Bedømmelse

1 Dårlig
2 Drikkelig
3 God
4 Meget god
5 Fantastisk

søndag den 31. juli 2016

Tid til en øl - Maisel's Kristall / Straffe Hendrik Heritage 2014


31. Juli 2016

Forleden var vi til fødselsdag i Vrå, hvor man altid bliver mødt af glade mennesker, god mad og ditto øl. Denne gang var da heller ingen undtagelse. Blandt øllene var der et par stykker, jeg ikke har skrevet om før.


Både fødselaren og jeg har altid sat stor pris på hvedeøllet fra Maisel’s. Jeg synes, deres ”Weisse Original” er noget af det bedste weissbier på markedet, og det er da også den, vi ofte drikker. Men min kammerats ølpusher havde den ikke, og derfor blev det i stedet til en ”Kristall”.

De tyske hvedeøl laves ofte i to udgaver – ”mit hefe” og ”kristall” – Hvilket er ”med gærrester” eller ”filtreret”. Det er sjældent jeg er stødt på den filtrerede udgave her i Danmark, men jeg har på den anden side heller ikke decideret ledt efter den. Der er nogle – også blandt mine venner – der ikke bryder sig så meget om den særegne, let parfumerede hvedegærsaroma, men jeg kan godt lide den.

”Maisel’s Weisse Kristall” er en gylden, klar hvedeøl på 5,1% Den har kraftigt, hvidt skum og dufter frisk, men kun med antydning af de traditionelle gærnoter. Det er let og forfriskende – en rigtig sommerøl, men smagen er igen noget mere neutral end originalen. Den smager som en Erdinger, hvis jeg kan tillade mig at sige det. Men både Erdinger og denne er mere afdæmpede i deres fremtoning og godt egnede, hvis man for første gang vil stifte bekendtskab med weissbier eller vil vænne sig til de mere aromatiske udgaver. En forfriskende sommerøl.

Karakter 3


Derefter smagte vi en fadlagret udgave af den belgiske ”Straffe Hendrik”. Det er ”Quadrupel”, der har ligget på egefade i et år og som nu bærer navnet ”Straffe Hendrik Heritage 2014 ”. Den er på 11,0%. ”Quadrupel” er i forvejen en kraftig sag, hvor blomme og rosin blandes med krydderi og
sødme. Egefadet giver den en skarp kant, der giver øllet en mere vinøs fremtoning. Den bliver på en måde lettere i udtrykket – en øl man sidder og nyder på en cafe, mens man kigger på folk, der går forbi.

Karakter 5

fredag den 29. juli 2016

Tid til en øl - Mylius-Erichsen Brown Ale


29. Juli 2016

I starten af ugen var vi i Hvide Sande, hvor jeg fandt nogle af de lokale øl fra Mylius-Erichsen Bryghus. Bryghuset var først beliggende i Ringkøbing, men er nu flyttet til Hvide Sande, hvor alt deres fadøl bliver brygget. Flaskeøllet bliver produceret på Nibe Bryghus, hvor Martin Schau er brygmester. Han er også tilknyttet Mylius-Erichsen, men om han er den eneste brygmester der, er jeg ikke helt klar over. I Hvide Sande arbejder man på at få et tappeanlæg, og evt også brygge for andre bryggerier.

Deres ”Brown Ale”, som jeg købte i ”Vom Fass” i Hvide Sande er en mørk, rødlig øl med offwhite skum. Skummet sætter sig pænt i ringe på glasset. Alkoholprocenten er 5,6%, og det er en venlig, blød og rund øl. Man mødes af en duft af malt, karamel og en anelse røg. Smagen er i samme retning med let røg i eftersmagen. Her findes også en fin balancerende bitterhed.


Karakter 3+

torsdag den 28. juli 2016

Tid til en øl - 8 års jubilæum / Groenendael Egotripel Dark


28. Juli 2016

I dag er det 8 år siden jeg skrev mit første indlæg på denne ølblog. Jeg havde interesseret mig for øl et par år inden ( vores ølklub har 10 års jubilæum i september ), men det var først efter en ferietur til Harzen, jeg begyndte at skrive om øllene.

Jeg havde taget billeder af de øl jeg nød i løbet af ferien og det gav stødet til at lave en blog. Så kunne jeg fortælle om øl uden at trætte venner og bekendte i tide og utide.
Derfor var den første øl på bloggen en ”Hasseröder Pilsner”, så jeg fik serveret på torvet i Wernigerode efter en lang køretur. Og derefter fulgte så flere tyske øl.

Det er i alt blevet til 1550 indlæg på bloggen, hvor jeg har omtalt 1886 øl. Det er ikke alle øl jeg får skrevet om – især har det været lidt sløjt det sidste års tid. Jeg nærmer mig nu 2500 øl, jeg har smagt.
Jeg kan bedst lide at skrive om gamle traditionelle øl med en historie, og når jeg skriver om de nye øl - der dukker op og forsvinder igen i en uophørlig strøm – har jeg tilbøjelighed til at gentage mig selv – ”gylden med hvidt skum, duft af grape og bitterhed i eftersmag”. – og det er jeg blevet lidt træt af. Men de nye øl har af naturlige årsager sjældent en historie tilknyttet, selvom der allerede nu er nogle fantastiske nyklassikere på markedet. Jeg håber, jeg kan tage mig sammen til at skrive lidt mere kontinuerligt her i efteråret. Jeg skal da helst nå 2500 øl inden mit 10 års jubilæum d 29. september.

I dag åbnede jeg en mørk belgisk øl med navnet ”Egotripel Dark”. Det er Brouwerij Groenendael, der står bag denne øl. Bryggeriet ligger i Blanden og blev stiftet i 2011 af to venner – Gerrit Versyck og Raf Swevers. Det skulle være et bryggeri med klasse – jakkesæt og bowlerhat. Bowleren er med på etiketten, der er holdt i elegant enkelhed. Oprindelig hed bryggeriet Opus Magnum, men det blev ændret til Groenendael, hvilket også er navnet på den belgisk hyrdehund

”Egotripel Dark ” er en mørk, mahognyfarvet øl på 7,1%. Den er uklar med en del gær i svæv. Kraftig, groft skum topper glasset. Duft af malt og brød samt en let syrlig note fra egetræ. Der er brugt 5 forskellige malte og øllet er lagret på egetræ ( så vidt mit flamske rækker ). Den er let og perlende i munden. Det er lidt sukkersødme, der indleder smagen, efterfulgt af karamel og mørkt brød. En skarp note fra egetræet afslutter. Bitterheden er opgivet til 37 IBU, hvilket er meget i forhold til det man rent faktisk oplever.


Karakter 4

tirsdag den 26. juli 2016

Tid til en øl - Blåvand Sommerfrisk


26. Juli 2016

Min kone arrangerede en overraskelsestur til mig de sidste par dage. Jeg viste ikke, om jeg skulle pakke badebukser eller snesko, men turen gik mod sydvest, til vi kom til Nymindegab Kro, hvor vi skulle have et gourmetophold. Vi kan godt lide at forkæle os selv med lidt godt at spise med jævne mellemrum.

Vi havde et par dejlige vandreture inden vi satte os til bordet med en dejlig 5 retters menu. Vinkortet var stort, men øludvalget var ikke helt på linje med det, og tjenerne vidste ikke så meget om øl. Jeg fik en Erdinger ”Weissbier” til de første retter og en ”Esmarch Ale” fra Rækker Mølle Bryghus til de næste.

Den fremstod som en mørk ale, og jeg havde nok ventet noget karamelmaltet eller måske lidt ristede noter, men smagen var præget af en sær syrlighed, som måske skyldes en fejl. Ikke helt hvad jeg havde ventet.

Desserten var en yderst lækker lakridsvariation, men der var ikke nogen ølmatch til den. Jeg foreslog en ”Limfjordsporter Lakrids” eller ”Fabel” som Nibe Bryghus har brygget sammen med danske ølentusiaster. Det er desværre nok tvivlsomt om de tager det til efterretning.

I dag så vi min det sommerhus ved Bjerregaard Strand, som min kones forældre byggede i 65 og ejede til 96. Der har vi haft mange gode stunder. Det var blevet sat i stand indvendigt og der var foretaget ændringer, men alt i alt var fremstod det som tidligere. Vi gik en tur til vandet i de velkendte klitter. En rigtig nostalgisk tur med gode minder.


Vi sluttede i Hvide Sande, hvor der også var ændret en del, men der var også mange af de gamle butikker, der stadig lignede sig selv. Udviklingen går ikke så stærkt på de kanter. Vi spiste i et nyt restauranthus på havnen.


På hjørnet lå en ny gourmetforretning – ”Vom Fass” – med kaffe, te, olier, vin, øl og spirtus. Der var 21 fade med smagsprøver, så man kunne finde noget man kunne lide. Whisky, cognac, rom og meget andet. I hjørnet var der 26 smagsprøver på likører og mere i samme dur. Man kunne vælge en tom flaske på hylden og få den fyldt op med sin favorit. Der var mange størrelser og former. Min kone valgte to forskellige likører – hindbær og hyldeblomst, men jeg kiggede lidt nærmere på øludvalget, der ikke var så stort. 

Der var et par lokale bryggerier, og det er jo også hele ideen med sådan en butik.
Mylius Ericsen Bryghus er rykket fra Ringkøbing til Hvide Sande, hvor de dog kun får brygget deres fadøl, for de har endnu ingen tappelinje. Flaskerne bliver brygget på Nibe Bryghus, hvor brygmesteren selv forestår brygningen. Jeg købte et udvalgt, for det er længe siden jeg har smagt øl derfra.


Der var også øl fra Blåvand. Hr. Skov har en restaurant og delikatessebutik i Blåvand med egne produkter. Snapse, marmelader, supper og meget mere bliver lavet fra bunden efter gamle opskrifter. Og nu med øl, som bliver lavet i samarbejde med Det Lille Bryggeri.

Jeg købte et par spændende øl med hjem. En ”Porter med blomme og rom” som skal smages til vores jubilæumsølsmagning til efteråret, hvor det er 10 år siden, min interesse for øl blev vakt – og en ”Sommerfrisk” der er brygget med æblejuice og udtræk af paradisæbler fra Hr. Skovs egen have. Gæret med engelske alegær og champagnegær.

”Sommerfrisk” er en sløret, lysgylden øl med små dovne bobler og cremet hvidt skum. Man mødes af en tydelig duft af æblehave, der allerede antyder friskhed. Den er på 5,5% og føles let, prikkende og meget forfriskende at drikke. Smagen er også domineret af æble, næsten som cider. Der er ikke nogen bitterhed at spore.
En god forfriskning som jeg nød, da vi efter den lange køretur nåede hjem igen

Karakter 4

fredag den 22. juli 2016

Tid til en øl - Ølsmagning på Atlantis



22. Juli 2016

Vores sommermusical på Hals Skanse er slut for denne gang. Vi opførte ”Atlantis” for fulde huse i 10 forestillinger. Det blev en kæmpe succes.
Traditionen tro havde vi en aften - mens vi byggede kulisserne op og øvede på livet løs – en ølsmagning med 8 spændende øl.

Første gang var, da vi opførte ”Jorden rundt på 80 dage”, hvor vi tog ”Jorden rundt på 8 øl”, men det er lidt sværere at relatere øl til Atlantis. Så det blev ”bare” gode øl, som jeg prøvede med nogle kommetarer at knytte til stykket.

Rækkefølgen var ”iki Beer” – Jacobsen ”Original Dark Lager” – Schiøtz ”Mørk Mumme” – Rogue ”Dead Guy Ale” – De Halve Maan ”Straffe Hendrik” – Schneider ”Aventinus” – Munkebo ”Alstærk Bourbon” og Hornbeer ”Carribean Rumstout”.

Vi var 36 deltagere, hvilket må siges at være rekord for smagningerne på Skansen. Vi plejer at være 10-12 stykker. Min yngste datter var med, og hun er først for nylig begyndt at drikke øl, og har ikke den store erfaring endnu. Men hun kunne lide alle 8 øl - også den kraftige Rumstout til slut. Det er mest når øllet bliver for humlet, at hun ikke kan lide det, men det viser erfaringen, at de andre deltagere i Skansens ølsmagninger heller ikke kan lide. Så der var ikke ret meget humle i årets øl. Men jeg må vel prøve, om grænserne er flyttet til næste år

Jeg har tidligere skrevet om alle øllene. Personligt kan jeg lide dem alle, og det gjorde sig gældende for de fleste andre deltagere, selvom det var meget varieret, hvilken der var favorit. Alle lod til at kunne lide Jacobsen og Schiøtz, mens Munkebo og Hornbeer til gengæld fremkaldte de største superlativer hos mange.


Her er lige nogle billeder fra forstilingen, hvor jeg har malet kulisser – men stor hjælp fra min datter. Hil Atlantis!