Tid til en øl - Bette Ølhus / Broeder Jacob Lazarus / Korenaar Sans Pardon

I nattens mulm og mørke var der en munk, der hemmeligsfuldt bryggede øl i klosteret. Det var ikke noget man brugte på stedet, men ingen opdagede det. Da øllet var færdigt, skulle det jo smages og defor mødte munken ikke op til næste morgens gustjeneste - prim. De andre munke gik til hans celle og vækkede ham med sangen: Broeder Jacob ( Mester Jakob ). Han blev afsløret, men heldigvis faldt øllet også i abbedens smag og bryggeriet kunne forsætte - nu i dagslys.

Nu er det andre der brygger i klosterets navn og bryggeriet kaldes Broeder Jacob. På glassets kant står melodien, men vi mangler 'bim-bam-bum'. ( Her er det: 'hører du ej klokken' ).

Det er ganske vist, for vi hørte historien af Vera, der ejer 'Det Bette Ølhus' og hun ved, hvad hun taler om.

Bryggeriet laver en del øl, der er tilsat forskellige slags spiritus. 'Lazarus' er 'sherry-infused. Sherryen har ligget og trukket sammen med egespåner i 3 uger, inden den bliver tilsat øllet.

Det er en behagelig øl på 8,5%, hvor man godt kan smage sherryen

Karakter 4+

Dagens sidste øl blev en stærk, mørk sag på 11,0%. Jeg troede det var en quad, men det viste sig at være en belgisk Russian Imperial Stout. Det er ikke en defineret øltype, men den belgiske tilgang til stout, giver nu en lidt anderledes udgave.

Jeg kender flere belgiske stouts, og de er ofte mere afrundede end de engelske og især de amerikanske udgaver.

De Dochter van de Korenaar er et bryggeri i Baarle-Hertog, nær Antwerpen. Det blev grundlagt i 2007 af Monique og Ronald Mengerink. Bryggeriet navn stammer fra Karl V, der omkring 1550 udtalte, at han 'foretrak kornet datter fremfor drueklasen blod'. Bryggeriet har vundet adskillige pireser med deres øl, og jeg har tidligere smagt deres øl med stor fornøjelse.

'Sans Pardon' betyder 'ingen undskyldninger' og på flasken står der da også: ' No excuses. Just enjoy!' Den er kulsort med flot skum . Dejlig sødlig ristet aroma. 'Sans Pardon' har ligget 6 mdr. på nye bulgarske egefade, og træet herfra skulle udmærke sig ved fine vaniljenoter. Derudover er der også rooibos, og sammen med den ristede malt giver det en dejlig kompleks smag af både kaffe og frugt. En virkelig fin afslutning på en god dag.

Min kære kone havde drukket alkoholfri hele dagen, så hun kunne køre mig sikkert hjem. ( Hun drikker alligevel ikke øl, men hun hygger sig på Ølhuset med strikketøj og en enkel kage.)

Karakter 5

 

Tid til en øl - Bette Ølhus / Ter Dolen Kriek / Arend Tripel

4. August 2023

Vi tager gerne til Det Bette Ølhus i Aalbæk et par gange om året. Min kone hygger sig med alkoholfri drink og strikketøj, og jeg får mulighed for at smage noget belgisk øl ud over det sædvanlige.

Ofte tager jeg en smagekasse med de 8 øl på hanerne, men i år kendte jeg det meste temmelig godt, så jeg valgte bare den første, som jeg ikke kendte til.

Ter Dolen er et moderne slotsbryggeri. Slottet ligger i Helchtern og stammer tilbage fra 1600tallet. I begge verdenskrige var slottet hjemsted for tyske tropper og i 1977 var det forladt og i forfald. Mieke Desplenter erhvervede slottet i 1993 og begyndte en stor renovering og i 1994 åbnede han et bryggeri. Slottet er helt klart et besøg værd, da det udover en cafe og en rundvisning hver weekend kl 15, også er et Escaperoom.

Ter Dolens øl har siden 2008 båret mærkatet 'Recognised Belgian Abbey Beer'

Deres 'Kriek' ( 4,5% ) har en helt fantastisk rød farve, der lyser op i solskinnet. skummet er svagt lyserødt og duften af kirsebær breder sig - dog kun svagt. Den er brygget med 2 humletyper, der ikke gør særligt væsen af sig, men det skal de jo heller ikke. Koriander og orangeskal er også med. Smagen er sødlig - man aner kirsebærene og der afsluttes med en let syrlighed. Det er en behagelig øl at drikke.

Karakter 4

Jeg er vist aldrig gået galt med e tripel, og der var et par stykker på kortet jeg ikke kendte. Den ene var Arend Tripel fra Brouwerij De Ryck, og da der lå en fin ølbrik derfra på bordet valgte jeg den.

Det er godt at være ølkender

De Ryck ligger i Herzele ( Østflandern ) og har en lang historie. Det blev grundlagt i 1886 som 'Brouwerij de Gouden Arend' af Gustave de Ryck og det er stadig i familien hænder. Det er nu Anne de Ryck, der står i spidsen for bryggeriet. Hun er Belgiens første kvindelige bryggeriingeniør og hun får hjælp af 5. generation - hendes søn og datter. Som alle andre belgiske bryggerier blev det tvunget til at stoppe under 1. verdenskrig, og blev genetableret efter krigen under navnet 'Brouwerij de Ryck'

Serien 'Arend' ( Ørn ) har 4 typisk belgiske øltyper og en af dem er 'Tripel'. 'Arend Tripel' har 3 gange vundet titlen som 'Europas bedste tripel' ved 'Europian Beer Star Award' i Tyskland.

Det er også en dejlig tripel - måske ikke den bedste jeg har smagt, men den fylder rollen godt ud, og er helt i stilen ( 8,0% )

Karakter 4+

 

Tid til en øl - De Dochter Van De Korenaar

11. Oktober 2019

For et par uger siden drog ølklubben – i anledning af 13 års jubilæum – endnu engang til Ålbæk i det nordjyske. Denne gang blev det en gruppe på 5 mand – det skifter noget hver gang.

Vi var 4, der stod på toget i Aalborg, og i Vrå trådte femte mand ind i kupeen med en lille transportkasse med fadøl fra Vrå Bryghus. Han skulle da være så velkommen.

Henrik er en af bryggerne på Vrå Bryghus, og der var 2 smagsprøver – hans egen fortrinlige ’Junipepperper’ og en god IPA af den anden brygger. Der var også en anden, der havde taget øl med på turen, så det gik jo fint.

På ’Det Bette Ølhus’ valgte vi – som sædvanlig – en smagning med huset 8 belgiske fadøl. Der var gamle kendinge blandet med nye øl.

Efter smagningen valgte vi forskellige øl fra det store ølkort. Der er en del nye belgiske mikrobryggerier, som Vera selv har hentet øl hjem fra.

Jeg valgte en whiskylagret øl fra bryggeriet ’De Dochter Van De Korenaar’.

Bryggeriet ligger i Baarle-Hertog i nærheden af Antwerpen. Det blev grundlagt i 2007 af ægteparret Monique og Roland Mengerink. Navnet på bryggeriet knytter sig til en gammel historie om, at Kejser Karl V i 1550 gav fordele til ”saften af kornaksets datter” fremfor ”blodet af druer”. Bryggeriet har allerede vundet mange priser for deres øl.

’Embrasse’ findes i flere udgaver. Denne er en 9,0% quadruple lagret i 4 mdr på whiskyfad. Den har en flot mørkerød farve og hvidt skum på toppen. Aromaen er sødlig alkohol og noter fra whiskyfadet. Der er også en anelse vanilje. Dejlig fylde i munden – lidt tyktflydende. Virkelig god smag, hvor balancen mellem det søde og den skarpe smag af whiskymættet eg fra fadet skaber en avanceret og kompleks øl. Bitterheden skulle være på 46 IBU og den harmonerer fint med resten i eftersmagen.

Karakter 5+

Jeg købte naturligvis også et par øl med hjem, og her til aften åbnede jeg ’Crime Passionnel’ fra samme bryggeri.

Det er en ’ internationally styled wheat IPA’ på 7,5%. Den er gylden med kraftigt, hvidt skum. Mit glas var ret lille og jeg hældte op i 2 omgange. Anden gang kom bundfaldet med og det gav et noget andet udseende. Duften er præget af humlen. Der er grape og en lille snert af eksotisk frugt. 

Bitterheden ligger på 50 IBU. Hveden giver en blød og behaglig fornemmelse i munden. Smagen er frisk og præget af humlen, der ikke virker overdøvende. Hvis man forventer en belgiske ’witbier’ bliver man skuffet, men det er en ganske glimrende belgisk IPA. ’Criminally fine’

Karakter 4

Tid til en øl - Triporteur Full Moon 12 / Malmgård Proto #12 Smoked Oats

21. November 2016

Fredag drog vi mod Gl. Skagen for at fejre min kones fødselsdag sammen med datter og svigersøn – og barnebarn. Vi havde lejet Aalborg Kommunes sommerhus der, og det var et fint lille hus, der passede godt til os. Der var også et anneks, så vi fik lørdag besøg af gode venner, der kunne overnatte.

Vejen til Gl. Skagen går gennem Aalbæk, hvor der hersker særlige tilstande – som i Bermuda-trekanten. I hvert fald gik bilen – af uforklarlige årsager - i stå, og vi var nødt til at søge tilflugt i ”Det Bette Ølhus”. Her havde Vera lige været en tur i Belgien for at hente juleøl. De var ikke kommet på hanerne endnu, og knap sat frem i butikken, men det lykkedes da mig at få fat i dem alle til nydelse i julemåneden.

Jeg bestilte en af de 8 fadøl – en ” Triporteur Full Moon 12” fra B.O.M Bryggeriet.

Det er – ifølge bryggeriet – en djævelsk øl, der vil få engle og munke til at søge ly, når djævlen springer frem med sin motorsav. Belgisk egetræ ristet ved fuldmåne blandes med East Kent Golding, Styrian og belgisk sukker til en kraftig quadrupel på 10,2%.

Det er en mørk øl med kraftigt skum, der sætter sig fint på glassets sider. Duft af krydret belgisk ale – allerede her bliver man glad. God fylde, men samtidig med livlighed og en smule skarphed. Smagen er præget af malt, sukker og krydderi. For nogen bliver den måske en smule for sød, men ikke for en sukkergris som mig.

Karakter 5

Vera har i flere år været med i et samarbejde om nordiske øl, og har i den forbindelse flere gange haft øl på hanerne fra finske Malmgård. De laver en serie med prototyper – tre hvert år. i år har det været havre, der har været den gennemgående ingrediens, og i ”Proto#12” er den en røget udgave – ”Smoked Oats”

Det er en skotsk ale på 6,8% - mørkebrun med lyst skum. Let maltet duft. Der er ikke så meget røg at det melder sig i aromaen, og det er da også en meget let røget smag, man får. Næsten lidt for meget antydningens kunst. I hvert fald, når man godt kan lide røg i sin øl. Der er en fin og god bitterhed i eftersmagen ( IBU 50 )

Karakter 3+

Efter denne tiltrængte pause kunne bilen atter genoptage sin tur nordpå.

Tid til en øl - Det Bette Ølhus 3

31. Januar 2016

Inden vi udforskede, hvad vi kunne finde i butikken, havde vi lige tid til et par øl og Vera fandt en specialitet frem – ”Optimo Bruno 2010” fra Grimbergen – som vi kunne dele.  Grimbergen blev i 2008 overtaget af Carlsberg, og deres øl bliver brygget i Frankrig. Men Alken Maes har stadig licens til at brygge øllet beregnet for det belgiske marked, og der er jo de øl som Vera henter hjem fra belgien.

”Optimo Bruno” er en mørk quadrupel på 10,0%. Af en eller anden grund har jeg ikke tidligere skrevet om den, men det er en øl der lever op til alle forventninger, man har til belgisk øl. Kompleks og raffineret med mørke frugter, lidt krydderi. Den lange lagring havde ligesom komprimeret og intensiveret disse indtryk, så det vinøse trådte frem sammen med sveske, rosin, karamel og yderst svagt indspark fra humlen. En lille perle, som vi var enige om var dagens bedste øl. Samtidig med var det øl nr. 2400, så det var jo meget passende.

Karakter 5+

Efter sådan en øl blev vi enige om, at hvis vi skulle matche den ,måtte vi blive lidt i stilen, og vi valgte en ”Westvleteren 12” til at afslutte på. Det er jo stadig en aldeles fremragende øl, med lidt mere skarphed og bitterhed. Den står altid fuldstædig klart defineret i glasset. Der er ikke lidt ups og hovsaløsninger i nogen som helst retning. Det er perfektion, og sådan fremstod den også i lørdags.

Karakter 5+

Derefter købte vi lidt i butikken, inden vi stormede afsted og nåede toget i sidste øjeblik, kun for at misse det i Frederikshavn. Så vi måtte få tiden til at gå på stationen og knappede et par øl op. Heldigvis havde Henrik også investeret i 2 glas, for hans favoritglas fra Hoegaarden Grand Cru var gået i stykker på sommerferien.

Vi nød en St. Fuellien Grand Cru og en Kwak inden turen gik hjemad. En alt i alt fuldendt øldag.

Tid til en øl - Det Bette Ølhus 2

31. Januar 2016

2. del af ølsmagningen på Det Bette Ølhus bestod af 4 lidt stærkere øl. Denne gang fra højre mod venstre.

Vi lagde ud med Veras egen ”Vera tripel” som Schelde Brouwerj brygger. Det er en flot gylden øl på 8,8% med små dovne bobler. Aromaen er præget af frugt og humle, men den er ikke så humlet, som den har været ved tidligere lejligheder. Vera kom og spurgte, hvad vi syntes, og havde også selv lagt mærke til at bitterheden ikke var så markant mere. Hun sagde at det var fordi, de havde skiftet humletype, men bryggeriet havde ikke konsulteret hende først, så hun var lidt utilfreds. Men det er stadig en yderst dejlig tripel

Karakter 4+

Vera løftede også sløret for planer om at få lavet en mørkere øl i hendes navn i løbet af næste år, men det skal være fra et andet bryggeri, for at prøve noget nyt. Det lyder spændende.

Derefter var det ”Straffe Hendrik Tripel” på 9.0% og der er ikke meget nyt at sige om den. Den er stadig fremragende.

Karakter 5

Både Henrik og jeg har en forkærlighed for ”Gulden Draak”, der hører til blandt de allerbedste belgiske øl. Vera havde fået seks flasker hjem af en specialudgave af den – ”3rd Brewmaster Edition”, men de blev drukket af 2 ihærdige ølentusiaster og var væk, inden hun fik set sig om. Og de havde ikke flere flasker, da hun vendte tilbage til Belgien. Men – sidst hun var afsted, var der til gengæld et par fustager af denne øl reserveret til hende, så det nu var muligt for andre at smage ”Gulden Draak Brewmaster”.

Det er en ølserie som Jef Versele brygger til ære for sin bedstefar Jozef Versele og dette er tredje udgave. Bryggeriet melder om udsolgt, så det er en ”once in a lifetime” chance at smage den i Det Bette Ølhus. Men der er gjort klar til fjerde udgave, der bliver udsendt 15. august 2016. 

”Gulden Draak 3rd Brewmasters edition” er en næsten normal Gulden Draak lagret i 6 mdr på whiskyfade. Der er ikke tilsat den tradítionelle karamel, da det viste sig, at den modvirkede lagringen i fadet. Det er også medvirkende til at denne øl ikke umiddelbart er sammenlignelig med den originale udgave.

Den er stadig på 10,5% og den ligner flydende guld. Duft at whisky, vanilje og egetræ. Som med andre fadlagringen virker øllet lettere og skarpere. Smagen er kompleks med en del sødme til at begynde med og derefter skarpere indtryk fra fadet og whiskyen. Det er en fremragende øl, selvom den adskiller sig meget fra originalen.

Karakter 5

Vi sluttede af med endnu en stor kvalitetsøl ”Kasteel Cuvee”. Den er også omtalt tidligere og det var en god og solid afslutning på ølsmagningen med de 8 øl.

Herefter forlod Peter os, men vi var ikke helt klar til at afslutte dagen. Det var hyggeligt at han var med.

Tid til en øl - Det Bette Ølhus

31. Januar 2016

Lørdag tog jeg toget til Vera i Det Bette Ølhus, for at fejre min ven Henrik, der havde taget en Mastereksamen. Henrik og Peter stod på i Vrå og sammen kørte vi til Ålbæk. Ølcafeen var pænt besøgt, men vi fandt et bord og bestilte en ølsmagning med de 8 øl der er på hanerne. Vi havde læst om en spændende udgave af Gulden Draak, og den var også med i smagningen.

Første øl på listen ( fra venstre ) var en ”Viven Ale” fra Brouwerij van Viven. Bryggeriet blev skabt af Willy de Lobel i 1999, og fungerer som fantombryggeri. I begyndelsen belv øllet brygget på De Proefbrouwerij, men jeg ved ikke om det stadig gælder. I 2003 blev bryggeriet overtaget af Tony Traen.

”Viven Ale” er en uklar øl med et orangelysende skær. Den toppes af kraftigt, hvidt skum. Duften er præget af friske æbler og et strejf af humle. Det er en frisk og letdrikkelig øl ( 5,0% ). I smagen fornemmer jeg syrlig frugt og en afslutning med en let og fin humlebitterhed.

Karakter 3+

Derefter forsatte vi med ”Floreffe Blond” fra Lefebvre – en øl som Vera ikke selv holder så højt, men vi kunne nu alle tre godt nyde dens forfriskende udtryk. Det er en lys gylden ale på 6,5%, Også her er der en pæn, kraftig skumtop. Duften er mere syrlig, næsten af mild æbleeddike. Det er ern let og livlig øl med en syrlig snerpende fremtoning. Smag af koriander og æblecider.

Karakter 3+

Derefter smagte vi ”Dulle Griet” på  6,5%. Det er en øl, der tidligere er omtalt her på bloggen ( vores tur til Det Bette Ølhus i september 2013 ). Her syntes jeg ikke helt af duft og smag passede sammen, men det gjorde de denne gang. Den er mørk brun med let offwhite skum. Duft af mørk frugt og rosin, og dette afspejler sig også i en behagelig maltet smag. Den får lidt højere karakter end sidst.

Karakter 4

Sidste øl her i første afdeling var en ”Porter” fra Van Viven. Den har jeg tidligere smagt på flaske 

( også købt i Den Bette Ølbutik ), og det er som om den er rundere og mere venlig på fadet. Den er på 7,0% og der er stadig noter af let røg og mørk frugt. Røgen er ikke så tydelig, som jeg husker og de ristede indtryk viger mere for sødme og lækker chokolade.

Karakter 4+

Tid til en øl - Det Bette Ølhus / Vedett / Gauloise / De Dochter / Urthel

2. August 2015

Det er blevet en sommertradition at tage en udflugt til ”Det Bette Ølhus” i Aalbæk. Min kon e drikker jo ikke øl, men synes det er hyggeligt nok at sidde og strikke, mens jeg nyder lidt belgisk øl. Som hun sagde: ”Foreningen Øl & Strik er på tur. Der er genvalg på begge poster”.

Jeg valgte at få en lille smagning af det, der var på hanerne – 8 øl, hvoraf 4 var nye og 4 var gamle kendinge ( Saison Dupont, Westmalle Dubbel, Vera Tripel og Straffe Hendrik )

”Vedett Extra White” er en witbier på 4,5%. Den er brygget af det belgiske Duvel Moortgat siden 2008. Det er en mere uklar, bleggul øl. Det er lidt svært at beskrive skummet, for det falder hurtigt sammen i de små glas. Den er en let duft af hvede og citrus. Den føles meget let ( tynd ) og forfriskende i munden. De lette citrusnoter mærker man også, men det hele er lidt kortvarigt.

Karakter 3

Det er bryggeriet Du Bocq, der står bag serien Gauloise. Du Bocq stammer fra 1858 og ”La Gauloise” var det første bryg, de lavede. Navnet henviser til de mange gallo-romerske fund i nærheden af byen Purnode. Navnet er senere blevet forkortet til ”Gauloise”.

”Gauloise Ambre” er en mørk øl på 5,5%. Den har en smuk kobberfarve, og man kan se nogle få, dovne bobler. Der er næsten ingen duft, men smagen er præget af sødme fra malten og et lille syrligt strejf af æble.

Karakter 3

”Belle Fleur” er en lys øl fra bryggeriet De Dochter van der Korenaar. Det har jeg ikke hørt om før. Det er en nyt mikrobryggeri, der ligger i Baarle-Hertog i nærheden af Antwerpen. Det blev grundlagt i 2007 af ægteparret Monique og Roland Mengerink. Navnet på bryggeriet knytter sig til en gammel historie om, at Kejser Karl V i 1550 gav fordele til ”saften af kornaksets datter” fremfor ”blodet af druer”. Bryggeriet har allerede vundet mange priser for deres øl.

”Belle Fleur” er en gylden øl med mange små bobler. Skummet sætter sig fint i ringe på glasset. Duft af mild blomsterhumle. Den har en god fylde og føles blød og behagelig. Der indledes med en let sødme, inden en mild humlebitterhed tager over. Det hele passer fortrinligt til navnet.

Karakter 4

Den sidste nye øl i bakken var ”Samaranth” fra bryggeriet Urthel. Der er etableret i byen Ruiselede, men den kvindelige brygmester Hildegaard van Ostaden brygger øllet på De Koeningshoeven. ( La Trappe i Holland )

Den stærke ”Samaranth” på 11,5% har en flot cognacfarve og en duft af malt og urter. Den er blød og rund og smagen er sødlig med noter af tørret frugt og urter. Små hints af chokolade og karamel og en let antydning af alkoholen.

Karakter 4+

Efter denne smagning bestilte jeg en ”Mont des Cats” fra det franske ”næsten”-trappistbryggeri i den franske del af Flandern. Den skrev jeg også om sidste år, da vi besøgte ”Det Bette Ølhus”. Denne gang var det for at erstatte mit gamle profilbillede på Facebook, hvor jeg har min sorte kat med. Man er vel kattemenneske

Forleden nød jeg en ”Mort Subite Framboise” hjemme på terrassen ( nogle vil måske hævde, at man ikke kan nyde den slags øl, men jeg kan godt en gang imellem have lyst til sådan en ) og min kone kunne til egen forbløffelse også lide den. Så nu var der en lejlighed til at smage et glas ”hindbærøl”. Hun havde indtil da fået en alkoholfri sommerdrink, men har nu fundet i hvert fald en øl, hun kan lide. Så tager vi det derfra.

Tid til en øl - Mont des Cats / Boucanier Red Ale

8. August 2014

I dag gik turen til Aalbæk. Min kære kone inviterede til Det Bette Ølhus, hvor hun kunne strikke - og så kunne jeg jo passende gøre hende selskab, og nyde et par øl. Vi satte os udenfor under parasollerne, men på et tidspunkt regnede det så meget, at vi gik indefor. Min kone nød en sommerdrik med ananas og mango, og jeg bestilte en ”Mont des Cats” fra et fransk trappistkloster.

Mont des Cats er en bakke på 164 m, så det er helt efter dansk målestok at kalde det et bjerg. Det ligger i den franske del af Flandern og kaldes på flamsk Katsberg. Det har intet med katte at gøre, men navnet stammer fra den germanske stamme Chatti, der levede i området efter Romerrigets fald.

I 1650 blev der oprettet et kloster af Hospital Brothers of St. Anthony, men klosteret blev nedlagt igen under den franske revolution i 1792. I 1826 blev det genoprettet – nu med trappistmunke. Disse munke er mest kendt for deres osteproduktion, der begyndte i 1890. Den minder lidt om Port Salut. Så vidt jeg ved har osteproduktionen allerede fået trappistlogoet. Men det har deres ølproduktion ikke endnu. På glasset står der godt nok ”Biere Trappiste”, men Vera ( der ejer Ølhuset ) fortalte, at øllet bliver brygget hos Chimay, og de har anerkendt Mont des Cats som trappistbryggeri. Det kniber med at få de andre til at godtage det, for der er jo nogle klare regler – bla. at produktionen skal foregå på klosterets område. Men mon ikke det er et spørgsmål om tid inden Mont des Cats bliver det elvte trappistbryggeri.

Det er en lysebrun, uklar øl med orange skær. Alkohol 7,6%. Duften er præget af lys krydderi og frugt – appelsin, fersken. Den føles livlig og prikkende. Der er en god smag med malt, krydderi og frugtvingummi.

Karakter 4

 

Indenfor fik vi en snak med vores dyrlæge hjemmefra, der var i sommerhus med konen – jo, det er skam et sted, hvor godtfolk mødes. Jeg bestilte endnu en øl. Denne gang fra Van Steenberge – ”Biere du Boucanier Red Ale”. Det er en af de nyere brands, og jeg kunne ikke komme ordentligt ind på deres hjemmeside, da det kræver, at min java skal opdateres. Så vidt jeg kunne finde ud af, er øllen skabt af italieneren Giuliano Forti for 20 år siden. Det er et fantombryggeri – Icobes – der samarbejder med Van Steenberge. Oplysninger fra en italiensk hjemmeside ( googleoversættelse ).

Nå, men øllet er der ikke noget i vejen med. ”Biere du Boucanier Red Ale” er på 7,0%. Det er en flot rød, ravfarvet øl med luftigt hvidt skum. Jeg synes den dufter af mælk, men det lyder lidt underligt, og det er da heller ikke indtrykket, når man smager den. Den er let og perlende. Der indledes med en dejlig sukkersødme, hvorefter mere frugtige noter dukker op.

Karakter 4+                                                                                                                                

Jeg sluttede af med i ”Tripel Karmeliet” som det er flere år siden jeg har smagt. Det er stadig en dejlig øl. Og så var jeg lige en smut i butikken for at købe lidt øl. Jeg havde taget en øltaske med plads til 6 øl med, for at lægge lidt bånd på mig selv, men man kan jo også have lidt i den anden hånd. Heldigvis kunne min kone jo føre automobilet hjem med sikker hånd.

Tid til en øl - Det Bette Ølhus / Urthel Hop-it

14. Oktober 2012

I går gik turen til ”Det Bette Ølhus” i Aalbæk. På sådan en regnvåd dag var det dejligt at sidde med gode øl i gode venners lag. Vi havde desværre et afbud, men så har vi da en grund ( som om det skulle behøves ) til at komme igen. Så vi var 5 mand, der mødtes på Frederikshavs banegård for at tage Skagengrisen, det sidste stykke.

Jeg havde sikret mig at cafe var åben, men det viste sig at der skulle komme 27 mand fra Frederikshavn til ølsmagning, så der var ikke plads i cafeen. Men Hans, der bestyrede cafeen den dag, satte beredvilligt et cafebord ind i selve ølbutikken, så vi kunne sidde med udsigt til det fantastiske udvalg.

Alle smagekasserne var også optaget, så vi kunne ikke få smagt alle 8 belgiske fadøl. Jeg kendte også de 7 i forvejen, men derfor er det nu meget hyggeligt alligevel. Så vi måtte bestille rigtige øl, og startede med en fra fad – ”Vera Tripel”, der er brygget specielt til Vera af Brouwerij Schelde. Jeg skrev om det i august 2011. Det er en dejlig øl med masser af frugtnoter.

Derefter tog de andre endnu en fra hanerne – Chouffe Double IPA Tripel. Den kendte jeg godt og bestilte i stedet en anden øl med humle i. Eller det troede jeg i hvert fald.

Urthel er et nyt belgisk bryggeri fra 2000. Brygmesteren er en kvinde ved navn Hildegard van Osfaden og hun driver bryggeriet sammen med sin mand, Bas. Det er ham der står for de sjove troldeagtige figurer på etiketterne. Han arbejdede på en eventyrhistorie om disse Erthels inden Hildegard begyndte at brygge, og de kunne jo fint bruges som brand. Urthel blev navnet på bryggeriet.

 

Det er et fint formet glas, der hører til. Udover navnet og gnomen, står der også navnet på øllet – ”Hop-it”. Det var grunden til at jeg forventede humlet øl.

 

Det var vist også hensigten, for denne øl blev kreeret efter at Hildegard havde været på Anchorage Barleywine Festilval i 2005. Her smagte hun Barleywine, IPA og Double IPA, og det inspirerede hende til at skabe den første belgiske IPA.

Der er brugt 3 forskellige europæsiske humletyper, men det oplyses ikke hvilke. Der er kun brugt pilsnermalt. Det er en ufitreret øl på 9,0%

Jeg tror ikke at humleelskere vil falde i svime over bitterheden i denne øl.  Den er gylden, uklar og med kraftigt blødt skum. Det er efter min bedste opfattelse ikke humlenoter, der trænger sig på, men sødme, krydderi og appelsin. Det har en god fylde, og virker blød i munden. Smagen er igen præget af appelsin og krydderier. Lidt vinøs sødme mærkes også, men jeg leder stadig efter humlebitterhed. Jeg havde nok forventet en anden beskrivelse eller forklaring på navnet, for jeg forstår ikke at man kan kalde dette noget med humle i. Men det er det måske i belgiske øl. Jeg har dog siden smagt andre belgiske øl med humle, hvor det er mere tydeligt. At jeg så egentlig ikke bryder mig så meget om denne ”belgisk IPA”-type er en anden sag. Men ”Urthel Hop-it” falder mere i min smag – netop fordi der ikke er så megen bitterhed.

Karakter 4

Jeg vender nok tilbage til nogle af de andre øl vi smagte, men ellers er efterårsferiens tema – ”øl fra Forestinne”

Tid til en øl - Det Bette Ølhus / De Graal Gember

19. Juli 2012

Tilbuddet til ”Det Bette Ølhus” gennem Downtown indelholdt 2 fadøl og lidt spiseligt. Det viste sig at være lidt pølse og ost, oliven og hvidløg. Det var udmærket at sidde og stikke lidt til, men egentlig ikke en nødvendighed for at nyde godt øl.

På Ølkortet var der en anden øl, jeg ikke tidligere havde smagt ( ellers kunne jeg såmænd jo også have drukket en god øl jeg kendte ) og den var fra Brouwerij De Graal. Gralen ses smukt aftegnet på grøn og gylden bund på glasset.

Bryggeriet er nyt efter belgisk målestok. Det blev grundlagt i 2002 af Wim Saeyens, der er uddannet brygger. De Graal ligger i byen Brakel i Ardennerne. De brygger 6 forskellige øl under mærket De Graal, men derudover brygger de gerne for andre.

De skriver på hjemmesiden, at de har den bedste gave til ”Fars Dag” ( eller til mænd i det hele taget ) – nemlig ”De Graal Castle”. Otte øl samlet i en boks udformet som et gammelt slot.

”De Graal” – ”Real knights know why…”.  Mottoet kan måske give en forklaring på navnet. Kun ægte riddere er i stand til at kende og finde gralen. Dette er for de udvalgte connoisseurs.

Det er også gode øl, de brygger – eller i hvert fald er ”De Graal Gember” god. Jeg har ikke smagt andre. ”Gember” betyder ingefær. Det er en tilsætning, vi bla. kender fra britiske øl. I denne 8,0% lyse ale er ingefæren tilsat med nænsom hånd.

Det er en sløret orangegylden øl med groft, hvidt skum, der hurtigt forsvinder. Aromaen er af lys frugt – mango, fersken og en mild note af ingefær. Den er frisk og livlig. Smagen er meget lig duften. Ingefæren virker overhovedet ikke dominerende, men er i en behaglig balance med de lidt søde frugtnoter.

Karakter 4+

I dag tog min datter og svigersøn på en 3 ugers rejse til USA. God tur !

Tid til en øl - Det Bette Ølhus / Floreffe

18. Juli 2012

I dag var vi ( min kone og jeg ) en tur i Aalbæk, for at besøge ”Det Bette Ølhus”. Jeg havde fået et SMS fra en god kammerat ( der var på vej til Kina, så han kunne ikke selv være med ) om at Downtown havde et tilbud på 2 øl og lidt ost og pølse til ca. halv pris. Min kone bestilte straks et værdibevis på Downtown. Hun drikker ikke øl, men ville gerne køre. Hun synes også ”Det Bette Ølhus” er et hyggeligt sted med en god atmosfære og hun kunne jo sidde og strikke, mens jeg drak øl.

Det viste sig, at der er kommet lidt mere mad på menuen end sidste år, men hun bestilte te og en kage, mens jeg kiggede på øludvalget. Vi skulle have bestilt bord, når vi brugte Downtown, men Vera forbarmede sig over os med et smil.

Der er altid mindst 8 belgiske øl på hanerne i Aalbæk. I dag var der lidt for enhver smag – Kriek, Witbier, lyse og mørke klosterales – der manglede måske en rigtig stærk quadrupel, men det er jeg før stødt på. Der skiftes på hanerne efter behag og man kan roligt tage en smagning med alle 8 ales på fad, og så bestille det samme 2 uger senere. Der er sikkert ikke så mange gengangere.

Blandt øllene på fad var der 2 jeg ikke tidligere havde smagt, så jeg bestilte en ”Floreffe Double”.

Floreffe er en lille kommune i Vallonien, nær Namur. Her er man fransktalende. Byen er mest kendt for Norbertiner klosteret Floreffe, som også lægger navn til øllet.

Det er bryggeriet Lefebvre, der brygger i klosterets navn. Bryggeriet ligger i Quenast og blev grundlagt i 1876. De brygger også ”Barbar” og ”Overste Moeder”, samt hvedeøllen ”Blanche de Bruxelles”. Alle tre er tidligere omtalt her på bloggen.

Øllet stod præsenteret som en Double på 6,5%, men de indtryk jeg modtog passer bedre på ”Floreffe Prima Melior”, der er en stærkere øl på 8,0%. ( ? ).

Den øl jeg smagte var:

Meget mørk, nærmest sort med kraftigt, cremet offwhite skum, der lavede fine gardiner på glassets sider. Aromaen var tydelig med sød lakrids. Der er tilsat anis og koriander til ”Prima Melior”. Den havde en god, fyldig krop. Smagen gav forskellige indtryk – lidt sukker, lidt lakrids, lidt mørk frugt og lidt chokolade, men det samlede sig fint. Eftersmagen var mere bitter end jeg umiddelbart havde regnet med.

Karakter 4+

Vi planlægger en lille tur derop til august med ølvennerne. Så bliver jeg nødt til at købe både en ”Double” og en ”Prima Melior” på flaske i den store butik. Jeg fik også købt spændende ting med hjem i dag.

Tid til en øl - BeerTrain / Den Bette Ølcafe

31. August 2011

I dag havde vi gæster til min datters 22 års fødselsdag. Til lykke. Vi smagte nogle af de gode øl fra Thisted til grillede revlsben og couscous. Til dessert en chokolade/hindbær roulade med marcipan og pebermynteis. Lækkert.

 

Det var mest lyse øl, der var på programmet i ”Den Bette Ølcafe” i Ålbæk. Anden serie startede med en ”Jacobs Tripel”. Vi havde tidligere købt den som gave til en ved navn Jacob, men jeg havde ikke selv smagt den. Derfor var det dejligt at få muligheden.

Det er Brasserie du Bocq, der brygger denne serie. Bryggeriet ligger i Condroz i Vallonien, hvor man jo taler fransk. Det stammer fra 1858 hvor Martin Belot stiftede det og det er stadig i familiens eje. De brygger en hel del forskellige serier bla. Gauloise og Corsendonk. Derudover brygger de også dn kendte witbier ”Blanche de Namur”. Der er mærkværkdigvis ingen oplysninger om denne serie på deres hjemmeside, men alle andre steder henvises der til Du Bocq”

 

Det er en flot gylden ø med mange dovne bobler. Duft af drue og lys frugt og med et dejligt blødte skum. Alkoholprocent på 7.5%. Smagen indledes lidt skarpt med ( vi diskuterede lidt frem og tilbage ) hapiks eller ene – så tager frugten og og giver en blød og rund smag – inden der afsluttes med en tydelig bitterhed. Den faldt i vældig god jord.

Karakter 4

Den næste øl var en ””Dubbel” i samme serie. På etiketten ses en munk og melodien ”Mester Jacob” er skrevet med noder. Så er det jo godt at være musiker, så man kan se det er rigtigt.

”Jacobs Dubbel” er en mørk øl med et rødligt skær. Her har vi en aroma af mørke frugter. Den føles frisk i munden og også i smagen fornemmer vi mørke frugter som sveske og rosin. Man mangler lige det lille pift af lakrids, som La Trappe havde.

Karakter 4

Derefter fik vi en lille specialitet – en belgisk IPA – endda en ”Double IPA”. Det er Brasserie D’Achouffe ( kendt for den lille nisse ), der brygger den. Det er en nyt bryggeri – fra 1982 og det ligger i Ardennerne, hvor det jo vrimler med alfer og nisser.

”Chouffe Double IPA” er i Belgien også kendt under navnet ”Houblon Chouffe” ( ”Humle Chouffe” ) Den kom på markedet i 2006 og er en stærk gylden øl på 9.0%. der er brugt 3 forskellige humletyper og den er ufiltreret og eftergærer normalt på flaske ( vi smagte en fadudgave ).

Det er en lys øl med et svagt slør. Man aner en masse små bobler. Duft af humle giver en frisk og skarp fremtoning, der passer godt med dens krop. Smagen domineres også af humlen, der virker lidt østeuropæisk med mynte og fyr. Markant bitterhed i eftersmag - IBU 59.

Karakter 4

De her billeder ligner hinanden enormt meget, men det er altså en anden øl. Den sidste på programmet var også fra Schelde – ”Straffe Tobaco” ( ”Stærk tobak” ). Den skulle efter signende ikke have noget tobak i sig, så det er måske en slags slang som på dansk. Jeg kan have skrevet forkert fra listen, for på flamsk hedder den ”Straffe Toeback” ( eller ”n’ Toeback”). Mit flamske er ikke godt nok til at forstå historien, men vi kan på etiketten se en mand slæbe rundt på Katharinakirkens tårn. Det må være en lokal anekdote.

Det er en stærk øl på 9,5%. Den er dyb gylden med få sløve bobler. Den har en sødlig fremtoning, hvor kløver og frugt træder frem. En god afslutning på smagningen.

Karakter 4+

Vi købte et par øl og nogle glas i butikken, inden vi drog hjem. Vera skulle til Øster Vrå og holde en ølsmagning.

 

På vejen hjem i toget åbnede vi for en ”Choko Ale” fra Ørbæk. En ny øl. der ikke omtales på deres hjemmeside. Det er vist One Pint, der distribuerer den. Den er brygget på flere mørke malttyper og rå kakaobønner.

Det er en mørk øl på 5,6% med beige skum. Duft af babymælk eller det lyder måske bedre med  Cafe Latte. Den føles noget spritzig med ekstra kulsyre. Smagen af ristet kaffe trænger igennem, men jeg har svært ved at finde chokoladen.

Karakter 3