Bedømmelse

1 Dårlig
2 Drikkelig
3 God
4 Meget god
5 Fantastisk

søndag den 26. april 2015

Tid til en øl - Westbrook Gose


26. April 2015

Antal forskellige øl – 2222. Det er da et fint tal – og jeg har skrevet om 1707 af dem. Alligevel er der stadig stilarter, som jeg endnu ikke har smagt og en af dem er den tyske ”Gose”. Man skal ikke forveksle den med den belgiske ”Geueze”, selvom begge øl er syrlige.

Gose blev først brygget i byen Goslar ( Harzen ) i det tidlige 16. årh. Den har taget navn efter floden Gose, der flyder gennem byen. Det blev en populær øltype der bredte sig helt til Leipzig. Oprindelig var den spontangæret, men i 1800tallet fandt man ud af, at man kunne opnå samme effekt ved at tilsætte mælkesyrebakterier.

Gose overholder ikke Das Reinheitsgebot, da man tilsætter både koriander og salt, men der er givet dispensation, fordi den er en regional specialitet. Goslarregionen var i middelalderen kendt for sine saltforekomster ( vitriolum zinci Goslariense ), der opløst i vand gav et helseprodukt – ”Kobbervand”. Det er nok denne opløsning, der er benyttet. Det er altså en ren helsedrik.

Det sidste Gosebryggeri – Rittergutsbrauerei Döllnitz – lukkede i 1945, men fire år senere åbnede det lille Friedrick Wurzler Brauerei i Leipzig. Friedrich Wurzler havde arbejdet på Döllnitz og var den eneste, der kendte den originale opskrift. Inden sin død gav han den videre til sin stedsøn, Guido Pfnister, der bryggede videre i Leipzig til sin død i 1966. Så forsvandt Gose igen fra markedet.

I starten af 80erne åbnede Lothar Goldhahn et tidligere Gose-værtshus og ville gerne servere Gose for sine gæster. Han udspurgte ældre øldrikkere om præcise karakteristika og fandt til sidst et bryggeri – af Berliner Weisse – der ville forsøge at brygge en Gose. Produktionen startede i 1986.
Nu er der flere tyske bryggerier, der brygger denne øltype og også i USA er typen på vej frem.

Westbrook Brewing Co. i Mt. Pleasant South Carolina sendte i 2012 deres udgave på markedet. Det er grundlagt af Edward Westbrook og brygmesteren hedder Donovan Keating.
Deres ”Gose” er brygget med koriander og salt, hvilket jo er et af kendetegnene på Gose.
Alkoholprocent 4,0% - IBU 5.

Det er en meget lys øl med fint, hvidt skum. Duften er syrlig af æble og skovsyre. Den føles frisk og snerpende i munden. Den syrlige smag kan godt minde om den nye danske Hø Øl fra Herslev. Det er igen æble – og sikkert også koriander, der gør sig gældende. Eftersmagen er syrlig og det er også her, man fornemmer saltet. Umiddelbart kan det synes mærkeligt, men den fungerer godt. Det er jo heller ikke store mængder salt, man tilsætter. En spændende, anderledes oplevelse, som jeg ikke vil tøve med at gentage en anden gang.

Karakter 3+


lørdag den 25. april 2015

Tid til en øl - Williams Bros Double Joker IPA


25. April 2015
Skotske Williams Bros har udvidet sortimentet end del, siden de begyndete med de historiske øl under navnet Heather Ales. Jeg synes stadig, det er spændende, men de nye produkter er også gode. Det er mere traditionelle øltyper, men ofte med et lille tvist.

”Double Joker IPA” er storebror til deres ”Joker IPA” – det siger næsten sig selv. Lillebror er på 5,0% og 30 IBU, mens storebror er på 8,3% og 65 IBU. Men det er ikke den endste forskel. Der er brugt andre og mere eksotiske humletyper i ”Double Joker IPA”. Det er Southern Cross, Amarillo, Cascade, Citra og Calypso. Det giver en anderledes frugtig og mere eksotisk udstråling.

Det er en smuk gylden drik med fint hvidt skum. Den er en anelse sløret. Aromaen er eksotisk – sød grape, papaya og mandarin. Det er en livlig øl og det sødlige indtryk modsvares på bedste vis af en behagelig bitterhed.

Karakter 4+


Etiketten viser en ”Agent of Kaos” – designet af ”The too much fun club”

fredag den 24. april 2015

Tid til en øl - Brewski MangoFeber / Mikkeller Black Moon


24. April 2015

I dag havde jeg for en gangs skyld lidt tid at slå ihjel i Aalborg, og gik derfor ind på Basement Beer Bar i Løkkegade. Jeg havde tænkt mig, at nyde to øl, og lagde ud med en af de syrlige favoritter – ”Duchesse de Bourgogne”. Som altid en fornøjelse.

Bedst som jeg sad og checkede min Facebook, dukkede en reklame fra Basement Beer Bar op. ”Endelig er det lykkedes at fremskaffe en fustage af en af de bedste double IPA’er, der er på  markedet i øjeblikket, nemlig -”Mango Feber” fra Brewski. Mange har sikkert hørt om den, men aldrig smagt den – Nu har I chancen”.

Sådan en chance kan man jo ikke lade gå fra sig, så jeg gik i baren og bestilte sådan en. Nikolai var lige at skænke op til en anden, der havde set samme opslag, så det er noget der virker.
  

Jeg må indrømme, jeg ikke kender noget til bryggeriet, men det er fra Helsingborg i Sverige. Jeg kan kun finde en Facebook side, og det får jeg ingen oplysninger om øl og bryggeri ud af, for jeg gider ikke scrolle gennem deres tidslinje. Jeg kan dog se at det er fra sommeren 2014.

Men ”MangoFeber” er en Double IPA på 8,0%. Der er brugt Amarillo og Mosaic humle, men der er ikke oplysninger om tilsætning af mango. Det fristes man nu til at tro, når man stikker næsen i glasset. Det er en flot orangefarvet øl – uklar med fint hvidt skum på toppen. Duften er eksotisk – mango i rigelige mængder. Blandet med passionsfrugt og papaya og ananas osv - som var det flydende Solero-is. Det er også indtrykket, når man smager på den, men den fine bitterhed balancerer det hele til et lille mesterværk. Smagen holder længe, så man ikke sidder tilbage med ren bitterhed. Alt i alt en af de bedste IPA’er, jeg har smagt i lang tid. Der sker spændende ting i Sverige.

Karakter 5


En anden interessant øl havde fanget mit blik – Mikkeller ”Black Moon”. BA Bourbon. Der hænger et lille skilt i Basement Beer Bar, hvor forkortelser er skrevet op, så de ikke skal svare på så mange spørgsmål – om IPA, APA DIPA, Brett og meget mere. Og naturligvis også en forklaring på BA – Barrel Aged.

”Black Moon” er brygget til 20 års dagen for ”Man in the Moon” – en pub i Stockholm ( Så vi bliver lidt i det svenske ). Den er på 10,6% og lagret på bourbonfade. Jeg har nogle gange ment at Mikkellers produktion er svingende, men her skal jeg love for, vi svinger op i den høje ende af spektret.

Her er naturligvis ristede noter, men man mærker også det sødlige, let syrlige indtryk fra fadet. Bourbon og vanilje – sammen med kaffe og chokolade. En temmelig kompleks sammensætning, hvor man aldrig får helt samme indtryk. Meget lang eftersmag.

Karakter 5

onsdag den 22. april 2015

Tid til en øl - Topmøde / Dulle Teve / Hop Devil


22. April 2015
Efter at have købt lidt øl med i pausen, og fået stillet den værste sult, var jeg atter klar til ”topmøde” hos Erling Christensen. De første fem øl havde taget tre timer, og nu var der bare en time tilbage til de resterende, så der skulle lidt fart på. Et lidt hastigere udgangstempo er nok tilrådeligt en anden gang. For det var de store, massive øl, der kom på bordet nu – øl, som man skal give sig god tid til at nyde. Det var der bare ikke tid til.

”Dulle Teve” betyder ”skøre kælling” og hun ser da også lidt utilregnelig ud på etiketten. Måske er det derfor, jeg ikke tidligere har smagt denne øl. Og det var en skam. Det er De Dolle Brouwers fra Belgien, der brygger den, og deres øl rangerer ellers højt på min liste.

Det var Jo og Kris Herteleer, der i 1990 restaurerede et gammelt bryggeri fra 1835. De lokale syntes de måtte være gået fra forstanden, hvilket resulterede i navnet ”De Skøre Bryggere”.

I USA bryder man sig ikke om betegnelsen ”Mad Bitch”, så der sælges den under betegnelsen ”Tripel”. Det er en lys øl på 10,0% ( lige i overkanten til en tripel, måske ) – kraftigt, hvidt skum og en dejlig duft af krydderi og søde frugter. Indledningen er sød som blomme i madeira og der sluttes af med fin balancerende humlebitterhed. Alt i alt – belgisk øl, når det er bedst.

Karakter 5


Måske var rækkefølgen af øl forkert, for den efterfølgende øl fra Ugly Duck, faldt med sin intense humlebitterhed igennem. I hvert fald med mine smagsløg. Det er en stor og kraftig øl. Jeg er egentlig ikke i tvivl om, at den under andre omstændigheder kunne komme til sin ret, men der var simpelthen for stor afstand mellem de to øl.

Det var den første øl som Aalborgafdelingen skulle præsentere, og formanden fortalte om nogle spændende erfaringer med denne øl – og en ”Tripel Karmeliet”. En blanding af de to – hævdede han – var en af de bedste øloplevelser, han havde haft et stykke tid. Desværre var der ikke ”Tripel Karmeliet” på hylderne, men jeg havde gemt en lille bundslat af ”Dulle Teve”, så det var måske værd at prøve. Og sandelig – manden havde ret. Det søde islæt fra en stærk belgisk øl justerer den kraftige bitterhed fra ”Hop Devil” på fortræffelig vis, så alt går op i en højere enhed.


Det er faktisk det, der på en måde er sket for ”De Ranke XXX Bitter” ( som er omtalt tidligere ). Her er det belgiske bryggere, der har fremstillet en øl inspireret af amerikanske mikrobryggere ( læs – mere humle ). Jeg må dog indrømme, at den lettere bizarre blanding fra før var bedre.


Vi hastede videre til ”Alstærk” fra Munkebo Bryghus. Den skulle jeg fortælle lidt om. Det var den originale udgave – ikke bourbon-lagringen der vandt årets pris. Men det er stadig en fremragende øl, der har alle de elementer, vi sætter pris på ved en ”wee heavy”.

Karakter 5

Vi sluttede af med en ”Pannepot Reserva” fra 2010. Det er den originale ”Pannepot” lagret på franske egetræsfade. Personligt fortrækker jeg den originale, der ikke er præget af syrligheden fra fadet, men dette er også en prægtig øl, der på bedste måde afsluttede smagningen hos Erling Christensen.

Karakter 5

Fem stærke, pragtfulde øl på kun en time. Vi nåede det, men vidste næsten ikke om vi skulle grine eller græde. Det havde været så godt med mere tid til sidst. Men hele arrangementet passede i tid. Det var bare første del, der trak alt for langt ud. Det gør vi bedre næste år, for der er nærmest sat dato på næste ”topmøde”.

søndag den 19. april 2015

Tid til en øl - Topmøde / Hornbeer Imperial IPA


19. April 2015
I går samledes fem nordjyske lokalafdelinger til ”topmøde” ( formandens betegnelse ) i toppen af regionen. Erling Christensen Møbler i Hørmested har – udover alt hvad huset kan bruge – også en vin & spiritusafdeling, samt en velassorteret ølhylde, hvor man kan få mange danske og udenlandske øl.

De fem lokalafdelinger var Skagen, Frederikshavn, Hjørring, Brønderslev og Aalborg, og vi blev bænket ved to lange borde midt i tæppeafdelingen. Lokalformanden fra Hjørring havde valgt de ti øl, vi skulle smage – afbrudt af en god gang labskovs midt i smagningen. I pausen kunne man også købe øl til fordelagtige priser.


Den første øl var en ferskenøl fra Lindemanns – ”Pecheresse”. Den er kun på 2,5% og delte – som forventet – forsamlingen i to. Der var nogle der ikke kunne forene det med begrebet ”øl”. Men jeg har jo altid været plaget af en sød tand, og Lindemanns søder deres spontangærede øl temmelig kraftigt. Det er en velkomstdrink, der helst skal serveres kold, men så gør den også udmærket nytte.


Karakter 3+


Derefter fulgte en hvedeøl fra Skagen Bryghus. Jeg ved ikke helt om stilen er tysk eller belgisk, for ret beset er den utrolig neutral i udtrykket. Der er ikke tyske hvedegærsnoter eller belgiske krydderier i. Men den skal såmænd nok slukke tørsten en varm sommerdag i Skagen.

Karakter 2+

Så var der mere karakter over næste øl – en undergæret, humlet øl fra Hornbeer – ”Dryhop”. Tanken var at lave en tør øl uden restsødme, og dertil har man brugt tørhumling, så navnet giver mening på mere end en måde. Jeg er normalt ikke så meget for den tørre, rene bitterhed, men jeg må indrømme at Hornbeer her har ramt det godt. Der er udelukkende brugt Amarillo humle og bitterheden lander på 45 IBU. Duften er præget at let humle, men den fine humlesmag hænger faktisk ved i lang tid, så eftersmagen ikke udelukkende er bitter. Procenten er kun på 5,0%.

Karakter 4


I næste øl var der også Amarillo, men her var det et belgisk forsøg på at lave i IPA. Oprindelig er ”Troubadour Magma” fra The Musketeers beregnet til det amerikanske marked, men den kan nu fås i Europa også. Det er en kraftigere øl på 9,0%. Humlesmagen blandes op med belgisk krydderi. Den bruser op i munden, og virker på alle måder voldsommere. Jeg kan nok bedre forlige mig med denne mangfoldighed, end den fine enkelthed i ”Dryhop”, men det er til gengæld ikke en øl, man indtager i store mængder. Dertil er den for overvældende.

Karakter 4+

De fire første øl har tidligere været anmeldt her på bloggen, så den sidste var en øl, jeg ikke før havde smagt.


Vi sluttede første afdeling af med mere humle. Igen Hornbeer. Denne gang en ”Imperial IPA” på 8,3%. Her var der både Amarillo, Cascade, Columbus og Centennial, og bitterheden kom op på 89 IBU. Det er en sløret, orange øl med en frugtig humlearoma. God lang smag med sødlig grape.

Karakter 4

Så var der ryge-,tisse-,strække ben-, købe øl pause – og mad.

onsdag den 15. april 2015

Tid til en øl - Sebaldus Weizen / Okkara Portari



15. April 2015
I sidste uge – på min fødselsdag – besøgte vi Musikkens Hus i Aalborg, for at se ”Pirates of the Caribbian” på storskærm, mens Symfoniorkestret og Coro Misto spillede live dertil. Min ældste datter sang med i koret. Det var en fantastisk oplevelse, for de spillede så tæt og skarpt, at man ofte glemte at det var live. Fra nu af vil jeg kun se film med live musik. Man burde installere sådan et orkester i samtlige biografsale i landet, men det bliver nok for besværligt.

Bagefter slappede jeg af med en fødselsdagsøl hjemme i privaten – ”Rochefort 10”. For mig bliver det ikke bedre.

Men det er også blevet til andre øl i ugens løb.

Jeg har tidligere skrevet om ”Sebaldus Weizen Dunkel” fra Nürnberg, men bryggeriet Tucker har naturligvis også en lys ”Sebaldus” på programmet. Den er også på 6,0% og ligner på mange måder den mørke.

Den er meget uklar med kraftigt skum. Duften er stor og intens af nelliker og banan. Det er ikke en begynderøl, men helt rigtig hvis man kan lide de kraftige weissbiernoter. Forfriskende livlig. Smagen er også kraftig, og bliver hængende længe i munden.

Karakter 4


Her til aften åbnede jeg en ”Portari” fra det færøske bryggeri Okkara. En kraftig porter på 7,9%, med røgmalt og lakrids. Måske den mest interessante øl fra bryggeriet. Den er sort med mørkebrunt skum. Røgmalten gør sig gældende i duften og man tænker i retning af Limfjordsporter. Bryggeriets mentor har også været Peter Klemmensen fra Thisted Bryghus, så det er måske ikke helt galt. 

Den føles blød og rund. Smagen er præget af ristet malt og røg med en let sukkersød indledning. Lakridsen dukker op i eftersmagen, som de hårde, små sorte pastiller ( Lakritol ) min morfar spiste. Denne lakrids er ikke sød og sammen med røgsmagen giver den en noget rå og ubarberet afslutning.

Karakter 4

onsdag den 8. april 2015

Tid til en øl - Collesi Rossa / Brooklyn Brown Ale


8. April 2015

2. Påskedag var vi i Helsingør for at se musicalen ”Blod og Ære”, som Espergærde Ungdomsskole opførte på Kulturværftet. Vores yngste datter spiller en af de kvindelige hovedroller, og det gør hun fremragende. Det er et meget dramatisk stykke – om retsopgøret efter 2. Verdenskrig og de tyske flygtninge, der blev interneret i danske lejre ( hvor de ikke blev særlig godt behandlet ), og der var trukket linjer op til vores tid og vores behandling af flygtninge. Alle spillede fremragende og vi blev meget grebet af stykket. men det er hårdt at se ens datter gå så gruelig meget igennem – selvom det kun er teater.

Vi mødtes med hende søndag aften og gik på italiensk restaurant – ”Amici Miei” - for at hygge os. Det var god mad og de havde spændende øl fra Italien på kortet.


Birra Collesi er et lille håndbryggeri fra Apecchio i Marche, Italien. Det er Guiseppe Collesi og Roberto Bini der grundlagde bryggeriet, og de allierede sig med brygmester Marc Knops fra Belgien. Sammen skabte de Imper Ale. Bryggeriet får vand fra Monte Nerone og de dyrker selv deres byg, der bliver lokalt maltet.

”Collesi Rossa” er en red ale på 8,0%. Den kommer i en enkelt, men meget flot flaske, der minder om en vinflaske. Det er en smuk rød øl, der er eftergæret i flasken. Behagelig duft af karamel og krydderi. Det er en af de bedste italienske øl, jeg har smagt. Ualmindelig godt balanceret. Der er ikke noget der stikker at, men karamel, nødder og krydderi er holdt i fine antydninger, og spiller fint sammen. Man er ikke i tvivl om det italienske islæt af krydderier, men det dominerer ikke. Der er ikke oplysninger om, at der er krydderier tilsat, så det er måske malten, der har optaget dette strejf af Italien.

Karakter 4+


Mandag så vi Kronborg. Vejret var dejligt og vi nød solen. Kulturværket ligger ved havnen ved siden af Kronborg, så vi satte os ind i cafeen og fik frokost. Her var der øl fra Brooklyn på tavlen, så jeg valgte deres ”Brown Ale”, som jeg dog har smagt tidligere.


Brooklyn Brewery blev grundlagt i 1987 ag Steve Hindy og Tom Potter. Hindy havde lært at brygge under et seks års langt ophold i Mellemøsten (?), og dannede bryggeriet med sin underbo, da han vendte hjem til Brooklyn. I starten var de kontraktbryggere, men fik i 1996 eget bryggeri. I 1994 blev Garret Oliver deres chefbrygger, og det er ham, der har skabt ”Brown Ale”. oliver er meget begejstret for engelske øltyper, men der er nu kun brugt amerikansk malt og humle i denne øl. Fem forskellige typer malt og Cascade, Willamette og American Fuggles.

Det giver en øl med mere kant end traditionelle engelske brown ales. God fyldig smag med karamel, chokolade og en forfriskende bitterhed fra humlen ( IBU 30 ).

Karakter 4

Tag til Helsingør og se musicalen ”Blod og Ære”. Det er hele turen værd, og øllet er heller ikke dårligt.

lørdag den 4. april 2015

Tid til en øl - Brewfist Spaghetti Western


4. April 2015

Hvis man tager den amerikanske prærie og placerer på italiensk jord, så er scenen sat til en rigtig ”Spaghetti Western”. Og det er netop resultatet af samarbejdet mellem Prairie Artisan Ales fra Oklahoma, US og Brewfist fra Italien.

Det var jo Sergio Leone, der sammen med Clint Eastwood gjorde stilen berømt - med film som ”The good, the bad and the ugly” og ”A fistfull of dollars”. Og disse film slutter altid med et langtrukket shoot-out – i stil med hvad vi ser på etiketten.

”Spaghetti Western” er en kulsort Imperial Chocolate Coffee Stout. Tilsat kaffe og kakaobønner, og så står der også spaghetti i ingredienslisten. Det er nu nok mest for sjov – det smager i hvert fald ikke af pasta. Humletypen er Magnum og bitterheden når 60 IBU. Det er værd at fremhæve Brewfist’s glimrende ide med at skrive IBU på etiketten. Det er en vigtig oplysning på linje med alkoholprocent. ( 8,7% )

Den er sort med en fingertykkelse brunt skum. Man fornemmer ristet kaffe og chokolade i duften. Den er blød og fyldig i kroppen. God fyldig smag med kaffe, chokolade og et godt modspil fra humlen, der giver lidt kant. Ellers var den næsten for venlig. Eftersmagen styres af kaffe og en fin markant bitterhed. Jeg må sige, at Brewfist mest imponerer med deres sorte øl.


Karakter 4

God Påske

torsdag den 2. april 2015

Tid til en øl - Brewfist Terminal Pale Ale


2. April 2015

Her til aften fik vi et påskemåltid i kirken i anledning af Skærtorsdag. Der var dækket op i midtergangen og efter gudstjenesten stod den på lam, kylling og frikadeller. Hyggelig tradition, hvor der kommer flere og flere til hvert år. – Men det er vin, der bliver serveret. Måske pga af ordlyden i testamentet, men sikkert mere fordi menighedsrådet er til vin i stedet for øl.

Til frokost tog jeg mig til gengæld en øl og en bjesk med porse, enebær og timian. Øllet var endnu et bryg fra Brewfist. Denne gang en ”Terminal Pale Ale”.

Den er lavet til Brewfist’s egen pub ”Terminal 1”, hvilket jo forklarer navnet. Det er en klar, lysgylden øl med mange små bobler og hvidt skum. Der er god humlearoma af exotisk art – grape, mango, papaya og appelsin. Humletypen er Citra og Summer, der jo netop er kendt for disse sødere, asiatiske noter. Den føles blød og temmelig let i munden. En noget tynd smag viger hurtigt for bitterhed ( 30 IBU ).

Det skal så nævnes at alkoholprocenten kun er 3,7%, og det er jo prisværdigt, at man forsøger sig med lav-alkohol øl med smag. Men ofte bliver det til ”noget tyndt med humle”. Jeg må jo nok konstatere, at jeg ikke er så meget for lav-alkohol øl. Til gengæld er aromaen dejlig, så det trækker opad.

Karakter 3

To Pale Ales efter hinanden gør jo en sammenligning lettere. Selvom jeg synes, markedet næsten drukner i Pale Ales og IPA’er, er der trods alt forskel på kvaliteten, og jeg vil til enhver tid foretrække ”Oregon” fra Summer Wine.

Tid til en øl - Summer Wine Brewery Oregon


2. April 2015

I går var vi i Biffen for at se Steppeulven – en film om Eik Skalø, der blev en legende i dansk rock, da han med Stig Møller dannede gruppen Steppeulvene. Filmen handlede mest om tiden før, hvor han rejste rundt i Europa og Nordafrika, sammen med Iben. Og den beskrev hans kamp for at finde sig selv og klare de indre dæmoner, der hele tiden dukkede frem. Han drog til Indien pga ulykkelig kærlighed og der døde han. Egentlig en forfærdelig trist historie, men med en flot lydside af gammel rockmusik og fine skuespillere.

Inden filmen skulle vi mødes med nogle venner på John Bull Pub. Jeg var lidt i tvivl om de havde noget min kone kunne lide, og spurgte i baren, om de lavede drinks – f.eks Sex on the beach. Nej, ikke noget så specielt, men de kunne da lave en Piña Colada. Da bartenderen kom med den, sagde han med et glimt i øjet: ”Man skulle ikke tro, det var en pub,vel”. Han havde gjort sig umage og pyntet den fint, og den faldt lige i fruens smag.


Jeg derimod faldt for en Pale Ale fra det engelske bryggeri Summer Wine Brewery fra Yorkshire. Deres tre IPA’er var på kortet og jeg valgte ”Oregon”, der er en west coast pale ale - humlet med Cascade. ”Oregon, The birthplace of Cascade hops”.

”Summer Wine Brewery (SWB ) stammer fra 2008 og har udvidet kapaciteten flere gange i tidens løb. De vil gerne sætte Yorkshire på ølkortet med nye avantgarde øl, og de har revet Regelbogen for Ølbrygning i stykker for at redefinere, hvordan øl fra Yorkshire skal smage.

Så de brygger ikke traditionel engelsk øl – men i stedet traditionel amerikansk mikrobryg. De mange små bryggerier lægger sig ofte i halen på amerikanske øl og laver fine kopier af denne nye stil. Og det må siges, at SWB gør det godt.

”Oregon” er en flot gylden øl på 5,5% med lyst skum. Dejlig duft af grape fra humlen, god smag og anseelig bitterhed. Alt sammen helt på højde med de amerikanske forbilleder.

Karakter 4

Jeg har ingen anelse om baggrunden for det lidt forvirrede navn på bryggeriet.


onsdag den 1. april 2015

Tid til en øl -Brewfist X-Ray


1. April 2015

X-Ray er ”en øl der går lige i knoglerne på dig”. Og det kan man se på etiketten.

Brewfist fra Italien laver en del mørke øl, og ”X-Ray” med undertitlen ”Imperial Porter” hører klart til i den kategori. Jeg er ikke helt klar over, hvad betegnelsen står for i forhold til ”Imperial Stout”, for jeg har ikke hørt nogen forklare forskellen mellem porter og stout overbevisende. Jeg opfatter selv porter som blødere og rundere i smagen, men det står muligvis for egen regning. Denne øl er i hvert fald stærk ( 8,5% ) med en del humle (60 IBU ).

Den er kulsort med kraftigt lysebrunt skum. Duft af ristet malt, chokolade og sorte svesker. Den er rund og fyldig. Smag af brændt malt og chokolade. 
Afslutningen bliver pænt bitter (Magnum  humle )


Karakter 4