Bedømmelse

1 Dårlig
2 Drikkelig
3 God
4 Meget god
5 Fantastisk

fredag den 29. november 2013

Tid til en øl - Scheyern Kloster-Gold


29. November 2013

Så blev ”Vild med dans” afgjort. Jeg stemte på Uffe, men for mig var det lige meget, hvem der vandt, for begge gjorde en flot indsats. Så til lykke til Mie og Mads. Min yngste datter er kommet hjem på weekend så vi hyggede os alle med dansen. På søndag kommer den ældste hjem fra Skotland, så er den lille familie samlet igen for en kort stund. Det bliver dejligt.

Til aftensmaden blev det til en ”Kloster-Gold, Hell” fra Kloster Scheyern.

 
Klosteret ligger i Scheyern, der er et lille amt i Bayern. Siden 1119 er der brygget øl på klosteret, og det er hermed Tyskland 3. ældste bryggeri. ( de ældste er Weihenstephan og Weltenburg ). I mange år har man leaset brygningen ud, men i 2006 renoverede man bryggeriet og har genoptaget brygningen på klosteret. Det er Tobias Huber, der er brygmester, og klosteret har syv øl på programmet, bla en juleøl. Men om den lige kan fås, er nok en anden sag. Jeg kommer ikke lige forbi Mosel med det første.
”Kloster-Gold Hell” er en bayersk helles på 5.2%. Den er en meget kalr. lys øl med få, bittesmå bobler og tyndt hvidt skum. Der er en duft af korn, strå og ræs. Øllet har en udmærket fylde. Det er en typisk helles, hvor vægten mere er lagt på maltindtrykket end humlen. Men den gør det glimrende.
Karakter 3+

Ingen kommentarer:

Send en kommentar