Bedømmelse

1 Dårlig
2 Drikkelig
3 God
4 Meget god
5 Fantastisk
Viser opslag med etiketten Münchener Helles. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Münchener Helles. Vis alle opslag

onsdag den 31. august 2022

Tid til en øl - Mont Sainte Odile / Fürstenberg Helles


 31. August 2022

Mandag d 15. august drog vi til supermarkedet efter morgenmad og ølindkøb, kun for at opdage at alt var lukket. D. 15 august er helligdag - Jomfru Marias Himmelfart - en helligdag vi ikke er forvænt med her i landet. Så vi fik ikke købt billige belgiske øl. Det var regnvejr og vi pakkede teltet ned vådt og kørte sydpå til Alsace. Her tog vi til udsigtspunktet i Frankrig - Mont Sainte Odile. Der ligger et kloster på toppen og der er en fantastisk udsigt.


Vi blev overrasket af nogle gevaldige regnskyl, men nåede at søge ly indendøre i sidste øjeblik. Klosteret viste sig at være indviet til Jomfru Marias Himmelfart, så tidspunktet kunne ikke være bedre valgt.


Der var en lille butik, hvor man kunne købe forskellige souvenirs - bla andet øl fra Brasserie Artisanale Saint Pierre. Bryggeriet ligger lige i nærheden i byen Saint Pierre, men det vidste jeg ikke dengang. Der er ellers åbent dagligt med rundvisning og ølsmagning, så det var jo lidt ærgerligt. Jeg købte et par af deres øl med hjem bla. den øl de har brygget til klosteret Mont Sainte Odile.

'Brassin du Sanctuaire du Mont Sainte Odile' er den korekte betegnelse på denne lysende øl. 'Source de Lumiere' er undertitlen, der knytter sig til klosteret - 'Lysets Kilde' og det forstår man godt, når man ser ,hvorledes den stråler og lyser på en dansk sommerdag. Der er udelukkende brugt lokale ingredienser - både malt og humle er fra Alsace og vandet kommer fra en lokal kilde. Det er en blonde med inspiration fra de belgiske øl. Det er en letdrikkelig øl på 5,6% med masser af frugt i aromaen. Der er sikkert brugt belgisk trappistgær - der er eftergæret i flasken og den fremstår som et yderst velsmagende eksemplar af en blonde. Jeg glæder mig til den anden øl fra bryggeriet.

Karakter 4+

Vi besluttede pga regnen at tage på hotel i stedet for camping. Det var i Schwarzwald i Tyskland, så aftenens øl blev tysk. Vi boede ovenpå en italiensk restaurant så menuen stod på spaghetti. Dertil en pilsnerøl fra bryggeriet Fürstenberg. I 1283 modtog Grev Heinrich I von Fürstenberg området Donauschingen som len. Hermed også retten til at brygge øl og man brygger frem til 1700 hvor krige og høje kornpriser lukker bryggeriet i 5 år. I 1884 brygger de en 'Salvator'-øl', der bliver Bismarcks 'husdrik' og en tysk præst beskriver den som 'Gudernes sande drik'. ( På det tidspunkt havde Paulaner endnu ikke eneret på navnet ). I 1895 bliver en af de første tyske pilsner brygget af Fürstenberg under navnet 'Bohemia'. Det bliver Kejser Wilhelms borddrik, så bryggeriet har stor succes.

Jeg bestilte deres 'Naturtrübes Helles' med en alkoholprocent på 4,9% og en bitterhed på 18 IBU. Pilsneren har 31 IBU, men det er jo netop en af forskellene på de to typer lyse øl. Det er en mild øl, og den hører efter min mening bedre til i det sydlige Tyskland end pilsneren. Der er langt mere vægt på maltprofilen. Der er måske ikke den store variation i denne øltype, men som så meget andet tysk øl er kvaiteten i orden.

Karakter 3+





søndag den 24. april 2016

Tid til en øl - Reinheitsgebotsmagning 1 / Aldersbacher / Zötler / Kitzmann


24. April 2016

Så fik vi fyret ølbatteriet af. Elleve bayerske øl – alle brygget efter Das Reinheitsgebot. Jeg havde inviteret vennerne til smagning – en mildere en af slagsen, end vi er vant til. For selvom tysk øl er god hverdagsøl, er det ikke synderligt stærkt. Der var kun en øl over 6,0%.

Det er dejligt, at man har udvalgt mindre kendte bryggerier, der alligevel har en lang historisk tradition at bygge på. Det kan da også være, det kun er herhjemme bryggerierne ikke er kendte. Jeg kendte kun et i forvejen.


De elleve bryggerier præsenterer forskellige øltyper fra Bayern, Men man kunne ligeså godt finde præcis de samme typer hos hvert enkelt bryggeri. For tyske bryggerier laver stort set de samme øl og smagsvariationen er også minimal. Til gengæld er forbrugerne gerne meget lokalpatriotiske, og drikker helst det lokale bryg.


Som man kan se er antallet af bryggerier i Bayern en hel del større end i resten af Tyskland, så der har været mange at vælge imellem. Man har valgt bryggerier fra alle fem regioner, men som nævnt er de fleste af typerne nogle, man kan finde hos stort set alle


Aldersbacher er et meget gammel bryggeri, der stammer helt tilbage fra 1268. Det repræsenterer Nieder-Bayern. Det er et klosterbryggeri og er nævnt i et brev fra Grev Albert von Hals. På dette tidspunkt var det sikkert kun til eget forbrug, men i de følgende århundreder blev øllet kendt i hele Bayern. I 1803 blev klosteret nedlagt, og i 1811 erhvervede Friherre  von Aretin det. Det blev moderniseret i 1900 og brygger på nuværende tidspunkt 13 forskellige øl.


Deres ”Klosterhell” er en typisk Helles på 5,1%. Denne bayerske øltype blev lavet som et modsvar på Pilsneren, der i sidste halvdel at 1800tallet bredte sig fra Bøhmen. Den har den samme renhed -  både i udseende og smag, men der er lagt mindre vægt på humleprofilen.

Det er en klar, lys øl med hvidt skum. Den har en let maltet duft, som når kornet lige er kørt i lade. Den er frisk og livlig i munden. Smagen er maltet, og man fornemmer en let bitterhed til slut. Der er brugt typisk bayersk Hallertau. Alt i alt et godt eksempel på typen, der af os danskere godt kan virke lidt tam, da netop bitterhed er så lav.

Karakter 3 

Zölter er det ældste familiebryggeri i verden. Det blev grundlagt i 1447 og ligger i Rettenberg i Allgau, der er et område i Ober-Schwaben. Den vestlige del ligger i Baden-Würtemberg. De brygger 12 forskellige øl + det løse. Bryggeriet er stadig i familiens eje.


Deres ”1447 Naturtrüb” er en øl, der er brygget for ære de 565 års brygvirksomhed. Om det har været til et jubilæum melder historien ikke noget om. I 1447 var alt øl ( så vidt man ved ) overgæret, og derfor er denne øl også en overgæret øl. Det giver en mere aromatisk og frugtig duft. Øllet føles stadig friskt. Smagen er lettere floral og bitterheden er lav ( 25 IBU ). Som navnet siger, er det en uklar øl. ”Trüb” oversættes som ”uklar”, ”plumret” og ”grumset”. Det første lyder pænest, så det tager vi. I de små glas var det de sidste der fik al grumset.


Karakter 3


Efter disse to øl var der nogle der spurgte, om jeg havde noget hæk jeg skulle have klippet, og det blev ikke sidste gang, nogen foreslog havearbejde. Det er jo relativ lette, lyse øl, som man ofte nyder som ”over hækken”-øl efter en lang dag i haven. Men den næste øl var lidt mørkere og så fik vi sat lidt pølse og ost på bordet, så vi kunne få stillet sulten.

Bryggeriet Kitzmann ligger i Mittel-Franken og stammer fra 1733. Det er også et familiebryggeri og det var grundlagt af Thomas Kitzmann. 100 år senere flyttede bryggeriet til sin nuværende placering ved den sydlige bymur i Erlangen. 16 forskellige øl i sortimentet ( jeg regner også alkoholfrie med )


”Dunkles Erlangen” er en flot kobberfarvet øl på 5,7%. Dunkelbier er sjældent så mørkt, som den ”Dark” jeg smagte forleden. Det var nok mere en schwarzbier.  Den toppes af lyst skum. Den har en god maltet duft med en snert af rugbrød. I smagen fornemmer man maltet med lidt karamelsødme. Øllet har en god fylde.

Karakter 3+

fredag den 29. november 2013

Tid til en øl - Scheyern Kloster-Gold


29. November 2013

Så blev ”Vild med dans” afgjort. Jeg stemte på Uffe, men for mig var det lige meget, hvem der vandt, for begge gjorde en flot indsats. Så til lykke til Mie og Mads. Min yngste datter er kommet hjem på weekend så vi hyggede os alle med dansen. På søndag kommer den ældste hjem fra Skotland, så er den lille familie samlet igen for en kort stund. Det bliver dejligt.

Til aftensmaden blev det til en ”Kloster-Gold, Hell” fra Kloster Scheyern.

 
Klosteret ligger i Scheyern, der er et lille amt i Bayern. Siden 1119 er der brygget øl på klosteret, og det er hermed Tyskland 3. ældste bryggeri. ( de ældste er Weihenstephan og Weltenburg ). I mange år har man leaset brygningen ud, men i 2006 renoverede man bryggeriet og har genoptaget brygningen på klosteret. Det er Tobias Huber, der er brygmester, og klosteret har syv øl på programmet, bla en juleøl. Men om den lige kan fås, er nok en anden sag. Jeg kommer ikke lige forbi Mosel med det første.
”Kloster-Gold Hell” er en bayersk helles på 5.2%. Den er en meget kalr. lys øl med få, bittesmå bobler og tyndt hvidt skum. Der er en duft af korn, strå og ræs. Øllet har en udmærket fylde. Det er en typisk helles, hvor vægten mere er lagt på maltindtrykket end humlen. Men den gør det glimrende.
Karakter 3+

torsdag den 14. oktober 2010

Tid til en øl - Neuschwansteiner


14. Oktober 2010

Jeg har været lidt træt i dag. Nok ikke så træt som min kone, der pga hoste har sovet dårligt i flere nætter, men mindre har vel også ret. Og så skulle vi alligevel ud og danse moderne – hvis ellers man kan sige det om slowfox. Det er faktisk en anstrengende dans, selvom den ikke er hurtig, for der skal så meget koncentration til, for at huske alle trinene – hvornår er det hæl, hvornår er det tå. Og så støder man hele tiden ind i de andre par, så det er en svær dans. Og selv om det at danse giver en masse energi og man bliver i godt humør, så bliver man altså også træt.

Min datter har været i kravlegård i en køretime, for at lære at bakke i 8-taller og bakke ind i en parkeringsbås og andre unødvendige ting. Men hun lært at bruge kopling og rat og har vist nogenlunde mod på det. Så nu lukkes hun snart ud på vejen. Vi hentede hende efter dans, så det blev lidt sent inden vi kom hjem

Men så var det godt at sætte sig med en god øl.

Jeg trængte simpelthen til en ukompliceret øl, så kunne drikkes i gode, store mundfulde og fandt en ”helles” fra min tur til Bayern i sommer – ”Neuschwansteiner. Das Echte”. Den bliver brygget af Hirschbräu i Sonthofen, Allgau. Det er den sydvestlige del af Bayern, hvor slottet Neuschwanstein også ligger. Bryggeriet stammer fra 1657 hvor Hans Papst købte brygrettigheder til sit værtshus ”Das Hirsch.” I 1859 købte Josef Anton Höss bryggeriet og det har været i familiens eje lige siden. I dag ejes det af Claudia Höss. Derfor kaldes bryggeriet også ”Privatbrauerei Höss”

De brygger altså den ”Neuschwansteiner” på 4,7%. En ukompliceret ”helles” med lidt groft hvidt skum. Duften er af lys malt og vådt hø med en lidt kunstig citrusnote. Men den er naturligvis brygget efter ”Das Reinheitsgebot”. Frisk og god som tørstslukker, og derfor lige passende til i aften, selvom jeg har smagt bedre. Smagen har også denne lidt syrlige citrussmag, der formodentlig stammer fra humlen, selvom den virker kunstig. Der er ikke særlig meget bitterhed i eftersmagen, men alligevel nok til at det opfattes.

Karakter 3

Neuschwanstein er et at de flotteste slotte i verden og det har været inspiration for mange, bl.a Walt Disney. Det blev bygget at Kong Ludwig II, der byggede 3 ekstravagante slotte i Bayern. Neuschwanstein skulle være hans regeringsslot, men han blev aldrig færdig, fordi Bayern gik bankerot inden og Ludwig blev erklæret sindssyg og afsat. Han druknede kort tid efter sammen med sin psykiater. Det er kun 1. og 3 sal der er indrettet, mens 2 sal nu indeholder cafe og souvenirbutik. Alle de færdige rum er overdådigt indrettet med guld og ornamenter og gobeliner, der forestiller scener fra Wagners Operaer.

lørdag den 7. august 2010

Tid til en øl - Unser Bürgerbräu pils


7. August 2010

D. 25. juli kørte vi fra Garmisch-Partenkirchen mod Berchtesgarten. Eller rettere Bad Reichenhall lidt nordfor. Vi kørte ad mindre bjergveje noget af tiden og kom bla. forbi den smukke Walchensee.

På et tidspunkt syntes vores GPS åbenbart at vi kunne skære et hjørne af og ledte os ind på en lille bivej, men inden vi fik vendt om så vi en kæmpe kirke med 2 tårne med løgkupler. Så det måtte vi da se.

Det viste sig at være klosteret ”Benediktbeuern”. Det er et meget stort kloster med en stor klostergård og mange tilbygninger. Man dyrker åbenbart stadig de omkringliggende marker. Vi nød stilheden i klostergården og vovede os også ind i kirken. Der var højmesse og endnu engang ankom vi til nadveren, men vi deltog nu ikke. Derimod nynnede vi med på de tyske salmer, der også bruges i den danske kirke. Endnu engang et flot kirkerum.


Der er også en stor boghandel med religiøse bøger og musik tilknyttet klosteret.
Vi kørte videre – først af motorvej, siden af ”den tyske alpevej” ( nr. 305 ). Det er en smuk tur i bjergene.
Vores hotel lå ved banegården i Bad Reichenhall. Byen ligger omkranset af bjergene og vi havde en god udsigt. Vi gik ud i byen for at finde en restaurant, men gaderne lå øde hen. I de 4 dage vi boede der, lykkedes det os ikke at finde restaurationskvarteret og selv om vi så skilte til Altstadt, fandt vi det aldrig. ( vi ledte dog heller ikke meget efter det ).
Så vi spiste på hotellet, hvor maden viste sig at være vældig god og ikke alt for tysk/tung. Her havde de den lokale bryg – ”Unser Bürgerbräu” – der har været brygget i Bad Reichenhall siden 1633.
Der stod ”Pils” på menukortet, men jeg er i tvivl om, det er den jeg har smagt.
Bryggeriet har en ”Pils Superior” i sortimentet, men det er nok nærmere ”Reichenhaller Original Hell” jeg fik i glasset. Den passer i hvert fald bedre til beskrivelsen. Begge øl er lyse, pilsneragtige og på 4,9%.

Det er en korngylden klar øl med fine, langsomme bobler. Lidt neutral aroma. Den føles rund og blød, og har en god smag med noget sødme, der minder lidt om druesaft. Lav bitterhed i eftersmagen. Den lidt anderledes sødme gav faktisk denne øl lidt karakter, så den ikke helt mindede om de andre ”helles”.
Karakter 4
Mens vi ledte efter restauranten kom vi gennem byparken og så en besynderligt konstruktion.

En stor træbygning med en væg i midten af mørke strå. Fra toppen af væggen rislede der vand ned over stråene. Så vidt vores tyskkundskaber gælder, er der tale om en gammel saltvandskur. Området er et kurområde, hvor man især benytter meget salt, og her kunne man gå ( endda i tørvejr ) og indånde de salt-ioniserede dampe og det skulle være godt for bla. astmapatienter.
Konstruktionen hedder ”Gradierhaus und AlpenSolespringbrunnen”. ( AlpenSole beskrives som ”bjergets helbredende kraft”, men der er vist blot tale om saltvand).

fredag den 6. august 2010

Tid til en øl - Bayern / Augustiner / Spaten


6. August 2010

D. 24. juli var vejret ikke blevet bedre. Det regnede stadig og temperaturen nåede en overgang ned på 9 grader, hvilket var lidt koldt med bare tæer i sandalerne. Vi kørte mod Bayerns største turistattraktion – Neuschwanstein” – der ligger ved byen Swangau nær Füssen. Her byggede Ludwig II et af verdens mest berømte slotte. Det er afbilledet på adskillige postkort, puslespil og det har været inspirationen til Disney’s slot i Disneyland. Første gang jeg så det, var på omslaget til Alister McLeans ”Ørneborgen”, som var en af min ungdoms favoritter.

Man skal et smut gennem Østrig for at komme dertil fra Garmisch-Partenkirchen. Vi ankom i øsregn, fik fundet en parkeringsplads og stod i kø længe for at købe billet. Selv i regnvejr er det en stor attraktion. Man kan komme til slottet til fods, med hestevogn eller med en bus, der kører til Mariabrücke ovenfor slottet. Vi valgte det sidste. Vores billet var til 2 timer senere, så vi satte os i på en lille bierstube, hvor vi blev betjent af en ualmindelig sur tjener. Maden måtte vi selv hente ude i regnen, men vi fik dog en øl. Og hvad er mere passende på dette sted end en ”König Ludwig Dunkel”. Det er jo stadig den bayerske fyrstefamilie, der ejer bryggeriet. ( 2. nov. 09 )

Derefter tog vi med bussen til ”Mariabrücke”  - en smal gangbro over en smal kløft med et stort vandfald under. Vejen dertil er smal og har kun plads til et køretøj. Det er kun busser der må køre der og de kører lige i hælene på hinanden.

På turen ned til Neuschwanstein begyndte det at klare op og vi fik sandelig tørvejr mens vi ventede. Præcis kl. 14.05 blev tour 473 lukket ind i slotsgården.
På dette slot var Ludwig inspireret af Richard Wagner’s operaer. Alle motiver stammer herfra. Slottet blev aldrig færdigt. Ludwig blev erklæret sindssyg og han druknede kort tid efter i en sø sammen med sin psykiater. 5 uger efter blev Neuschwanstein åbnet for offentligheden. Det er kun 1. og 3. sal der er færdiggjort. 2. sal er nu restaurant og souveniershop.
Her er et par billeder fra Sangersalen/Riddersalen ( Parzival ) og fra Soveværelset. ( Tristan )



Også på dette slot er der en kunstig grotte mellem 2 værelser. En meget spændende tur.
Derefter kørte vi nordpå til Wies-kirken – en stor, men lidt kedelig kirke udenpå, men indeni er det en af de mest berømte rokokkokirker overhovedet. Den er på FN’s liste over Verdens Kulturarv, og nævnt i bogen ”100 steder, du skal se inden du dør”. Det er hermed gjort. Kirken var åbenbart lejet ud til en amerikansk katolsk menighed, der holdt gudstjeneste, så vi fik slutningen af messen med.

Tilbage i Garmisch-Partenkirchen slappede jeg af med en ”Augustiner Dunkel”. Augustiner er det eneste originale Oktoberfest-bryggeri, jeg ikke tidligere havde smagt noget af. Det er det ældste af de kendte München-bryggerier – fra 1328. Klosteret ligger i nærheden af domkirken i München, men i 1803 overgik bryggeriet til private hænder og i 1885 flyttede det til Landsbergerstrasse. Det blev ødelagt under II Verdenskrig og genopbygget og man forsøger at være miljørigtige i produktionen. Vandet hentes fra egen brønd 320 m under bryggeriet.

”Augustiner Dunkel” er på 5,6% og har en flot mahognifarve med hvidt skum på toppen. Der er kun en svag duft af malt. Den føles meget frisk og livlig og er let drikkelig. Der er et kort strejf af sødme i smagen, men ellers er indtrykket overvejende friskt.
Karakter 3+
Til aftensmaden – som vi spiste på hotellet – valgte jeg en ”Spaten Hell”

Det var på dette bryggeri, at den undergærede øl begyndte sin fremmarch. Da Gabriel Sedelmeyer vendte hjem fra sin studietur i England, overtalte han faderen til at installere den første dampmaskine i et bryggeri på kontinentet. Derved kunne han udvide produktionen. Samtidig fik han udviklet en mere stabil og pålidelig undergær, og det betød at Spaten-øllet begyndte at brede sig ud over Europa – også til Danmark.  Brygger Jacobsen fra Carlsberg tog ned til Spaten, for at lære hvordan man skulle brygge undergæret øl og fik – som bekendt – noget af Sedelmeyers gode gær med sig hjem. Spaten bryggeriet var også de første til at fremstille en øl specielt til Oktoberfesten.
”Spaten Hell” er en korngul øl med svage bobler og groft hvidt skum. Duft af sødlig lys malt. Den er letdrikkelig og føles frisk og levende. Den har en lidt sød, aromatisk smag med en let bitterhed i slutningen.
Karakter 3+

torsdag den 5. august 2010

Tid til en øl - Bayern / Hofbräu Hell


5. August 2010

D. 23. juli lå skyerne tæt over de tyske alper, men op af dagen klarede det lidt op og vi besluttede at tage af sted for at se de mange berømte slotte, Ludwig II havde opført i Bayern. Vi tog først til Linderhof, der ligger i nærheden af Oberammergau.
Det var Ludwigs jagtslot. En lille bygning med et meget flot haveanlæg omkring. Man skulle – som alle andre steder i Bayern – betale for at parkere og derefter for at se slottet. Man køber en guided rundtur som starter ( f.eks ) præcis kl. 11.25 og først på det tidspunkt bliver man lukket ind i et lille afgrænset område. Derefter går der kun kort tid inden touren starter. Det fungerer utroligt godt, og vi kunne jo se, at vi havde tid til at se lidt af haveanlægget først.


Der er masser af vandfald og springvand overalt og flotte blomsterbede.

Ludwig d. II ruinerede Bayern med sine slotsbyggerier. Han levede fra 1845 -1886, men hans bygninger har et meget nostalgisk præg. Han var meget optaget af Solkongens hof i Frankrig ( 100 år tidligere ) og alle motiver i slottet er afbildninger af episoder fra dennes hof, portrætter af hoffet osv. Der er ingen billeder af Ludwig selv eller andre fra hans tid.

Stilen er rokokkoinspireret og meget overdådig. Og når jeg siger overdådig, mener jeg virkelig for meget. Der er rokokko-ornamentik overalt – alt er belagt med bladguld – alt blev oplyst at stearinlys – over 1000 forskellige vaser. I soveværelset er sengen omgæret af et lille rækværk, for Solkongen gav ofte audiens liggende i sin seng. Det gjorde Ludwig godt nok ikke, men alligevel skulle der være et rækværk. Bordet i spisesalen kunne sænkes ned i gulvet og dukke op fuldt dækket.

Man måtte ikke tage billeder, men man kunne dog købe postkort. Her er et par indtryk fra Audienssalen og Spisesalen



Da vi kom ud igen efter rundvisningen var det begyndt at småregne, men vi ville alligevel se den kunstige drypstenshule ( Venusgrotten – inspireret at Wagner’s Lohengrin ), som var opført i parken, og Den mauriske Kiosk. Pludselig begyndte det at styrtregne. Min kone og datter krøb i ly under en gesims og jeg måtte af sted til bilen efter paraplyer og frakker. Jeg blev drivvåd.

Vi satte os ind på en lille Bierstube på området og tørrede med lidt frokost og en øl.


Hofbräu er et af de andre Oktoberfest-bryggerier. Det var Wilhelm d, V af Bayern, der i 1589 besluttede at oprette et hofbryggeri, der kunne tage kampen op mod det gode øl fra Einbeck. Det lykkedes dog først, da man ansatte en brygmester fra Einbeck. Men Hofbraü er – som nævnt et af de bryggerier, der må sælge øl til Oktoberfesten - og det eneste bryggeri jeg ikke fik nogle flasker med hjem fra. De andre 5 er Löwenbräu, Augustiner, Paulaner, Hacker-Pshorr og Spaten. Det lykkedes at finde deres øl i butikkerne, men jeg mangler altså Hofbräu til min egen Oktoberfest.

Men jeg smagte en ”Hofbräu Hell” og det er en øl jeg tidligere har købt med hjem fra Harzen. ( 12 okt. 08 )

Det er en lys gylden øl på 5,1%. Sløve spredte bobler og et fint hvidt skum. Duften er frisk af lys malt og sødligt korn. Den føles frisk i munden ( jeg skulle nok hellere have haft en stærk, varmende dobbeltbock, men det kunne man ikke få ) og smagen er lidt aromatisk med en let/middel bitterhed til sidst. Udmærket håndværk, men ikke en øl der sætter sig dybe spor.

Karakter 3

Det blev ved at regne og vi besluttede at opgive resten af turen rundt. Det havde også taget væsentlig længere tid end beregnet. Og vi skulle være i området en dag mere.

tirsdag den 3. august 2010

Tid til en øl - Bayern Löwenbräu Hell

3. August 2010

Onsdag d. 21 juli tog vi til nabobyen Oberammergau, hvor man hvert tiende år afholder et passionsspil. Traditionen stammer helt tilbage fra 1500-tallet og det er byens borgere, der spiller rollerne. Der er hen over sommeren 102 forestillinger, men det var ikke lykkedes os at få billetter hjemmefra. Så vi kørte til byen, for at se om det var muligt at købe nogle på stedet. Billetkontoret var lukket, for der var ingen forestilling den dag, og vi fik at vide, at billetsalget ellers startede kl. 12 hver dag og man skulle være der i hvert fald 2 timer før for måske at få en billet. Det ville ødelægge vores planer for de andre dage, så vi besluttede, at se Passionsspillet om 10 år – i 2020.

Vi så derfor Oberammergau, der er en smuk lille by, hvor mange af husene er malet med forskellige religiøse motiver. Det med at male billeder på murene er meget almindelig i alle byer i området.

Jeg købte et par øl og nogle ølglas i en lille butik.

Derefter kørte vi til Ettal for at se klosteret.


Det er udsmykket i overdådig rokokkostil, som ved første øjekast virker overdrevent, men man vænner sig til det. Og det er i hvert fald ikke noget vi er vant til fra vore kalkmalerier.


Klosteret laver både likører og deres egne øl og udenfor – på den anden side af gaden – var der en lille bod, hvor man kunne købe ind. Så jeg købte 3 øl fra klosteret, samt en del øl til en Oktoberfestølsmagning, jeg vil holde herhjemme senere.
Frokosten spiste vi på værelset, og om eftermiddagen kørte vi til det olympiske stadion, hvor der har været vinter-OL flere gange. Det skal der også være i 2011. Den 1. Januar hvert år transmitteres der skihop fra Garmisch-Partenkirchen.


20 minutter gang derfra ligger Partnachklamm, hvor floden løber gennem en meget smal kløft. Klippesiderne rejser sig lodret på begge sider, og der er hugget en sti ind i klippen. Ofte må man gå i en tunnel, så smalt er der.


Om aftenen spiste vi i byen og fik serveret en ”Löwenbräu Hell” eller ”Löwenbräu Original”, når den er på flaske. Bryggeriet stammer fra 1383 og ligger i München. Oprindeligt var det et værtshus – ”Zum Löwen” og det er nu et af de 6 bryggerier, der må levere øl til Oktoberfesten. Jeg har hjemkøbt deres ”Oktoberfestbier” til senere .
”Löwenbräu Hell” er en lys, gylden øl med spredte små bobler og hvidt skum. Der er en svag duft af lidt sød malt. Føles meget livlig og prikkende i munden. Der er en let, men sød smag der afløses af en middel bitterhed i eftersmagen. Procenten er 5,2%
Karakter 3