Tid til en øl - Ølsmagning / Forår 2013

23. April 2013

Det er gået lidt trægt med at få skrevet om sidste uges ølsmagninger, for jeg har fået det nye Tombraiderspil i fødselsdagsgave og det tager tid. Jeg har fulgt Lara Croft fra det første spil, og det nyeste er absolut det bedste. Det er vildt spændende ( og ind imellem en smule klamt ) og det er svært at lægge fra sig for Lara ender altid i en håbløs situation, hun skal reddes ud af.

Men weekenden bød på et par ølsmagninger. I fredags holdt jeg en ”begynder-smagning”, hvor øllene var gode, solide øl med gode historier til. Her var det ”Samuel Adams Boston Lager” – ”Jacobsens Original Dark Lager” – ”Sierra Nevada Pale Ale” – ”Paulaner Salvator” – ”Innis and Gunn” – ”Westmalle Tripel” – ”Hornbeer Barley Wine” og ”Midtfyn Rough Snuff II”, der var på programmet.

Jeg har ikke selv tidligere smagt Hornbeer Barleywine, men den virkede god og kraftig. Den amerikanske humle trådte i karakter, men blev aldrig dominerende. ”Rough Snuff II” virkede mindre lakridsagtig end originalen, men jeg havde jo travlt med at fortælle og kunne ikke smage så meget på øllene.

Lørdag var der ølsmagning hos Ølentusiasterne i Aalborg. Jeg havde indvilget i at stå for en Påske/Forårssmagning. Det var jo noget anderledes. Hvor begyndersmagningen jo handlede om gode, lange historier om øltyper og ølhistorie, måtte jeg finde noget andet at sige om lørdagen, for disse historier var jo allerede kendt at deltagerne.

Nu var det jo også kun oplæg, og ikke hele afhandlinger det drejede sig om. Jeg sagde lidt om nogle øl og mere om nogle andre, og jeg synes det gik udmærket.

Bryggerierne sender ikke mange nye påske- og forårsøl på markedet. Det drejer sig meget om at genbruge succeser fra tidligere år og det er der jo ikke noget at sige til. Udover at det er svært at sammensætte et ølprogram. Så der var nogle gengangere fra tidligere år.

Første øl var ”Vendia Forårsbryg”.  en pale ale på 5,6% med noter at citrus og hyldeblomst. Det blev først præsenteret i 2010 og ligner sig selv. Sødme i begyndelsen, efterfulgt af en pæn bitterhed til sidst

Karakter 4

 

Derefter fulgte en dobbelbock fra Ayinger i Bayern. Man kan se det er en dobbelbock, forsi der er to bukke på etiketten. Og rundt om halsen hænger en lille hvid bukkefigur. Det virker måske lidt kitsched. Jeg fortalte noget af  historien og Paulaners Salvator. Den var blevet fortalt ved forgangne påskesmagninger, men jeg fortalte og Salvatordagene i København og at Paulaner i 1896 fik eneret på navnet ”Salvator”. Derfor måtte de andre bryggerier finde på andre navne til deres øl og de valgte forskellige ord der slutter på ”-ator”. ”Maximator” – ”Jubilator” – ”Animator” og ”Søgator” ( som formanden gjorde opmærksom på ( det er et fællesbryg med Aalborg-afdelingen og Søgaards Bryghus )).

Seneste skud på stammen er ”Celebrator” på 6,7%. Det er en mørk øl med masser af mørk sødme, sveske og karamel. Man aner lidt humle - lige nok til balancen er i orden.

Karakter 5

Derefter kom Stillwater ”Lower Dens” som jeg smagte og skrev om forleden. Jeg spillede et udsnit at nummeret ”In the end is the beginning”, der har inspireret Brian Strumke til brygget. Der var ingen der insisterede på at høre det hele, men nogle afprøvede QR-koden på etiketten. Den virkede fint. Stillwater ligger for tiden i retsag med et bryggeri fra Stillwater, Minnesota om brug af navnet. Det er nærmest Budweiser-sagen om igen.

 

Derefter fulgte ”Kåååd” – en forårs IPA fra Amager Bryghus. Etiketten kunne godt ligne en fra serien ”De 7 dødssynder”, men det er altså ingen synd at være kåd. Men etiketten er også lavet af Simon Hartvig Daugaard. Den forestiller nogle påskeæg og en temmelig kåd hun-påske-hare. På etiketten er en fabel om noget hemmeligt kobekvæg, der da de blev fodret med masken fra denne bryg, blev så kåde, at de brød ud at indhegningen og ikke er set siden ( ? ). Det blev antydet at vi ville blive ligeså kåde, så det var nok godt, vi kun fik 10 cl af denne øl.

Orange i farven og med aroma af sød grape og mango. Smagen gik mere i retning af citron.

Karakter 4+

Bryggerne havde også været lidt forårskåde i doseringen af humlen. Der er brug ( og hold nu fast ) – Cascade, Centennial, Chinook, Simcoe, Amarillo, Tomahawk, Summit og Herkules. IBU 65.

Derefter fulgte ”Kåååd” – en forårs IPA fra Amager Bryghus. Etiketten kunne godt ligne en fra serien ”De 7 dødssynder”, men det er altså ingen synd at være kåd. Men etiketten er også lavet af Simon Hartvig Daugaard. Den forestiller nogle påskeæg og en temmelig kåd hun-påske-hare. På etiketten er en fabel om noget hemmeligt kobekvæg, der da de blev fodret med masken fra denne bryg, blev så kåde, at de brød ud at indhegningen og ikke er set siden ( ? ). Det blev antydet at vi ville blive ligeså kåde, så det var nok godt, vi kun fik 10 cl af denne øl.

Orange i farven og med aroma af sød grape og mango. Smagen gik mere i retning af citron.

Karakter 4+

Bryggerne havde også været lidt forårskåde i doseringen af humlen. Der er brug ( og hold nu fast ) – Cascade, Centennial, Chinook, Simcoe, Amarillo, Tomahawk, Summit og Herkules. IBU 65.