19. November 2013
I
lørdags holdt vi det første af tre gilder i anledning af min kones 50 års
fødselsdag. Det var for vennerne og menuen stod på ærtesuppe med krydrede
frikadeller, pulled pork og hindbærlagkage. Jeg havde købt øl ved grænsen (
Hacker-Pschorr Oktoberfestbier, Hasseröder og Einbecker Urbock ) – i Luxemborg ( Ciney Bruin
) og havde spædet op med et par pale ale, til dem der godt kan lide humlet øl. Der
var kun en øl fra Hacker-Pschorr, men den var også på 3 liter. Det blev stort
set drukket.
Dejlig
fødselsdag med fine taler og god stemning.
”Fyne
Ales of Scotland” er et slogan der er til af forstå, men der er den lille
finesse, at ordet ”Fyne” er stavet anderledes. Loch Fyne er en lang fjord på
Skotlands vestkyst, og vi kørte langs den da vi i efteråret besøgte vores
datter i Skotland, Bryggeriet stammer fra 2001 og ligger i Cairndow. Det er Jonny
og Tuggy Delap der står bag og brygmesteren hedder Kenny MacKay
Maverick
er bryggeriet tredje øl fra 2002. Det er en mørk øl på 4,2%. Bryggeriet beskriver
den selv som en ”traditionel bitter”, men jeg vil nærmere kalde det en ”red ale”
eller måske endda ”brown ale”. Den er navngivet af stifteren Tuggy Delap, men
begrundelsen er gået i glemmebogen.
”Maverick”
er brygget på Maris Otter Malt, Crystal, ristet byg og hvede. Der er brugt
Bramling Cross som aromahumle og Challenger som bitterhumle ( IBU 31 ).
Det
er en brun, klar øl med offwhite skum. Der er en duft af sødligt, ristet brød, samt
mørke bær – brombær, solbær. Smagen indledes med lidt karamelmalt, hvorefter
humlen med solbærnoterne tager over. Eftersmagen er temmelig bitter. Skotsk øl
er historisk set ikke særlig kraftig humlet, da man skulle købe den af
englænderne, men det er noget siden at uoverensstemmelserne har været
uovervindelige. Så et nyt mikrobryggeri hopper med på vognen med kraftigere
brug af humle, og selvom 31 IBU ikke er skræmmende, er det nyt i skotske øl. Og
det er helt tydeligt i smagsprofilen.
Karakter
3+
Ingen kommentarer:
Send en kommentar