Tid til en øl - Mönchshof Bockbier

10. Februar 2022

 Som jeg skrev forleden er det dejligt at se, at de nye håndværksbryggerier også prøver kræfter med andre øltyper end lige IPA og Stout. Det sker dog sjældent og især med de tyske øltyper. Tysk øl har fået et ufortjent ry for at være lidt kedeligt. Og det er jo også kun de 4 ingredienser - nævnt i Das Reinheitsgebot - man benytter, men det kan man også få meget ud af.

Og det er svært at gøre det bedre end tyskerne selv gør - og når alt kommer til alt måske også unødvendigt.

Forleden fik jeg en af de bedste tyske bockøl foræret - købt ved grænsen, for det er efterhånden svært at få tysk øl her i Aalborg.

Bockøllet stammer, fra Einbeck, der ligger lige vest for Harzen. Men øllet herfra blev så populært, at også borgerne i Bayern fik vældig smag for det. Man forsøgte at kopiere det, men det lykkedes ikke. Derfor engagerede man i 1614 en brygger fra Einbeck til at komme og brygge en kopi af Einbeckerøllet på Hofbräuhaus i München.

På bayersk dialekt blev Einbeck udtalt i retning af Einbock, og der skal ikke megen fantasi til at forestille sig, at det blev til 'ein bock' - 'zwei bock' og 'drei bock', og siden bock på tysk betyder buk, ser man ofte en art buk på etiketterne. Også på Mönchshofs øl, der viser en art bjergged med meget store horn. Vi ser også et billede af en glad munk med et stort krus øl.

Mönchshof ligger i byen Kulmbach, der også er en af Tysklands berømte ølbyer. Her har der været mange bryggerier, og selvom mange er forsvundet, findes der nogle tilbage.

Traditionen med at brygge øl går helt tilbage til 1349, hvor der blev anlagt et Kapucinerkloster i byen. Det er nu forsvundet, men det er dette kloster Mönchshof refererer til.

Flasken er med patentprop, hvilket giver den et lidt nostalgisk udseende, der på en måde passer godt til dens lange historie.

'Vollmundiges Bockbier' er en stærkøl på 6.9%. Den er mørk med et lidt rødligt skær af kastanje, og der er et fint hvidt skumlag. Duften er sødlig maltet. Det er en fyldig øl, der ligger behageligt i munden, og smagen er præget af karamelmalt og lidt brød. Humlen ( Hallertau, Perle og Hersbrucker) balancerer smagen på fin vis, til en bitterhed på omkring 30 IBU, der dukker lidt frem i eftersmagen. Sådan skal den skæres.

Karakter 4+

 

Tid til en øl - Samichlaus Helles/ Mönchshof Weihnachtsbier

10. December 2010

I dag havde vi besøg af gode venner til aftensmad. Min kone havde lavet kyllingelasagne og en lækker dessert fra sin nye dessertbog af Mette Blomsterberg.

Vores ven havde været syg nogle dage, og var kommet bagefter med sin julekalender fra Thisted Bryghus, så han havde taget de overskydende øl med( hvilken glimrende ide ). Der var  bla. Thy Porse Bock – Brown Ale og Limfjordsporter. Det var godt til lasagnen. Til desserten åbnede jeg en flaske ”Samichlaus” på 14.0%. Det var den røde etiket – den har jeg ikke smagt før. ”Samichlaus Helles” hedder den og den er egentlig brygget til det amerikanske marked.

”Samichlaus blev oprindeligt brygget  af det schweiziske bryggeri Hürlimann, der bryggede den første gang i 1979 ( på markedet i 1980 ). Øllet bliver brygget på Sankt Nicolas Dag - 6. dec  - og lagret derefter i 10 mdr., inden den kommer på markedet. Produktionen stoppede i 1997, men i 1999 overtog det østrigske bryggeri Eggenberg rettighederne.

Jeg beskrev den oprindelige ”Samichlaus” ( sort etiket ) d. 6 dec. 08.

Denne øl er væsentlig lysere. Den er klar og ligner smeltet guld. Der er nogle fine bobler, men skummet forsvinder meget hurtigt, sikkert pga af alkoholen. Duften er sødlig med en kraftig næse af alkohol. Man aner også sød citrus som appelsin eller abrikos. Frisk i munden, men med fylde og i længden en lidt bedøvende virkning. Smagen er sødlig alkoholiseret i starten, men så kommer der smag af abrikos – som Abrikos i Brandy, dog uden chokolade omkring. ”Der er for meget bitterhed til at minde om det”, siger min kone, men jeg har svært ved at fange bitterheden i den. Den sorte ”Samichlaus” er humlet med Hallertau, Tettnanger og Golding, så det er denne nok også. Måske spiller min hukommelse mig et puds, men jeg synes ikke balancen er så god som i originalen. Sødmen er lidt for dominerende. ”Samichlaus” er verdens stærkeste undergærede øl

Karakter 4+

I går fik jeg også en undergæret øl, men det var en anden procent – 5,6%.

 

Mönchshof’s ”Weihnachtsbier” er en lys og klar guldøl med dovne små bobler. Der er en lidt sødlig duft af lys malt og en anelse svovl. Det minder lidt om afbrændt tændstik, ikke om rådne æg. Det er faktisk ikke ubehageligt, når man lige vænner sig til det. Det giver lidt mere kant og friskhed til en smag, der ellers er lidt neutral. Man aner en lidt sødlig maltet note og der er en balancerende bitterhed i eftersmagen.

Karakter 3

Tid til en øl - Maisel Dunkel / Mönchshof Kellerbier / Einbecker Maibock

1. Juni 2009

Endnu en sommerdag, hvor vi har kørt meget i bil. Først til Dronninglund sygehus – så til frokost i Viborg – så hjem igen – så til Aalborg sygehus og tilsidst til aftensmad i Aalborg. Og så satte vores aircondition ud. Da vi klagede vores nød, viste det sig at dem, vi beklagede os til slet ikke har aircondition i deres bil, så der var ikke megen medynk.

I Viborg fik vi en dejlig frokost, hvor der bla, var sushi, som jeg kun har smagt en gang før. Men det har en dejlig konsistens og det smager fortræffeligt. Og det er dejlig let mad til såden en pinsefrokost. Der var også salat og laks og frikadeller, så vi gik ikke sultne fra bordet. Og så var der cider og hvidvin til. En hyggelig middagsstund.

Til aften fik vi derimod grillkylling – ikke købt, men tilberedt på ægte grill i haven. Dertil ris og salat og tzatziki. Vores værter havde lige været en tur i Sønderjylland og benyttet lejligheden til en tur over grænsen efter tyske specialøl. Her koster en flaske ( 50 cl ) 6-7 kr, så hvorfor skal det koste det dobbelte i Danmark.

Som aperitif fik en en glimrende ”Weissbier Dunkel” fra Maisel Brauerei i Bayreuth. Bryggeriet stammer fra 1886 og er grundlagt af Eberhard og Hans Maisel. De er kendt for deres weissbier, samt for at være de første til af producere en ”Dampfbier”

Maisel ”Weissbier Dunkel” er brygget på hvedmalt, samt Munchener- og karamelmalt, hvilket giver den flotte mahognyfarve. Der er et svagt orange skær over den. Øllet krones med en flot beige skumtop. Duften er frisk af nelliker og banan, hvilket skyldes fenoler, der opstår når gæren arbejder.

Den føles let i munden, men smagen er stor og maltet med et frisk pust af nelliker. Der er kun en svag bitterhed i eftersmagen fra Hallertau mittelfrüh humlen. Procent 5,2%.

Karakter 4

Til maden delte vi en flaske af ”Mönchshof Kellerbier”, der er en ufiltreret øl på 5,4%. Selve stilen stammer fra Franken ( se 22 maj 09 ). hvor også byen Kulmbach ligger. Og engang lå der et kloster her, hvilket har givet navn til bryggeriet. I 1996 slog 4 bryggerier i byen sig sammen og dannede Kulmbacher Brauerei AG, men de forskellige mærker findes stadig.

”Kellerbier” er en fyldig lagerøl, lidt i pilsnerstil, men den er altså ufiltreret, hvilket giver den mere saft og kraft i smagen. Det er en stil jeg er kommet til at sætte stor pris på.

Karakter 3+

Tilsidst smagte vi en ”Maibock” fra Einbeck. Jeg skrev i efteråret om 5 øl fra Einbeck, men den udgave af den berømte Ur.bock har jeg ikke tidligere smagt.

Udseendet minder meget om ”Urbock Hell” ( 6 nov 08 ). Gylden med hvidt skum og fine bobler.Det er også samme procent – 6,5%. Der kan derfor være grund til at tro at basis er det samme. Men denne øl virker mindre sød og lidt skarpere i smagen – sikkert for at fungere som forårsøl. Der en en mild bitterhed i eftersmagen.

Karakter 4

Nu er foråret officielt slut, og jeg må se om jeg kan få lavet en opsummering af de forårsøl, der har været præsenteret her.

Tid til en øl - Mönchshof Schwarzbier

2. Maj 2009

I dag var vi lige en tur på efterskolen for at hente vores datter, der er blevet syg. De har lige haft en turne til andre efterskoler, hvor de har spillet koncert, og hun har haft lidt ondt i halsen, men har alligevel holdt ud. Nu er turneen overstået og nu er hun blevet rigtig syg med ondt i hoved og hals.

Så kan hun blive plejet herhjemme.

Aftenens øl er en ”Schwarzbier” fra Mönchshof, der er et brand hos bryggeriet Kulmbacher. Der var mange bryggerier i byen, men de fusionerede i 1996. Mönchshof refererer til et gammelt kapucinerkloster i byen. Det er en meget mørk øl, der dog ikke er helt sort. Der er kaftigt skum på toppen og det føles blødt. Alkoholprocenten er 4,9%, hvilket lader til nærmest at være standard for tyske Schwarzes. Aromaen minder om en hvidtøl. Meget maltet og sød, men heldigvis er øllet ikke en hvidtøl. Den føles let i munden og man smager ristet malt, som det mest fremtrædende. Smagen virker en anelse neutral. Der er ikke noget særpræg ved den. På den måde er det en udmærket øl, der bare ikke efterlader sig varige spor.

Karakter 3

(Jeg har skrevet om Mönchshof og Kulmbacher tidligere ( 22 aug 08 ) og ( 19 feb 09 )

Tid til en øl -Mönchshof Bock

22. August 2008

I dag var der sammenkomst i madklubben. Madklubben er en videreførelse af skiklubben, som består af 3 familier, der i en del år er taget på skiferie sammen. Vi har alle travlt med forskellige gøremål i det daglige, så vi har besluttet en gang om måneden at mødes og spise god mad sammen.

En gang hvert sted og hver 4. gang går vi så ud og spiser. Datoerne skifter tit, men vi holder hinanden fast på, at det skal lykkes.

I dag stod menuen på schnitzel med både kapers, citron og sardiner, for dem vi besøgte, havde også været i Harzen (  - og Berlin ) i sommerferien og købt godt med øl med hjem. Så det skulle være rigtig tysk mad.

Vi lagde ud med en øl fra Berlin – Schultheiss Pilsener. En meget lys og skarp øl med korn i duften og en fin humleprofil. Derefter tog vi en Hasseröder Eksport, som jeg har skrevet om tidligere. Den er mørkere og rundere – en anelse sødere. En rigtig dejlig øl.

En mørk bock fra Mönchshof og en Franciskaner Dunkel – efterfulgt af en Freibergisch Bock Dunkel. Til sidst en Maibock fra Ahornberger og en Köstritzer Schwarzbier. En dejlig aften.

Bockøllet stammer, -som jeg har skrevet om tidligere – fra Einbeck, der ligger lige vest for Harzen. Men øllet herfra blev så populært, at også borgerne i Bayern fik vældig smag for det. Derfor engagerede man i 1614 en brygger fra Einbeck til at komme og brygge en kopi af Einbeckerøllet på Hofbräuhaus i München.

På bayersk dialekt blev Einbeck til Oanpock og siden til Bock, der også betyder buk. Dette ses på etiketten på Mönchshofs øl, der viser en art bjergged med meget store horn. Vi ser også et billede af en glad munk med et stort krus øl.

Mönchshof ligger i byen Kulmbach, der også er en af Tysklands berømte ølbyer. Her har der været mange bryggerier, og selvom mange er forsvundet, findes der nogle tilbage.

Traditionen med at brygge øl går helt tilbage til 1349, hvor der blev anlagt et Kapucinerkloster i byen. Det er nu forsvundet, men det er dette kloster Mönchshof refererer til.

Flasken er med patentprop, hvilket giver den et lidt nostalgisk udseende, der på en måde passer godt til dens lange historie.

Øllet er mørkt med et lidt rødligt skær, og der er et fint hvidt skumlag. Duften er lidt maltet og fyldig, og smagen er præget af sødme og lidt brød. Humlen ( Hallertau, Perle og Hersbrucker) balancerer smagen på fin vis, til en bitterhed på omkring 30 IBU, men den virker ikke bitter i eftersmagen, som er lang og med god fylde.

Det er en stærkøl på 6,9%

Karakter 4

Aftenens 2 andre bockøl levede ikke helt op til Mönchshof, selv om de også var udmærkede. Freibergisch Bock Dunkel stammer fra Freiberger Brauerei i Sachsen. Det er en kastaniebrun øl på 6,7%, som er lidt skarpere i smagen og ikke slet så afbalanceret, men ellers udmærket.

Karakter 3+

I Maibock fra Ahornberger trænger alkoholen frem i smagen og gør den lidt skarpere og mere sprittet. Bryggeriet er fra 1739 og ligger i Bayern.

Karakter 3

Begge øl har en buk på etiketten.