2%. Det er en amerikansk inspireret Barley Wine fra det norske bryggeri Ægir. Jeg besøgte bryggeriet i sommer, og kan garantere, at man ikke kan købe den i deres butik, hvor øllet kun må indeholde 4,7%. Men man naturligvis smage den i baren.

”Tors Hammar” skal naturligvis slå lidt hårdt. Og det er da også en kraftig sag, både hvad angår fylde og bitterhed. Her er balancen ikke i så fin harmoni som hos Founders. Spritten kommer til at tage lidt overhånd og bitterheden bliver ikke helt matchet af malten, men alt i alt er det en god øl, der lever op til forestillingen om Tor og Mjølner. Det er en øl, som godt kan nydes af krigerne i Valhal.

Karakter 4+