Tid til en øl - Ølsmagning / Forårsøl fortsat

26. April 2013

I går var vi inde at se Musicalibers forestilling ”Guys and Dolls”. Yngstebarnet spiller med og hun gjorde det godt. Det er et festligt stykke med gamblere og letpåklædte piger på den ene side og en kristen ”Frelsens Hær” afdeling på en anden. Alt ender godt. Masser af god musik og dygtige skuespillere, hvor vi kender en del af dem fra vores samarbejde om ”Oliver” på Skansen.

Forleden var der ølsmagning i Aalborg med Forårs- og Påskeøl på programmet.

Skotske Brewdog kan godt lide at provokere og det er da også tit lykkedes at provokere mig med deres etiketter. De har tendens til at være lidt overdrevent selvglade, men det er for det meste holdt i en ironisk tone. Og de kan godt lide eksperimenter – som da de kom viagra i ”Royal Virility Performence” til Prins Williams bryllup. Denne gang har de set sig sure på de Fast Food kæder, sodavandfabrikanter og industribryggerier, der reklamerer ved store sportsbegivenheder. Det er jo ikke produkter der fremmer kondition og ydeevne – tvætimod. Derfor har de lavet en øl, som sportsfolk ( og andre der godt vil i form uden at røre en finger ) kan have glæde af.

Den er proppet med opkvikkende og stimulerende sager så som: Ginseng – Ginko – Kola nødder – Maca pulver – keratin og Macha te. Jo det var godt at dopingkontrollen ikke dukkede i vores smagelokale i aftes.

Indpakningen og tilsætningen er faktisk det mest interessante ved øllet. Der er en udmærket pale ale, men man fornemmer stort set ikke mere. Den virker en smule ordinær, og jeg kunne i hvert fad godt sove natten igennem.

Karakter 3+

Derefter havde vi sidste års vinder fra Herslev Bryghus med. ”Forårsbryg” skulle da lige have chancen for at vinde 2 år i træk, men det blev der ikke noget af. Den endte på en 5. plads.

 

For nogle år siden var vi på tur i sommerlandet og besøgte to glaspustere, der boede et par kilometer fra hinanden. Hos den ene stod der flotte serie af glas på hylderne, så man nemt kunne erhverve sig et sæt til 12 personer og sikkert også kunne få nogen mage til, hvis et skulle gå i stykker. Hos den anden var alting unika. Han havde engang prøvet at levere en ordre på 24 ens tallerkener, men efter nummer 7 begyndte tingene at gå galt. De blev skæve eller han tabte dem på gulvet. Han kunne ikke gennemføre projektet, for det interesserede ham egentlig ikke.

 

Sådan er det også lidt i ølverdenen. Nogle bryggerier holder sig til at brygger deres sikre kvalitetsøl, og man ved altid hvad man får. Andre vil meget hellere eksperimentere med nye ting og sender alt hvad de brygger på markedet under et nyt navn. Det er ikke alt der er vellykket, men det betyder ikke noget. Det skal nok blive solgt. For mig er det vigtigt at begge disse opfattelser har plads i vores ølunivers.

 

Evil Twin har sendt meget ud og nu kom turen til en øl med det lidt særprægede navn: ”Ron and the Beast Ryan”. Det er et samarbejde mellem 3 bryggere ( vil jeg tro ). Den er brygget på Fanø Bryghus hvor brygmesteren hedder Ryan Witter-Merithew. Hvorfor han lige akkurat skulle være et bæst, er ikke gået op for mig. Ron er Ron Jeffries fra det amerikanske bryggeri Jolly Pumpkin, der brygger nogle temmelig syrlige øl. Det var der også tale om her, men det var blandet med en behagelig sødme fra honning og balancen var vældig god.

 

Karakter 4

 

Min ølinteresse begyndte den 29. september 2006. Der holdt jeg en ølsmagning for mine venner og jeg havde decideret intet kendskab til øl forinden. Det har jeg skrevet om flere gange tidligere. Men en del af de øl, der var med den dag har sat sig tydelige spor i min bevidsthed – bla. Westmalles ”Tripel”. Tripel-typen har altid stået for mig som en rigtig forårsøl, og derfor syntes jeg også at den havde sin plads ved denne smagning. Selvom de fleste sikkert havde smagt den mange gange før. Nu kunne den være med som en slags reference, som de andre kunne måle sig med og så kunne den også understrege min pointe med at vi også skal huske at sætte pris på de gode, gamle klassikere. Ikke mindst en reminder til mig selv.

 

Måske er det kendisfaktoren ( som en af deltagerne sagde ) – måske talte jeg godt for øllet. I hvert fald gik Westmalle Tripel ud af dysten på en flot førsteplads. Det er sgu i orden.

 

Vi sluttede af med Mikkellers ”Funky E-star”. I sin tid da jeg første gang smagte den, fattede jeg ikke navnet. Jeg havde ikke draget sammenligningen med ”Easter”, hvilket jo siger lidt om mine evner. ”Funky” betyder – ifølge slangordbogen – ”noget specielt og anderledes, der alligevel er cool”. Det kan også betyder ”en sur, fæl lugt”. Så kan man jo selv afgøre det her. Det er en glimrende øl, der også har det syrlige præg, for der er brugt brettanomyces-gær. Det er den gærtype, der er kendt fra Orval, og som Mikkel Bjergsø er blevet glad for og har brugt i flere øl.

 

Afstemningen faldt ud på følgende måde ( vinderen først ): Westmalle Tripel – Ayinger Celebrator – Funky E-star – Green Easter – Herslev Forårsbryg – Amager Kåååd – Stillwater Lower Dens – Vendia Forårsbryg – Brewdog Anabolics – Ron and the Beast Ryan. Jeg ville nok have rykket den sidste øl lidt op i feltet.

 

Jeg synes vi havde en hyggelig eftermiddag med gode håndmadder til at stille den værste sult, og masser af snak – mest om øl. Der blev også smagt andre øl, men herom senere.