Bedømmelse

1 Dårlig
2 Drikkelig
3 God
4 Meget god
5 Fantastisk

mandag den 30. januar 2017

Tid til en øl - Petrus Dubbel Bruin


30. Januar 2017

En meget glad Sankt Peter pryder etiketten til aftenens øl. Han står med nøglerne til Paradis og byder én velkommen med et skummende krus øl. Han har ganske givet selv smagt på varerne, og virker som en gemytlig fyr, man let kan komme i godt drikkelag med.

”Petrus” bliver brygget af bryggeriet Brouwerij De Brabandere, der indtil 2013 gik under navnet Bavik. Der er 7 faste øl i serien, samt en vinterøl, der kun brygges i november. 3 af øllene er i den syrlige afdeling.

I august 1894 ansøgte Adolphe de Brabandere byrådet i Bavikhove om tilladelse til at bygge et bryggeri, men det var hans søn Joseph, der kom til at lede det indtil 1929. Det er stadig et uafhængigt familiebryggeri, der i dag ledes af Bert de Brabandere. 

”Petrus Dubbel Bruin” ( egentlig to navne for samme øl ) er en mørk øl på 6,5%. Den er brygget med 6 forskellige malte. Den har en sødlig aroma med karamel og chokolade. Nogle vil nok finde smagen for sød, men kendere af min blog ved, at sødme har aldrig været et decideret problem her. Dog kunne balancen godt være bedre for at opnå den højeste karakter. Det er sød karamel og krydderiblanding, lidt i stil med de belgiske øl, der bruger ”gruut”. Ikke nævneværdig bitterhed.


Karakter 3+

onsdag den 25. januar 2017

Tid til en øl - J-Craft Iwate Sawauchi



25. Januar 2017 


I går kom vores yngste datter hjem fra et halvt år studieophold i Japan. Det var dejligt at se hende igen. Hun havde – som gave til sin gamle far – medbragt to japanske mikrobryg.

Det eneste der umiddelbart var læseligt var ”J-Craft” og betegnelsen ”Iwate Sawauchi” på den ene af øllene.

Resten af teksten stod på japansk, men jeg kunne dog se 330 ml, 10o og 5%. Så var jeg da nogenlunde dækket ind. Min datter kunne oversætte lidt, men der var også mange tegn, hun ikke kendte til. ”Frisk og frugtig” kunne hun udlede af den blå ”Iwate Sawauchi”


Så jeg måtte på nettet. De første hjemmesider var udelukkende på japansk, når jeg søgte på ”J-Craft” og ”Iwate Sawauchi”. Den danske oversættelse var næsten uforståelig, men jeg kunne dog se at bryggeriet hed Ginga Kogen.

Her var det derimod lidt svært af finde øllen, men jeg kunne forstå at Sawauchi er byen og Iwate er distriktet. Iwate ligger i det nordøstligste hjørne af hovedøen, Honshu.

Ginga Kogen er inspireret af Kenji Miyazawa’s værk ”Night on the galactic railroad”. Ginga betyder ”galakse” og Kogen betyder ”plateau”. Bryggeriet stammer fra 1996 og så vidt jeg forstår på Googles oversættelse og min datters japanske ordbog, er Kei Katayama brygmester. ”J-Craft Iwate Sawauchi” skulle også være ret ny.

Flasken har en smuk, klar blå farve.


Bryggeriet lavede en studietur til München og blev her inspireret af Augustiner Bryggeriet. Især deres weissbier, som jeg da også tidligere har prist højt. Klimaet i Iwate og Bayern er næsten det samme, og man besluttede at koncentrere sig om weissbier. Der brygges dog også andre øl på bryggeriet.

Til ”J-Craft Iwate Sawauchi” er der brugt en utraditionel humle i forhold til tysk weissbier – nemlig Amarillio fra USA


Det er en smuk gylden hefeweissbier med kraftig hvidt skum. Der er en duft af hvedegær, men amarillohumlen gør den frisk og mere citrusagtig. Jeg troede først vi var på vej til belgisk witbier, på grund af disse citrus/orangenoter, men det er altså humlen. Kraftig smag – igen med citrus. Det bliver dog aldrig i retning af ”hvede ipa”. Det er kun antydning, men det gør denne øl lidt utraditionel. Jeg kan vældig godt lide den.

Karakter 4

søndag den 22. januar 2017

Tid til en øl - Obama / Trump


22. Januar 2017

Det har været en weekend med masse af øl.

Fredag d. 20. januar var jeg til ølsmagning med en af vennernes netværksgruppe. Vi skulle smage 8 øl, men der løb et par ekstra på i løbet af aftenen, for vi skulle jo have noget til maden. Det var ølbraiserede svinekæber, og der var nok af dem.

Vi lagde ud med en ”Duchesse de Bourgogne” som en lille apperitif inden maden. Den blev godt modtaget, selvom det var ukendt grund for de fleste. Det er en af mine egne favoritter, når vi taler syrligt øl. Jeg er ikke helt hardcore med spontangæring selv.

Da det var dagen for indsættelsen af Donald Trump, havde jeg valgt et lille tema, så den næste øl var tilegnet den afgående præsident. Det var ”Obama” fra Ugly Duck. Det er af en eller anden uforklarlig årsag en ”american PALE ale”, men det skal man måske ikke tænke nærmere over. Den er kun på 4,8% og den er humlet med El Dorado og Mosaic humle. Det giver den en frugtig aroma og smag med en del eksotisk frugt – ananas, mango og sød grape. Bitterheden er markant ( IBU 35+ ). Som præsidenten selv – enkel og ligefrem.

Karakter 3+


Derefter smagte vi ”Winter Welcome” fra Samuel Smith. Den blev meget fint placeret i afstemningen. ”Celebrator” fra Ayinger og ”Achel Bruin” var ledsagere til maden. Sidstnævnte var en ekstra øl, der egentlig var uden for smagningen, men derfor kunne jeg da godt fortælle om den også.


Efter maden forsatte vi med ”Verboden Vrucht” fra Hoegaarden. En dejlig belgisk øl, der også blev godt modtaget. Man skulle lige vænne sig til ”Special Holiday Ale” fra Nøgne Ø, der med indhold af kastanjer fra Michigan, salvie fra Californien og enebær fra Norge måske kunne stikke i mange retninger. Men alle var enige om at balancen mellem ingredienserne var perfekt og skabte en enestående øl. Det er Jolly Pumpkin ( Michigan ) og Stone Brewery ( Californien ) der har samarbejdet med Nøgne Ø om øllet.

”Cali- Belgique IPA” fra Stone kan jeg personligt godt lide, emn der var delte meninger. Nogle syntes, at blandingen mellem westcoast humle og belgisk gær stak for meget i hvert sin retning.
Vi sluttede af med en øl fra Hornbeer, der jo har det med at knytte lettere ironiske kommentarer til deres øl. Der har været ”Vladimir” – ”Kong Henrik” og de har altså også brygget en ”Trump”. I dagens anledning måtte vi jo også have den med.

Etiketten er ualmindelig grim, men det ligger jo naturligt i emnet. Det er en barleywine på 8,0% der har ligget 4 år på sherryfade. Egentlig – kunne jeg læse mig til – var den tænkt til bryggeren og hans kone, men nu kom den ud som ”hyldest” til Trump. Måske fordi den ikke er faldet så heldigt ud som håbet.
Øllet virker rodet og prætentiøst – fadlagringen giver ikke den elegance og vinøsitet, som man kunne ønske. Måske er min opfattelse præget af emnet, men jeg synes ikke at denne øl fungere særligt godt.

Karakter  2+

Efter denne afslutning gik værten Poul i kælderen og dukkede op med en ”Rocherfort 10” fra 2006. Så så verden straks lysere ud. Lidt rundere i profilen, men den havde såmænd ikke ændret sig så meget i forhold til nyere udgaver. Den var heller ikke blevet oversød og vammel, som vi var ude for i efteråret med den ”Thomas Hardy’s Ale” fra 2006, vi smagte der. En rigtig god afslutning på aftenen. 


Jeg nåede lige desserten og en hurtig smagsprøve på ”Pullartat” fra Godthåb Bryghus. Det er en mousserende champagnebryg – brygget af indlandsis, champagnegær og ekstrakt af bær. Det var en hurtig smagsprøve, men umiddelbart var den frisk og perlende med en frugtagtig smag.

Lørdag var der Trappist/Klosterølsmagning i Aalborg Kloster. Mere om det senere.


onsdag den 18. januar 2017

Tid til en øl - Jordens Søjler


18. Januar 2017

I lørdags var vi i København for at se musicalen ”Jordens Søjler” på Østre Gasværk. Det var en fantastisk flot og dramatisk forestilling, med suverænt brug af rummet og en minimalistisk sceneopbygning, der alligevel kunne udnyttes på meget varieret vis. Flot og betagende. Gode sange og flotte skuespillerpræstationer. Og selve historien hang sammen – måske fordi vi havde læst bogen.


Vi overnattede på vandrehjem på Amager. Ankom sent om aftenen fredag og varmede lidt færdigmad i mikroen. Jeg havde købt en øl på turen, da vi gjorde holdt hos svigermor i Brædstrup. Der kan man i den lokale Brugs købe øl fra Virklund Bryghus, og jeg fandt en øl, jeg ikke tidligere har smagt – ”K” ( Klosterbryg ). Jeg har ikke noget billede af øllet, da vi kun havde nogle blå plastikkrus at drikke af, og det gengiver i hvert fald ikke udseendet korrekt alligevel.

Jeg har ikke set noget om denne øl på deres hjemmeside, så den er formentlig ret ny.

Det er en mørk øl med et rødlig skær. Alkoholen holder 7,2%. Den er en ret traditionel belgisk klosterøl, men det har jo heller aldrig været et minus. God maltsmag med mørk frugt og en lille balancerende bitterhed.

Karakter 4


Der var ikke så meget at foretage sig andet end at læse i den medbragte bog, og så nyde den øl, jeg havde med hjemmefra – ”Valravn” fra Bryggeriet Frejdahl. Det er en ”dobbeltbrown oatmeal stout” på 6,0%. Selvom der er brugt chokolademalt er det ikke en speciel sødlig øl. Den bløde tekstur, jeg forbinder med oatmeal stout er heller ikke tilstede. Det er mere i retning af en dry stout – tør og letdrikkelig.

Smagen er ristet malt og en afslutning med smag af små hårde lakridspastiller. En smule bitterhed kan man også ane. At der er tilsat chokolade fra det fynske Konnerup, lyder godt, men kan desværre ikke rigtig smages.

Karakter 3+

”Valravn” betyder ”kampravn”, og er de store ravne; der samledes på slagmarkerne for at mæske sig i de faldnes kød, og som fyldte folk med gru og rædsel.


Lørdag samlede vi min kones moster op, og spiste frokost på ”Cafe Pixie”. Her var maden udsøgt god, og jeg nød en ”Ale nr 16” til min burger.

I pausen på ”Jordens Søjler” ( der var alt for kort i forholde til de mange mennesker, der skulle bestille kaffe og vin ) så jeg, at man kunne købe en ”souvenierøl”. Jeg skulle køre en lang tur hjem, så jeg fik en med til at smage – og det blev så i dag.

Det er Svaneke Bryghus, der står for øllet, som er en ”american pale ale”. Det må være fordi, man ved, at denne type kan folk godt lide – eller man havde tilfældigvis den i overskud, for det har da intet med engelsk middelalder at gøre. Det burde nok være en brown ale – måske med krydderier fra klosterhaven, som vi f.eks kender det fra Brøckhouse’s ”Esrum Kloster” i forgangne tider ( brygges nu ganske glimrende af Skands ).

Når det er sagt, er det såmænd en ganske udmærket APA, med en frisk og fremtrædende humleprofil. Der er ikke mange oplysninger om denne øl, men der er nok tale om en etiketøl af deres ”American Pale Ale”, som jeg tidligere har skrevet om.

Karakter 3+

Der er forskellige etiketter, der viser forskellige af personerne. Her er det Tom Bygmester og Ellen

mandag den 9. januar 2017

Tid til en øl - Vicaris Winter 2015

9. Januar 2017

Vincent Dilewyns begyndte i 1999 at brygge øl til eget forbrug hjemme i Grimbergen. I 2005 bryggede han en øl til præsentationen af en bog, hans bror havde skrevet.  han kaldte den Vicaris og der blev hurtigt en efterspørgsel efter denne øl. Så han udvidede sortimentet og vandt efterfølgende flere priser. Så i 2008 forlod han tandlægegerningen og slog sig på øl. Han købte faciliteter i Dendermonde, og åbnede officielt i 2010.

”Vicaris Winter 2015” er en mørkebrun ale på 10,0%. Den har et fint, lettere beige skumlag. Duften er sødlig og præget af sveske og blå blommer. Det er en fyldig øl, hvor alkoholen er pænt skjult af den sødlige smag. Det er igen den mørke frugt, der fornemmes, og humlen kommer aldrig rigtig til udfoldelse. En sød belgier – præcis som den skal være.

Karakter 5

”Vicaris” betyder ”Præsten

lørdag den 7. januar 2017

Tid til en øl - Rebel IPA / Ingloriousl Quad / Fuller’s Imperial Stout



7. Januar 2017

Nytårsaften havde vi besøg af vennerne fra madklubben. Vi var klar til dronningens nytårstale, men det var jo kun sort skærm. Hurtigt fik svigersønnen rigget en computer til, så vi ikke gik glip af noget. Vi havde Asti og vin, cola og øl klar til talen. Jeg havde åbnet en stor flaske Leffe Blond, og den passede fint til velkomst og nytårsskål.

Vi havde bestil en femretters menu til aftenen. Første ret var en dejlig jordskoksuppe med bacon, og dertil drak vi mænd en god øl fra Rogue i Oregon, USA. ”Dead Guy Ale” er i stil med en tysk maibock. Det er en lys øl med en god maltsmag og en let bitterhed til slut. Glimrende til suppen


Derefter smagte vi to forretter med henholdsvis kylling og fisk, og der havde vi fat i en ”Rebel IPA” fra Boston Beer Company. Det er i serien ”Samuel Adams”, selvom det ikke er det kendte portræt, der pryder etiketten.

Det er en west coast IPA på 6,5% og en tydelig bitterhed, der dog ikke overdøver alt andet. ( IBU 45 ) Der er brugt Cascade, Simcoe, Centennial, Chinook og Amarillo humle. Aromaen er frisk med duft af grape og orange, men i smagen trænger mere fyrrenål sig på. Også en god fylde, hvor malten i starten får en kortvarig indflydelse.

Karakter 4


Til hovedretten ( oksekød ) fik vi alle rødvin, og derefter var der is. Nogle fik portvin, men vi prøvede at åbne en flaske fadlagret ”Glorious Quad”, for at se om den duede til isen. Det gjorde den allerhøjeste grad.

Det er det belgiske bryggeri Inglorious Brew Stars, der står bag denne øl. Jeg købte den i efteråret i Det Bette Ølhus i Aalbæk. En almindelig og så en fadlagret udgave, der har ligget på ”Belgian Owl”-whiskyfad. Det har bevirket at alkoholprocenten er steget fra 10,3% til 11,4%

Det er en mørk øl med kraftigt skum. Fantastisk duft af karamel og chokolade. God fylde i munden – vinøs, men alkoholen virker ikke sprittet. Smagen er kompleks med både mørk frugt, chokolade og lidt skarpere indtryk fra whiskyfadet. Der afsluttes med lidt brændt karamel.


Karakter 5


Efter at have skudt nytår ind og skålet i champagne, sad vi lidt og rundede aftenen af, og jeg fandt en ”Fuller’s Imperial Stout” frem. Jeg havde kun en enkelt flaske, så det blev til en lille, men god smagsprøve til hver.

Det er en kraftig, sort øl på 10,7%. Der er brugt Sovereign og Centennial humle, og så er der tilsat rosenknopper. det giver en lille drejning til den traditionelle stout. Maltet duft med chokolade og kirsebær ( sikkert rose ). Vældig god mundfylde og en smag, der i begyndelsen er typisk med malt, chokolade og kaffe, men som senere netop får et kirsebærpræg. Der sluttes af med en antydning af lakrids og en ganske pæn bitterhed for en engelsk stout.

Karakter 4+

torsdag den 5. januar 2017

Tid til en øl - Nøgne Ø Special Holiday Ale


5. Januar 2017

”De tre vise mænd” eller ”de hellige tre konger” på vej mod Betlehem på deres kameler. De nåede frem den 6. januar – eller måske nærmere aftenen før, for de skulle jo kunne se stjernen. Jeg synes derfor det var passende at hylde dem med en ”Special Holiday Ale” på denne aften. Den stammer fra Nøgne Ø i Norge og den er brygget med kastanjer fra Michigan, salvie fra det sydlige Californien og enebær fra Norge. Det er næsten som kongerne hver især har bidraget med en ingrediens. 
Nu står der i den oprindelige græske tekst ikke noget om, at de ”vise mænd” var tre – at de var hellige – eller de var konger, men de havde i hvert fald tre gaver med, så det stemmer meget godt.

Det er en mørk øl på 8,5%, der danner en svag, lys skumtop. En behagelig krydret aroma, hvor salvie og enebær træder frem. God krop og fylde. Man kan godt ane lidt kastanje i begyndelse inden en meget velbalanceret salvie tager over. I slutningen dukker enebær frem – det er virkelig en varieret smagsvariation. Men den er ualmindelig godt sat sammen, så det hele er afstemt på fornemste vis. En af dette års allerbedste julebryg.


Karakter 5