28. Juli 2016
I
dag er det 8 år siden jeg skrev mit første indlæg på denne ølblog. Jeg havde
interesseret mig for øl et par år inden ( vores ølklub har 10 års jubilæum i
september ), men det var først efter en ferietur til Harzen, jeg begyndte at
skrive om øllene.
Jeg
havde taget billeder af de øl jeg nød i løbet af ferien og det gav stødet til
at lave en blog. Så kunne jeg fortælle om øl uden at trætte venner og bekendte
i tide og utide.
Derfor
var den første øl på bloggen en ”Hasseröder Pilsner”, så jeg fik serveret på
torvet i Wernigerode efter en lang køretur. Og derefter fulgte så flere tyske
øl.
Det
er i alt blevet til 1550 indlæg på bloggen, hvor jeg har omtalt 1886 øl. Det er
ikke alle øl jeg får skrevet om – især har det været lidt sløjt det sidste års
tid. Jeg nærmer mig nu 2500 øl, jeg har smagt.
Jeg
kan bedst lide at skrive om gamle traditionelle øl med en historie, og når jeg
skriver om de nye øl - der dukker op og forsvinder igen i en uophørlig strøm –
har jeg tilbøjelighed til at gentage mig selv – ”gylden med hvidt skum, duft af
grape og bitterhed i eftersmag”. – og det er jeg blevet lidt træt af. Men de
nye øl har af naturlige årsager sjældent en historie tilknyttet, selvom der
allerede nu er nogle fantastiske nyklassikere på markedet. Jeg håber, jeg kan
tage mig sammen til at skrive lidt mere kontinuerligt her i efteråret. Jeg skal
da helst nå 2500 øl inden mit 10 års jubilæum d 29. september.
I
dag åbnede jeg en mørk belgisk øl med navnet ”Egotripel Dark”. Det er Brouwerij
Groenendael, der står bag denne øl. Bryggeriet ligger i Blanden og blev stiftet
i 2011 af to venner – Gerrit Versyck og Raf Swevers. Det skulle være et
bryggeri med klasse – jakkesæt og bowlerhat. Bowleren er med på etiketten, der
er holdt i elegant enkelhed. Oprindelig hed bryggeriet Opus Magnum, men det
blev ændret til Groenendael, hvilket også er navnet på den belgisk hyrdehund
”Egotripel
Dark ” er en mørk, mahognyfarvet øl på 7,1%. Den er uklar med en del gær i svæv.
Kraftig, groft skum topper glasset. Duft af malt og brød samt en let syrlig
note fra egetræ. Der er brugt 5 forskellige malte og øllet er lagret på egetræ
( så vidt mit flamske rækker ). Den er let og perlende i munden. Det er lidt
sukkersødme, der indleder smagen, efterfulgt af karamel og mørkt brød. En skarp
note fra egetræet afslutter. Bitterheden er opgivet til 37 IBU, hvilket er
meget i forhold til det man rent faktisk oplever.
Karakter
4
Ingen kommentarer:
Send en kommentar