Bedømmelse

1 Dårlig
2 Drikkelig
3 God
4 Meget god
5 Fantastisk

torsdag den 31. januar 2013

Tid til en øl - Vestfyen Støckel Weissbier


31. Januar 2013

Endnu en god danseaften med nye variationer i tango og wienervals. Det er godt nok hårdt for de gamle knæ, men det er samtidig med vildt sjovt. Der er udfordring både for kroppen og for hjernen.

Men man trænger til en øl, når man vender hjem, og jeg havde gemt en forfriskning til i aften efter danselektionen – ”Støckel Weissbier”.

Det er den sidste i den nye serie fra Bryggeriet Vestfyen. En weissbier på 4,8%. Vestfyen har så sandelig gjort sig umage, for at brygge lav-alkohol øl med meger smag. Og ”Weissbier” er ingen undtagelse. Det er ikke den milde, neutrale weissbier, som vi somme tider bliver spist af med. De traditionelle weissbiernoter har det med at skræmme en del øldrikkere væk, hvilket har fået nogle bryggerier til at lave hvedeøl uden den traditionelle hvedegær. Man har i stedet brugt almindelig alegær. Og ofte tilsat ekstra humle, så det egentlig minder mere om en pale ale. Så det er godt, at et bryggeri tør sende en tysk weissbier-type på markedet – ”mod nye horisonter”.

Det er en gylden øl med let slør. Lidt tyndt skum for typen og med små, spredte bobler. Dejlig weissbieraroma med pære og nellike. Let og en smule prikkende i munden. Smagen er ikke helt så kraftig som aromaen lægger op til, men det er umiskendelig weissbier.

Karakter 3+

Jeg må sige, jeg synes det er en fin serie øl, Vestfyen her har kreeret. Godt, solidt håndværk og det til en overordentlig overkommelig pris. Det kan være svært at forstå, at man skal give 50 kr, for en øl, når man kan få en til 10 kr. Men der er naturligvis mange andre parametre, der spiller ind i det regnestykke.


onsdag den 30. januar 2013

Tid til en øl - Vestfyen Støckel Sweet Stout


30. Januar 2013

Endnu en korprøve i musicalen ”Oliver” som vi skal lave til sommer. Det skrider fint fremad, selvom det er nogle lange og indviklede satser. Men ikke alt går fint – det er et træls blæsevejr og min mor har igen fået lungebetændelse.

Støckel ser også ud til at have fået lungebetændelse eller noget lignende på sin rejse. På etiketten til ”Sweet Stout” sidder han nede i kulkælderen eller fyrrummet og ser noget vag ud.  Der var jo mange af disse opdagelsesrejsende der ragede alle mulige sygdomme til sig, men historien er ikke videre beskrevet. På bagsiden sidder han og hygger sig med en fiskestang.

Det er alkoholsvage øl, som Vestfyen her er kommet frem med. ”Sweet Stout” er kun på 4,4%, men det er spændende, men har ligesom de andre en god smag. Jeg kan personligt godt lide alkoholens indvirkning på smagen, men det er godt at også ”svage, almindelige” øl får en kraftigere smag.

Og det synes jeg indtil videre er lykkedes godt for Vestfyen med denne ”discout-serie”

”Sweet Stout” er en sort øl med beige/lysebrunt, lidt groft skum. Duft af ristet malt og chokolade, måske lidt vanilje. Det føles let i munden. Det sødlige og det ristede træder også frem i smagen og der afsluttes uden større bitterhed. Men den bliver ikke så vammelsød som man nogle gange støder på, når det drejer sig om sweet stouts.

Karakter 3+


tirsdag den 29. januar 2013

Tid til en øl - Vestfyen Støckel Pale Ale


29. Januar 2013

En dejlig danselektion med ny variation i jive. Det kan godt gøre en lidt tørstig, så jeg åbnede endnu en øl fra ”Støckel”- serien, nemlig deres ”Pale Ale”.

Denne gang ser vi Johan Støckel i samtale med en anden mand, men der er ikke nogen præcis forklaring på hvad der sker. Måske er han lige ankommet til Congo.

Denne  pale ale er på 4,7%. Em smuk korngylden øl med små, langsomme bobler – toppet af et lidt tyndt skumlag. Dejlig citrusaroma med lemon, pine og lidt sødere noter af eksotisk frugt. Den er forfriskende og en smule aggressiv i munden. God humlesmag med en fin bitterhed i eftersmagen. Også denne øl er godt håndværk. Den skiller sig ikke specielt ud, men fungerer bare godt og lever fint op til stilen.

Karakter 4


mandag den 28. januar 2013

Tid til en øl - Vestfyen Støckel Mild Ale


28. Januar 2013

Bryggeriet Vestfyen har allerede en stor serie af øl på markedet – ”Willemoes”. Opkaldt efter søhelten fra Assens på Fyn. Det er også her bryggeriet hører hjemme så der er en forbindelse. Det har jeg derimod ikke fundet i deres nye serie – ”Støckel”.

Johan Støckel blev født i 1867 på Bornholm. Han betegnes som en ”ukendt dansk opdagelsesrejsende”. Han har aldrig skrevet sine erindringer, for som han sagt: ”Folk vil alligevel tro det er løgn, og det kan jeg ikke fortænke dem i”. Han rejste i 1892 til Congo for Katangaselskabet. Congo var på det tidspunkt en belgisk koloni. Turen førte ham på tværs af det afrikanske kontinent. Han havde senere en anden tur til Congo, og en tur til Sibirien under den japansk-russiske krig – udsendt af Zarina Maria Fjodorovna. Han har oplevet lidt af hvert, så muligvis har han også besøgt Assens ( ? )

Det nye slogan for Støckelserien er: ”Eventyrer og opdagelsesrejsende i en verden af nye horisonter”. Så vi skal på opdagelse i den nye ølverden. Støckel-serien går varsomt til værks. Det drejer sig om 4 øl i den mildere ende af skalaen, men så tør man jo vove de første, spæde skridt udi noget nyt og ukendt. ”Weissbier” – ”Mild Ale” – ”Pale Ale” og ”Sweet Stout”.

De  kan købes i COOP for 9.50 kr. pr. dåse ( 50 cl). Det må jo siges at være en overkommelig pris.

Jeg åbnede først en ”Mild Ale” på 4,5%. Man har gjort lidt ud af dåsen. Støckel er skrevet med gotisk skrift og vi ser ham sidde i stævnen på et skib, skuende ud over havet – på vej mod nye opdagelser.

Det er en rødlig øl med hurtige, små bobler og lidt klæbrigt skum, der hurtigt svinder. Der er en duft af karamel, rugbrød og lidt oliemaling ( hvilket egentlig ikke er ubehageligt ). Den føles lidt skarp og prikkende i munden. Det er i hvert fald ikke ”real ale”. Også lidt mørk smag med rugbrød og karamel og en lille antydning af bitterhed i slutningen. Faktisk et udmærket bryg, der ikke gør sig til mere end det er, men som fungerer og det til en overkommelig pris.

Karakter 3+


søndag den 27. januar 2013

Tid til en øl - Keizer Karel Goud Blond/ Jenlain Noël


27. Januar 2013

I går var børn og svigerbørn på besøg. Vi skulle have lidt at spise inden vi skulle se Melodi Grand Prix. Føst fik vi en laksemad med avocadosalat. Dertil en ”Keizer Karel Goud Blond” fra det belgiske bryggeri Haacht. Jeg skrev om bryggeriet  tidligere ( 28. Juli 2011 ), hvor jeg også beskrev den anden øl i serien – ”Keizer Karel Robijn Rood”. Den ene – en gylden øl til morgenstunden. Den anden – en mørkere øl til aftenstunden.

”Keizer Karel Goud Blond” har det lidt ejendommelige navn på flasken – ” Golden Blond Øl”. Bagpå står der tekst både på dansk og på engelsk, så den er vist beregnet til det danske/udenlandske marked. De to øl i serien kunne sidste efterår købes i Fakta.

Det er en smuk, gylden øl med hvidt skum. Alkoholprocenten er lidt høj ( 8,5% ) til en blonde, men den har ikke rigtig karakter af tripel. Aromaen er let krydret med lille lys frugt i baggrunden – mango/mandarin. Frisk og livlig i munden. Der er tilsat sukker og ascorbinsyre og det giver både en sød og en let syrlig eftersmag. Heldigvis ikke på en kunstig måde. Smagen er også en blanding af krydderi og frugt med en mild humleafslutning.

Karakter 4

 
Hovedretten var en steg på grillen. Det var lige koldt og blæsende nok udenfor, så det tog lidt tid at blive mør, men det smagte godt. Jeg havde i julegave fået en øl fra det franske bryggeri Duyck, der laver serien ”Jenlain”. I denne serie har de også en juleøl på 6,5% ved navn ”Jenlain Noël”. Da jeg i sin tid indledte min udforskning af ølverdenen var det en af de øl, der ofte blev omtalt i diverse ølbøger, men jeg har aldrig set den i butikkerne her.
Leon Duyck begyndte i starten af 1900tallet at brygge øl i den flamske del af Frankrig – i byen Zegerscappel. Denne interesse gav han videre til sin søn Felix, der i 1922 oprettede et bryggeri på sin gård i Jenlain, Frankrig. I 1950 var det ham der fandt på de store vinflasker med korkprop, der har været bryggeriet kendetegn siden. Det er nu Raymond Duyck ( 4. generation ) der står for bryggeriet.
”90 år” står der på flaskehalsen på juleøllen. Duyck holder fast ved en gammel tradition i Nordfrankrig om at brygge en julespecialitet til den normale pris – en slags julegave til forbrugerne. Der er brugt mere malt end normalt – tre slags dyrket i Frankrig, samt 3 slags humle fra Alsace.
Det er en rødlig øl med fin offwhite skum. Aroma af bær, karamel og krydderi. Let, men alligevel med god fylde. Smag af  mørke bær, lidt rosin og et strejf af anis. Måske lidt for let til stegen, men den faldt ikke helt ved siden af.
Karakter 4+
 

fredag den 25. januar 2013

Tid til en øl - Wolf 8


25. Januar 2013

Lupus” er navnet på vores kat, hvilket jo er lidt mærkværdigt, eftersom det jo egentligt betyder ulv. ”Canis Lupus” er det latinske navn for ”gråulven”. Vores kat er opkaldt efter Professor Lupus i Harry Potter, for vi fik et kuld, hvor alle killingerne fik Harry Potter navne.

”Lupulus” ( som vores kat også tit bliver kaldt ) betyder egentlig ”lille ulv”, men det indgår også i humleplantens navn – ”Humulus Lupulus”.

Så det er måske meget naturligt at kalde sit bryggeri for ”Brouwerij Lupus” og sine øl for ”Wolf”.

Bryggeriet blev åbnet 13. maj 2008 og det var Peter van der Borght og tre af hans venner, der gik i gang. Siden kom også Bart Maryssael til. Nutildags er det kun Peter og Bart, der er tilbage. Bryggeriet ligger i Aarschot i Belgien.

I oktober var jeg med nogle venner på ”Det bette ølhus” i Aalbæk. Her sad vi inde i ølbutikken – omgivet af de mange flasker – da der var smagning i cafeen. Det var gevaldigt stemningsfuldt. Jeg smagte der en ”Wolf 9”, der er en stærk øl på 9,0%. Jeg ville egentlig have skrevet om den dengang, men noget kom i vejen, og nu kan jeg ikke huske så mange detaljer. Og mine notater var på det tidspunkt blevet lidt tågede, så jeg kan kun læse ”mørk og god”. Jeg har dog et billede som bevis.

 
Men jeg købte også en del øl med hjem –og huskede det i toget – så nu kan jeg smage det lidt lettere ”Wolf 8”.
 
Det er en mørk øl på 8,5% med kraftigt, beige skum. Som man kan se er det vist gældende for alle øl fra Brouwerij Lupus. Skummet danner en sjov lille skumhat. Man rammes af en sødlig aroma, hvor brun farin, karamel og krydderi møder en. Øllet har en blød fylde, men bruser lidt op i munden. Mange vil måske finde denne øl for sød, men for en sukkergris som mig er det ikke noget stort problem. Brun farin, krydderi og en anelse lakridsrod dominerer smagen, samt lidt aromahumle til sidst. Stort set ingen bitterhed.
 
Karakter 4
 
Lidt sjovt at de opkalder bryggeriet efter humle – for det er ikke en dominerende faktor. Og der er heller ikke meget bid i ulven. Men den er sød og god, som Disney’s ”Lille ulv” i Anders And bladet.

onsdag den 23. januar 2013

Tid til en øl - Affligem 950 Cuvee


23. Januar 2013

Nå, nu kan jeg åbenbart sætte billeder på igen. Computer er altså noget mærkeligt noget. Jeg må prøve at opdatere tidligere indlæg.

Klosteret i Affligem er det ældste i Flandern. Det blev grundlagt i 1062, hvor 6 landevejsrøvere besluttede at gå ind i benedictinerordenen. Sikkert for at undgå straf, men i hvert fald opførte de et kloster. Her begyndte de tidligt at brygge øl til deres ordensbrødre og til trætte vejfarende, der kom til klosteret. I sandhed en næstekærlig tanke.

For at fejre 950 årsdagen for dette bryggede man ( Alken-Maes ) en festøl i 2012. Det var oprindelig Brouwerij de Smedt der i 1970 havde fået rettighederne af Affligem, men de blev i 1999 overtaget af Heineken, der ejer Alken-Maes. De er dog stadig med i ”klosterølforeningen”.

”950 Cuvee” er en blond øl på 6,8%, men den er ”quadrupel hopped” som der står på etiketten. Man skal dog ikke forvente en bitterhed i stil med ”imperial IPA”, men i forhold til traditionelle klosterøl er humlen fremtrædende.

Det er en sløret, gylden øl med voldsom bobleudvikling og kraftigt, hvidt skum. Det første indtryk er syrlige cox orange æbler. Det er nok den benyttede aromahumle, der gør sig gældende, Man fornemmer æbler, kløver og lidt fyrrenåle. Det er en frisk tørstslukkende øl. De samme noter gør sig gældende i smagen, og man fornemmer som nævnt en tydeligere bitterehd end man ofte gør i blond-stilen.

Karakter 4

mandag den 21. januar 2013

Tid til en øl - Det Sorte Øl 2


21. Januar 2013

Til ølsmagningen ”Det Sorte Øl” som Kjeld Vang Lauritszen afholdt i lørdag, blev der løbende serveret mad under smagningen. Der var tre dygtige herrer der lavede en lille vildtmenu, som passede perfekt til de mørke øl. Først fik vi serveret små ristede rugbrødsmadder med krondyrsspegepølse med rødløg og krondyrsfilet med æggestand. Derefter var der brød bagt på restprodukterne ved ølproduktion. Senere fik vi serveret tarteletter med krondyr og fasan en i dejlig peberrodssovs, og til sidst kartoffelmos med rodfrugter og kød der havde simret i øl. Til aller-aller- sidst var der et lille ostebord. Det var fuldt fortjent at de tre kokke fik en massiv applaus efterfølgende.

De sidste seks øl var alle i kategorien Imperial Stout. Først smagte vi den nye ”Håndlangeren” fra Syndikatet. Det er første gang jeg smager øl fra dette bryggeri. Det er et kontraktbryggeri med ikke mindre end ni partnere. Det er vinderen af håndbryg 2010,  Jonas Jacobsen der står i spidsen for bryggeriet. Der er noget hårdkogt, amerikansk gangstermiljø over etiketterne. Håndlangeren står med ryggen til med en kniv i hånden. Der er også brugt seks forskellige amerikanske humletyper i denne øl foruden hvede, havre, sukker, kaffe og krydderier. Det giver desværre et lidt rodet indtryk. Smagsnoterne stikker lidt i forskellige retninger uden helt at finde sammen. Vi har ristet malt, krydderi, fyrrenoter fra humlen og der afsluttes med en kraftig bitterhed på 72 IBU. Alkoholprocent på 9,3%

Karakter 3

Derefter fulgte vinderen af ”Årets Ny Øl 2007 – ”Imperial Stout” fra Midtfyns Bryghus.  Her er der også mange indtryk, men de arbejder bedre sammen og danner en kompleks øl. Jeg fornemmer sveske, chokolade og vanilje og det afbalanceres fint af humlen. Måske var de ristede maltnoter ved at trætte mig lidt, for den fik ikke helt så høj en karakter som i 2007.

Karakter 4+

Det gælder også for den næste øl – ” Black Magic Woman” fra Hornbeer. En øl der på mange måder minder om deres vinder – ”Carribean Rumstout”. Her er der bare ikke rom i, men ellers er vi på de samme kanter, hvilket vi også kan se af navnet, der jo må komme fra det gamle Santana hit: ”Black Magic Woman”. ( skrevet af Peter Green/Fleetwood Mac ).  Her mødes man af røg og læder. Det er en god, fyldig og kraftfuld øl. Røgen virker en smule skarp og syrlig, men her kunne min sidemand - der selv brygger – fortælle at det er meget vanskeligt at undgå.

Karakter 4+

Beer Here var repræsenteret med to øl. Den anden var ”Kremlin Crude” på 10,0%. Vi ser en nærmest kommunistisk etiket, hvor en arbejder rækker et skummende glas øl i vejret, mens et boretårn udspyr råolie – eller er det stout ? ”R”erne er spejlvendt, for sådan et bogstav findes på russisk.  Christian Skovdal Andersen tegner selv alle sine etiketter og der er altid et glimt i øjet.

Også her er alkoholprocenten 10,0%, men det lægger man ikke meget mærke til. Det er en letdrikkelig øl, der ikke virker for tung. Også her mødes man af røg, men der er ikke den samme syrlighed her. Krydderi og humle giver også deres bidrag til smagen. En udmærket stout, der dog mangler den kompleksitet, der skal til for helt at fange mig. Brygget på De Proef i Belgien

Karakter 4

Så fulgte endnu et bryggeri, jeg ikke tidligere har stiftet bekendtskab med – Djævlebryg. De har en stoutserie ved navn Nekron, hvor ”Pride of Nekron” er deres 10,5% Imperial Stout. ”Nekron” er navnet på deres stout og samtidig navnet på en superskurk i tegneserien Green Lantern. Etiketten er enkel – sort med en hvid djævletegning på. Djævlebryg er ligesom Beer Here et kontraktbryggeri, der får deres øl brygget på Indslev. Faktisk var halvdelen af smagningens øl fra kontrakt/fantom bryggerier.

Indtil nu havde mørkristet malt naturligt været en del af hovedindtrykket for disse øl, men med ”Pride of Nekron” var det ikke sådan. Godt nok kunne man fornemme malt, men ikke i samme dominerende grad. Her blandede tørret frugt sig – figner især, men også sveske og rosin. Det blev rundet af med en tydelig bitterhed ( ca. 70 IBU ). Godt balanceret. Man fornemmede ikke den høje alkoholprocent. En behagelig variation – måske ikke så traditionel Imperial Stout-agtig, men klart et velkomment indslag i en ristet verden. Havde vi haft afstemning, var det nok blevet mit valg.

Karakter 4+

Vi sluttede af med en ganske ny øl – brygget for en uges tid siden i januar 2013. En yderst kraftig sag på 16,0% - Honey Badger” fra Stronzo. Der var 5 cl til hver. Til denne øl er der til 1000 liter brugt 400 kg honning. Det lyder af meget og Kjeld Lauritsen havde også svært ved at tro hvad han fortalte, men den skulle være god nok. Alkoholen er ikke så dominerende som man kunne frygte. Den er ikke fraværende i smagen og fornemmes som varme, men der er mange andre indtryk, der også trænger sig på. Honningen er forbavsende nok heller ikke tydelig. Der er sødme og noter af bær – jeg synes at smage alteabolcher, lidt kaffe, lidt lakrids. Intet var helt fremme i billedet. Og god og kompliceret, tykflydende stout, der også har fået betegnelse Double Stout.

Karakter 4+

Det var en god smagning med godt øl ( i længden lidt for meget ristet malt, men det var jo forudsigeligt ), god mad og masser af oplysninger om de danske mikrobryggerier.

Og vi skulle jo høre efter, for vi sluttede at med en lille tipskupon, hvor vi skulle krydse svar af til otte forskellige spørgsmål om dagens emne. Så kunne man vinde en lille eksklusiv ølgave. Jeg havde alle otte svar rigtige, og det var der flere der havde, så der blev trukket lod, men jeg vandt ikke.

søndag den 20. januar 2013

Tid til en øl - Det sorte øl

20. Januar 2013

I går var der ølsmagning i ”De danske ølentusiaster” – Aalborg. Det var Kjeld Vang Lauritsen fra hovedbestyrelsen, der afholdt en porter/stout-smagning med navnet ”Det sorte øl”. Kjeld færdes hjemmevant hos de danske mikrobryggerier og havde udvalgt tolv sorte, danske øl, der skulle smages. Fem af dem er med i afstemningen om året øl 2012 og så en helt ny øl fra Stronzo, som er brygget her i januar 2013. Et vældigt program.

Undervejs fik vi dejlig mad, men mere om det i morgen. Kjeld fortalte en masse om de forskellige bryggerier og truede med en prøve til sidst ( med gevinst ) så man havde bare af at høre efter. Han ville ikke stå og fortælle os hvordan øllet smagte – det kunne vi selv finde ud af. Alle øllene passede ind i dagens kategori – de var alle kulsorte, så jeg gider ikke i det efterfølgende beskrive øllets farve og udseende ( desværre virker billedfunktionen stadig ikke her på bloggen ).
 

Første øl i programmet var en øl Kjeld Lauritsen ofte åbnede portersmagninger med. En mild og god havrestout fra Kragelund Bryghus – ”Natmand” ( 6,0%). Jeg har tidligere skrevet om den - i januar 2011. Den har en aroma af mørkristet malt. Havre gør at den føles rar og blød i munden. Smag af ristet malt, røg og lidt lakrids.

Karakter 4
 
Den næste øl var fra Stenbogaard på Midtfyn. Jeg smagte en ”Julebryg” ( 4 dec 10 ) da vi havde en julehytte på torvet i Aalborg, men der var så koldt, så jeg ikke har skrevet en ordentlig anmeldelse. Der var nærmest is i flasken. De laver en ”English Dark Stout”, som de selv beskriver som tyktflydende med smag af kaffe, chokolade og lakrids. Hvis der var en smagsnuance, jeg savnede gennem hele smagningen var det faktisk kaffe og chokolade, men netop her hos Stenbogaard var lakridsen en tydelig medspiller. Både i aromaen og i smagen. Den føles let i munden – en smule prikkende. Også en venlig og behagelig øl.

Karakter 4
 
”Venlig” er ikke ordet til at beskrive etiketten på Beer Here’s Scandinavian Style Porter – ”SoD”. Det ligner mere en plakat til DAD. Sort med monsteragtigt kranium med horn. Hvad navnet præcis hentyder til ved jeg ikke. ”Sod” betyder i slang ”idiot”, ”dumt svin” eller sådan noget. Det er også navnet på et heavyband fra 80’erne. Endelig kan det jo hentyde til farven ( som tidligere nævnt –sort ) der udmærket kunne ligne sod fra skorstenen.

Det er en ”baltisk porter” og her var der noget rod i fortællingen omkring denne stil. Jeg mener helt bestemt at en baltisk porter er en undergæret øl, men det var ikke det vi fik fortalt. Men det er jo også en noget kompliceret affære, at vove sig ind på at fortælle om forskelle mellem porter og stout. Men vi hørte om den danske porters udvikling - fra et par mislykkede forsøg hos Ny Carlsberg i 1880’erne til det endelig lykkedes Gl. Carlsberg at få succes i 1895. Vel at mærke med en undergæret porter, der nu med en del ændringer kendes under navnet ”Carl’s Porter”.

”SoD” er først og fremmest præget af mørkristet malt. Der er lidt sødlige noter fra vanilje og mørk frugt, men først og fremmest ristet malt. Alkohol 7,5%

Karakter 4

Fra 2012
 
Det nye bryggeri Stronzo kom på banen med en 7,8% stout ved navn ”Swagger Juice”. Det er også en af de nye øl fra 2012. ”Swagger” hentyder til hvordan man fører sig frem –  arrogant og pralende eller cool og sej. Får man nok af denne juice kan man måske føle sig lidt mere selvsikker i sin optræden. Ordlyden på teksten er skrevet i en spiral rundt om ”Stronzo”. Øllet er resultatet af en afstemning på Facebook hvor folk kunne komme med forslag. Det er en ”espresso rye stout”. Kaffen er ikke tydelig, men man fornemmer den i aromaen, der er mild og god. Det står i modstrid til følelsen, der er anderledes skarp og udfordrende. Den har en let syrlig smag, lidt hostesaft og så er der mere humle end i de forrige.

Karakter 3+
 
”Swagger Juice” var altså en rugstout, og det var de to næste øl også. Ugly Duck, der hører til på Indslev Bryghus har simpelthen kaldt deres øl for ”Rye Porter”. Så ved man da hvor man står. Det er Martin Jensen ( tidligere Raasted ), der står for udviklingen af Ugly Ducks øl, men vi fik at vide, at han ikke har noget med selve brygningen at gøre. Også den øl var på 7,8%. Igen overvejende ristet malt ( det var naturligt nok en gennemgående note i alle øl ). Her var smagen blødt lidt op af rosin og sveske og man anede også en smule rugbrød.

Karakter 3+

Amager Bryghus holder sig til det danske, og kalder deres udgave for ”Rugporter”. Her er udover ristede noter en mere kompleks palet af lakrids, mørke frugter og lidt mørke bær, der giver lidt sødme til smagen. Alkoholprocenten har fået et nøk opad til 8,5%.

Karakter 4

Det var de seks første øl i denne sorte smagning. De sidste seks var alle i stilen Imperial Stout.

fredag den 18. januar 2013

Tid til en øl - Fuller's Past Masters Old Burton Extra


18. Januar 2013


Fuller’s har sendt deres tredje øl i serien Past Masters på gaden. Denne gang er det en øl, der blev brygget første gang i 1931- 10 september for at være nøjagtig. Brygmesteren John Keeling har igen været på jagt i den gamle ”Brewbook”, hvor alle optegnelser fra tidligere brygmestre står skrevet. Så man kan være sikker på datoen. De to første øl i serien var en strong ale – ”XX” og en ”Double Stout”. Begge øl var fra slutningen af 1800tallet. ( Jeg har skrevet om dem, men de er blandt det sidste halve år, jeg endnu ikke har fået overført fra TV2-blog ).

Bryg nr. 3 hedder ”Old Burton Extra” og er en strong ale på 7,3%. Vi forbinder jo mest byen Burton-upon-Trent med IPA, men inden man i 1820erne for alvor slog sig på denne øltype, var byen kendt for en mildere, mørkere øl. Det er denne type Fuller’s i 1931 genopfandt.

Fuller’s hævder at man i 1931 baserede ”Old Burton Extra” på en gammel original opskrift. Der er brugt pale ale og crystal malt, majs og en speciel brygsirup. Humletyperne er de traditionelle Fuggles og Golding, der også er brugt til dryhopping.

Man bryggede ”Old Burton Extra” indtil 1971, hvor den blev erstattet af ”ESB”. Den dukkede op på fad på en festival i Ealing i juli 2012, kom på flaske i august 2012, men det er først nu jeg har set den i landet. Hos Ølkonsortiet i Aalborg.

Det er en mørk ale med rødligt skær – offwhite skum. Duft af karamel, men mest af en mild, frisk humle. God mundfylde. Smag af karamelsødme, bær og jeg bilder mig ind at opfatte en snert af salmiaklakrids. Dette afløses af en temmelig kraftig humleprofil og en bitterhed, der holder længe i eftersmagen.

Karakter 4

I perioden omkring 2. Verdenskrig var denne øltype vældig populær, og man brugte udtrykket ”gone for a Burton” om soldater, der var meldt savnet og hvis skæbne var ukendt. Men navnet bruges ikke mere, og stilen er ikke så karakteristisk at den adskiller sig nævneværdigt fra andre strong ales. Men det gjorde den måske da.

 

torsdag den 17. januar 2013

Tid til en øl - Jacobsen Naked Truth


17. Januar 2013 - Jacobsen Naked Truth


Forleden hørte jeg fra ølkenderen Jakob Schytz, at The Wharf i Aalborg i dag skulle få en ny øl fra Jacobsen på fad – ”Naked Truth”. Det er et samarbejde mellem Jacobsen og Charlie’s Pub, der også har samme ejer som The Wharf. Det er en fadlagret srong ale, baseret på ”Golden Naked Christmas Ale”. Selv kalder de den for en barley wine.

Jeg var tidligere meget begejstret for Jacobsen øl. Dengang der var en linje med nordiske ingredienser. På det sidste har deres nye øl ( de få vi har fået her i Aalborg ) været en smule mere tandløse og anonyme, men jeg håber da stadig at det eksperimenterende kommer igen. Så jeg satte kursen mod The Wharf og tog mig en lille fyraftensøl.. ”Naked Truth” er på 8,0%, men det er jo også stærkt, når man ser på engelske øl fra fad. Beskrivelsen på fadet er som følger: ”A deep reddish-brown barley wine. Rich and sweet mouthfeel balanced with spicy, hoppy character.” ( her skulle egentlig være et billede, men skidtet virker ikke ).

 
Det er en mørk rødlig øl med blødt, luftigt skum. Man fornemmer en smule sødme, mørke bær, et strejf af peber og lidt alkohol. Blød og venlig i munden, måske en smule fad – og den har en lettere bedøvende virkning. Virker umiddelbar stærkere end de 8,0%. Smagen er også præget af mørke bær, samt let krydderi. Minder egentlig ikke så meget om den lyse jule ale. God bitterhed i eftersmagen. Overordnet en god, mild øl.

Karakter  3+

 



 

 

onsdag den 16. januar 2013

Tid til en øl - Bourgogne des Flandres


16. Januar 2013


Der er øl, der gennem tiden har ført en omflakkende tilværelse. Det er ikoniske øl, der er brygget på et bryggeri, der så er blevet lukket, og så skifter mærket så til et andet bryggeri. Det gælder f.eks ”Thomas Hardy Ale” og ”Maxim Brown Ale” – bare for at nævne et par engelske. Og vores egen ”Limfjordsporter”, der oprindelig blev brygget i Aalborg hos Urban.

Sådan er det også med aftenens øl, der er belgisk og stammer fra Itterbek i Brabant. Oprindelig blev ”Bourgogne des Flandres” lavet i Brugge fra 1911. Dengang var det en ”flamsk rød”. Det var den også da den blev overtaget af Verhaeghe, men da Timmermanns blev ejer i 1985 skete der en ændring. Timmermanns var oprindelig et lambik-bryggeri, men var nogle af de første til at blande lambik med almindelige overgærede øl. De laver en del syrlig-søde frugtøl, der er populære blandt de unge. Men da de overtog ”Bourgogne des Flandres” blandede de en overgæret brown ale ( bruin ) med en spontangæret øl, så det syrlige indslag bliver noget mere afdæmpet. Derfor ser man også forskellige betegnelser på nettet. Nogle steder omtales den som ”Oud Bruin” – andre steder som en ”mørk abbey ale”. På flasken omtales den bare som ”bruin bier”

Etiketten er trykt direkte på flasken: Man ser en silhuet af klokketårnet i Brugge – trykt med guld, og teksten bagpå er også med guldskrift direkte på flasken. På halsen står der ”van Houtryve, Brugge 1765”. Familien Hoytryve var den oprindelige bryggerfamile, og de stoppede produktionen i 1950’erne hvor Vanhaeghe overtog.

Det er en mørk øl på 5,0%. Udover de gængse ingredienser er der også sukker, hvede, majs, ristet byg og forskellige flavourings. Den har lidt samme farve som cola – mørk med et brunligt skær. Lidt groft, beige skum på toppen. Aromaen overrasker. Jeg tænkte først hvidtøl med syrlighed, og der er faktisk lidt rugbrød, lidt bær og en del syrlighed i duften. Øllet er lagret på egetræ, hvilket også er med til at danne de syrlige noter. Den er let og frisk i munden. Smagen er præget af let, mærk malt, brombær og kirsebær, samt de syrlige egetræsnoter fra før, men de er noget afdæmpede i forhold til så mange andre. En udmærket øl, der nok har til formål ikke at udfordre nogen.

Karakter 3+

Købt i Brugge

søndag den 13. januar 2013

Tid til en øl - Masser af øl

13. Januar 2013

Det har været en weekend med fuld fart på. Vi lagde ud med første læseprøve på musicalen ”Oliver” som vi skal opføre på Skansen til sommer. Det skal nok live godt, men der er mange, svære sangnumre. Jeg har ikke fået en rolle hvor jeg skal synge noget, men er ellers en del med i 2. akt.

Vi tog direkte fra læseprøven til koncert i vores egen kirke med trioen ”Xenobia”, der synger danske sange og salmer i spændende arrangementer. Klaver, harmonika og sang. De lavede et meget fint program med vintersange og Carl Nielsen sange, samt nogle egne kompositioner til kendte tekster. En meget spændende koncert.

Så tog vi videre til gode venner i Vrå. Her var hyggeligt samvær og en lækker 3 retter menu på bordet. Og så er manden hjemmebrygger. Vi smagte først hans egen ”Knudepils”, der egentlig er en wienerøl, men det lyder ikke slet så godt. Det er en mørkgylden øl med en let sødlig smag.

Karakter 3+

Derefter blev jeg præsenteret for en engelsk ale fra Brakspear – en ”Triple”. Det betyder i denne sammenhæng, at den er gæret tre gange og humlet tre gange ( Northdown og cascade ). Den er altså ikke sammenlignelig med en belgisk triple.

Bryggeriet Brakspear stammer fra 1711 hvor W. H Brakspear åbnede det i byen Henley. Det lukkede i 2002. Wychwood overtog det og brygger nu deres øl på det oprindelige udstyr. Det indbefatter den specielle ”double drop” metode. Det er en gæringsmetode, der – så vidt jeg forstår – går ud på af øllet først gærer ( 16 timer ) i en tank oppe under loftet mellem tagspærrene. Derefter falder det ved hjælp af tyngdekraften  gennem et rør ned i en anden tank. Dette bevirker en iltning i processen, samtidig med af det bliver en renere gær, der kan udvikle sig. Det skulle skulle øe fremstillingen af diacetyl, der er typisk for Brakspears øl. Det giver en sødlig smag af ”butterscotch” der vel nærmest er en slags karamel/ toffee smag. Det er en glimrende øl, der netop har en karamelnote. Det er en strong ale på 6,7%.

Karakter 4

Derefter kom der øl fra Midtfyn på bordet. Jeg beklager at der ikke er nogen nuanceret anmeldelse om disse øl, men snakken gik lystigt og notater blev der ikke taget.

Midtfyns ”Barleywine” er en velkomponeret øl på 10.0%. Den er rund og behagelig at drikke. Alkoholen er pænt gemt væk og humlebitterhed er tydelig, men ikke overvældende. En fornøjelse.

Karakter 5

 Vi smagte også lige en ”Torpedo” fra Sierra Nevada.

I dag tog vi så af sted fra morgenstunden for at køre til Middelfart. Også her havde gode venner stillet an med dejlig mad. Et frokostbord med sild og tærter i flere variationer.

Også her var der øl fra Midtfyn.

Midtfyn ”Wit” har jeg ikke smagt før. Den er brygget med appelsinskal, korianderfrø og sort peber. Også her er der tale om en balanceret øl. Bitterheden er afdæmpet. Koriander og appelsin er tydelig, men den sorte peber lagde jeg ikke mærke til.

Karakter 4

Midtfyn ”IPA” og ”Chili Triple” er anmeldt tidligere, men derfor var det alligevel dejligt at stifte bekendtskab med den igen.

onsdag den 9. januar 2013

Tid til en øl - Dendermonde Triple


9. Januar 2013


Bryggerfamilien De Block har drevet et lille, stilfærdigt bryggeri i Peizegem, Brabant siden 1300 tallet, hvor Henricus de Block grundlagde det. Det var nu først i 1887 det flyttede til den nuværende lokalitet i nærheden af klosteret i Dendermonde. De har 4 faste øl i sortimentet – ”Satan Gold”, ”Satan Red”, ”Kastaar” og ”Dendermonde Triple”.

Sidstnævnte er en klosterøl på 8,0%, der brygges i samarbejde med karmeliterklosteret i Dendermonde. Dette kloster kender vi også fra ”Triple Karmeliet”. Klosteret ligger åbenbart inde med flere ølopskrifter. På etiketten ser vi et stiliseret logo og på den gyldne baggrund  udbreder noder ( neumer ) og gotisk tekst sig. Det stammer fra et værk af Hildegard von Bingen, for klosteret er også i besiddelse af flere værker af hende. Hun er jo også kendt i ølkredse, som den første der skrev om humle i øl, og hun siges ligefrem af have skrevet en bog, hvor hun på side 24 afslører hemmeligheden bag godt øl. Desværre er denne bog gået tabt, men måske ligger den gemt i de dybe kældre i Dendermonde.

Det er en lys, gylden øl, der er eftergæret på flasken. Kraftigt, hvidt skum og en del livlige bobler. Duft af lys frugt og let krydderi, samt en anelse appelsin. Frisk og livlig i munden. Smagen er temmelig sød med frugt og krydderi. Der afsluttes med lidt balancerende bitterhed. Alt i alt en behagelig øl, især hvis man er til det sødlige. Måske også en smule anonym.

Karakter 4

mandag den 7. januar 2013

Tid til en øl - Amager Secret Santa


7. Januar 2013


Der eksperimenteres en del med at give juleøl en anden karakter end den søde, krydrede stil vi kender. Nogle bryggerier laver humlede, lyse øl og andre tilsætter ( med mere eller mindre held ) alskens ingredienser til drikken. Jeg mindes en juleøl fra Lost Abbey med guld, røgelse og myrra. Den var nu faktisk god, selvom det ikke er alle mine venner der er enige.

Amager Bryghus er også kendt for at gå nye veje – gerne med humle. Sidste år lavede en glimrende ”Imperial Nisseøl”, men i år er der tale om en fadlagret, belgisk quadrupel.

Lagret på egetræ og grannåle – og allerede her tænker man i lidt syrlige baner. Der er dog tilsat mørk sirup, kandissirup og rørsukker, så der er også gjort noget ud af det sødlige islæt. Og den er brygget på ”det gode kommunevand fra Amager”

Der er ikke mange flasker og ”Secret Santa” er så hemmelig, at den knap nok eksisterer. Den er brygget med hjælp fra Julemandens nisser og de var ikke glade for at få den på hylderne udenfor nisseland. Det kan vi læse på etiketten ( som altid en længere historie fra Amager Bryghus ).

”Secret Santa” er en stærk øl på 10,5%. Mørkebrun med et rødligt skær. Temmelig sløret da den er ufiltreret. Spændende, kompleks duft af sukker, måske lidt honning, egetræ og gran. Syrlig/sød med noter fra engelsk vingummi. Dejlig fyldig krop. Smagen er i perfekt balance mellem det søde og det syrlige. Jeg fornemmer ikke så meget humlebitterhed. Den søde sukkersmag lægger ud, men jeg fornemmer ogs krydderi ( kardemomme ) og et behageligt niveau af gran. Jeg har tidligere smagt juleøl med for meget pyntet juletræ i, men her er balancen lige i øjet,

Karakter 5

fredag den 4. januar 2013

Tid til en øl - To Øl Baltic Frontier

Jeg synes hele tiden der er problemer med at oploade billeder. Nu kommer der ikke en knap frem så jeg kan gennemse mine mapper.
4. Januar 2013



Også i dag var der kursus for alle undervisere på kulturskolerne i Nordjylland. Vi var samlet til etn spændende foredrag om musik og hjerneforskning. Måske ikke noget vi kan bruge så meget i vores daglige undervisning, men det var spændende at høre om.

Efter mødet var der en lille pause inden min kone og jeg skulle i biografen for at se ”Life of Pi” – en meget flot film, især visuelt, men historien er også god.

Pausen benyttede jeg til at besøge John Bull, hvor der er nye øl på flaske i denne måned. Et par stykker at Mikkeller, som jeg må smage senere ( den ene er med chili, og det er jeg ikke så meget for, men smages skal den vel ). Founders ”Dirty Bastard” sluttede dagen af, men den har jeg smagt og skrevet om tidligere.

Men også To Øl havde en ny øl med på kortet. De har tidligere brygget øl med navnet ”Frontier” – både ”first” og ”final”, men denne gang er det ”Baltic Frontier”. Denne øl er en hyldest til den fælles ølkultur, der hersker mellem Skandinavien og De Baltisk Lande. I denne del af verden har det længe været undergæret øl, der har domineret, og derfor kan det undre, at man har valgt en overgæret IPA til at fejre det.

Denne IPA er dog ”skandinaviseret” ved tilsætning af enebær og havtorn. Etiketten er holdt i grå/hvide farver, og giver et godt billede at det høje, kolde nord og den isdækkede tundra. Øllet har derimod meget mere kraft og varme i sig.

Det er altså en speciel IPA på 6,5%. Uklar og orange står den i glasset og gløder – med en fin snedækket top. Der er brugt amerikansk humle ( Centennial, Columbus og Cluster ), og det giver en dejlig frisk aroma, af citrus, pine og især mango. Frisk i munden med en god fylde. I smagen fornemmer man kortvarigt gran og citrus. Jeg kan ikke rigtig finde enebær, men havtornen dukker op og afslutter med en bitter bitterhed. Jeg er måske ikke så begejstret for den type bitterhed, men den adskiller sig fra det mere traditionelle.

Karakter 4

torsdag den 3. januar 2013

Tid til en øl - Flying Couch Phister De NOel


3. Januar 2013


I dag har jeg været på kursus. Kulturskolen har indlagt 4 kursusdage med forskellige januartilbud. Jeg havde været på guitarkurset før, så jeg valgte ”Scenebilledet” – et kursus der egentlig henvendte sig til billedkunstnerne, men jeg maler jo kulisser hvert år på friluftsspillet Skansen. Vi skulle prøve at lave sceneopbygning til Ronja Røverdatter, og selvom det ikke kan overføres til kulisserne på Skansen, var det sjovt af være med til.

Og danselektionerne er startet igen. Hofterne blev svunget godt og grundigt, så jeg var noget mødig, da jeg kom hjem. Så var det godt at finde en mørk juleøl frem fra skabet.

Phister er en hund, og han er på Facebook. Han har lavet en øl eller også er det en af de to bagmænd fra bryggeriet Flying Couch. Jeg ved ikke helt hvor Phister hører til. Flying Couch er dannet af to bryggere med en del erfaring fra forskellige sammenhænge ( som jeg ikke kender noget til ). Det er Peter Sonne og Jannik Salholdt og de får brygget deres øl på Herslev Bryghus. Så vidt jeg kan se har de tre øl på markedet – ” Green Velvet” ( IPA ) og ”Equilibrium” ( humlet belgisk øl ) og altså ”Phister de Noel”.

Det er en mørk stout på 8,5%. På etiketten betegnet som en imperial sout, men jeg synes nu mere der er tale om en chokolade stout. Ud over de fire normale ingredienser er der også tilsat vanilje.

Den er sort med mørkebrunt skum. Duften er præget af kaffe og chokolade. God fylde i munden. Også smagen er præget af kaffe og chokolade. Der er også ristet malt, vanilje og lidt mælkepulver i baggrunden. Humlen giver en lidt tør afslutning, men virker ikke dominerende. Alt i alt en glimrende øl, men referencen til julen står ikke lysende klar. Der er ikke noget specielt julet over den, men på disse mørke dage er det nu godt med en mørk, velbrygget øl

Karakter 4

tirsdag den 1. januar 2013

Tid til en øl - Schneider Mein Cuvée Barrique


1. Januar 2013

Godt Nytår til alle

Vi fejrede nytårsaften sammen med vennerne fra ski/mad/drikkeklubben. Vi havde lejet et sommerhus i Skallerup Klit for en billig penge. Det var et af Aalborg Kommunes huse, der lå lige uden for feriecentrets område.

Vi ankom lidt før de andre og gik en tur langs stranden, der kun lå 200 m væk. Skrænterne er 2-3 m høje og stranden er såmænd ikke bredere. God tur i blæsevejr. Da vi kom tilbage, var parret med nøgler arriveret. Vi fik os indrettet og fik noget kaffe. Men vi havde også en del øl, der skulle drikkes, så min ven fandt den en øl fra Innis & Gunn frem – den sidste i skabet. Så vi delte en ”Winter Treacle Porter”. Jeg vil nok ikke betegne den som en porter, men mere som en brown ale. Det er umiskendeligt en Innis & Gunn, men ikke blandt de bedste  af deres øl.

Bagefter delte vi en anderledes kraftig porter, nemlig ”Julestout” fra Stensbogaard. Der er mere kraft og smag i den øl. Den er vist udsolgt fra bryggeriet, så der kommer ikke en rigtig anmeldelse af den. Jeg må vist vente til næste år.

Til aftensmaden – ristaffel med kylling og alskens tilbehør, som min kone lavede – åbnede jeg et par flasker Jacobsen julebryg, for der var flere der gerne ville have øl. Og senere på aftenen nød vi mænd en ”Alba” fra Williams Bros ( tidligere Heather Ales ) fra Skotland. Den er lavet med rødgran og fyrrenåle i stedet for humle, og hører til blandt mine favoritter af de historiske øl fra bryggeriet.

Nytårsaften fik vi ”Liberty Ale” fra Anchor til frokosten, inden min kone og jeg kørte hjem for at holde nytårsgudstjeneste kl. 15. Her var vi godt 40 personer, der var mødt op, og bagefter var der champagne og kransekage i våbenhuset. Så skyndte vi os tilbage til dronningens nytårstale.

 
Nytårsmenuen lavede en af vennerne imens – Lakseroulade med rejer – Oksesteg med grønsagsfad -
og min kones Grand Marnier is til dessert.
Jeg havde hos Ølkonsortiet fundet en speciel øl fra Schneider i Tyskland til den nette pris af 120 kr. - ”Mein Cuvée Barrique. ”Barrique” er fransk og betyder ”tønde” og hentyder til de egetræstønder man lagrer vinen på. Og ”Mein Cuvée Barrique” er en speciel blanding af ”Aventinus” og ”Eisbock”, der er lagret i 8. mdr. på Pinot Noir fade.
Denne er en del af en ny serie eksperimenterende øl ( TAP X ) fra Schneider, og det er altså ikke længere rendyrket Reinheitsgebot  fra bryggeriets side. Tidligere har de udsendt en ”Mein Nelson Sauvin” med den har jeg ikke smagt.
”Mein Cuvée Barrique” er lavet i samarbejde mellem Schneiders Hans-Peter Drexler og Jerome de Rebetez fra det schweiziske bryggeri Brasserie de Franches Montagnes. Det er en nyt bryggeri fra 1994 og det ligger i Freiberge i Schweiz. Bryggeriet er især blevet kendt for de mange eksperimenter og deres ”Abbaye de Saint Bon-Chien” er kåret til verdens bedste rødvinslagrede øl af New York Times. Så det er Jeromes erfaringer man har eftersøgt i dette samarbejde.
Det er en øl på 9,5% og den passede perfekt til maden. Den minder i farven om en ”Aventinus” men har måske en rødlig glød ( måske er det indbildning ) fra vinen. Konsistensen minder om vin, men der er en fint skumlag, der viser at det er det ikke. Til gengæld er rødvinsfadets indflydelse tydelig i aromaen. Vi mødes af de skarpe, syrlige noter fra egetræet og vinen, men også her er det alligevel tydeligt at det ikke kun er vin. Kroppen er let og skarp og her er fornemmelsen helt anderledes end i de originale weissbier. Det er vinens karakter, der kommer til udtryk her. I smagen er rødvinsnoterne blødt lidt op af kirsebær. Smagen bliver ikke så syrlig som i rødvin, men balanceres på fornem vis af sødme. Det er ikke vin og det er heller ikke weissbier.
Jeg har før smagt rødvinlagrede øl, og har haft lidt svært ved blandingen, fordi smagen har trukket i forskellige retninger. Denne øl er klart den bedste, jeg har smagt, og alle indtryk går op i en højere enhed, der passede perfekt til maden. Så jeg kunne i fred og ro læne mig tilbage og nyde nytårsaften. De andre ville nøjes med rødvin, men fik dog lov at smage.
Karakter 5