Tid til en øl - Great Divide Hercules

3. Juli 2011

Endnu en lang prøvedag på Skansen. I morgen kommer orkesteret tilbage og vi får microports og lydeffekter. Det bliver fedt. Det har været meget varmt at spille lige i middagsheden, men de fleste forestillinger ligger om aftenen, hvor der nogle gange er endog meget koldt. Det er altid klogt at tage tæpper og masser af tøj med.

Her sidst på aftenen er der så tid til en øl. Og nu skal jeg ikke mere køre bil eller male lige streger, så den blev på 10.0%. ”Hercules, Double IPA” fra Great Divide i Denver, Colorado, USA. Bryggeriet blev grundlagt i 1994 og har manifesteret sig – i hvert fald her i Danmark – som et af de betydningsfulde bryggerier. De laver den velkendte Imperial Stout ”Yeti” ( 19 maj 11 ) og en barleywine ”Old Ruffian” og så denne kraftige IPA, der har fået ekstra meget kraft og humle. Så det er blevet til en ”double IPA”. Den har fået høje ratings på Ratebeer, der er en internetside for ølelskere, der hælder til de lidt mere ekstreme øltyper.

Det fremgår ikke hvilken humle der er brugt, men bitterheden når 85 IBU. Det er et niveau, jeg slet ikke kunne kapere i begyndelse af min ølinteresse, men nu er det et meget passende niveau for IPA og stouts. Tiderne ændres og ligeledes med smagsløgene.

”Herules” er en rødorange øl med svagt hvid skum. Den er klar med masser af friske bobler. Der er en kraftig duft af citrus og orange, domineret af abrikos. Det passer faktisk ganske godt med farven.

På grund af den høje alkoholprocent og det høje humleniveau virker den aggressiv i munden med et godt bid. Smagsmæssigt lægges der ud med sødme, der ret hurtigt går over i blomme og abrikos, inden en kraftig humlebitterhed sætter ind. Men de aromatisk indtryk hænger stadig ved. Eftersmagen er præget af bitterhed og en noget eroderende fornemmelse i munden.

Karakter 5

Tid til en øl - Great Divide Yeti

19. Maj 2011

I dag har vi haft gennemspilning af 1. akt til Robin Hood. Det skrider godt frem, men det er også hårdt - selv for mig, der ikke har mange replikker. Jeg kom direkte fra arbejde, så det har været en lang dag. Nu kan jeg slappe af med en af verdens store øl – den berømte ”Yeti” fra Great Divide i Colorado.

Great Divide er heldigvis begyndt at sende deres øl på markedet i mindre 33 cl flasker, hvilket især er godt, når man er ene mand om at drikke den. Og selv da er det en øl, der tager lang tid. Bryggeriet åbnede i Denver i 1994 og har vundet  mange priser for deres øl. Great Divide hentyder naturligvis til Grand Canyon.

Jeg smagte første gang den ”Yeti” på ølfestival i København ( se 19. sep 2008 ). Her var den sidst på dagen – efter rigtig mange øl, og det var en utrolig god oplevelse. Den er stor og stærk nok til at brænde igennem selv på så sent et tidspunkt. Her forleden havde jeg den atter med som den sidste øl til vores ølsmagning, og det er en god afslutningsøl.

Jeg har nogle gange tænkt om den måske var for stærk og kraftig til at nyde som den eneste øl, og jeg må da også indrømme, at den gør sig bedst efter et par mildere øl, men det er alligevel en stor oplevelse, når man har tid og ro til at nyde den.

Det er en Imperial Stout ( ”untamed”, som der står, men det er fordi det er lykkedes at tæmme en Yeti, hvilket de har bevist med deres ”Oak Aged Yeti” )  Brygget med store mængder mørk malt og humlet med amerikansk humle til en IBU på 75.

 

Det er en kulsort øl på 9,5%. Skummet er nærmest mørkebrunt, og blødt med store bobler i. Dejlig kompleks duft af ristet malt og kaffe og krydret med skarpe humlenoter. Den er meget fyldig, og virker nærmest varmende i munden. Den skummer let op og bliver blød og lækker. Man registrerer først den ristede malt og kaffe, men smagen ændres hurtigt af humlebitterhed, der tager over. Der er også en snert af sukkersødme bag det hele – lidt Irish Coffee. Måske dominerer bitterhed lige en anelse for meget. Jeg har nydt nogle få Imperial Stouts, hvor balancen passede mig endnu bedre, men en Yeti skal jo ikke være tandløs – det er trods alt et vilddyr. Meget lang eftersmag.

Karakter 5

”Great Minds Drink Alike”

Tid til en øl - Sankt Bridges Porter / Taybeh ølfestival

4. Oktober 2010

Så i TV-avisen at man har afholdt en ølfestival i byen Taybeh på Vestbredden i Palæstina. Det er i denne by, at man brygger den eneste øl i Palæstina – og den bærer navnet Taybeh. Det er hårde odds, at brygge øl i et land, hvor over 90% er muslimer, som ikke må drikke øl, men nu har man afholdt den første Oktoberfest på stedet. Man kunne oven i købet få et lille kursus i tysk, og der var kommet ølentusiaster fra hele verden for at deltage, selvom det var svært at komme ind i landet.

Og Palæstina er ikke engang et anerkendt land endnu, men som Frank Zappa siger: ” Du har intet rigtigt land, før du har et ølmærke og et flyselskab. Det hjælper hvis du har et fodboldhold eller nogle atomvåben, men i det mindste skal du have et ølmærke”

Og det har de i Palæstina nu, så de er på rette vej. Til lykke med det.

Det er så vidt jeg kan bedømme en pilsnertype, brygget efter det tyske Reinheitsgebot. Brygmesteren hedder Nadim Koury og ”Taybeh” betyder på arabisk ”delikat / lækker”. Desværre har jeg ikke smagt den, men den bliver eksporteret til Tyskland, så måske engang.

Til gengæld har jeg lige smagt en gammel amerikansk klassiker – ”Sankt Bridges Porter” fra bryggeriet Great Divide. Det ligger naturligvis i Denver, Colorado og er opkaldt efter Grand Canyon. Bryggeriet stammer fra 1994 og St. Bridges er et af de første bryg fra stedet – er kåret til ”bedste Porter” i 1995, 1996, 1997 og vundet guld i 1996 ved World Beer Cup.

Sankt Bridges er en irsk helgeninde, der skabte sensation, da hendes badevand blev forvandlet til øl ( Skal man dømme efter farven på øllet, var hun noget beskidt ).

 Det er en meget mørk øl – ikke helt sort, men med et rødt skær. Skummet er blødt og lysebrunt og sætter sig fint på glassets sider. Man mærker ristet malt, hvor humlen trænger igennem sammen med noter at rosin og sveske. Den føles overraskende let i munden. Smagen er også domineret af ristet malt, men her træder kaffe og chokolade mere frem, og humlen mærkes tydeligt i eftersmagen. God lang eftersmag med fin balance mellem malt og humle.

Karakter 4+

Ser man på etiketten er det en alkoholfri øl, for jeg kan i hvert fald ikke finde nogen %-angivelse, men den er altså på 5,9%

”Great Minds Drink Alike”

Tid til en øl - Great Divide Hades Ale

13. November 2009

Så bestemte computeren sig for at starte igen. Den har fungeret fint et stykke tid, men gad pludseligt ikke mere ( ? ). Og nu ville den så godt igen. Så nu er det atter tid til lidt øl.

På denne regnvåde dag fik vi gæster til aftensmad. Gode venner og kolleger, der også er begyndt at gå til dans, så vi skulle se ”Vild med dans” semifinale sammen. Det var meget hyggeligt og det gik som det skulle. Nu kan vi desværre ikke se finalen direkte næste fredag, så det må optages.

Inden havde vi spist et godt aftensmåltid – ganske almindelig hverdagsmad – Kylling i karry. Jeg har altid foretrukket godt humlet øl til karry, måske fordi en ”India Pale Ale” geografisk hører til de indiske karryretter. Jeg havde en ”American Amber Ale” fra Rogue på hylden, og den passede ganske rigtigt godt til maden. Men jeg ville også gerne prøve om en anden type kunne passe og havde købt en belgisk tripel i Ølkonsortiet. Og lad det være sagt med det samme – den passede ikke nær så godt til karryen. Men derudover var den en fremragende øl.

”Hades Ale” er bryggeriet Great Divide’s andet forsøg på en belgisk øl. Den er på 7,2% og hvorfor den bærer dette navn, er det ikke lykkedes at finde ud af. Der er en gammel tradition i Belgien for at give stærke lyse øl lidt ”dæmoniske” navne – ”Duvel” – ”Judas” – ”Sloeber” – osv. Måske er det denne tradition, der har inspireret til det græske dødsrige ”Hades”. Gærstammerne er fra det belgiske bryggeri Moorgat, der brygger Duvel.

Great Divide er et amerikansk bryggeri fra Denver, Colorado. Det blev stiftet i 1994 af Brian Dunn og de brygger en bred vifte af forskellige typer øl, der oftest er kraftigt humlede. Det er dog ikke gældende for denne øl.

Det er en lys gylden øl med kraftigt skum og en del bobler. ( der er desværre intet billede af øllet. Det var ikke lige til at komme afsted med under middagen, så I må tænke jer til det ). Duften er krydret og har desuden en lidt sødlig note at frugt – æble/pære. Der kommer et let syrligt strejf  inden fylden overtager med lys frugt, krydderier og en svag honningnote. Eftersmagen er god med en balancerende bitterhed.

Karakter 4+

Hades har vundet sølvmedalje i 2008 i Nürnberg.

Tid til en øl - Beer Festival / Barley Wine / Stout

19. September 2008

På festivalen var der mange muligheder for at smage stor og stærk øl, og man blev let inspireret til at smage Barley Wine og Imperial Stout. Men disse typer har jo ofte en alkoholprocent på over 10%, så man skal nok gå lidt forsigtigt til værks.

Vi fik smagt 3 Barley Wines og 4 stouts af høj kvalitet. Nogle kendte jeg ikke i forvejen, og blev glædeligt overrasket, så der følger en ordentlig vurdering på et senere tidspunkt, når jeg får skaffet en flaske hjem.

Men der er en Barley Wine, jeg ikke kan finde i Nordjylland længere. Og det er endda stamfaderen til den amerikanske variant – ”Anchor’s Old Foghorn”. Navnet skal helst ses på tryk for ikke at give anledning til misforståelser.

I midten af 60-erne begyndte Anchor Brewey i San Francisco at skrante, og i 69 købte Fritz Maytag bryggeriet, efter sigende fordi han så godt kunne lide deres Steambeer. Han omlagde produktionen og fik styr på finanserne og udsendte så i starten af 70-erne fire øl, der er blevet inspiration for mange senere bryggere. - ”Anchor Steambeer”, ”Liberty Ale”, ”Anchor Porter” og ”Old Foghorn”.

For ikke af få juridiske problemer med vinproducenterne i Californien kaldte han den ”Barleywine” i et ord – ja, egentlig ”Barleywine Style Ale”, og det er blevet efterlignet af de fleste amerikanske producenter.

Den er brygget på 2-rads byg og humlet med den senere så berømte humle ”Cascade”, der først blevet frigivet til brug i 1972. Så dens popularitet skyldes i høj grad Anchors brug af den i deres øl.

Den er senere tørhumlet med Cascade.

Første gang jeg smagte den, havde jeg den med til efterårssmagningen i 2007, og havde måske egentlig frygtet humleniveauet, men blev behagelig overrasket. Det var erklæret som smagningens bedste øl. og jeg har glædet mig over den et par gange senere. Men Kvickley havde opkøbt et stort parti Anchor som de solgte temmelig billigt, hvilket jo er godt – men så kunne de andre forhandlere ikke konkurrere, og nu er den ikke til at opdrive. Det er minusset ved supermarkedernes korte lancering af kvalitetsøl. Herfra må der lyde en opfordring til igen at bringe denne øl tilbage på hylderne i Nordjylland.

Det er en flot mahognifarvet øl på 8,2% med en svag skumudvikling. Det kan skyldes de små smageglas, for jeg synes, det var et generelt problem, ligesom det kunne være svært at dufte øllet. Det var dog ikke noget problem med denne øl, der afgiver en stærk vinøs duft af blomster og humle.

Smagen er fyldig og med mange nuancer som engelske Barley Wines, men humlen tager over og balancerer smagen på fornem vis, så det ikke bliver for sødt og vammelt. Bitterheden er egentlig højere end jeg havde troet (85 IBU ), men jeg havde allerede første gang, jeg smagte den, vænnet mig til humle.

Karakter 5

                                                                        




Vi smagte også den fortræffelige ”De Molen Cuvee no. 1”, der er en special blend, men som fremtræder som en slags Barleywine. Og Great Divides ” Old Ruffian”, der navnemæssigt lægger sig i samme spor. Begge er fortæffelige øl. ( forsættelse følger )

               

De Imperial Stouts, vi smagte, var alle fremragende ”Great Divides Yeti” – ”Oak Aged Yeti” og ”De Molens Steen & Been”. Der var stor forskel på de 2 yetier – den ene stor og stærk og den andet mere indadvendt og blød, men begge til et 5.

Steen & Been har også en kolossal smag af malt, humle og lidt røg, og får også et 5, men jeg har lige hørt, at den kommer på flaske til Ølkonsortiet, så jeg gemmer en nærmere beskrivelse til senere.

Mine notater for disse sidste øl er heller ikke så nuancerede alligevel.

Tidligt på dagen smagte vi ”Närke Kaggen Stormaktsporter” ( tror jeg den hed ), som har ligget højt placeret på Ratebeer’s liste, og det med god grund. Jeg tror, det er den øl, der får prisen som dagens bedste øl, men på daværende tidspunkt var mine smagsløg også nogenlunde intakte. Desuden havde ”Den Tatoverede Enke” en hyggelig og behagelig atmosfære, og personalet delte gerne ud af deres store viden.

Det var vist alt fra Ølfestivalen i denne omgang.