Tid til en øl - Steenbrugge Tripel

24. April 2012

Da min interesse for øl i sin tid begyndte, var det især belgiske øl, der tiltrak mig. Til den allerførste ølsmagning fik vi en Tripel fra Westmalle. Det er jo stamfaderen til stilen og det var lige en øl, der faldt i min smag. Siden fik jeg fat i en udgave fra Affligem, og den kunne jeg faktisk lide mindst lige så godt.  Fakta havde købt en stort parti hjem, så der var mulighed for at købe dem et stykke tid. Jeg hamstrede de sidste øl, da de kom på udsalg til 10. kr stykket. Men det var grunden til at specialforretningerne holdt op med at sælge dem, og det har været svært at finde øl fra Affligem på disse kanter. Men i sommer fandt jeg dem atter i Ålbæk. ”Det Bette Ølhus” har dem og jeg har flere gange købt nogle med hjem derfra.

Her fandt jeg også de 3 øl fra Steenbrugge. Jeg har tidligere skrevet om ”Blond” og ”Dubbel”, og her til aften havde jeg vældig trang til den sidste – ”Tripel”. Lang tid på arbejdet og en times ekstra dans – så jeg syntes, jeg havde fortjent en god og frisk øl at slutte dagen på. Jeg er endnu ikke stødt på en tripel, jeg ikke kan lide.

Steenbrugge brygger deres øl efter en gammel traditionel opskrift, hvor de bruger ”Gruut”. Det er specielle krydderiblandinger, som var forskellige fra by til by. Enhver brygger var forpligtet til at købe disse gruut hos bystyret, der derved havde en fin lille indtjening. Det er ikke gældende mere, men nogle få belgiske bryggerier har fundet de gamle opskrifter frem.

”Steenbrugge Tripel” er en smuk gylden øl på 87%. Den ligner smeltet guld, men den er dog helt klar. Skummet er temmelig pauvert, selvom der er en ret kraftig karbonering. Der er en dejlig duft af lyse frugter som mandarin og fersken, og mon ikke gruut-blandingen også betyder noget, selvom jeg ikke synes den virker krydret. Den føles frisk og sprudlende, hvilket lige var det jeg trængte til ovenpå dansetræningen. Det er også de samme aromatiske indtryk man får i smagen. Den virker umiddelbart ikke særlig bitter, men langsomt toner en humlebitterhed frem, som holder sig længe i eftersmagen. Det giver en god afslutning på oplevelsen.

Karakter 4+                                                           

Tid til en øl - Steenbrugge Blond

9. Oktober 2011

I går holdt vi fødselsdag for vores yngste datter – 19 år. Mange gæster til kagebord og grillmad om aftenen. Her til formiddag havde vi så madklubben på besøg til brunch, og min kone havde lavet små lækkerier hele morgenen. Så nu er vi godt forspiste. Derfor blev til til sushi til aftensmad, og der kunne en ”Blond” passe til. Det blev en øl fra Steenbrugge.  Jeg har tidligere skrevet om bryggeriet og deres ”Dubbel” ( 22. sep 11 ). Denne øl er også brygget på Gruut – denne specielle krydderiblanding, som man tidligere skulle bruge i øl fra Brugge.

Det er en øl med samme alkoholprocent som ”Dubbel” – 6,5%.. Den er smuk gylden, men der kommer en smule uklarhed i glasset til sidst. Hvidt skum og kun få bobler. En lidt sød duft, hvor krydderiblandingen trænger igennem med koriander og appelsin. Den virker meget livlig. Prikkende nærmest som sodavand – der må helt klart være tilsat noget kulsyre.. Smagen er mere utydelig og neutral end aromaen, men man fornemmer krydderi og lys frugt.

Karakter 3+                                                                                                      

Tid til en øl - Steenbrugge Dubbel

22. September 2011

Steenbrugge er navnet på et kloster i udkanten af Brugge. Og samtidig navnet på en ølserie fra Palm Bryggerierne.

I 1084 grundlagde Arnold af Tiegem Oudenburg-klosteret. Vandet var på det tidspunkt ikke pålideligt at drikke, og arbejderne der opførte klostteret havde brugt for væske, så Arnold bryggede øl til dem i store mængder. Under pesten var der ikke så mange dødsfald som andre steder og Arnold ( og hans øl ) blev prist i store vendinger. Det endte med at Arnold blev kanoniseret som Sankt Arnold og han er skytshelgen for belgiske bryggere.

Oudenburg klosteret tog i1875 navneforandring til Sint-Pieters Abbey, men kendes altså også under navnet Steenbrugge efter beliggenheden. I 1898 begyndte fik abbed Amandus Mertens den ide at brygge en øl til ære for Sankt Arnold. Man kan se hans kontrafej på etiketten ( lavet som et glasmaleri ) – Sanctus Arnoldus står der i buen. Bryggeriet var  - som så mange andre  - lukket efter 1. verdenskrig, men kom i gang igen. Indtil 2001 blev øllet brygget af De Gouden Boom, men derefter af Palm.

Jeg købte Steenbrugges 3 øl samt et glas, da jeg var på besøg i ”Det Bette Ølhus”  i Aalbæk. Der er en blond, en dubbel og en tripel. Man har helgarderet sig med navnet ” Dubbel Bruin”. Vi får på etiketten oplysning om at det er en klosterøl ( det lille klostervindue-emblem på bagsiden ), samt at den er eftergæret på flaske og brygget efter en traditionel opskrift. Derudover står der at den er beriget med ”Gruut”

Fra middelalderen og til 1800tallet blandede man ofte forskellige krydderblandinger i øllet. Disse blandinger blev kaldt ”Gruut” og hver by havde deres egen blanding. Det var obligatorisk for bryggerne i byen at bruge disse blandinger, og de kunne kun købes af byrådet i de såkaldte ”Gruuthuse”( en god lille indtjening ). Det er siden ophørt, men Steenbrugge har bibeholdt denne tilsætning, som noget nær de eneste. Måske er blandingsformelen gået tabt andre steder, men  ikke her hos Steenbrugge.

Det er en mørk øl på 6,5%. Den har et klart rødt skær, hvis den holdes op mod lyset, og så kan man også se et væld af bobler. ( der er tilsat lidt ekstra kulsyre ). Skummet er beige, og føles blødt og luftigt. Der er en fin aroma af mørk malt og krydderi. Let, men med god fylde og en smule prikkende på tungen. Smagen er præget af spændende krydderiet ( Gruut ) og sødme – mere fra sukker end fra karamel. Temmelig lav bitterhed ( 23 IBU )

Karakter 4