Tid til en øl - Y Not Brewing / Azvex / Amager - Salikatt

 15. Maj 2024

På Basement Beer Bar måtte vi også lige runde en IPA, og vi valgte barens eget bryggeri - Y Not Brewing. Der var adskillige NEIPA'er på tavlen, men jeg kan godt ind imellem lide at få lidt mere bitterhed og skarphed i øllet, så 'Bitter Edge' er en westcoast IPA på 7,2%. Og den levede op til forventningerne. Ikke så meget tropejuice, men grape og mere bitterhed.

Karakter 4

Vi kunne ikke beslutte os for den næste øl, så vi fik 2 smagsprøver af nr. 5 og nr. 15. Den ene en pastry stout med tonkabønner - den anden en ren imperial stout fra Stepping Stone. Der var for mere tonka i den første, så vi valgte den rene smag og bestilte 2 nr. femten. Af en eller anden grund hørte bartenderen ikke 'ten', så vi fik 2 med tonka.

Det var dog ikke så dominerende og jeg troede i starten, det bare var smagen fra prøven der hang over, men tonkasmagen forsvandt ligesom ikke og til sidst måtte vi indse fejlen. Det var også udmærket - trods alt.

Adam Henderson stiftede i 2015 Neon Raptor Brewing Company, men under Covid 19 fandt han ud af at samarbejdet med hans partnere ikke fungerede. Han solgte sine andele i bryggeriet og startede Azvex.

Navnet betyder ingenting, men er let at huske med kun et ord - det associeres ikke med andet end øl, og det forsvinder ikke i mængden ved Google-søgninger.

'Dark Matter Polaroid' er på 5,0% og der er for meget tonka i.

Karakter 3+

Vi sluttede af med en anden sort øl. Amager har lavet en 'double mashed imperial stout' sammen med norske Salikatt. Det bryggeri kender jeg mest for deres fremragende IPA'er, så det var lidt spændende med dette samarbejde. Amager er til gengæld også kendt for gode stouts.

'Macabre' er en voldsom sag på 14,2%. Som altid med dobbelt mæskede øl er smagen intens, og her er det ristet kaffe, der blødes op af chokolade. Ganske udmærket, men også en smule ordinær

Karakter 4+

Tid til en øl - Bad Seed Beer Fest / Mørkt og stærkt

24. August 2023

Track havde annonceret, de ville åbne en hemmelig flaske kl. 18.00, så vi timede vores IPA-runde så vi stod forrest i køen kl. 18. Det var dog ikke en IPA, der blev åbnet for, men en kulsort BA Stout på 12,5%. Lagret i 18 mdr på Woodford Reserve tønde ( Amerikansk whisky/bourbon ), tilsat kaffe og en stor mængde kokos. En lille smagsprøve på 2 cl til de fremmødte

'Language barrier' er en voldsom pastry stout, hvor man har været lidt for entusiastisk med kokosdoseringen. En decideret kokosbombe, der selv for en slikmund næsten var for meget. Det kan gøres mere raffineret, men derom senere.

Karakter 3+

Men det var lidt at tage forskud på glæderne, for vi var ikke nået til det mørke øl endnu. Den runde startede ved O/O, der havde lavet en barleywine på fad.

'#400' er på 11,1% og er lagret på bourbonfad. En behagelig let sødlig øl med et pift at stærk spiritus, der lige fjerner det sukrede.

Karakter 4+

Lige ved siden af holdt Moersleutel til og de havde en Ba Pastry Stout på hanen- 'Tiramisumo Triplets BA' på 13%. Mørk som arvesynden og med fantastisk flot, mørkebrunt skum. Med så stærk en øl er det jo ikke kraftigt, men det er der. Igen en sødlig øl - denne gang med kaffe og vanilje. Pastry stouts en sjove, men ofte lidt for sødladne i længden

Karakter 4+

Hos Warpigs havde man også lagret stout i Woodford Reserve Barrels ( der har nok lige været et parti til salg. Bourbon skal jo ligge på nye tønder, så derfor er brugte lette at få fat i ). Denne gang i hele 4½ år. 'Meat Jelly' er en double mash Imp. Stout på 13,5%, men her var der ikke tilsat suspekte ingredienser - bare ren fad. Det giver en raffineret og delikat øl, der for os var aftenens højdepunkt.

Karakter 5

'Meat Jelly' var ikke den, de havde reklameret med, men hvad gør det, når den er så god.

Det lille bryggeri havde også en lækker pastry stout med. 'Brownie Hasselnød Stout' på 11,7%. Igen en sort sag med flot, brunt skum. Igen en lettere sød øl, hvor jeg dog ikke synes, at hasselnød kom frem i smagsfeltet, men det er nok også svært i så kraftig en øl.

Karakter 4

Amager Bryghus havde taget en skotsk Wee Heavy på 12,5% med. 'Sally Skull' er lagret på Bourbonfad - igen uden ekstra tilsætning og Amager har jo stor erfaring i fadlagring, så den faldt også i god jord, selvom de har gjort det bedre tidligere.

Karakter 4+

Vi sluttede lokalt. Først med en strong ale BA fra Bad Seed Brewing. 'Single Estate Vintage Ale' er på 11,0% og er et samarbejde med Thy Whisky. Den har ligget på fadet i 9 mdr og har en dejlig raffineret smag med toffee og vanilje

Karakter 4+

Til sidst var det endnu en kokos stout, men denne gang doceret bedre. Mere bitterhed til at balancere det sødladne. 'Time for a break' var aftenens stærkeste øl på 14,5%, men det mærkede man nu ikke. Y Not Brewing har lavet en BA Imp. Stout med kaffe og kokos og det var en fin afslutning på aftenen

Karakter 4+

På vej ud af huset fik jeg en god snak med Sven Nyman om de gode gamle dage i Ølkonsortiet. Det var her, jeg hentede de første erfaringer udi øllets forunderlige verden, og han har haft stor indflydelse på min interesse for øl og min viden om det. Butikken var nok bare forud for sin tid.

En dejlig lørdag med et velfungerende setup, og noget af det bedste øl, vi endnu har fået på en festival. Det er klart en gentagelse værd.

 

Tid til en øl - Nordic Brew Juleøl

11. November 2022

Ved Nordic Brew Festivalen i Frederikshavn gik vi også på jagt efter nye juleøl. Vi lagde ud hos Amager Bryghus, der nok plejer at levere spændende øl. Deres 'Julebryg' skifter opskrift hver år, hvilket jeg faktisk ikke var klar over, så det er længe siden, jeg har smagt den.

Det er en Red Ale på 6,5%. Smuk farve og lidt groft skum. Lidt neutral duft og smag, men eftersmagen brød jeg mig ikke om. Svært at give en begrundelse og vennerne synes godt om den, men det var ikke lige mig.

Karakter 2+

Derefter gik vi til Anarkist, der mindsanten også havde en Red Ale som juleøl. 'Red Noses' er på 5,5% og bitterheden på 25 IBU, så her er humlesmagen til slut ikke så dominerende. Der er lagt vægt på malten. Der er tilsat rugmalt og tranebær, hvilket er med til at give den røde farve, og det giver også lidt frugtig smag. Det er en øl, der ikke gør nogen fortræd, men den løfter sig heller ikke ud over almindelighed.

Karakter 3

Hjort fra Aalborg har jeg kun haft gode erfaringen med og satte derfor næsen op efter deres nye 'Hjorts Jul'. En Imperial stout lagret på egetræ og tilsat orangelikør. Der lyder godt, men af en eller anden grund gik de 2 ting ikke godt i spænd. Det skarpe, syrlige præg fra fadet fungerede ikke sammen med likøren, så desværre ikke en klassiker på julebordet.

Karakter 2

Jeg synes, vi var kommet lidt dårligt fra start, men nu gik turen til Fanø, der havde en julespecial brygget med kveikgær.

Kveikgær er  en gærtype, der muliggør en meget hurtigt gæringsproces. Hvilken betydning det ellers har for smagen, er jeg ikke klar over.

'I'm Dreaming of a Kveik Christmas' er en DDH Oat Cream IPA på 5,7%. Bitterheden er på 32 IBU.

Brygget med havreflager og humlet med Amarillo, Cascade, Mosaic og Simcoe, hvilket giver en blød, behagelig øl med masser af citrussmag. Måske lidt svært at fange julestemningen, men alt i alt en glimrende øl, der kan balancere lidt af de sødladne øl i juletiden.

Karakter 4

Thisted Bryghus har altid været storleverandør af juleøl, og mange er blevet klassikere på julebordet. De er der også i år, hvor det nye tiltag er en juleudgave af Limfjordporter. Der er tilsat vanilje og portvin, og det giver en sødere og mere julet smag, men det kan ikke leve op til originalen og er nok ikke en nødvendighed.

Karakter 3+

Ved Too Old To Die Young var der to juleøl i spil. Begge kunne godt fremkalde nogle skeptiske miner, men man skal ikke forlade sig på fordomme.

'Mojn Santa' er en hvedøl tilsat kardemomme og mandarin, og det lyder umiddelbart som en vammel sammensætning. Jeg har før smagt kardemomme i juleøl, og det er ret dominerende. Too Old To Die Young har åbenbart styr på doceringen, for de to ingredienser spiller utroligt fint sammen. Frisk og tilpas julet. Der er brugt almindelig alegær, så der kommer ikke forstyrrende smagsvarianter ind derfra. Alkoholprocent på 5,6%

Karakter 4

Den anden - stærke, mørke juleøl - baserer sig på bryggeriets Imperial Stout 'Sorte Tanker'.

'Sorte Juletanker' er en pastry Imperial Stout på 10,5%, hvor der er tilsat honningkage, kanel, ingefær og laktose. Jeg har tidligere år opponeret en del mod denne slags øl, der let bliver klæbrigt vamle, men igen er doceringen perfekt og øllet smager faktisk af honningkage fra Christianfeld.

Måske er en hel dåse lidt voldsom, men som deleøl er den lige i skabet.

Karakter 4+

 

Tid til en øl - Amager Sorcerer's Lab Oompah-Oompah

5. Februar 2022

For nylig fik jeg foræret et par øl fra Amager Bryghus af en ven. Den ene er fra en serie - Sorcerer's Lab - der fokuserer på øltyper, som bryggeriet ikke tidligere har vist så meget opmærksomhed.

"Vi er konstant nysgerrige", skriver bryggeriet og det har virkeligt glædet mig meget. Jeg synes, det let bliver ret ens, når alle nye øl er IPA'er eller Imperial Stouts, selvom der en mange variationsmuligheder i disse typer. Derfor er det godt, at nogen også prøver kræfter med andre øltyper. Det er nok svært at variere en kölsch, en pilsner eller en bock særlig meget, og også svært at gøre bedre end originalerne, men lad os holde variationen af øltyper så stor som mulig.

Amager Bryghus har her kastet sig over en 'Festbier', der går under navnet 'Oompah-Oompah'. Det antyder jo at festbierstilen ofte bruges til Oktoberfesten, og Amager Bryghus skriver da også, at den er fin at skylle ned, mens en messingtrio spille oompah-oompah musik.

Det er en lys øl på 6,0% med kraftigt skum på toppen. Her hældt op i mit gamle Brøckhouseglas, som jeg ikke fik brugt forleden. Den dufter frisk af sommer og sol. Der er brugt tysk humle og lidt Centennial til at spice den lidt op. Den har en høj drinkabillity. Fin smag hvor den amerikanske humle giver et friskt strejf af citrus, hvilket passer godt til stilen. Et glimrende og let anderledes bud på en festbier, og lige sådan en tankegang, jeg efterlyser. Jeg må helt klart skaffe mig nogle flere i serien.

Karakter 4

 

Tid til en øl - 15. års Jubilæum II

 24. Oktober 2021

Til vores allerførste ølsmagning fik vi flere øl, der stadig er blandt de bedste, jeg kender. Måske er det ret nostalgi. En af dem var Westmalle Tripel, og selvom jeg har fået adskillige tripler siden, der godt kan matche den, har den alligevel en stor plads i mit ølhjerte.

En af deltagerne fik den lyse ide at mindes den, men ved at blande den med Westmalle Dubbel - en Westmalle Half & Half.

Desværre lagde de sig ikke i lag, men blandedes til en smuk mahognyfarve og med hvidt skum. Smagen var vældig god med triplen som det dominerende indtryk. Lidt mere sødme i begyndelsen fra den mørke øl.

Det engelske bryggeri Track begyndte i 2008, da Sam Dyson besluttede at cykle hele jorden rundt. På første del af turen fra øst til vest i USA, stødte han på mange små Taprooms og bryggerier og fik en ny indsigt i specialøllets verden. På resten af turen udvidede han denne nye interesse, hvor han kom frem.

Det resulterede i et bryggeri i Manchester, da han kom hjem igen.

Sammen med Salikatt Bryggeri fra Stavanger i Norge har de lavet en DIPA med laktose. Så vidt jeg forstår en relativ ny IPAtype, der får en mere cremet fremtoning. Der er brugt Citra, Galaxy og Strata humle. Den sidste kender jeg ikke noget til, men indtrykket er tropisk frugt. Det er jo vældigt populært for tiden. Alk. 8,5%

Karakter 3+

Denne IPA blev efterfulgt af en brown ale, hvilket traditionelt set ville være en forkert rækkefølge af smagsindtryk. Da jeg i sin tid begyndte at interessere mig for øl var brown ale typen en af de første, jeg faldt for. Inden den første ølsmagning var det Newcastle Brown, der var favorit
ten. I 2006 havde alle bryggerier en brown ale på programmet. Det var en af de vigtigste øltyper for et nyt bryggeri, men siden er det gået stærkt ned af bakke for typen. Den har fået ry for at være kedelig og lidt bedaget.

For nylig fik jeg på Basement Beer Bar en 'Basement Brown' på 5,0% med kaffe og kakao, og det var en glimrende nytænkning af typen. En behagelig sødlig kaffesmag gav den nyt liv. Det var barens eget bryggeri Y Not Brewing, der stod for brygget.

Founders går i en lidt anden retning med deres 'Underground Mountain'. En Imperial Brown Ale på 11,9% med masser af smag. Her er også brugt kaffe - fra Sumatra - og så har hele herligheden lagret på bourbonfade i et års tid. Bitterheden er ikke høj - (30 IBU ) - men det er kompleksiteten. Masser af indtryk - både af sødme, alkohol og let syrlige noter fra fadet.

Karakter 4+

De 2 sidste øl var fra Amager Bryghus. Jeg plejer ikke at have flere øl fra samme bryggeri med til smagningerne, men en af deltagerne havde været til smagning med bryghuset og kunne købe et par flasker med rabat.

Den første var 'Double Black Mash' på 12,0%. Dette var originaludgaven. Der er også adskillige udgaver lagret på diverse fade. Jeg smagte den i maj 2020, og synes, den er blevet bedre i den nye udgave. Den virker mere samlet og balanceret. Måske syntes jeg, den første gang var for voldsom, og så har jeg nu vænnet mig til stilen. Jeg må dog også indrømme, at jeg ikke mener, at alkoholstyrke alene gør en øl bedre. Ofte er procenter over 12,0% mere sjovt og spændende end egentlig godt.

Karakter 4+

Den sidste øl - 'Cullen Baker' - var et godt eksempel på det. Den holder 17,0%, og var en passende afslutning på smagningen. Men det var lidt en skuffelse. Jeg har tidligere været meget begejstret på fadlagrede øl fra Amager, men det har sikkert været stouts. 'Cullen Baker' er en Barley Wine lagret på whiskyfad ,og fadet er ganske enkelt for påtrængende til at give en balanceret oplevelse. Barley Wine burde være kraftig nok til fadladring, og når jeg tænker efter har jeg også smagt udmærkede udgaver før fra Amager i deres Mobsterserie. Men her synes jeg desværre ikke, det fungerer. Det var ikke en katastrofe, men heller ikke den afslutning, vi havde håbet på. 

Karakter 3+

Tid til en øl - Verdens Største virtuelle Ølsmagning 4

 11. Maj 2021

Skanderborg Bryghus er et økologisk bryghus, der tænker bærerdygtigt i deres produktion. De r kom fokus på bryggeriet, da de i 2020 bryggede 3 IPA'er til De Danske Ølentusiasters ølvalg. Dem fik jeg godt nok aldrig smagt. De brygger også en serie øl med lokale småbyer - Galten, Låsby osv.

Og så har de en serie luksusøl med navnet 'Great Skanderborg'. Det er 3 øl med høj alkoholprocent - Castrum (IIPA ) - Castellum ( Klosterøl) og Turris ( Belgisk Dunkel ). Den sidste betegnelse skal nok tages med forbehold, for med 10,5% ( 12.5% på hjemmesiden ) er der nærmere tale om en quadrupel.

'Turris' betyder tårn, og det er tårnet på Slotskirken, der pryder etiketterne.

Det er første gang jeg smager øl fra Skanderborg, men bestemt ikke sidste, for det var et spændende bekendtskab. Det er en mørk øl med næsten mahognyfarve og beige/gulligt skum. Så vidt jeg forstod var der ingefær i, og det synes jeg også man kan smage. Det er en kompleks øl med mange indtryk. Malten er dominerende og udover ingefær fornemmer jeg også et strejf af lakrids.

Karakter 4+

De 2 sidste øl var også i kamp. Der var tale om 2 kraftige imperial stouts fra henholdsvis Amager bryghus og Midtfyns Bryghus. Amagers udgave var kraftigere end Midtfyns, men det var en vanskelig opgave at vælge mellem dem.

'The Mortician' er på 10,5% med en IBU på 47, så det er jo ikke en voldsom bitterhed vi blev udsat for. Masser af ristet malt, vanilje og kaffe/chokolade. Den er lidt overvældende i begyndelsen, men vinder langsomt terræn efterhånden som jeg vænner mig til den.

Overfor den står 'Imperial Stout' fra Midtfyn Bryghus - en velprøvet klassiker, der med sin gode balance umiddelbart falder i min smag,selvom det er de samme smagsindtryk jeg får. Som nævnt vænner smagsløgene sig til den lidt mere udfordrende udgave, og afgørelsen i dagens sidste Beer Battle er svær. Det bliver Midtfyn, der løber af med sejren - formentlig pga af balancen.

Amager Bryghus - The Mortician - Karakter 4+

Midtfyn Bryghus - Imperial Stout - Karakter 4+

Det lykkedes at slå rekorden. Over 13000 deltagere til smagningen. En god og hyggelig eftermiddag med pulled pork burger og masser af godt og spændende øl. Godt at man kan begynde at mødes igen, for vi har meget, vi skal indhente.

Tid til en øl - Amager Yule Juice

 28. December 2020

Julekalenderen er slut, og selvom jeg åbnede en øl hver dag i december, var der alligevel 13 juleøl tilbage. Det må været et af tilværelsens store mysterier.

Juleaften blev det til den dejlige ’Gouden Carolus Christmas’ fra Het Anker, og ellers har jeg smagt ’Kasteel Cuvee’ hos en af mine venner – ’Heineken 0,0%* til frokost, hvor jeg skulle køre hjem og en ’BA Upside Down Christmas Cake’ fra det norske bryggeri Amundsen.

Jeg er måske ved at blive en smule træt af de kreative krumspring med mærkelige smagsvarianter og tilsætninger, der får en ekstra tand her i julen.

I dag var det derfor en renere øl, der måske ikke umiddelbart har så meget jul over sig, men er dejlig forfriskende. Hvis jeg sad på den sydlige halvkugle, var det sikkert den helt rigtige juleøl.

Denne øl er købt hos Basement Beer Bar, og derfor er den ikke forsynet med de sædvanlige fortællinger som Amager Bryghus ofte diverterer med. Her hører vi, hvad Santa og hans kone bedriver de 11 måneder om året. De bliver da ikke på Nordpolen, men tilbringer tiden på en appelsinfarm i Tulare County, California.

Der har de aldrig set et snefnug, og derfor nyder de en forfriskende IPA. Om udseendet eller navnet kom først, ved jeg ikke, men det ligner appelsinjuice. Så ser det mere tilforladeligt ud, og de kan drikke den i fuld offentlighed.

’Yule Juice’ er en appelsinjuice-farvet NEIPA på 6,5%. Uklar og med hvidt skum. Frisk duft af grape og eksotisk frugt. Der er sikkert lidt appelsin over det og også lidt grannåle ( pine ) for at give bare lidt julestemning. Smagen er god med de samme noter, og en behagelig bitterhed afslutter

Karakter 4

Tid til en øl - Amager Fadlagret 2

29. December 2017

”Cristopher, the Crimson Crooner” er en stærk barleywine på 11,0%. Den er baseret på ”Marianna, the Moody Milf” og har altså også ligget på bourbonfad fra Barton.

”Cristopher Clairville blev født i den franske del af New Orleans, og det viste sig snart at han havde en fantastisk stemme, der gjorde ham til stjernen i det lokale drengekor. Mange år senere arbejdede han i Crescent City Lounge & Ballroom, og det siges, han var der første der oplevede at kvinder kastede deres underbenklæder op på scenen. Selv som voksen fik det Cristopher til at rødme.

Folk kom fra nær og fjern for at høre hans smeltende stemme, og fra Chicago kom Don Darios smukke hustru Marianna. Hun tabte sit hjerte til Christopher og da Dario åbnede en natklub i Chicago, var det naturligvis Christopher der blev stjernen i showet.”

Det er en uklar, rødlig øl med en sød og vinøs aroma. Den originale ”Marianna” var en anelse sprittet i karakteren, hvilket passede godt til historien, men det er blevet rundet meget af fadet. Vinøs er netop ordet – gæret lys frugt som blomme og abrikos. Det er næsten en dessert i sig selv.

Karakter 5

”Green Green Banshee” er et samarbejde mellem Amager Bryghus og Jameson Whisky. I den irske mytologi hyler Banshee, når død og ulykke er forestående. Men Amager Bryghus mener at den grønne Banshee er af den venlige slags. den slags der hyler af gode ting, som f.eks denne gode øl.

Så de bryggede en kratig og stærk stout på 11.0%, som derefter lagrede på Jamesonfade i 4 mdr. Fadene havde oprindelig indeholdt bourbon og sherry. Til sidst blandede de det hele sammen – præcis som Jameson er en blanding af whisky fra bourbon og sherryfade.

Det er der kommet en utrolig god øl ud af. Sort og tyktflydende, rund og kraftig. En øl i flot balance – efter min mening aftenens bedste

Karakter 5+

”Hvis nogen havde forudset at Maureen McAllister ville ende på det forkerte side af loven, ville folk have slået en gjaldende latter op. Hun var datter af en fin familie i Tennessee, der var kendt for deres velsmagende Black Walnut Liquor. Da spiritusforbuddet slog igennem gik familien bankerot i løbet af 6 måneder, og Maureens forældre endte deres liv med to kugler, som de købte for deres sidste penge. Maureen flygtede til skovene i Indiana med familiens spiritusopskrifter som sit eneste eje. Her begyndte hun på hjemmebrænderi og solgte varerne til Don Dario i Chicago. Da forbuddet endte og Dario åbnede Chicagos første mikrobryggeri, sørgede han for at Maureen fik ansvaret for fadene”

Dette er også en kraftig Imperial Stout. Baseret på ”Dario, the Dark Don” Den er på 12% og man mærker bourbon i både duft og smag. Den virker en smule mere rå i karakteren, men jeg er sikker på at den også – med lidt længere tids lagring – kan matche ”Banshee”.

Hvis man mere er til ”kant og karakter” end ”rund og balanceret” er den endda værd at foretrække.

Karakter 5

Tid til en øl - Amager Fadlagret 1

28. December 2017

Der er blevet tid til en del juleøl i denne tid. Både nye og ukendte, men også mange gamle kendinge.

Blandt de nye har de 3 juleøl fra Schiøtz overrasket positivt, selvom jeg godt ved at mange ser skævt til de store bryggeriers masen sig ind på specialølsmarkedet.

De største juleoplevelser kommer dog fra To Øl – både deres originale ”Julemælk” og udgaven på Cognacfad ligger helt i top af året smagsoplevelser.

 Den sidste nød jeg før jul på Basement Beer Bar i Aalborg, hvor der i går var indkaldt til yderligere smagsprøver på fadlagrede øl.

I anledningen af Amager bryghus 10 års jubilæum, har de udsendt 5 store øl lagret på nye bourbonfade fra barton destilleriet. Derudover havde ølbaren 2 ekstra fadlagrede øl fra Amager, så vi kunne smage i alt 7 øl.

Den første øl var ”Paul, the Packing Piano Player” på 8,5%. Den er baseret på ”Ryeking” og den fremstår kulsort i glasset og med en tydelig duft af bourbon. Det er en kraftig og fyldig øl, der virker en smule mørk og tung. Smagen er god med bourbon og engelsk lakrids til slut.

Karakter 4

Her får vi endnu et kapitel i den spændende historie om gangsteren Don Dario fra Chicago.

”Paul Przezdzienkowski var ikke glad for sit liv. Som barn og ung havde har spillet de store polske mestre på klaveret – Chopin, men også Dobrzynski, Badarzewska og Wieniawski. Men den lille hulbrystede pianist var ikke glad. Ikke før, han besøgte Jedynka Dance Hall – lyset, farverne, kvinderne og musikken betog ham og inden længe var han klaverbokser i etablissementet. Chopin var skiftet ud med Scott Joplin. Jedynka var ikke rigtig polsk, men ejet af Don Dario og han udviklede et godt venskab med den polske pianist. Så da Dario & Daddano Brewing Company åbnede en dancehall i forbindelse med bryggeriet blev Paul naturligvis bestyrer.

”Patrizio, the Persuasive Peacemaker” er baseret på ”Cody, the Crooked Cop” – en dejlig old ale, som jeg har anmeldt tidligere her på bloggen.

”Patrizio Paccioretti voksede op i den lille by Saugatuck, Michigan. Han havde ikke øje for de lokale piger, men fokuserede bare på målskydning med sin Peacemaler Colt. Og han blev god til at ramme. Da han flyttede til Chicago var revolveren det eneste han tog med. Patrizio stammede egentlig fra Schweiz, men med det italienskklingende navn kom han snart til at arbejde for Don Dario. Selvom Patrizio aldrig havde skudt noget større end en rotte, fik han og Peacemakeren hurtigt et ry, der fik folk til ag makke ret.”

Det er en mørk øl på 10,5% Den har et blodrødt skær i lyset, der passer godt til Patrizio’s rygte. Duft af bourbon og kirsebær (?). Dette gør sig også gældende i smagen, hvor der sniger sig antydning af kirsebærlikør ind i slutningen. Blød og lækker, men alligevel med en skarp kant.

Karakter 5

Derefter smagte vi en af de lidt ældre fadlagrede øl – ”Gone Porto”. En imperial stout på 10.0%, der har ligget længe på Nieport fad. Den beskrives med sveske, kakao og chokolade, men et eller andet var gået galt i den beskrivelse. Enten har der været fejl eller også har fadet haft for kraftig indvirken på originalen, for det var en skarp og syrlig oplevelse, uden nogen af de noter, der normalt beskriver en stout. og da slet ikke en på portvinsfad.

Derefter blev vi igen præsenteret for en rugporter.

”MurpHill” er et genbryg ( lidt stærkere ) af en øl fra 2012. Et samarbejde mellem Amager Bryghus, Mike Murphy og Shaun Hill. Mike Murphy er nu hos Lervig og Shaun Hill har Hill Farmstead Brewery i Vermont.

Denne øl har naturligvis samme karakter som den første i smagningen, men var efter min mening mere afrundet, og der var ikke noget lakrids blandet ind. Den gode balance gav fadlagringen bedre vilkår, så det hele spillede bedre sammen.

Karakter 4+

Tid til en øl - Amager Mobster Serie

2. August 2017

Dario Daddano’s vej til toppen af Chicagos underverdenvar ikke nem. Det krævede både taktiske evner og gode talegaver. Og når temperamentet løb af med ham, lod han sit Thompson maskingevær tale for sig.

Men kun få vidste at Forbudstiden havde vækket en ny interesse hos ham. I hans pub kunne man få canadisk hjemmebrændt, men han savnede sin øl. Og han var ved at være træt af det konstante bøvl og brok med at være mafiaboss.

Da hans russiske ven – Dadolnikov – fortalte om en øltype, man plejede at brygge i hans kolde og elendige hjemland, blev Darios interesse vagt. En øl der var lavet til at give fylde og varme i de kolde nætter i St. Petersborg.

I køkkenet på Darios South Side Mansion bryggede dette umage par, hvad man må formode var den første Russian Imperial Stout i Chicago - ”Dario, The Dark Don ”. Det blev en stor succes, og Dario trak sig derefter tilbage som Don og helligede sig bryggeriet. Dadanno & Dadolnikov Brewing Company så dagens lys.

En sort ”Double Mash Russian Imperial Stout” på 11,0%. Kraftig i alle henseender – kraftigt brunt skum – kraftig aroma – kraftig smag. Det er en afrundet kaffesmag, blødgjort af chokolade og med enkelte små strejf af lakrids. Bitterheden i slutningen er moderat for en imperial stout.

Karakter 5

Forbudstiden i USA varede i 13 år fra 1920 – 33. I første kvartal at 1900-tallet var problemerne med spiritus voksende i hele verden, og det resulterede i indgreb mange steder. Her i Danmark indførte man afgiftsystemet og i Belgien et forbud mod stærk spiritus. Men det var i USA man indførte et totalt spiritusforbud.

I 1933 blev forbuddet ophævede ( Yuengling bryggede hurtigt en øl, så præsidenten kunne fejre det ), og på det tidspunkt måtte selv de mest indædte afholdsfolk indrømme, at det var en fiasko.

Man har beregnet at indtaget af alkohol i Forbudstiden var det højeste i USA historie, og mafiaen fik sin magtposition gennem smugling og smugkroer.

Det er denne tid, der er baggrunden for vores - måske næsten sande historie.

Darios hustru – Marianna – var træt at være gift med en gansterboss. Hun så ham næsten aldrig og det var en usikker tilværelse. Men mest træt var hun af, at kvaliteten af hendes Mint Juleps blev ringere og ringere som årene gik. Dario elskede sin kone og var fast besluttet på at lave en øl, der kunne bringe glæde ind i hendes liv igen. I løbet af 6 måneder udviklede han en Barley Wine, der kunne få hans kone til at glemme sine Mint Juleps. Da hun først smagte ”Marianna, The Moody MILF” rødmede hun, så hostede hun og så smilede hun. Og for første gang i mange år delte Dario og Marianna seng den aften.

En kraftig rød øl på 10,%. Kraftig hvidt skum og en duft af blomme og sprit. Smagen er sødlig i begyndelsen, hvorefter spritten tager over. Alkoholen er ikke særlig godt gemt, men det giver til gengæld et godt modspil til sødmen, og det giver denne øl lidt kant.

Karakter 4+

Da Cody Kane blev politimand i Chicago havde han store idealer, men efterhånden blev de undermineret af de baske realiteter i underverdenen. Cody begyndte at drikke og spille – på heste.

I løbet af få år var han i dyb gæld og han begyndte – som så mange andre – at gøre små tjenester for bestemte folk. Og han hadede sig selv for det. Han ville ud – ud af bestikkelse – ud af spillelidenskaben og ud af drikkeriet. I hvert fald den stærke spiritus. Som inkarneret irlænder var han ikke til sinds af opgive sin øl.

Da Dario Dadanno blev fængslet var Cody vagt for ham, og de talte længe sammen. Cody var overrasket over at Dario bryggede sin egen øl derhjemme, og fortalte om sin gamle far i Irland, der drak en kraftig og potent øl, der duftede af læder og jord.

3 år senere arbejdede Cody som brygmester hos Dadanno & Dadolnikov Brewing Co. hvor han genskabte denne øl – ”Cody, The Crooked Cop”.

Det er en sort øl på 9,5%. Skummet virker nærmest gult. Duften er mørk af læder og jord, mørk frugt og chokolade. Den virker nærmest tykflydende. Umiddelbart syntes jeg smagen var for mørk, men jeg må tilstå, at den passer ualmindelig godt til røget makrel og spidskål med rygeost. Også selv om der ikke er røg i øllet.

Karakter 4+

. Amager Bryghus har gjort en god research i anledning af deres 10 år fødselsdag og gravet den ”sande” historie om Dadanna & Dadolnikov Brewing Company frem. Det er – af ukendte årsager – ikke muligt at finde oplysninger om bryggeriet andetsteds.

Tid til en øl - New England IPA

3. Maj 2017

New England IPA ( NE IPA ) er et relativt nyt begreb i ølverdenen.

Det er en øltype, der stammer fra Vermont – en af New England staterne på østkysten. John Kimmich fra The Alchemist Brewery bryggede en ”prototype” med navnet ”Heady Topper” og de første bryggereir der fulgte trop stammer også fra Vermont. Faktisk er der mange, der taler for at kalde stilen Vermont IPA.

Det er uklare øl med masser af tropisk humleprofil. Bitterheden er ikke meget høj. Den er let at drikke – med en blød, næsten cremet fremtoning.

Det man går efter er smag fremfor bitterhed, hvilket jo skulle gøre det til en stil, der passer til mig.

For ikke så længe siden havde Basement Beer Bar i Aalborg en tap-takeover, hvor de præsenterede stilen.

Den første øl, jeg bestilte var fra det svenske bryggeri Stigbergets. Deres bud – ”Muddle” – var på 7,0%. Det er ganske rigtigt en fuldstændig uklar øl. Det ligner nærmest en abrikossodavand, hvis

det ikke lige var for skummet på toppen. I mine noter har jeg skrevet ”meget lys gylden”, så måske er det mit kamera, der fordrejer farven. Meget forfriskende aroma med masser af tropisk frugt. Den har masser af fylde, men dog med en skarp kant til sidst. Det er tropisk frugt som ananas og grape der dominerer smagen. God bitterhed

Karakter 4

Denne ”Haze Of Spades” fra Mikkeller er beskrevet som ”lys gylden med orange skær”, så det er måske mere i den rigtige retning. Den er på 7,5% og også her mødes man af tropisk frugt. Her synes jeg dog at smagen af sød grape dominerer mere. Den har en god fylde uden skarpe kanter. Den er ikke så sommerfrisk som Stigbergets, men en IPA, der passer mig fint.

Karakter 4

Den sidste øl var fra Amager Bryghus, der har brygget en øl med det særprægede navn ”Berserk Llama Syndrome” Her når alkoholprocenten op på 8.5%. Den er ikke slet så grumset som de andre. Aromaen er svag, men det er en øl med en god fylde og med mere bid fra humlen. Den har en rund smag af malt og slutter af med en kraftigere bitterhed. En glimrende IPA, der dog virker mere traditionel end de andre. De tropiske noter er gemt lidt i baggrunden.

Karakter 4

Det er helt klart en øltype, der passer mig fint, fordi bitterheden ikke er så overvældende. Jeg kan godt lidt, når en IPA har en god fylde til at balancere bitterheden og den blødere fremtoning passer mig godt. Nu må vi se om det med tiden bliver en officiel øltype.