Tid til en øl - Prarie Artisan Ales / Evil Twin - BA Bible Belt

4. Maj 2017 

Efter dagen danselektion vendte vi tilbage til lys i vinduet og hygge indefor. Vi skulle måske være blevet hjemme for at se ”Rogue One” da det jo er Starwars-dag i dag ( May The Fourth – be with you ), men vi skal have danseopvisning på lørdag, så dansen vandt.

Jeg åbnede en kraftig øl i dagens anledning – ”Barrel Aged Bible Belt” fra Prarie Artisan Ales, der har lavet den i samarbejde med Evil Twin.

”Bible Belt” er en øl, der er baseret på Evil Twins ”Even More Jesus” og Praries ”BOMB”. Begge dissse øl er omtalt tidligere på bloggen og jeg har tidligere smagt den originale ”Bible Belt”, men denne er lagret på whisky-fad.

Der er både kakaobønner, chili pepper, vanilje og kaffe i denne 13,0% øl. Den er lagret på Heaven Hill whiskyfade i op til 9 måneder ( nogen vil måske hævde at Heaven Hill ikke er whisky, men bourbon, men….).

Det er en kulsort øl med svagt rødbrunt skum. Utrolig inciterende aroma, hvor chokolade, whisky og vanilje blander med egetræ og solbær. Jeg fornemmer gudskelov ikke noget chili, hverken i duft eller smag. Den har en virkelig god fylde, men alkoholen prikker i munden og efterlader en fornemmelse af følelsesløshed i kinderne. Smag af chokolade, overmodne bær og whisky. En sand fornøjelse. Meget lang eftersmag.

Karakter 5+

Om det skyldes træthed efter dans eller 13% øl ved jeg ikke, men jeg føler mig en lille smule 

Tid til en øl - Basement / Brewfist / Amager / Evil Twin

14. Oktober 2016

Det er altid muligt at få en god fredagsøl på Basement Beer Bar i Aalborg. Og det er efterhånden længe siden, jeg har valgt en IPA fra kortet. Men efter vores ølsmagning, hvor jeg nød ”Ruination” fra Stone Brewery valgte jeg en DIPA fra italienske Brewfist – i håb om at den måske kunne falde i min smag. Jeg havde en teori om, at høj alkoholprocent giver mere maltsødme og fylde til øllet, så jeg ikke sidder tilbage med ren bitterhed. Det synes, jeg nemlig ikke særlig godt om. Nikolaj fra Basement kan selv godt lide de bitre, tørre udgaver, men mente også at Brewfist var et godt bud til mig.

”2Late” hedder deres øl på 9,5%. En flot øl med udseende af flydende guld. Den har en fin duft af mango og grape, men jeg er ofte blevet snydt af en dejlig humleduft, bare for at opdage, at det hurtigt forsvinder fra smagen. Det er en skarp og frisk oplevelse, men der er masser af maltsødme. Den virker næsten sukret, men der er en god og tydelig bitterhed i eftersmagen. ( Chinook, Columbus, Centennial og Galaxy ). Den falder i min smag, så måske er det de alkoholtunge IPA’er, der passer mig bedst. Navnet ”2Late” hentyder til, at når man opdager, at den er på 9,5%, er det ”for sent”

Karakter 4

Der var tid til endnu en øl og valget faldt på ”Fru Frederiksen” fra Amager. En øl jeg ikke har smagt i lang tid ( 2011 ). Jeg kan se, at min opfattelse ikke har ændret sig meget siden dengang. Kulsort med en dejlig duft af kaffe og chokolade. Den sætter fine ringe på glasset. Alkoholprocenten er 7,0%. Det er ristet malt, kaffe og chokoladesødme, der balanceres af den god bitterhed fra humlen ( Centennial )

Karakter 4

Min kone var på Nordkraft for at undervise, og da hun endnu ikke var dukket op blev Nikolaj og jeg enige om, at der var både tid og grund til endnu en øl. Evil Twin havde en fadlagret ”Barleywine” på kortet. Den havde jeg ikke smagt til 2 års jubilæet, så nu var der en mulighed. Det er en 12,0% øl, der er lagret på Ben Nevis Whiskyfad fra 2010.

Det er en spændende øl med masser af indtryk. Der er malt og moden frugt, alkohol og toffee, Smag af blomme i madiera, kirsebærlikør ( ? )  og en smule toffee i slutningen. Bitterheden er ikke fremtrædende

Karakter 5 

Tid til en øl - Basement Beer Bar 2 år

12. September 2016

I dag fylder Basement Beer Bar i Aalborg 2 år. Stort Tillykke herfra. Det har været 2 år med masser af gode øloplevelser.

Det fejrede de lørdag med 20 specielle øl, der alle har scoret højt på Ratebeer. Selvom det ikke var planen, var jeg alligevel nødt til at slå en smut forbi. Det blev til 1½ time og fem gode øl.

Jeg kunne desværre ikke være der kl. 13, da Basement Beer Bar fik overrakt De Danske Ølentusiasters Regionalpris 2016, men dukkede først op sidst på eftermiddagen. Der var stedet stadig fyldt med mennesker. Som en fødselsdagsbonus var der også 20% på alle øl.

En del øl på tavlen var af den syrlige slags, som jeg ikke helt har overgivet mig til endnu – med visse undtagelser. Oud Brun og Oud Root har jeg en forkærlighed for og Rodenbach drikker jeg gerne. De var repræsenteret med en af de sjældnere udgaver – ”Caractere Rouge” Det er en kraftig øl på 7,0%, der er lagret med friske kirsebær, hindbær og tranebær på egefade i 2 år.

Det giver en utrolig flot rød øl med en syrlig aroma af røde bær. Jeg havde gættet på syrlige ribs, men det er jo nok tranebær og man kan også ane en let sødlig tone af hindbær. Det er klart det syrlige, der dominerer, med bagved ligger en fin bærsødme. Den er forfriskende, prikkende og snerpende. Så var der lagt godt fra land

Karakter 4

Jeg fik gode råd af en af ølkenderne, der sad ved baren og som havde været gennem hele paletten. Der var flere american pale ales på listen, og jeg måtte smage ”Little Big Hoppy” der er et samarbejde mellem svenske Brewski og Evil Twin. Det må være den amerikanske indflydelse på Evil Twin, der resulterer i navnet. Little Big Horn var stedet, hvor General Custer mødte til nedelag. Den var nu kun på 5,6%, så jeg regnede ikke med at bukke under der.

Det er en meget lys, bleg øl, som jeg ikke umiddelbart ville have taget for en pale ale. Den er fuldstændig uklar. Man mødes af en fin humlearoma, hvor ananas og sød grape træder frem. Den føles meget let. Smag af grapefrugt, der minder mig om min barndom, hvor min mor serverede en halv overskåret grapefrugt med sukker på. En ny og eksotisk frugt, som man kunne spise med ske. Den er meget frisk, men måske lidt for meget frugtig til helt at gøre det ud for en pale ale. Jeg kan finde flere helt traditionelle udgave, jeg synes bedre om. Men i hvert fald en anderledes tilgang.

Karakter 3+

Nu havde jeg jo ikke så megen tid, så jeg indså at jeg ikke kunne stå i kø ved baren tre gange mere, hvis jeg også skulle smage øllet. Der var som sagt en hel del mennesker, der havde fundet vej til festen. Så jeg bestilte tre sorte øl til at slutte af på. Det største problem var lige at skelne dem fra hinanden. Heldigvis kunne aromaen hjælpe mig på vej.

Magic Rock Brewing stammer fra Huddersfield i England. Det stammer fra 2011 hvor Richard og Jonny Burhouse grundlagde det sammen med chefbrygger Stuart Ross.  Deres øl bliver forhandlet som dåseøl, men her var det naturligvis fra fad.

”Common Grounds” er en Coffee Porter, der er resultatet af et samarbejde med Darkwood Coffee.

7 forskellige slags malt – blandet med 7 forskellig kaffevarianter på 3 forskellige tidspunkter.

Lidt afet regnestykke. Det er en sort øl på 5,4% med godt brunt skum. Der er en duft af kold kaffe. Jeg fornemmer ikke helt de søde chokolade og toffee noter, der selv reklamerer med. Det er mere den ristede karakter der kommer frem. Den føles let og tør. Jeg havde nok ventet en fyldigere og sødere porter.

Karakter 3+

Som jeg skrev på min Facebookvæg –”Her sidder en glad mand og drikker Barleywine fra Lervig”. og det var der sandelig også grund til at være. Sort  - med en lækker duft af bourbonfad. Øllet er lagret i Jack Daniels fade i et år. Humlen er Saaz og Perle. I næsen er der også mørk frugt og vanilje. Den er blød og rund – næsten kælende. Smag af svesketrifli i portvin – eller i den retning. Lækkert for en der elsker søde sager.

Karakter 5

Og det sænkede på ingen måde humøret af stifte bekendtskab med den sidste øl – ”D.O.R.I.S. The Destroyer” fra Hoppin Frog. DORIS står for Double Oatmel Russian Imperial Stout.. Også den var lagret på Bourbon. DORIS er storesøster til BORIS med lidt mere af det hele. Alkohol 10,5% - bitterhed 70 IBU.

God ristet aroma, og også her gør bourbonfadet sig gældende. Som sædvanligt synes jeg, det gør karakteren lettere, men ikke smagsoplevelsen. Meget kompleks smag. Her spiller de ristede noter af kaffe og chokolade anderledes op til bourbonfadet, men med et lige så superbt resultat. Som man kan se, er jeg også ved at blive en smule bedugget.

Karakter 5

Endnu en gang – Tillykke!

Tid til en øl - Ølsmagning / Forårsøl fortsat

26. April 2013

I går var vi inde at se Musicalibers forestilling ”Guys and Dolls”. Yngstebarnet spiller med og hun gjorde det godt. Det er et festligt stykke med gamblere og letpåklædte piger på den ene side og en kristen ”Frelsens Hær” afdeling på en anden. Alt ender godt. Masser af god musik og dygtige skuespillere, hvor vi kender en del af dem fra vores samarbejde om ”Oliver” på Skansen.

Forleden var der ølsmagning i Aalborg med Forårs- og Påskeøl på programmet.

Skotske Brewdog kan godt lide at provokere og det er da også tit lykkedes at provokere mig med deres etiketter. De har tendens til at være lidt overdrevent selvglade, men det er for det meste holdt i en ironisk tone. Og de kan godt lide eksperimenter – som da de kom viagra i ”Royal Virility Performence” til Prins Williams bryllup. Denne gang har de set sig sure på de Fast Food kæder, sodavandfabrikanter og industribryggerier, der reklamerer ved store sportsbegivenheder. Det er jo ikke produkter der fremmer kondition og ydeevne – tvætimod. Derfor har de lavet en øl, som sportsfolk ( og andre der godt vil i form uden at røre en finger ) kan have glæde af.

Den er proppet med opkvikkende og stimulerende sager så som: Ginseng – Ginko – Kola nødder – Maca pulver – keratin og Macha te. Jo det var godt at dopingkontrollen ikke dukkede i vores smagelokale i aftes.

Indpakningen og tilsætningen er faktisk det mest interessante ved øllet. Der er en udmærket pale ale, men man fornemmer stort set ikke mere. Den virker en smule ordinær, og jeg kunne i hvert fad godt sove natten igennem.

Karakter 3+

Derefter havde vi sidste års vinder fra Herslev Bryghus med. ”Forårsbryg” skulle da lige have chancen for at vinde 2 år i træk, men det blev der ikke noget af. Den endte på en 5. plads.

 

For nogle år siden var vi på tur i sommerlandet og besøgte to glaspustere, der boede et par kilometer fra hinanden. Hos den ene stod der flotte serie af glas på hylderne, så man nemt kunne erhverve sig et sæt til 12 personer og sikkert også kunne få nogen mage til, hvis et skulle gå i stykker. Hos den anden var alting unika. Han havde engang prøvet at levere en ordre på 24 ens tallerkener, men efter nummer 7 begyndte tingene at gå galt. De blev skæve eller han tabte dem på gulvet. Han kunne ikke gennemføre projektet, for det interesserede ham egentlig ikke.

 

Sådan er det også lidt i ølverdenen. Nogle bryggerier holder sig til at brygger deres sikre kvalitetsøl, og man ved altid hvad man får. Andre vil meget hellere eksperimentere med nye ting og sender alt hvad de brygger på markedet under et nyt navn. Det er ikke alt der er vellykket, men det betyder ikke noget. Det skal nok blive solgt. For mig er det vigtigt at begge disse opfattelser har plads i vores ølunivers.

 

Evil Twin har sendt meget ud og nu kom turen til en øl med det lidt særprægede navn: ”Ron and the Beast Ryan”. Det er et samarbejde mellem 3 bryggere ( vil jeg tro ). Den er brygget på Fanø Bryghus hvor brygmesteren hedder Ryan Witter-Merithew. Hvorfor han lige akkurat skulle være et bæst, er ikke gået op for mig. Ron er Ron Jeffries fra det amerikanske bryggeri Jolly Pumpkin, der brygger nogle temmelig syrlige øl. Det var der også tale om her, men det var blandet med en behagelig sødme fra honning og balancen var vældig god.

 

Karakter 4

 

Min ølinteresse begyndte den 29. september 2006. Der holdt jeg en ølsmagning for mine venner og jeg havde decideret intet kendskab til øl forinden. Det har jeg skrevet om flere gange tidligere. Men en del af de øl, der var med den dag har sat sig tydelige spor i min bevidsthed – bla. Westmalles ”Tripel”. Tripel-typen har altid stået for mig som en rigtig forårsøl, og derfor syntes jeg også at den havde sin plads ved denne smagning. Selvom de fleste sikkert havde smagt den mange gange før. Nu kunne den være med som en slags reference, som de andre kunne måle sig med og så kunne den også understrege min pointe med at vi også skal huske at sætte pris på de gode, gamle klassikere. Ikke mindst en reminder til mig selv.

 

Måske er det kendisfaktoren ( som en af deltagerne sagde ) – måske talte jeg godt for øllet. I hvert fald gik Westmalle Tripel ud af dysten på en flot førsteplads. Det er sgu i orden.

 

Vi sluttede af med Mikkellers ”Funky E-star”. I sin tid da jeg første gang smagte den, fattede jeg ikke navnet. Jeg havde ikke draget sammenligningen med ”Easter”, hvilket jo siger lidt om mine evner. ”Funky” betyder – ifølge slangordbogen – ”noget specielt og anderledes, der alligevel er cool”. Det kan også betyder ”en sur, fæl lugt”. Så kan man jo selv afgøre det her. Det er en glimrende øl, der også har det syrlige præg, for der er brugt brettanomyces-gær. Det er den gærtype, der er kendt fra Orval, og som Mikkel Bjergsø er blevet glad for og har brugt i flere øl.

 

Afstemningen faldt ud på følgende måde ( vinderen først ): Westmalle Tripel – Ayinger Celebrator – Funky E-star – Green Easter – Herslev Forårsbryg – Amager Kåååd – Stillwater Lower Dens – Vendia Forårsbryg – Brewdog Anabolics – Ron and the Beast Ryan. Jeg ville nok have rykket den sidste øl lidt op i feltet.

 

Jeg synes vi havde en hyggelig eftermiddag med gode håndmadder til at stille den værste sult, og masser af snak – mest om øl. Der blev også smagt andre øl, men herom senere.

Tid til en øl - Evil Twin Even More Jesus

27. December 2012

Så er juledagene forbi, og det har naturligvis handlet meget om Jesus. Masser af Jesus. Men man skal ikke tro at det er slut, bare fordi helligdagene er ovre. Der er ”Even More Jesus” i dag.

Den onde tvilling – Jeppe Bjergsø – har lavet denne kulsorte imperial stout. Titlen er skrevet med guldskrift og det stråler ud fra en central kraftkilde.

Teksten lyder: ” Få gange i historien er det sket, at en øl har hævet sig fra dødelig stjernestatus op til en højere guddommelig liga. Sædvanligvis er recepten til sådanne himmelske dråber en fed karamelagtig krop, kulsort farve, overvældende aroma af chokolade, kaffe, mørk frugt og muscovadosukker, tydeligvis lavet i begrænset omfang og vigtigst af alt – den må smage usædvanlig”.

 Alle disse krav opfyldes af ”Even More Jesus”. Den er så sort som tænkes kan. Det svage skum lægger sig - for en kort bemærkning –mørkebrunt på overfladen. Der er en overvældende kraftig aroma af kaffe, chokolade og gammelt læder i den bedst tænkelige balance.  Tyktflydende, varmende, ja endda en smule klistrende i munden. Kraftige noter af kaffe, chokolade og vanilje, der skaber en kompleks smag, hvor humlebitterheden virker som modspil i afslutningen. Ikke dominerende, men lige nok til at det hele hænger sammen. Med denne øl er det muligt at tænde julelys i øjnene hele året rundt.

Karakter 5+

Måske skulle folkekirken overveje denne øl til nadver i stedet for altervinen. Det kunne nok trække flere til.

Tid til en øl - Evil Twin Wet Dream Brown Ale

11. Oktober 2012

Det er lige sin sag at gå hen og bestille en ”wet dream” hos bartenderen, så jeg sagde i stedet, at jeg skulle have ”den der Evil Twin”. Den er beskrevet med undertitlen ”brown ale”, men det må bero på brygmetoden, for det minder den slet ikke om. Tisal kenyanske kaffebønner af mærket ”Keini” fra The Coffee Collective i København, og med en stor portion humle, minder den mere om en stout.

“The result is amazin, lusty and incoherent – yes, it’s your wildest desires in a bottle. Close your eyes an let the drops do the talking. Enjoy y’all.”

“Vores vildeste lyster i en flaske” – det må være det, der lægger navn til øllen.

Det er månedens øl på John Bul Pub i Aalborg, og det er godt at have god tid der, for den er lige kold nok i serveringen. Jeg havde ikke så god tid i dag ( skulle til dans ), men jeg prøvede at varme den i hænderne, og så åbnede den sig med flere nuancer.

Den er kulsort – kun med en antydning af skum på toppen. Der er næsten ingen aroma, men det er måske pga. temperaturen. Det er en let drikkelig øl og på den måde minder den meget godt om brown ale. Procenten er 6,9%. Dejlig smag, der igen viser flere sider når den bliver tempereret – ristet malt, blød og rund kaffe og bitter chokolade i baggrunden. Aromatisk humleafslutning og en fin bitterhed i eftersmagen.

Karakter 4+

Denne øl skulle oprindeligt være brygget til en ølbar i Oakland, Californien – men nu er den i hvert fald på hanerne herhjemme.

Tid til en øl - Evil Twin 9th Symphony

7. maj 2012

Den 7. Maj 1824 opførte Beethoven sin 9. symfoni på Kärnthnerthor Teatret i Wien. Han havde længe ønske at lave musik til Schillers ”An die Freude”, og havde arbejdet på symfonien i lang tid. På det tidspunkt var Beethoven stokdøv, men havde alligevel en fuldstændig klar opfattelse af klange og melodier i sit hoved. Til førsteopførelsen var Michael Unlauf dirigent og Beethoven stod ved siden af ham på podiet. Da Beethoven kom på scenen var begejstringen så stor, at politiet måtte bede om ro på tilskuerpladserne. Efter den store paukesolo i 3. sats brød bifaldet frem igen og afbrød musikken, men Beethoven kunne ikke høre det. Da var der en, der fik den gode ide af vende Beethoven om, så han kunne se publikums begejstring.

Symfonien regner som et af de største musikværker i historien, og angiver på en måde ”det ypperste”. Det er nok denne opfattelse, der har fået Jeppe Bjergsø fra Evil Twin til at opkalde sin øl efter den. Det – og så det, at denne blonde er lagret på østriske hvidvinsfade.

Det er en klar, gylden øl, der dog bliver en anelse uklar, når der kommer lidt bundfald med. Hvidt let skum, der klæber sig til glasset. Hurtige bobler, der giver lidt mousserende udseende. Dufte af friske vin/cider noter med æble og pære. Skarp i munden med et syrligt pift. En kortvarig sødme blandet med samme noter at syrlig frugt – cider/vin. Afsluttende med et lidt jordslået indtryk og en ret bitter eftersmag. en anderledes blonde og som der står på etiketten: ” The most vinous blonde the world of beer has ever seen” ( Den er vist beregnet til det amerikanske marked. Der er også de obligatoriske advarsler mod at drikke og køre bil - og drikke og være gravid ). ”9th Symphony” er naturligvis på 9,0% alkohol.

Karakter 4

Tid til en øl - Evil Twin El Raval Hipster Ale

26. Marts 2012

Netop hjemvendt efter koncert med Coro Misto. Det er deres 20. sæson og den 5. jubilæumskoncert. Den sidste jubilæumskoncert er i juni, hvor mange tidligere medlemmer også skal deltage. Det betyder at hele familien skal være med, for min kone og jeg var med fra starten, og nu er det vores piger der synger i koret. Det bliver en spændende dag. Koncerten til aften var overvejende med dirigenten – Søren Birch’s – egne værker, som snart skal indspilles. Til afveksling var der romantisk musik af Bruckner, Grieg og Mendelsohn. En fin koncert.

Musikere og kunstnere har gennem tiden ofte fundet sammen i forskellige kvarterer. Kunstnerkvarterer hvor kreative folk mødes og hvor der er masser af fest. Bohemer kaldtes disse mennesker ofte i gamle dage, men nu har de fået et nyt og mere hipt navn – Hipster. Der er disse Hipster-kvarterer i alle storbyer, og gennem tiderne er det  skiftende, hvor præcis det er.

Jeppe Bjergsø fra Evil Twin har brygget en hel del øl for at hylde disse personer og deres levevis – Shoreditch i London, Trastevere i Rom, Williamsburg i New York og Södermalm i Stockholm. Og også El Raval i Barcelona. I gamle dage var El Raval nær havnen et ”red light” distikt, men nu har området ændret karakter og er blevet sådant en kreativt hipsterkvarter.

”El Raval Hipster Ale” bliver brygget i Spanien ( Narpabier, Pamplona ) til det spanske marked, og alle oplysninger på etiketten står på spansk. Det er den øl fra Spanien, der har opnået højeste rating på Ratebeer, men det skal også nævnes at den spanske øl ikke er særlig eksperimenterende.

Men måske er der ved af ske en ændring. Hvert år afholdes en ølfestival i Barcelona, hvor der er over 100 forskellige ”craft beer” med. I 2011 var Evil Twins ”El Raval Hipster Ale” blandt dem, og med stor succes.

Det er en pale ale med amerikansk inspiration – en såkaldt APA ( American Pale Ale ( man kan godt løbe lidt vild i alle disse forkortelser )). Disse er kendetegnet ved brugen af amerikansk humle, samt en lidt kraftigere bitterhed. Dog ikke så kraftig at den bliver en IPA. Dette er en APA med en IBU på 32 ( se bare alle de forkortelser, og så nævner jeg endda aldrig EBC, der er et mål for øllets farve ).Alkohol procent 5,5%

Det er en flot gylden, let sløret øl med et væld af bittesmå bobler. Kraftigt hvidt skum, der føles tæt og blødt. Meget lækker aroma med tydelige noter af sød grape ( ikke sukret ), mango og lidt frugtvingummi. Den er frisk og med en smule bid. Smagen er ikke sød, men ellers træder aromanoterne fint frem med grape og mango. Bitterheden bliver hængende på behagelig vis i eftersmagen.

Karakter 4

Tid til en øl - Juleølsmagning 3 / Evil Twin / Hornbeer

19. December 2011

Til vores juleølsmagning havde jeg været på udkig efter øl, der dels ikke kunne findes på hylderne i supermarkederne, dels øl, som jeg ikke havde smagt tidligere. Der er de sidste år kommer flere øl med kirsebær. Jeg smagte for mange år siden Liefman’s ”Krieg”, der nok stadig er min favorit i den genre, men også Kongens Bryghus’ ”Julemumme” med kirsebærlikør gør sig godt. Jeg har tidligere i år skrevet om Mikkellers ”Ris a la M’ale” ( den var også med i 2010 ). Sidste år var der også ”Quelque Chose” fra canadiske Uniobroue  - en øl, der lige skulle lunes først.  Problemet med disse kirsebærøl opstår, når man prøver at drikke dem til ris a la mande. Det syrlige islæt passer simpelthen dårligt til desserten. Jeg må engang prøve med noget mere sødt.

Evil Twin er stiftet af Jeppe Bjergsø, der er tvillingebror til Mikkel. Derudover er han en vigtig skikkelse i den danske ølverden, hvor han som ejer af ”Ølbutikken” ( Verdens bedste ) og importfirmaet ”Drikkeriget” har været med til at præge udviklingen.  Han har også mange spændende øl på samvittigheden bla.”Yin og Yang”, som jeg tidligere har anmeldt.

Kirsebærøllen ”Soft X-mas aka Pretty Please with a cherry on top” er en videreudvikling af “Soft Dookie” – en imperial stout. Den har fået fine anmeldelser og var hurtigt udsolgt. Da jeg forlod Ølkonsortiet sagde Sven: Pas på du ikke bliver overfaldet. Det er de 2 sidste Soft X-mas i byen”

Den oplysning var mine venner glade for at høre – så var de sikre på ikke at støde ind i denne øl igen. For desværre var der ingen, der kunne lide den. Jeg havde glædet mig til at smage kirsebær sammen med en stout, men må indrømme at ingredienserne skriger for meget til hinanden.

Det er en sort øl men man kan ane lidt rødt, når man hælder op. Chokolade ogvanilje i næsen, samt syrlighed fra kirsebærene. Den fylder godt i munden, men jeg kan ikke få hoved og hale på smagen, der vil for mange forskellige ting. Den har en meget bitter eftersmag.

Karakter 3

Vi prøvede at lune den, for at se om det gjorde en forskel, og jeg synes det tog lidt af syrligheden. Mine venner var dog slet ikke imponerede og stemte den ind på sidstepladsen. Måske er det for svært med mørkt øl og kirsebær. Jeg smagte engang ( 21. dec. 08 ) en ”Kirschporter” fra Berquell-Brauerei i Tyskland. Den havde de samme problemer.

 

Den anden øl har elgen Helge lagt navn til. Jeg ved ikke helt hvorfor, udover af ”elge” og ”Helge” selvfølgeligt er meget sjovt. ”Helge” har i hvert fald drukket for mange juleøl, hvis man skal dømme ud fra etiketten.

Det er en barleywine på 10.0% og på etiketten står der nogen om historien om bareywine. Vi bliver også oplyst om ingredienserne – pilsner-, münchener-, og chokolademalt, kirsebær, appelsinskal og humle.”Perfekt til ris a la mande” – men her er jeg stadig ikke enig.

Der er tydelig duft af kirsebær og man får allerede et fingerpeg ved farven, der er rød og grumset. Fint skum med et lyserødt skær. Det er en skarp og syrlig øl. Man fornemmer alkohol og kirsebær, men nogle beskrev det som ”saftevand, der har kogt for længe”. Jeg vil nok også sige at disse forsøg/eksperimenter da er meget djove, men helt godt bliver det vist ikke. Det smager for lidt af øl. Lidt sødlig intro – syrlig outro:

Karakter 3+

Tid til en øl - Evil Twin Yang & Yin & Yin&Yang

30. September 2011

I går var det præcis 5 år siden min øl-interesse startede. Der holdt jeg en ølsmagning, hvor jeg for første gang smagte øl, der ikke var pilsner ( næsten – jeg havde vist smagt nogle ales, men det havde jeg ikke lagt rigtig mærke til ). Mit kendskab var yderst begrænset.  Jeg tror nok, jeg har fortalt historien hvert år, men det var kombinationen af historierne om øllene og smagen, der satte mig i gang. Nu har jeg drukket øl i 5 år, og har ændret opfattelse af øl på mange områder. Jeg har lært at sætte pris på både stærk humlede IPA’er og de sorte øl. Ingen af delene kunne jeg lide tidligere, og havde lidt vanskeligheder ved at vænne mig til dem. Så det er meget passende at fejre dagen med  2 øl, der hver især repræsenterer disse  typer – ”Yin & Yang” fra Evil Twin.

På de 5 år, har jeg smagt 1297 øl, så nu var tiden inde til at nå 1300. Og da Yin & Yang jo er 2 sider af samme sag, som tilsammen danner en helhed, bliver det jo til 3 øl på denne aften. Samtidig er det øl nr. 923 – 925, der bedømmes på disse sider.

Yin & Yang er egentlig ikke modsætninger – hvilket symboliseres i det meget berømte symbol Taijitu.

Her ser man at det lyse ”Yang” indeholder en kerne af det mørke ”Yin” og omvendt. Tilsammen danner de en enhed i cirklens uendelige form

De 2 øl fra Evil Twin bærer da også undertitlen ”Imperial Taiji IPA” og Imperial Taiji Stout”.  Med betegnelsen ”Imperial” gøres der opmærksom på, at det er store og stærke kræfter, der er på spil.

Evil Twin er et fantom bryggeri. Det er Jeppe Bjergsø, - der er tvillingebror til Mikkel Bjergsø ( Mikkeller ) –der åbenbart er ”The Evil Twin”. Jeppe har i mange år drevet Ølbutikken i København, der regnes for en af verdens allerbedste øl-forretninger. Han har nu slået sig på ølbrygning med nogle opsigtsvækkende øl til følge.

 

”Yang” er den lyse – her i skikkelse at en Imperial IPA: Det er en orange/rød øl på 10,0%. Den har lyst skum, der dog hurtigt svinder ind. Jeg kan ikke observere særlig mange bobler. Der er en meget kraftig aroma af humle – grape, abrikos og drue. Jeg ved ikke hvilken humle der er brugt, men minder lidt om Nelson Sauvin eller Citra – en meget frugtagtig duft. Frisk og skarp med et godt bid. God Humlesmag, der igen går mere i retning af lidt sød citrus og der sluttes af med en meget, meget, meget lang eftersmag. Jeg kan ikke på stående fod mindes så lang en eftersmag – og vel at mærke ikke kun ren bitterhed.

Karakter 5

 

Til at komplementere denne oplevelse har vi så den mørke ”Yin” i skikkelse af en Imperial Stout. Den er også på 10,0%. Kulsort med svagt brunligt skum i begyndelsen, men det forsvinder hurtigt og efterlader en overflade, der ligner ren olie. Faktisk sætter den et lettere olieret spor på glasset. Her er det en ganske anden aroma, der møder en. Måske fornemmer man lige et strejf af samme humle som i ”Yang”, men ellers er det ristede kaffenoter, der dominerer. Denne øl har en væsentlig større fylde. Den er mere afrundet end IPA’en. Her er ristet malt og god kaffe, men det blandes godt med den kraftige aromahumle. Det er dog ikke humlen der dominerer, før i eftersmagen hvor den har længere holdbarhed end kaffen.

Karakter 5

 

 

Yin&Yang er en helhed, der giver et andet billede af verden end hvis man bare beskuer den fra den ene side. Gælder det mon også for øllet? Jeg er ikke den første og sikkert heller ikke den sidste, der blander disse øl for at finde svaret. Vil den ene dominere den anden?

Ser man på farven er den klart den mørke ”Yin” der dominerer – til gengæld trænger ”Yang” sig frem i aromaen. Men det er en ganske anden øl, der kommer ud af det.

Sort øl med svagt beige skum, der ikke forsvinder helt som i ”Yin”. Aromaen er som sagt præget at humlen, men den er mere afdæmpet – der blander sig en smule fløjlsblød mørke ind i den. Det er en meget letdrikkelig øl. Det skarpe, aggresive  bid fra ”Yang” er erstattet af en væsentlig mildere fremtoning. Humlen dominerer i smagen, men er også her blødt op at ristede noter. Eftersmagen er også her dejlig lang. Efter at have drukket disse 2-3 øl, opstår der en lidt bedøvende effekt i mundhulen og på tungen – og åbenbart også i hjernen, for jeg har lavet utroligt mange slåfejl i dag. Håber jeg har fået rettet de fleste.

Karakter 5

 

Evil Twin Taiji

Tid til en øl - Evil Twin Christmas

 

28. December 2010

I dag var der ikke andet på programmet end at sove længe – nå jo, at handle og aflytte et rocknummer – men ellers ikke, så jeg kunne her til aften komme i gang med mit ølpuslespil med 1000 mikrobrikker. Vi har heldigvis en rullemåtte, så vi kan stille det hen i hjørnet, når vi ikke bruger det, og så kan kattene heller ikke rasere det ( det har vi prøvet mange gange før ).

Jeg startede nedefra og den nederste række består at Holstein Pils – Stella Artois – Carlsberg – San Miguel – Beck’s – Budweiser – Rolling Rock – Sol – og Guiness. Det hjælper gevaligt, at man kender sine etiketter. Jeg startede med en brik, der stod Bremen på, og det kan jo kun være Beck’s.

Imens nød jeg en mørk stout fra ”The Evil Twin”. Øllen hedder:” Christmas eve in a New York City hotel room”. Det er godt nok svært at læse på etiketten ( utydelig hvid skrift på sort baggrund ) og det er endnu sværere at læse de andre noter.

Men der står: ” Knap op og nyd en mørk, massiv og mystisk stout. Føl de cremede dråber flyde helt ud i dine fingerspidser og lune dig så dejligt som mormors hjemmestrikkede tæppe. Mærk de godt 10 procent alkohol dulme dit sind, og pludselig forvandles selv mørke tider til noget rart og mildt.

Ingredienser: vand, malt, humle, gær og ønsker om en god jul!”

Evil Twin er så vidt jeg har forstået Jeppe Bjergsø, der er tvillingebror til Mikkel Bjergsø, der driver bryggeriet Mikkeller. Han driver Ølbutikken i København, der er udnævnt til ”Verdens bedste” og importfirmaet Drikkeriget, og nu går han altså broderen i bedene med ølbrygning.



Det er en stout på 10,5% med groft, lysebrunt skum. Der er en ristet aroma med chokolade og en mulden duft af kælder – ikke mug, men lidt derhen af. Det er desværre også de indtryk, der dominerer smagsoplevelsen. Jeg synes måske ikke, det er så afskækkende, men alligevel… Den har en dejlig cremet fylde og der rundes af med pæn, men behersket bitterhed.

Karakter 3+