Tid til en øl - Topmøde / Dulle Teve / Hop Devil

22. April 2015

Efter at have købt lidt øl med i pausen, og fået stillet den værste sult, var jeg atter klar til ”topmøde” hos Erling Christensen. De første fem øl havde taget tre timer, og nu var der bare en time tilbage til de resterende, så der skulle lidt fart på. Et lidt hastigere udgangstempo er nok tilrådeligt en anden gang. For det var de store, massive øl, der kom på bordet nu – øl, som man skal give sig god tid til at nyde. Det var der bare ikke tid til.

”Dulle Teve” betyder ”skøre kælling” og hun ser da også lidt utilregnelig ud på etiketten. Måske er det derfor, jeg ikke tidligere har smagt denne øl. Og det var en skam. Det er De Dolle Brouwers fra Belgien, der brygger den, og deres øl rangerer ellers højt på min liste.

Det var Jo og Kris Herteleer, der i 1990 restaurerede et gammelt bryggeri fra 1835. De lokale syntes de måtte være gået fra forstanden, hvilket resulterede i navnet ”De Skøre Bryggere”.

I USA bryder man sig ikke om betegnelsen ”Mad Bitch”, så der sælges den under betegnelsen ”Tripel”. Det er en lys øl på 10,0% ( lige i overkanten til en tripel, måske ) – kraftigt, hvidt skum og en dejlig duft af krydderi og søde frugter. Indledningen er sød som blomme i madeira og der sluttes af med fin balancerende humlebitterhed. Alt i alt – belgisk øl, når det er bedst.

Karakter 5

Måske var rækkefølgen af øl forkert, for den efterfølgende øl fra Ugly Duck, faldt med sin intense humlebitterhed igennem. I hvert fald med mine smagsløg. Det er en stor og kraftig øl. Jeg er egentlig ikke i tvivl om, at den under andre omstændigheder kunne komme til sin ret, men der var simpelthen for stor afstand mellem de to øl.

Det var den første øl som Aalborgafdelingen skulle præsentere, og formanden fortalte om nogle spændende erfaringer med denne øl – og en ”Tripel Karmeliet”. En blanding af de to – hævdede han – var en af de bedste øloplevelser, han havde haft et stykke tid. Desværre var der ikke ”Tripel Karmeliet” på hylderne, men jeg havde gemt en lille bundslat af ”Dulle Teve”, så det var måske værd at prøve. Og sandelig – manden havde ret. Det søde islæt fra en stærk belgisk øl justerer den kraftige bitterhed fra ”Hop Devil” på fortræffelig vis, så alt går op i en højere enhed.

Det er faktisk det, der på en måde er sket for ”De Ranke XXX Bitter” ( som er omtalt tidligere ). Her er det belgiske bryggere, der har fremstillet en øl inspireret af amerikanske mikrobryggere ( læs – mere humle ). Jeg må dog indrømme, at den lettere bizarre blanding fra før var bedre.

Vi hastede videre til ”Alstærk” fra Munkebo Bryghus. Den skulle jeg fortælle lidt om. Det var den originale udgave – ikke bourbon-lagringen der vandt årets pris. Men det er stadig en fremragende øl, der har alle de elementer, vi sætter pris på ved en ”wee heavy”.

Karakter 5

Vi sluttede af med en ”Pannepot Reserva” fra 2010. Det er den originale ”Pannepot” lagret på franske egetræsfade. Personligt fortrækker jeg den originale, der ikke er præget af syrligheden fra fadet, men dette er også en prægtig øl, der på bedste måde afsluttede smagningen hos Erling Christensen.

Karakter 5

Fem stærke, pragtfulde øl på kun en time. Vi nåede det, men vidste næsten ikke om vi skulle grine eller græde. Det havde været så godt med mere tid til sidst. Men hele arrangementet passede i tid. Det var bare første del, der trak alt for langt ud. Det gør vi bedre næste år, for der er nærmest sat dato på næste ”topmøde”.

Tid til en øl - Påske- / forårsøl

5. April 2014

I dag holdt jeg en ølsmagning i Ølentusiasterne, hvor emnet var Påske/Forårsøl. Det var en pæn blanding af påskeøl og forårsøl – nye og gamle – lyse og mørke, og med lidt specialiteter imellem.

Vi lagde ud med ”Clementine” fra Clown Shoes. En dejlig witbier med sød appelsin og klementin i steder for de bitre curacao-appelsiner. ( jeg har anmeldt den tidligere ).

Der efter fulgte en ”Påske Pale Ale” fra Munkebo Mikrobryg på Fyn. Det er Claus Christensen, der står for brygget. Han er uddannet biolog med Ph.D i sundhedsvidenskab, og når han har kastet sig over øllet må det jo være sundt. Han har i en periode arbejdet ved det bayerske bryggeri – Campa Bavaria.
 

 Alle Munkebo’s øl har navne fra den nordiske mytologi. Området omkring Munkebo er fyldt med gravhøje og levn fra vikingetiden, og træet Yggdrasil er det fine logo for bryggeriet. Hvorfor påskeøllen lige skal have navnet ”Valhal” ved jeg ikke. Der er jo ikke meget påske i de nordiske sagn og noget skulle den vel hedde.
 

Det er en gylden øl på 6,0% ( Jeg glemte at tage billede  ). Der er udelukkende benyttet Hallertau Comet. Det er en amerikansk variant  med noter af citrongræs, hyldeblomst og mandarin.  Det mærker man i aromaen, der er fuld af blomster med mild citrus. Jeg synes godt at kunne fornemme mandarin. Den er let og frisk og smagen er også domineret af den frugtige humle med et par strejf af hvid peber i eftersmagen.
 

Karakter 4
 

Derefter fulgte ”Good Times” fra skotske Williams Bros. – en mild ale med stikkelsbær og hyldeblomst. ( den har jeg også omtalt for nylig )
 

Så fik vi serveret sild, æg og rejer og varmrøget laks - alt med fint tilbehør, før smagningen fortsatte med ”Frederiks Påske” fra Indslev Bryghus. ( Jeg opdager nu at jeg ikke tidligere har skrevet om den. Det kommer til påske ).

”Yeastus Christus” er naturligvis et ordspil på ”Jesus Christus” og ”yeast” ( gær ) – og må derfor da også være en påskebryg. Jeg holdt et lille bibelhistorisk oplæg om det, men skal nok sparre jer her på bloggen. Det er Tobias Emil Jensen og Tore Gynther, der står bag bryggeriet, og de er fulgt i hælene på deres læremester Mikkel Bjergsø, og har brygget sour ale med Brettanomyces.

Det var en øl, der delte forsamlingen noget. Den fik et par førstepladser ved den afsluttende afstemning, men andre brød sig ikke om den.

Det er en gylden øl på 7,4%. Let sløret. En behagelig syrlighed møder en med lidt citrus fra humlen. Også i smagen kommer der en humlebitterhed oveni syrligheden, men samtidig finder vi også sødme og nogle blomsterlignende noter. Jeg synes den var glimrende.

Karakter 3+

Derefter kom 2. del af bibelshistorien om arvesynden og Adam og Eva i Edens Have. Dette billede ses på ”Verboten Vrucht” hvor det dog er et dejligt krus øl, der fristes med. Havde det så bare været det, så var vi sluppet for meget bøvl efterfølgende. Glimrende belgisk øl, men for sød til nogle.

Så kom der en dejlig anretning med kylling og bacon i en lækker sovs på bordet. Der forsvandt rub og stub.

”Boskeun” fra De Dolles Brouwers var lidt i samme boldgade som ”Verboden Vrucht”, men den har en svag syrlig streng og lidt mere bitterhed at balancere sødmen med. Den blev kåret til aftenens bedste øl.

”Cherry Stout” fra Bøgeskov Bryg faldt også i de flestes smag. Den er også omtalt tidligere på bloggen.

Derefter kom osten ind.

 

De Ranke er et belgisk bryggeri der er kendt for deres forkærlighed for humle. Det var NIno Bacelle der i 2004 begyndte at brygge under eget navn, men så traf han Guido Devos i ølklubben HOP, og de to blev enige om at lave De Ranke i 2006. Navnet hentyder til humleranker.

De har længe været kendt for deres ”XX Bitter”, som jeg havde med forleden, da der var belgisk smagning i Oue. ( Men den har jeg heller ikke skrevet om – der skal vist lidt revision til efterhånden ).
 

Nu har de begået en ”XXX Bitter”, der er en bleggul øl med et let slør. Det er mest citrus fra humlen der gør sig gældende. I slutningen dukker en svag, kortvarig sødme op, inden der fortsættes i ren bitterhed
 

Karakter 3
 

Sidste øl glemte jeg såmænd også at tage billede af. Det var ellers min favorit. La Trappe ”Quadrupel Oak Aged Batch 4”. Trappistbryggeriet i Holland har længe været det mest innovative ( ikke nødvendigvis det bedste ) af  trappisterne, og de begyndte i 2009 at lade deres ”Quadrupel” lagre på forskellige fade. Så vidt jeg forstår blandes disse fade så i de forskellige batches. De er indtil videre lavet 16 forskellige.
 

”Batch 4” blev blandet d. 5. november 2010 og er den sidste hvori der indgår et portvinsfad. Derefter indgår først hvidvinsfad, så rødvin- og whiskyfade i blandingerne.

Batch 4: New oak medium toast 29%

               Port medium toast ( french oak ) 9%

               La Trappe Quadrupel medium toast ( French oak ) 18%

               La Trappe Quadrupel medium burnt ( American oak ) 34%

               New oak heavy toast 10%
 

Det er en dyb rødlig øl på 10,0%. Duften er præget af den syrlige note fra egetræet. Den er vinøs med fylde og komplesitet – fint afstemt mellem blomme, sveske og de syrlige indtryk.

Karakter 5

 

Tid til en øl - De Dolles Brouwers Stille Nacht

30. December 2013

Så er det ved at lakke mod enden for juleøllene i 2013. Der kun et par ”Stjernebryg” fra Herslev tilbage. De har overlevet fra sidste år og kommer nok på bordet i morgen. Nytårsaften fejres med madklubben, og det skal nok blive hyggeligt. Der er både champagne, vin og – naturligvis – øl.

Julen er jo fuld af gode traditioner og en af dem er, at jeg skal nyde en ”Stille Nacht” fra De Dolles Brouwers. Denne 12% kraftøl er en af de bedste juleøl jeg kender – en kompleks øl med masser af nuancer og et lille syrligt strejf til at komplementere det hele. I år fik jeg en foræret af min kære datter, som tak for husly, da hun vendte hjem fra Skotland.

Det er ikke helt stille i aften – der er nogle der lige skal afprøve lidt fyrværkeri, men ellers var det en dejlig afslutning på julemånedens øl. I næste måned bliver der måske lidt længere mellem anmeldelserne. Jeg bliver nok nødt til at gøre et forsøg på at tabe mig lidt, og selvom øl jo ikke feder, er det nok demotiverende for de andre. Men engang imellem bliver der da lidt tid til en øl -eller to. Man skal heller ikke være fanatisk.

GODT NYTÅR TIL ALLE !

Tid til en øl - De Dolles Special Extra Export Stout

25. April 2012

Har netop været til koncert med ”Korsbæk trioen”, der spiller salon- og lettere/iørefaldende klassisk musik. Inspireret af Elisabeth Friis, Dr. Hansen og Kristen Skjern i Matador.  Fin koncert, som efterlod mig i godt humør.

Så var det tid til en øl, da jeg kom hjem, og jeg havde forleden fundet en belgisk stout i Ølkonsortiet, så den kunne gøre godt.

Flere af de nye små belgiske bryggerier – De Struise, Ellezelloise og Alvinne – har tidligere sendt belgiske stouts på markedet, og nu følger De Dolles Brouwers trop med en ”Special Extra Export Stout”. De er nok kendetegnet for disse stouts, at de er tænkt til det amerikanske marked, hvor kraftige stouts er i højsædet.

De Dolles udgave er en kulsort øl med kraftig brunt skum, der glitrer i lyset. Den er på 9,0% alkohol. Spændende aroma af ristet malt, krydrede noter fra gæren og en flygtig note af anis. Den virker overraskede skarp og aggressiv i munden. Kompleks smag med mange forskellige indtryk, der dog supplerer hinanden godt. Sukkersød indledning - ristet malt og kaffe – en lidt syrlig note fra gæren ( De Dolles bruger ofte en streng af vildgær ) og en humlebitter afslutning. Selvom det stikker i mange retninger, hænger det dog alligevel sammen.

Karakter 4+

Vil sikkert have godt af at modne i længere tid.

Tid til en øl - Stille Nacht 06

28. December 2009

I dag ville mine svigerforældre have haft 60 års bryllupsdag, men min kone mistede sin far for mange år siden. Vi mødes dog stadig med min svigermor på dagen, når det er muligt. Og i dag var der julefrokost, hvor de fleste børn ( og mange børnebørn ) var med.

På vejen ned besøgte min kone lige et garnudsalg i Silkeborg,, hvor hun købte garn til mange trøjer til os alle.

Det var et sammenskudsgilde, hvor vi alle kom med forskellige retter, men jeg havde ikke tænkt det som nogen særligt øl-interessant sammenkomst. Min svigerinde fra Sønderjylland havde derimod tænkt i disse baner, og havde indkøbt øl fra Kolding og omegn, som ikke lige er til at skaffe heroppe nordpå. Så der var flere øl, jeg ikke tidligere har smagt.

Fuglsang’s ”Black Bird” – Troldhedes ” Sozzled Snowman” ( en winter warmer, de brygger til pubben ”You’ll never walk alone” i Kolding ) og ”Lump of Coal” fra engelske Ridgeway ( også importeret af ”You’ll never walk alone” ). Der blev taget billeder af de to sidste, og jeg vil skrive lidt mere om dem, når jeg får dem sendt.

Vi åbnede ”Black Bird” til silden. Det var denne gang en lun tomatsild, der smagte utroligt godt. ”Black Bird” er en classic/wiener øl med god maltprofil, men også med en skarphed, der passer godt til fisken. Der er en lidt syrlig smag, der virker lidt påtrængende i starten, men det passede fint til maden. Til ørreden åbnede vi en julebryg fra Fur og vi fik også has på en ”Jule Ale” fra Midtfyn, inden vi kom til osten. Vi havde pigerne med og en enkelt svigersøn, så vi gav en lille julekoncert med tre 4-stemminge julecarols.

Selvom det var begrænset, hvad jeg fik af de forskellige øl, var det nok bedst at min kone kørte hjemad. Jeg tog vist også en lille lur omkring Randers.

Her til aften fandt jeg en af de bedste jule–godnat-øl frem. ”Stille Nacht” fra De Dolles Brouwers. Jeg plejer at tage en d. 28 December ( se beskrivelsen sidste år ) – jeg ved ikke hvorfor det lige er faldet på denne dag, men det er det. I år havde jeg i Ølkonsortiet fundet en af de sidste fra 2006, og jeg glædede mig til at smage, om den var meget anderledes når den var modnet så længe. Og som tilfældet var med Semper Ardens forleden, så havde den udviklet sig mere i retning af hedvin.

Alkoholprocenten er på 12.0% og smagen er sødlig sprittet som en gammel Maidera. Det er rigtig godt, at sidde og slappe af med, men jeg tror alligevel at jeg foretrækker de udgaver, der ikke har ligget så længe. De har også denne vinøse fremtoning, men der er en markant syrlighed, der giver en god og anderledes balance. Derfor får denne modnede 06-udgave kun

Karakter 5

tid til en øl - De Dolles Oerbier Special Reserva

12. Juli 2009

I dag har vi været til en dejlig barnedåb. Den lille pige fik det fine navn Naomi, hvilket er et bibelnavn. I den danske udgave er det vist Noomi, men i den engelske er det altså Naomi. Vi havde en fin gudstjeneste, hvor faderen døbte sit eget barn, og bagefter var der buffet med lækker mad. Så vi blev noget forspist.

Her til aften slapper vi så stille og roligt af. Jeg har fundet en specialudgave frem at ”Oerbier”, som jeg skrev om forleden.

”Oerbier Special Reserva” er en udgave på 13.0%, der er lagret på egetræsfade i et års tid. Denne stammer fra 2008 og efter lagringen bliver den eftergæret på flasken. Det er sikkert grunden til at procenten får yderligere et hak opad. Øl lagres på rå egetræsfade, men det er ofte i så kort tid at træet ikke giver afsmag til bryggen. Hvis det ligger længe vil fadet give en syrlig smagsnote af garvesyre og fenol. ( se Rodenbach Grand Cru 29. marts )

Allerede i duften mærkes denne kraftige syrlighed. Siden 2005 har man yderligere tilsat lactobakterier, hvilket forøger det syrlige præg. Øllet virker mørkere end originalen, men det skyldes muligvis at solen ikke ville skinne til aften. Skummet er mere afdæmpet og forsvinder hurtigt. Det har et lysebrunt skær. Øllet føles lidt stikkende i munden pga. af syrligheden, men der er stadig tale om en fyldig smag, selvom syrligheden er gennemtrængende. Nu har jeg ikke noget mod syrlige øl, men jeg foretrækker dog originalen, hvor balancen er bedre. Denne vinder dog lidt efterhånden. Afslutningen er syrlig og prikkende pga alkoholen – bitterheden er mere afdæmpet.

Karakter 4

Tid til en øl - De Dolles Oerbier

10. juli 2009

En overskyet dag, hvor skuespillet på Skansen heldigvis blev gennemført i næsten tørvejr. Nu er der kun en forestilling tilbage, men i morgen lover de en del regn. Jeg håber, de ( min kone ) får lov at spille sidste forestilling, ellers er det en træls tom fornemmelse.

Da jeg i vinter afholdt en belgisk ølsmagning på arbejdet, ville jeg gerne have præsenteret en ”Oerbier” fra ”De Dolles Brouwers” ( De skøre bryggere ), men dengang var den ikke at finde. Det er kun i specialbutikker som Ølkonsortiet, at denne type øl forefindes, og de kan selvfølgelig ikke have det samme på lager hele tiden. Men nu så jeg den på hylden og skyndte mig at købe den inden den forsvinder igen.

”Oerbier” betyder ”Ur-øl”. Om det skal referere til tidernes morgen eller til det faktum at de være bryggernes første øl, ved jeg ikke. Det var 2 brødre - Jo og Kris Herteleer van Irun - der i studietiden begyndte hjemme i køkkenet. Derefter købte de et nedlagt bryggeri – ”Hvis vi ikke bringer det til live igen, vil ingen gøre det”.

”Oerbier” var som nævnt deres første bryg og etiketten viser den lille Oerbier-mand, der holder en bryggergaffel i den ene hånd, mens han skæver til resultatet i den anden. På etiketten står der også ”Nat & Straf”, hvilket betyder våd og stærk – og det hentyder nok til alkoholprocenten på 9,0%-. Som alle øl fra ”De Dolles Brouwers” har den en lille butterfly om halsen – det giver vel alt sammen lidt klasse.

Den er brygget på 6 forskellige malte – humlet med Poperinge Goldings og tilsat ekstra kandis. Den er eftergæret på flasken, hvilket giver temmeligt meget skum. Belært af erfaringer med belgisk flaskegæret øl, åbnede jeg den på terrassebordet, og det var klogt, for den skummer ud over alt.

Det er en mørk ufiltreret øl med en rødligt skær. Skummet er lidt offwhite og der er som sagt nok af det. Duften er præget at alkohol og en lidt skarp syrlig note. Det er en meget fyldig smagt, hvor den tilsatte kandis først giver sødme og fylde, derefter overtager en smag af syrlig frugt og blomme. Sammen med alkoholen giver det en vinøs, kraftig smag. Jeg kunne ind imellem mærke en note at lakrids, men det var ikke konstant. Eftersmagen er kraftig med en mild bitterhed.

Karakter 4+

Tid til en øl - De Dolles brouwers Arabier

7. Juni 2009

Øl nr. 300 på bloggen – ”Arabier” fra De Dolles Brouwers i Belgien.

I går malede jeg kulisser det meste af dagen, og vi er stadig ikke færdige, så der bliver vist lige en formiddag i næste uge med maling. Der skal males skyggevirkning på det miderste tårn, der når op i en højde på 6,8m, og da de begynder at bygge i næste weekend er det med at blive færdig, hvis ikke jeg skal stå på en meget høj stige.

Vi fik gæster til aften, hvor vi skulle have grillspyd. Dertil havde jeg købte ”Zwick’l” fra Bayreuth og gæsterne havde en ”Leffe Bruin” med, som også passede fortræffelig til maden. Vi lagde dog ud med føromtalte ”Arabier” på 8,0% som aperitif.

Jeg har tidligere skrevet om bryggeriet der også brygger, ”Stille Nacht ( juleøl ) og Boskeun ( påskeøl )

”Arabier” er en lys, ufiltreret øl med en hel del bundfald. Der er et orange skær over farven og skummet er meget kraftigt. Man fornemmer da også en kraftig kulsyreudvikling i starten, men den aftager hurtigt. Duften er præget at orange og denne note går igen i smagen. Der er brugt Nugget humle, der er en af de bitreste typer. Den bruges også i ”Stille Nacht” hvor den balancerer fylden og sødme på fortræffelig vis. Her dominerer den lidt for meget, for denne øl har ikke så meget sødme at byde på, og her er yderligere benyttet tørhumling for at øge smagsindtrykket. Men det giver et frisk pust. En humlet triple.

Etiketten viser en glad Ara-papegøje, der holder en øl i hånden/vingen. Flaskehalsen er prydet af en gul butterfly – det giver sammen med papegøjen et uhøjtideligt indtryk.

Karakter 4  ( selvom jeg denne gang synes at bitterheden var for voldsom )

I dag har vi været til guldbryllup i Brædstrup. Mine forældre var med og de brugte henholdsvis kørestol og rollator. Og på Pejsegården er der ikke tænkt på handicapservice. Så de måtte ud gennem køkkenet og køre op i en køkkenelevator for at komme til festlokalet. Det er under al kritik.

Men festen var vellykket, maden god og alle var glade. Jeg fik snakket – kortvarigt – med mine fætre, men nåede ikke at få talt med mine kusiner, så måske er tiden inde for et fætter/kusine arrangement i denne del af familien også.

Tid til en øl - De Dolle Brouwer Boskeun

4. april 2009

Det var været en dag med mange indtryk, så der er meget at skrive om, - og også lidt om en øl. I formiddags tog min kone til den første prøve på Rogers & Hammerstein’s ”Askepot”. Hun har ikke før været til prøver som skuespiller, så hun var lidt spændt. Men det gik vist godt. Hun kan jo i hvert fald sine sange, så nu er det bare at få alt det nye ”acting” med.

Imens tog jeg til ”A World of Beer”, der desværre lukker butikken. Det er en forretning, der mest har solgt via internettet. De bringer kvalitetsøl ud til folks hoveddør, men det har jeg ikke benyttet mig af, for jeg kan godt lide at snakke med folk om øl. To gange om ugen har de haft åbent for lagersalg, men da lageret ligger udenfor min sædvanlige radius til fods, har jeg kun benyttet det et par gange. Og hver gang er jeg blevet mødt med stor imødekommenhed og har fået mange informationer om diverse øl. Så det var med beklagelse, jeg så, at det skulle lukke. Jeg ved, de har

områdets bedste sortiment af ”Brøckhouse”-øl, og da dette bryggeri desværre også er lukket, ville jeg købe et lille udvalg. Det blev det også til, samt nogle få andre øl og et par glas. Brøckhouse øllene kommer jeg nok til at skrive en del om efter påske – ” in memorian”.

Derefter gik turen til KFUM hallen i Hasseris, hvor afslutningen på vores danseskole skulle afholdes. ( Vi har godt nok tilkøbt 6 ekstra gange ). Der var indmarch kl. 13 og derefter et blandet program med børnehold, og elitedansere og så en del ”Vild med dans”-hold som vores eget. Det var kun tilmeldt 5 par fra vores hold, så vi havde plads på gulvet. ( Et af de andre stillede kun med 2 par ). Det gik temmelig godt, selvom jeg lige klumrede et par trin i Jive. Jeg fik det hurtigt rettet ind, men  - øv.

Vi blev og så hele forestillingen. Der var begyndere som os selv ( vi klarer os da helt fint ) og så nogle der havde danset et par år mere, og det var fint at se, hvad vi kan nå næste år.

Bagefter besluttede vi at gå ud at spise og endte på ”CoxOrange” i Jomfru Ane Gade. Her havde de en ”månedens menu”, der lød lækker. Først fik vi noget fersk fisk, og det smager faktisk ikke af alverden. Der var lidt tomat og dild og rukolasalat, der heldigvis fik det til at smage af tomat, dild og rukolasalat. Hovedretten var til gengæld vældig smagfuld. ”Kalvemørbrad-symfoni med jordskok-timbale, gulerodspure, ovnbagte rødbeder og sauterede grønsager”. Det smagte vældig godt. Til dessert en ”Chokomarcipan lasagne med appelsincoulis og mynte parfait” Min kone fik ”Creme Brulee”, der er en af hendes favorit desserter. Det var også vældig godt.

Og hvad drikker man så til sådan en menu. Vinkortet er meget omfattende, og ølkortet består at Tuborg og Carlsberg. Luksusøllen er ”Tuborg Guld”.

” Vi har ikke lagerplads nok til udvalg af øl” lød forklaringen. Så jeg valgte en ”Schweppes Lemon”.

Vel hjemme igen åbnede jeg en belgisk påskeøl fra ”De Dolles Brouwers”.

”De skøre bryggere” overtog et gammelt bryggeri i 1980 uden at vide det mindste om at brygge, men har siden lavet mange spændende øl. Deres påskeøl hedder ”Boskeun” og er på 10.0%. Boskeun betyder ”skovhare” og en sådan ses siddende på etiketten, mens den nyder et skummende krus øl. Den er helt skeløjet, så det er sikkert en god stærk en. Den er brygget på Pale Ale malt, og humlet godt med Goldings. Derudover er der tilsat ekstra sukker og den eftergærer i flasken. Og det skal jeg lige love for.

Advarsel. – Pas på, den skummer helt vildt. En del øl flød ud over bordet og selvom man siger, det ikke nytter at græde over spildt mælk, gælder det helt sikkert ikke øl. ( jo - det nytter ikke noget, men man har da lyst til det).

Det er en flot orange øl med temmelig meget slør og selvfølgelig en umanerlig stor skumkrone. Duften er kraftig. Sødme, appelsin og banan blandet med en friskhed fra humlen og lidt sprit. Skummet er blødt, men øllet føles skarpt. Smagen er meget kraftig, og lægger ud med sødme efterfulgt af krydderi og frugt. Samtidig er der hele tiden en udtalt bitterhed, der bliver hængende i en lang eftersmag. Og så varmer den godt. Det er en fin øl, selvom den ikke når op på siden af julebryggen.

Karakter 4

Tid til en øl - Stille Nacht

28. December 2008

I går blev det for sent til en øl, da der var en, der skulle køres hjem, og man kører ikke efter at have indtaget en øl på 12 %. Så den blev gemt til i dag. Jeg har lige været til aftengudstjeneste, og der er ikke mange deltagere til sådan en begivenhed. 5 kunne det blive til. Så nu vil jeg lade tankerne flyde til en øl – ”Stille Nacht” fra De Dolles Brouwers.

Bryggeriet blev grundlagt i 1835 af Lois Nevelan, der ejede bryggeriet til sin død i 1882. Her blev det overtaget af familien Costenoble, der ejede det indtil 1980. Herefter bliver det overtaget af 2 brødre – Jo og Kris Herteleer van Irun, der ikke har begreb skabt om at brygge øl. Derfor kalder de sig ” De Dolles Brouwers” eller ” De Skøre Bryggere”. Men det viser sig hurtigt, at de laver vældig god øl.

”Stille Nacht” er en juleøl, der er kogt i mange timer. Den er ufiltreret og brygget på Pale Ale malt og lys kandissukker. Humlet med Nugget, som er en af de mest bitre humletyper, for at balancere bryggen, så den ikke bliver for sødladen.

Det er en ravfarvet øl med hvidt skum. Den er smukt klar, hvis man undgår bundfaldet - ellers er den en smule grumset gul. Duften er præget af syrlighed. Øllet er skarpt og frisk og alkoholen bevirker at det føles levende. Smagen er fyldig, og der er både sødme og syrlighed tilstede. En meget spændende oplevelse. Der afsluttes med en markant bitterhed i eftersmagen. Det er en meget stærk øl på 12 %

Karakter 5+

De Dolles Brouwers anvender altid etiketter med festlige, lidt barnlige tegninger. Her har flasken yderligere fået butterfly på for at virke mere festlig.

Vi fik også denne øl til musikskolens juleølsmagning, hvor jeg har den mistænkt for at indeholde aktivt gær, som gav en del utilpashed dagen efter. – men den smager altså fremragende.