Tid til en øl - Ølmarathon / Opløb

6. April 2017

De sidste 2,195 øl var 2 fadlagrede og en ”radler”. Der havde dog været fadlagrede øl med tidligere i løbet, men vi skulle jo slutte med manér.

Den lille sidste etape har ofte været en ”Budweiser” i denne type smagning, ” for det er jo ikke en rigtig øl”. Selvom det er en rigtig sjov kommentar til denne nærmest berygtede øl, er det dog ikke helt retfærdigt. ”Budweiser” tilhører trods alt en defineret øltype, hvor der også er andre tilsvarende øl – og det er faktisk denne øltype, der bliver solgt mest af. 

TeeDawn er et nyt dansk bryggeri, der har specialiseret sig i alkohollette øl – under 2,8%. Så vidt jeg ved bliver øllet produceret i Tyskland. Med denne lave alkoholprocent er vi jo allerede ned på en ½ øl. Derudover laver de en ”radler”, der jo nærmest er halv øl og halv citronvand, så her er indholdet af øl jo endnu lavere. Det svarer lige præcis til 0,195 øl.

”Lemon Beer” er på 2,5% og der er nærmest en sodavand. Den er frisk og kan sikkert af nogen drikkes en varm sommerdag, men det er ikke helt min stil. Jeg smagte den for præcis et år siden

(6. April 2016 ), men det behøver ikke være en årlig tilbagevendende begivenhed.

Karakter 2+

Vi diskuterede om denne øl skulle være den sidste og afslutte ovenpå de kraftige og markante smagsoplevelser vi forventede. Måske var vi kørt lidt trætte i store øl og trængte til en lille forfriskning. Den var jo så tynd, at den nærmest kunne neutralisere de andre, så vi kunne gå ædru hjem.

Vi kunne jo også starte med den – for at få den overstået, så at sige.

Vi endte med at beslutte, at sådan en lille snørkel på ruten kunne vi lægge ind, hvor vi fik behov. Og da mætheden sænkede sig omkring 30 øl besluttede vi en lille time-out inden de belgiske øl. Det hjalp dog ikke alle. Måske var det dette smagschok, der slog dem ud af kurs.

Det amerikanske bryggeri Wicked Weed ligger i Asheville, North Carolina. Det blev grundlagt i 2011 af brødrene Walt og Luke Dickinson. Allerede i 2009 havde de siddet i en bar med specialøl og talt om at de gerne ville åbne deres eget bryggeri med Westcoast-humlede øl og autentiske belgiske ales. Og der var ikke langt fra tanke til handling.

De brygger belgiske ales - Gose og frugtøl – masser af farmhouse ales og naturligvis stout og IPA’er. De kommer vidt omkring.

De brygger også øl inspireret af cocktails. Det er foreløbig blevet til ”Coolcumber” og ”Old Fashioned”

Denne sidste cocktail er en bourbon-baseret drik tilsat sukker, angostura og vand. Derudover tilsætterman en skive appelsin og et cocktailkirsebær som garniture.

Wicked Weed har prøvet at genskabe denne drink ved at lade den lagre i bourbonfad sammen med Montmorency og sorte kirsebær. Dertil er der kommet appelsinsaft.

Det er en mørk drik på 10,0%. Der er en duft af modne kirsebær, men nogle at deltagerne forbandt den nu mere med solcreme.. Smagen er maltet og frugtig. Man smager de skarpe noter fra bourbonfadet sammen med vanilje og kirsebær. Det er nok en øl, der er mere sjov end god.

Karakter 3

Vi kunne nu se målstregen, og da vi jo ikke var ude i et rekordforsøg kunne vi i ro og mag nyde den sidste øl. Og det gjorde vi i fulde drag.

Lost Abbey har tidligere været med til vores ølsmagninger. Vi havde endda en smagning, hvor halvdelen af øllene var derfra. Og det blev faktisk lidt for meget, så vi har ikke haft dem repræsenteret i et stykke tid.

Om man er en ”led os ikke i fristelse” eller en ”Fri os fra det onde” type gør ikke længere nogen forskel. Verdens ende er ikke nær – den er allerede over os. Der er ikke længere noget vi kan stille op – men….

Lost Abbey har givet os deres bud på frelse ( deliverance ). Den vil ikke fri os fra Satans greb, men synd smager godt.

Lost Abbey har altid haft det spirituelle med i deres tilgang til øl. Der er to fanklubber knyttet til bryggeriet – ”The Saints” & ”The Sinners”. Og der er øl brygget til begge fraktioner. Jeg kan nu nemt forestille mig, at man kan gå på rov i modstanderens udvalg, og bryggeriet lægger med denne øl også op til et forlig.

”Deliverance Ale” er en blanding mellem ”Serpent Stout” og ”Angels Share”. Den første i en bourbon-lagret udgave – den anden i en brandy-lagret. Det er en episk kamp mellem Himmel og Helvede om menneskets sjæl.

Begge disse øl hører til blandt de bedste, jeg har smagt, og blandingen lader dem ikke noget efter. Det er en stor og kompleks øl, som skal smages og nydes. Man tænker – ”Lad dem bare slås videre”. Det har ingen hast med at finde en vinder. Og skal man blive filosofisk er det jo netop blandingen af godt & ondt, lys & mørke, Yin & Yang ( som jo også er 2 forskellige øl fra Evil Twin, der smager fortræffeligt sammen ), der skaber den fuldkomne helhed.

Det var en værdig afslutning på denne til tider strabadserende tur. Der var ingen deciderede huller i vejen. Der var til gengæld mange højdepunkter. Og vi sluttede på toppen, efter en stigning på 12.5%

Karakter 5+