Tid til en øl - Borg Stouts

På Øllets Dag kom et par venner på besøg for at smage det gode øl. Den ene skulle i teateret, men den anden meldte sig ind i foreningen og blev hængende til slut. Vi hjalp med at rydde op, og gik så over på Wildebeest, der ligger lige overfor Nordkraft.

Her er også en imponerende ølkort på fad, men der er også en del flaskeøl. Og et pænt udvalg fra Island.

Vi valgte to øl til deling og fik fire glas med. Begge øl var fra Borg Brugghus.

Borg Brugghus ligger i Reykavik og stammer fra 2010. Der er tre brygmestre – Arni Theodor Long – Sturlagur Björnson og Valgeir Valgeirsson. De har deres erfaring fra bryggerier i Norge, Skotland, USA og Danmark

Det var ”Surtur nr 47”, der er en Imperial Coffee Stout.

Surtur eller Surt er en ildkæmpe, der kommer fra Muspelheim, og som raserer himmel og jord med sit ildsværd under Ragnarok. Hans navn betyder ”den sorte” og det passer glimrende til Borgs lange serie af stouts. Det startede med ”Surtur nr 8” og så er der siden kommet flere varianter af denne øl.

Og ”Nr 47” er altså fyldt med kaffe fra ”Te & Kaffi”.

Det er en solid kæmpe på 10,0%..Kulsort og med en dyb duft af ristet kaffe og ristet malt. Den føles blød og behagelig. Velbalanceret smag domineret af ristede noter fra malt og kaffe. God lang eftersmag.

Karakter 5

Den anden deleøl var ”Garùn nr. 19” - en Icelandic Stout – hvad det så må bero på.

Garun er heltinden i et af Islands mest berømte sagn. ”Djákninn á Myrká”. En spøgelseshistorie om præsten der drukner i Myrká, men hans spøgelse henter alligevel Gudrun til julefesten. Da spøgelser ikke kan udtale Guds navn bliver Gudurn til Garun. Gudrun opdager spøgelset, da hans hat blæser af. Hun undslipper, men bleiver hjemsøgt af spøgelset, indtil en troldmand maner det i jorden.

Is og sne, brusende vand, mørke og mystik. Det er disse indtryk Borg har forsøgt at indfange i denne stout.

Den er en sort øl med brunt skum. Rig duft med ristet malt, vanilje og mørke bær. Blød og rund. Dejlig smag af mørke bær og ristet malt, chokolade og et hint af lakrids. En kompleks, men behagelig afrundet øl – helt i top.

Karakter 5+

Tid til en øl - Nordisk smagning / Islandsk øl

16. Maj 2015 

Fredag var der ølsmagning med vennerne – lørdag var der ølsmagning hos Ølentusiasterne. Emnet var Nordisk Øl, og jeg skulle præsentere øllet sammen med Tom Christensen, der på Facebook og i nyhedsbreve er kendt som ”Ølmanden fra Svenstrup”.

Det viste sig, at det var svært at skaffe nordisk øl til byen. 

Finsk øl var helt umuligt, og Vinspecialisten kunne ikke skaffe øl fra mange forskellige bryggerier, så vi besluttede at koncentrere os om et enkelt bryggeri fra hvert land – næsten.

Vi smagte øllene i blandet rækkefølge, men jeg har samlet dem i nationer, og lægger ud med de islandske øl. Det var Tom, der stod for den del, da han har rejst en del på Island. Af en eller anden grund, glente jeg fuldstændig at tage billeder af øllet, men heldigvis tog vores formand nogle stemningsbilleder, som man kan se.

Den første islandske øl var ”Black Death” fra Viking. Black Death er oprindeligt navnet på en islandsk brændevin, men fås nu også som øl. Den sorte etiket viser et kranium med en høj hat  og et par guitarer ( Slash var på et tidspunkt stor fan af brændevinen ). Bryggeriet Viking ligger i den nordlige by Akureyri.

Vi fik historien om ”det islandske spiritusforbud” der trådte i kraft i 1908 – med fuldt effekt fra 1915. På et tidspunkt blev englænderne og amerikanerne interesserede i Island, men de ville gerne kunne nyde spiritus, så i 1935 tillod man vi og stærk spiritus i landet. Men øl over 2,5% var stadig bandlyst. Begrundelsen var at det var billigere end spiritus, og dermed ville arbejdere og fattigfolk kunne drikke sig fra sans og samling. Først i 1989 blev forbuddet ophævet.

”Black Death” er en baltisk porter – i retning af en schwarzbier. Den er på 5,8% og kulsort. Duften er brændt malt og antydning af kaffe. Den er let i munden med en del kulsyre. Smag af ristet malt, ikke meget sødme – nærmest som en dry stout.

Karakter 3+

Derefter fulgte en ekstra øl, som Tom selv havde haft stående hjemme i kælderen. ”Jola Björ” fra Ölvisholt Brugghùs i Selfoss. En bockøl på 6,5% - og endda en røget udgave med hytterøget malt ( hvad det så lige betyder ). Bitterheden er lav – der er brugt First Gold og Fuggles. Sød, maltet og med en ikke alt for kraftig røgsmag.

Karakter 3+

De to sidste øl var fra Borg Brugghùs i Reykjavik. En gammel saga fortæller om Egill Skallagrimson, der blev født i 910 og blev ved fødsel spået en stor fremtid. Han drog i viking og vendte senere tilbage til Island, hvor han blev høvding i Borgarfirdi. Han var en stor ynder af mjød og der er flere historier om hans drikkeri. Han ville givetvis kunne lide øllet fra Borg Brugghus.

Vi fik en anden øl, end det var planlagt. Det blev til ”Greta” – Bryg nr. 27. Det er en baltisk porter på 7,3%.  Der er brugt malt af både byg, hvede og rug. Den er sort med smag af lakrids og chokolade.

Karakter 4

Den sidste af de islandske øl var også fra Borg. ”AStrikur”, hvor alt står på hovedet på en regnbuefarvet etiket. Det er en kraftig belgisk ale på 10,6% og ”Astrikur” er det islandske navn på den gæve lille galler Asterix. Det er de belgiske frugtnoter af blomme og fersken, der sammen med sødlige sukkerindtryk dominerer øllet. Alkoholen træder også i karakter, men den virker ikke ubehagelig sprittet. En godt belgisk bud fra det høje nord.

Karakter 4