26. April 2013
I
dag havde vi gæster fra madklubben. Jeg havde fået den nye bog om øl og mad i
fødselsdagsgave. Det er kokken Carsten Kyster, der foreslår retter med øl i – i
samarbejde med Carsten Berthelsen, der beskriver de øl der kan drikkes til.
Bogen hedder: ”Godt bryg God mad”. Men inden vi nåede til denne menu skulle vi
have varme hveder til eftermiddagskaffen. Børnene kom på besøg og det ene hold
venner. Min kone havde – i henhold til dagens tema – fundet en opskrift på
hveder med hvidtøl og valnødder, og den skulle vi smage sammen med et
alternativ hvor der var brugt kardemomme og citron. Disse to udgaver var meget
forskellige, men var begge yderst velsmagende.
Efter
kaffen åbnede vi en røgøl fra Kissmeyer/Hornbeer. Jeg havde smagt den på
Sallings ølfestival, hvor Anders Kissmeyer selv var til stede for at præsentere
sine øl. Øllen hedder ”Smoked Tripel Kisshorn”, og jeg syntes sammensætningen
mellem røg og belgisk tripel gav en anderledes røgøl end man er vant til. Sødme
og røg blandet sammen i et komplekst udtryk.
En
af mine venner er meget glad for røget whisky fra Islay, og han sætter også
meget pris på røgøl. Jeg har præsenteret flere forskellige for ham i tidens
løb, ligesom han har introduceret mig til whiskymærker som Laphroaig og Ardbeg.
En
noget mørk øl, når man tænker på det er en tripel. Duften er spændende og
præget af en behagelig brænderøg. Smagen lægger ud med en fin sødme, blandet op
med røg og slutter af med en fin bitterhed. Men inden da er der kommet en anden
slags bitterhed ind over. Det minder lidt om malurt, men er vist en følge at
rygningen. Denne note skulle man lige over inden humlebitterhed og sødme igen
blandede sammen.
Karakter
3+
Til
aften dukkede det andet hold venner op. Min kone havde sammensat en 3-retters
menu. Vi begyndte med hjemmelavet sushi. Det var ikke med rå fisk, men krabber
og røget laks. Det smagte vældig godt og vi åbnede for en lager fra Hawaii.
Kona Brewing Co. blev grundlagt i 1994 af far og søn – Cameron Healy og Spoon
Khalsa (?). Bryggeriet ligger på øen Hawaii – i distriktet Kona. Deres ”Longboard
Island Lager” er en hyldest til det berømte surfparadis – Waikiki Beach ved
Honululu.
Det
er en smuk, klar og gylden øl på 4,6%. Fine bobler giver en sprudlende fornemmelse
i munden. Smagen er mild med frugtkarakter og den passede fint til vores sushi.
Den er lagret 5 uger ved lave temperaturer, og det giver en fyldig og alligevel
ren karakter. Der er ikke megen bitterhed at finde.
Karakter
3+
Hovedretten
var taget fra bogen – ”Pulled beefburger med coleslaw og chilimayo”. Vi ( min
kone ) fulgte opskriften nøje – dog brugte vi Chimay Rouge til kødet i stedet
for Bleue. Salling var lige netop løbet tør for Chimay Bleue og jeg havde ikke
tid til at lede andre steder. Men det smagte også glimrende, så jeg tror ikke
den store skade var sket. Kødet er i ovnen i 3 timer og bliver utroligt mørt.
Den mest gennemtrængende smag i retten var faktisk den kanel, der er brugt – og
som min datter sagde: ”gav retten et marokansk præg”. Carsten Berthelsen
anbefaler Chimay Rouge til retten og det råd fulgte vi – glimrende.
Desserten
var ”Lakrids- panna cotta med hindbær og pistacienødder”. Til denne ret skulle
der bruges Limfjordsporter. Vi var noget spændte på, om den kunne nå at blive
stiv inden vi skulle spise den, men den artede sig udmærket og fik en fin
konsistens. Hindbærrene var friske til. Nogle hævdede den smagte af kaffe, men
jeg synes lakridssmagen var mest dominerende. Vi blev enige om at en mindre
anretning i forbindelse med andre desserter ville være bedre i fremtiden, for
den er lige massiv nok i større mængder. Dertil ”Rochefort 10”. Denne øl smagte
utroligt godt til retten, men som en af vennerne sagde – den smager jo altid utrolig
godt.
En
yderst vellykket menu, og så fik vi indviet ølkogebogen på fornemste vis.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar