18. Januar 2013
Fuller’s
har sendt deres tredje øl i serien Past Masters på gaden. Denne gang er det en
øl, der blev brygget første gang i 1931- 10 september for at være nøjagtig.
Brygmesteren John Keeling har igen været på jagt i den gamle ”Brewbook”, hvor
alle optegnelser fra tidligere brygmestre står skrevet. Så man kan være sikker
på datoen. De to første øl i serien var en strong ale – ”XX” og en ”Double
Stout”. Begge øl var fra slutningen af 1800tallet. ( Jeg har skrevet om dem,
men de er blandt det sidste halve år, jeg endnu ikke har fået overført fra
TV2-blog ).
Bryg
nr. 3 hedder ”Old Burton Extra” og er en strong ale på 7,3%. Vi forbinder jo
mest byen Burton-upon-Trent med IPA, men inden man i 1820erne for alvor slog
sig på denne øltype, var byen kendt for en mildere, mørkere øl. Det er denne
type Fuller’s i 1931 genopfandt.
Fuller’s
hævder at man i 1931 baserede ”Old Burton Extra” på en gammel original opskrift.
Der er brugt pale ale og crystal malt, majs og en speciel brygsirup.
Humletyperne er de traditionelle Fuggles og Golding, der også er brugt til
dryhopping.
Man
bryggede ”Old Burton Extra” indtil 1971, hvor den blev erstattet af ”ESB”. Den
dukkede op på fad på en festival i Ealing i juli 2012, kom på flaske i august
2012, men det er først nu jeg har set den i landet. Hos Ølkonsortiet i Aalborg.
Det
er en mørk ale med rødligt skær – offwhite skum. Duft af karamel, men mest af
en mild, frisk humle. God mundfylde. Smag af karamelsødme, bær og jeg bilder
mig ind at opfatte en snert af salmiaklakrids. Dette afløses af en temmelig
kraftig humleprofil og en bitterhed, der holder længe i eftersmagen.
Karakter
4
I
perioden omkring 2. Verdenskrig var denne øltype vældig populær, og man brugte
udtrykket ”gone for a Burton” om soldater, der var meldt savnet og hvis skæbne
var ukendt. Men navnet bruges ikke mere, og stilen er ikke så karakteristisk at
den adskiller sig nævneværdigt fra andre strong ales. Men det gjorde den måske
da.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar