Bedømmelse

1 Dårlig
2 Drikkelig
3 God
4 Meget god
5 Fantastisk

onsdag den 30. november 2011

Tid til en øl - Jolly Pumpkin Noël de Calabaza


30. November 2011

Den første søndag i advent fik jeg en dejlig gave af min kone – en helt speciel juleøl. Det er meget de samme juleøl, vi ser i de store butikker, så det er altid spændende at gå i specialbutikkerne. Og her i Aalborg området – nærmere bestemt Nørresundby – er der kommet en ny butik, der udover vin også har fokus på spændende øl – Peter Vin. Første gang jeg hørte om butikken var på Øllets Dag, hvor de havde et arrangement, som jeg ikke kunne deltage i, da jeg var på Nordkraft. Og jeg har siden  - må jeg desværre indrømme – glemt alt om butikken. Men min kone havde lidt ekstra tid i Nørresundby en dag og gik indenfor, hvor hun fandt nogle juleøl. Da ekspedienten hørte, det var til en ølentusiast, anbefalede han straks ”Noel de Calabaza” fra det amerikanske bryggeri Jolly Pumpkin. ”Det er nok ikke en øl, han kender” - og deri havde han ret.

Men jeg kender nu en del til Jolly Pumpkin Artisan Ales, for Ølkonsortiet holdt for nogle år siden en smagning med netop øl fra dette bryggeri. Bryggeriet stammer fra 2004 og ligger i Michigan. Jeg skrev om denne smagning og bryggeriet d. 28. okt. 08 . Det jeg bedst husker er, at det er sure/syrlige øl, der kendetegner bryggeriet. Og så at den ene øl nærmest eksploderede, da vi tog proppen af, så der var under en 1/3 tilbage i flasken.  Derefter åbnede vi øllene i en spand.

Så det var med nogen nervøsitet, jeg åbnede denne øl nede i vasken. Det var overhovedet ingen problemer – intet spild af øl.

”Noel de Calabaza” betyder ”Græskarets Jul”. Græskaret på etiketten ser lidt sørgmodigt ud, men prøver dog et lille grin. Dets nissehue er fuldstændig dækket af sne. Det er en ”special ale” der er lagret på egetræsfade. Brygget på müncher- og chokolademalt. Der er ikke tilsat krydderier. Den er på 9,0%. På etiketten står der ”cheers & mahalo plenty”. Maholo er hawaiansk og betyder tak.

Det er en sløret, rødbrun øl ( i lyset har den et orange skær ) med et væld af bobler og kraftigt offwhite skum. Aromaen er syrlig af lagringen på egetræ. Der er noter af syrlig æblecider, jord og svampe, men i starten var øllet nok lidt for koldt. I hvert fald dukkede der flere bløde og rundere noter frem senere. Her kom lidt læder og nærmest lidt sødme fra mørke frugter. Det kan helt klart anbefales at nyde denne øl ved stuetemperatur ( en lidt kølig stue ). Dette gør sig også gældende med hensyn til smagen, hvor øllet ikke skal være for koldt. Der kommer mange flere nuancer frem ved højere temperatur. Smagen af æbleeddike blødes op af mørk frugt, mos og svampe og måske lidt skarpe krydderier som skovsyre og koriander. ( ikke tilsat ). Eftersmagen er syrlig, men også her træder lidt rundere noter frem med temperaturen. Dette er nok den bedste øl, jeg har smagt fra Jolly Pumpkin, eller også har min smagsløg lært at acceptere de syrlige aspekter.

Prisen ligger – så vidt jeg har forstået – noget over 100 kr for en flaske.

Karakter 4


mandag den 28. november 2011

Tid til en øl - Fuglsang Ding Dong


28. november 2011

Til Kulturskolens julekoncert skal vi spille en duet, der har navnet ”Juleklokker”. Jeg har lavet arrangementer af 3 julesange med klokker – Ding dong, merrily on high – Kimer,I klokker og Jingle bell rock. Det er til næste tirsdag, men i dag kunne jeg tage lidt forskud på juleklokker med ”Ding Dong” fra bryggeriet Fuglsang i Haderslev. Bryggeriet stammer fra 1864/65, hvor Søren Christian Fuglsang købte en gammel ejendom i Haderslev.

Bryggeriet har holdt sig til dåseøl – i hvert fald det jeg kender til. ”Ding Dong” er holdt i Julens farver – rød og guld og en stor orange klokke. Det er en stærk guldøl på 7,6%. Brygget på bygmalt, dextrose, stivelse og humle, og tilsat antioxidant og kuldioxid.

Det er en klar, mørk gylden øl med mange små dovne bobler. Skummer er hvidt og føles blødt og luftigt. Der er en duft af malt og alkohol. Den virker en anelse sprittet. Det samme gælder i smagen, hvor det sprittede også dominerer for meget. Men der indledes med en god maltprofil, og afsluttes med en humle, der virker lidt sur/bitter. Egentlig udmærket, hvis alkoholen kunne være mere skjult.

Karakter 3


søndag den 27. november 2011

Tid til en øl - Krenkerup Juleøl


27. November 2011

Juletiden er over os, selvom det er mere efterårsstorm end vintervejr, der præget tiden. Det er første søndag i advent, og af min kære kone fik jeg i adventsgave en meget speciel juleøl fra Jolly Pumpkin – ”Noel de Calabaza”. Den glæder jeg mig meget til at smage - måske dele med nogen, for det er en større flaske og kender jeg Jolly Pumpkin ret, hører den til i den syrlige ende af skalaen.

I går var det hyggedag, hvor børn og svigebørn kom for at lave adventskrans og dekorationer. Min mor var også med, og det var en hyggelig aften. Jeg delte en ”Krenkerup Juleøl” med svigersønnen.

Krenkerup er et bryggeri, der hører til godset Krenkerup i Sakskøbing. Det stammer fra 1367 ( hvilket står på etiketten).  Man skal ikke tro at bryggeriet er så gammelt, selvom der sikkert har været brygget øl på slottet  i gamle dage også. Øllet bliver brygget på dansk byg, der maltes i Tyskland og man overholder Das Reinheitsgebot. Brygmesteren Constantin Förtner er fra Bamberg i Tyskland og har for nyligt brygget er guldvindende ”Rauchbier”.

Her er der tale om deres ”Juleøl” på 6,3%  - en belgisk inspireret ale med nelliker, vanilje og hele stjerneanis.

Det er en rødlig, klar ale ( den er filtreret ). Godt solidt skumlag og fine bobler. Den har en krydret duft med spor af anis og acetone. Det er formentlig noter fra gæren. Den er frisk, men uden meget kulsyre.

Smagen er maltet og krydret. Man får mindelser om tysk hvedeøl i retning af Aventinus. Det skyldes sikkert at der er tilsat nelliker. Derudover anes der stjerneanis. Lav bitterhed  i eftersmagen. En udmærket juleøl, der fungerer efter hensigten.

Karakter 3+


onsdag den 23. november 2011

Tid til en øl - Jefferson Christmas Beer


23. November 2011

Nogle bryggerier ændrer deres opskrift fra år til år, sådan som vi har set det med Thisteds ”Jule Ale”, men de beholder den samme etiket. Der er andre, der ændrer etiket, men beholder den samme øl. Det er det, der er gældende for aftenens øl fra Jefferson. Det er kendetegnet for mange af de tidlige amerikanske ledere, at de var frimurere og at de var bryggere. Det gælder bla. Samuel Adams og George Washington, der dog endnu ikke har fået en øl opkaldt efter sig. Thomas Jefferson er navnet på USA’s tredje præsident og han har inspireret til denne ølserie fra Ørbæk på Fyn. Det er et samarbejde med Randy Moshe, der har skrevet flere bøger om øl.

I 2009 blev samarbejdet indledt og der producerede man en ”Jullebryg” på 6,8%. Alle oplysninger på Jefferson’s hjemmeside var på engelsk – undtagen denne julebryg. Måske fordi, den egentlig lun var til det danske marked. Den gang så den således ud.( 7. Dec. 09 )

 
Det er fuldstændig den samme øl, der nu har skiftet navn til ”Christmas Beer”, men det bliver den heldigvis ikke ringere af. Måske vil man nu forsøge sig på det internationale marked.
Det er en øl, der lægger sig meget tæt op af den fabelagtige ”Aventinus” fra tyske Schneider. Denne øl er beskrevet i Bertelsens bog: ”24 juleøl, du skal smage før jul”. Som jeg skrev den gang er ”Aventinus” svær at finde frem til. Man skal i specialforretninger, og derfor er det vældig fint, at man nu kan købe denne efterligning i COOP.
Aventinus var i sin tid også kendt for sin violet/lilla etiket ( nu er det en kedelig, ligegyldig sag ), og det er måske derfor at Jefferson også har valgt farven.
Det er en dejlig krydret hvedeøl med nelliker og banan. Frisk, men med et behageligt blødt væsen over sig alligevel. Helt klart en af julens spændende og anderledes øl på det danske marked.
Jeg gav den karakteren 4 i 2009 og der gør jeg såmænd også nu.

tirsdag den 22. november 2011

Tid til en øl - Skovlyst Julebryg


22. November 2011

Ude i Hareskoven ligger bryghuset og restauranten Skovlyst. På etiketten kan vi se et idyllisk billede, hvor alt er dækket af sne, samt 2 kravlenisser med hvert sit ølkrus. Skovlyst brygger med stor udnyttelse af skovens ingredienser, og til denne ”Julebryg” på 6,5% har de været ude at plukke friske fyrrekviste. Der er også tilsat forskellige typer nøddesirup og kanel.

Tilsætninger i juleøl er meget almindeligt, men ind i mellem bliver det overdrevent. Jeg har smagt juleøl med kardemomme, nelliker, kanel eller gran, hvor det er blevet lidt for lystigt – i hvert fald til at man har lyst at drikke en hel flaske. Her gælder i høj grad sætningen – ”Lidt, men godt”.

Og det lever Skovlyst til fulde op til.

Det er en flot, klar, rødlig ale med et væld af bobler og kraftigt hvidt skum ( en anelse knækket hvid ). Der er en behagelig frugtig aroma. Det er ikke så meget fyr/gran – mere syrlige æbler og kløver.

Den har en god fylde, men med en lidt prikkende karakter. Smagen er rund og afdæmpet. Der er ikke dømt juletræ. Faktisk er fyrrenoter næsten ikke til stede. Derimod synes jeg der er mynte, æbler og skovsyre og disse lidt syrlige noter er balanceret at karamel fra malten. Men alt sammen nedtonet. En virkelig behagelig øl, der falder godt i min smag. Den bliver man ikke træt af. God til julefrokostbordet.

Karakter 4+            

Visse steder karakteriseres den som en belgisk ale, men det synes jeg slet ikke der er tale om. Den minder mere om en engelsk amber ale.

 


mandag den 21. november 2011

Tid til en øl - Shepherds Neame Christmas Ale


21. November 2011

Jeg har de foregående år skrevet om juleøl – helt præcist 123 forskellige. Det har mest været i november – december + lidt i januar. Jeg har bestræbt mig på ikke at gentage mig selv, men det er ikke altid lykkedes. Jeg vil jo også gerne her i juletiden nyde nogle af de gamle kendinge. Jeg har i år besluttet, at skrive om disse igen, selvom jeg har gjort det før. Det er ellers ikke et princip, jeg bruger, men det kan komme gengangere. Og aftenens øl er en af dem. Jeg skrev om ”Christmas Ale” fra Shepherds Neame allerede 12. nov. 2008.

Denne øl kommer stadig i en klar flaske, som så mange engelske ales gør. Man siger jo at sollys ødelægger smagen, så det er uforståeligt hvorfor man gør det, men det må indrømmes, at smukt ser det ud. Det virker simpelthen mere indbydende i sådan en flaske. ”Christmas Ale” har fået ny etiket, siden jeg smagte den i 2008, og jeg tænkte  - med tanke på de forrige dages forskellige udgaver af Thisted og Vendia – af det måske også var en anden øl inden i, men det er vist ikke tilfældet. Den nye etiket giver mindelser om juleudstilling hos Harrods eller Mark & Spencers. Lidt overvældende med guldkonturer på bogstaverne og lilla/røde farver.

Shepherds Neame er England ældste fungerende bryggeri. Det stammer fra 1698 og ligger i Kent. Dette er en ”Strong 7% Kent Ale”

 
Det er en flot rød, klar øl med mange små, dovne bobler. Skummet er offwhite og fylder godt og det hænger fast på glassets sider. Der er en typisk engelsk aroma med karamel, lidt frugt og en smøragtig note ( englænderne har betegnelsen ”buttery note ). Den har en god fylde. Føles blød, men bruser alligevel en smule op i munden. Smagen indledes af karamel og frugt, men domineres ellers af en god og markant bitterhed. Der er ikke oplyst noget om humletype, men mon ikke vi kan regne med at den stammer fra Kent..
Karakter 4
Det er en vældig god ale, der næsten kommer op på siden af Ridgeways juleøl, der hører til blandt mine engelske julefavoritter. Købt i Salling, Aalborg

søndag den 20. november 2011

Tid til en øl - Juleølsmagning 2


20. November 2011

I dag er det min kones fødselsdag – Hurra. Til lykke med det. Hun har desværre været plaget af en grim hoste en uges tid, men fejres skulle hun dog alligevel. Vi havde gæster til kaffe/kagebord og lidt spansk pebersuppe efterfølgende. Dertil en dejlig ”Samuel Adams Winter Lager” fra Boston Beer Co. ( 10. dec. 08 ).

I går var der fuldt hus til Ølentusiasternes juleølsmagning hos Vinspecialisten.

 
Den sjette øl på listen var en ny øl fra Mikkeller – ”Happy Lovin Christmas”. På etiketten ser vi nogle rensdyr, der bliver fodret med mistelten. Det er naturligvis fordi der er mistelten i øllet. Misteltenen er en plante, der gennem tiden har været omgivet af mystik. ”Prøv at finde ud af, hvordan du reagerer på denne mystiske plante”, skriver de på hjemmesiden. Mistelten er giftig i USA, hvilket har medført forbud der, men her i Norden er den ikke giftig. Derudover er der også ingefær i.
Den beskrives som en IPA, men det er en sløret, orangefarvet øl, der rent faktisk som en af de eneste gav en skumkrone. Blødt og luftigt. Der er et vældig brus af bobler. Dejlig eksotisk humlearoma med sød grape og mango. Der er en sød indledning, der dog hurtigt overgår en en endog meget skarp, syrlig smag, som må skyldes mistelten. Nogle mente det var ingefæren, men den kunne jeg ikke lige fange smagen af.. Der er en meget langvarig bitterhed i afslutningen. Det blev for mig nok lidt for meget med den mistelten, men det er jo sjovt at prøve nye julekrydderier.
Karakter 3+
 
 
Næste øl var en gammel kending, som jeg normalt godt kan lide – Herslevs ”Stjernebryg”, hvor der er tilsat store mængder stjerneanis. Jeg har skrevet om den tidligere ( 10. dec. 09 – 21. nov. 10 ). De to gange fik den karaktererne 4 og 5. Denne gang bliver det atter 4.
 
”Nørrebros Julebryg” smagte jeg for flere år siden, inden jeg begyndte at skrive om øl, så det har nogle år på bagen.. Det er en økologisk øl brygget på byg, hvede og rug og tilsat en hemmelig krydderiblanding.
Det er en mørk rødlig, filtreret øl på 7,0%. Krydderi og alkohol i næsen. God fylde i munden  og en smag af klejner eller brunkage. God øl men måske lidt for krydret i længden.
Karakter 3+
 
”Fanø Julebryg” er også en gammel kending ( 26. dec. 10 ). Fanø har også tidligere været ude med en ”Jule Ale”, men nu holder de sig til denne sorte, søde stout. Der er vanilje, kaffe og kanel i bryggen og det passer fint til desserten. Skummet er brunligt. Der er sødme, laktose, kaffe og chokolade i aromaen. Den føles ikke spor tung, nærmest lidt vandet. Smagen domineres af kaffe/chokolade noter, lidt brændt malt og sødme. Lav bitterhed.
Karakter 4                     
   
Sidste øl blev serveret til Ris a la Mande. Det var Mikkellers ”Ris a la M’ale” på 8,0%.  En ret kraftig alkoholprocent, som er skjult utrolig godt. Det specielle ved den er, at den er brygget på ris ( dog ikke udelukkende – der er også brugt malt og humle ), fløde, vanilje og mandler. Det giver en øl, der ligger lettere i munden. Det er en rødlig øl på 8,0% med udmærket hvidt skum. Den føles let prikkende i munden. Den har en let syrlig smag af kirsebær og lidt vanilje.
Karakter 3+
Jeg smagte denne øl sidste år, og må sige at der i år var mere fylde og smag end sidste år. Jeg vil dog stadig foretrække Liefmans ”Krieg”. Jeg har stadig ikke smagt ”Helge” fra Hornbeer, men det må jeg få rådet bod på i år. ”Ris a la M’ale” duede slet og ret ikke sammen med ris a al mande. Sammen med kirsebærsovsen kom den til at virke hvinende syrlig, men den fungerede faktisk godt i sig selv. Retfærdigvis skal det nævnes at flere ved bordet havde en anden opfattelse, så det er vist smag og behag. Jeg vil nok foretrække ”Fanø Julebryg”.
Det var sandelig mig der fik mandlen ved vores bord. Hvor heldig kan man være – det sker ikke så tit.

lørdag den 19. november 2011

Tid til en øl - Juleølsmagning 1


19. November 2011

Så blev juleøl-sæsonen skudt i gang med Juleølsmagning med 8-banden ( eller Julefætteren som nogle også ynder at kalde den ). De sidste par år har 8 medlemmer af Ølentusiasterne i Aalborg stået for dejlig julemad og juleøl til smagningen her i november. Menuen stod på 2 slags sild og æg, fiskefilet - buffet med frikadeller, steg, leverpostej m.m – samt rejer og ost. Afsluttende med ris a la mande. Øl menuen står ovenfor.

Vi fik os bænket og alle skulle trække et kort op at en hat for at se, hvilke opgaver man skulle varetage. Der var også ved hvert bord et vinderlod, hvor man i stedet fik en gave, og minsandten om ikke jeg vandt – 3 poser slik.

 
 Inden vi gik i gang var der en velkomstøl – Søgaard ”Aleburgh”. Det er en håndbrygger fra Aalborg, der har fået Søgaard med på ideen om at brygge en øl med vildtvoksende humle fra lokalområdet. De har plukket humle tre forskellige steder i Aalborg, og lad det være sagt med det samme – det er ikke den kraftigste og mest aromatiske humle, der vokser disse steder. Man har brugt Magnum humle som bitterhumle ( IBU 30 ). Der er brugt 3,3 kg Aalborg-humle til de 1000 l øl. Det er en meget spændende ide. Det kunne være sjovt, hvis vi kunne udvikle en god dansk humle med tiden.
Navnet ”Aleburgh” henviser til Valdemar II’s Jordebog fra 1231, hvor Aalborg benævnes sådan – men er naturligvis også en sjov hentydning til øl.
”Aleburgh” er en gylden øl uden skum, hvilket er svært at få i de små smageglas. Næsten ingen aroma, men man aner måske lidt tørre strå. Den er på 4,8% og føles let i munden. Smagen er også let med lys malt og lidt støvet halm. Bitterhed træder ikke frem. Jeg er forbavset over den har 30 IBU. Men man skal have lidt for de gode intentioner
Karakter 3
 

Første øl i det officielle program var Föroya Björ med deres ”Jola Brygg”. Jeg skrev om den sidste år ( 6. nov. 10 ), hvor den fik karakteren 3+. Kobberfarvet øl på 5,8%. Klar med hurtige bobler. Svag aroma. Frisk, men med god fylde. Lidt sødlig karamelmalt og en middel bitterhed. En øl, der opfyldte sin opgave og passede vældig godt til silden.

Karakter 3+ ( igen )
 

Næste øl var Beer Here med ”Jule IPA”. Den delte vandene lidt. Nogle brød sig ikke om den, eller i hvert fald ikke som juleøl, men jeg stemte den ind som aftenens bedste øl. Jeg ved ikke hvilken øl, der vandt afstemningen, da min bus gik hjemad inden det blev afgjort. Man må selv gå på ale.dk, hvis det er vigtigt. Jeg smagte denne øl første gang i 2009 ( 22. dec. 09 ).

Dengang skrev jeg: ” Det er en flot kobberfarvet øl med en del slør. Der er fine bobler, der fuldstændig usystematisk stiger op. Skummet er kraftigt og lyst gulligt. En kraftig citrusaroma rammer ens næse, med noter af appelsin og ananas ( der er tilsat appelsinskal ). Skummet føles meget blødt og lækkert, men øllet fremtræder ellers lidt aggressivt pga bitterheden. Smagen er fyldig med citrus og der sluttes som sagt af med en kraftig bitterhed.

Karakter 5

I dag synes jeg at der var en tydeligere note af grape, men ellers er det noget nær det samme. Karakteren blev dog kun 4+.

På etiketten ser vi julemanden med et krus øl, samt et par misundelige rensdyr – og et banner, hvor der står ” Julen er humlens fest”. Derfor er det også en humlebitter ”JuleIPA” på 7,0% han har kreeret. Han skriver endvidere” Denne julejoviale IPA, der med bramfri bitterhed med sikkerhed vil give de kvalmsøde glögg-helvede juleøl en englelydsyngende ørefigen i julegave. Halleluja” Og jeg skal love for at humlen er i front med en bitterhed på 70 IBU ( findes under afsnittet: ”Teknisk ævl” ).
 

Thisted ”Jule Ale” – endnu en øl, jeg har smagt før, tænkte jeg. Men her tog jeg fejl. Dette er jo 2011-udgaven, og man har lavet om på opskriften. Hvor den sidste år var en ”pale ale er det i år en brown ale. De er ikke opdaterede på deres egen hjemmeside, hvor der stadig står det er en pale ale.

Den er mørk med rødligt skær og svagt skum, men det havde alle øllene nu. Klar med små bobler. Man fornemmer karamel og lidt mandel i aromaen. Føles let prikkende i munden. I smagen mærkes alkohol ( 7,5% ) og mørke frugter og der kommer en meget sen bitterhed til sidst.

Karakter 3+

Her kommer lige et billede af ”Jule Ale 2010” så man kan se at det er en anden øl.
 

Så kom der en øl, jeg vidste jeg ikke har smagt før. Trolden Bryghus har jeg aldrig hørt om, men det er fordi det er Troldhede Bryghus i Kolding, der i januar 2011 tog navnforandring.
 
 
”Kolding Jul 2011” er en opgraderet udgave af den kendte ”Juletrolden”, som jeg har smagt tidligere, men ikke skrevet om. I mine notater kan jeg se, at jeg har beskrevet den som ”engelsk real ale”-agtig. Bryggeriet beskriver ”Kolding Jul 2011” ( kedeligt navn ) som en mere belgisk inspireret øl med kandissukker og appelsinskal, men den har stadig denne fade, dovne fremtoning. Det fungerer ikke rigtig for mig, men der var andre der var af anden mening. Alkohol, frugt og lidt sukker til sidst.

Karakter 2+
 
Vendia Julebryg ser også anderledes ud end den fra sidste år. Der havde bryggeriet jo store problemer fordi der ikke var kommet kulsyre i fra det udenlandske bryggeri, der stod for brygningen ( eller noget i den stil ), men jeg fik en af de flasker der dog kom på markedet ( 27, dec, 10 ). Sidste år var den mørk – belgisk dubbel med stjerneanis, kanel og appelsin, men i år havde den en helt anden kulør. Den var orange og lignede slet ikke en dubbel. Jeg kan ikke finde noget om Vendias på nettet, men hvis ikke opskriften er ændret, så er den kikset.
Sløret orange øl på 7,0%. Dejlig duft af orangegrene, svag duft af anis. Den føles lidt skarp og pågående i munden. Alkoholen trænger sig på, også i smagen, hvor det dog er sødme, der indleder og også her fornemmes anis eller fennikel. Det virker lidt mærkeligt i den lyse øl og blander ikke helt godt.
Karakter 3
Billede fra sidste år
 
 

torsdag den 17. november 2011

Tid til en øl - Gran Canaria / Bush Ambre


17. November 2011

Den sidste dag på Grand Canria ville vi sole os ved poolen, men det var overskyet, og da vi havde siddet lidt i badekåber opgav vi, og besluttede at tage bussen til Las Palmas. Her fandt vi en anden Desigual butik, der endda havde” Fun day”, så der var yderligere 20% rabat. Vi fik altså varerne til halv pris, da der var 30% rabat i outlet-afdelingen. Så fik vi da noget ud af dagen.

Om aftenen tog vi til nabobyen Puerto Rico, der også består af hoteller og restauranter. Vi havde set en indisk restaurant, hvor vi ville spise. Da vi sidste år var på Tenerife havde vi fundet et belgisk ølhus, men det havde vi ikke set tilløb til på Grand Canaria. Og så pludselig  på vej til den indiske restaurant, så vi ”Wig Wam”. Det er et underligt sted med indianere og lign.- men de reklamerer også med ”Belgian beer”, og har en side med forskellige typer. Leffe, Kwak, Duvel, Judas, Hoegaarden,og Delirium Tremens. Der er ingen trappistøl.

Jeg valgt en ”Bush” på 12.0%. Det er ”Bush Ambree”, men det stod ikke på kortet. Jeg har tidligere smagt deres juleudgave (30. dec. 08 ), der så vidt jeg har forstået er en variation af ”Bush Ambree”.
”Bush Ambree” stammer fra 1933, men Brasserie Dubuisson der laver den er fra 1769. Bryggeriet ligger i det vestlige Belgien i nærheden af Tournai, og har været i familien Dubuissons eje siden 1890,erne. Denne øl kaldes også ”Scaldis” fordi Anheuser-Busch ( det store amerikanske bryggeri med Budweiser ) anlagde sag mod Dubuisson, fordi navnet mindede om deres. Derfor hedder den ”Bush” i Europa og ”Scaldis” i USA. ( ”Scaldis” er det engelske ord for floden Schelde )
 
Det er en uklar, orangegylden ( ambree ) øl med svagt skum, der hurtigt forsvinder. Der er lys frugt, alkohol og sødme i aromaen. Den er varmende og en smule udfordrende i munden. Smag af sukker, alkohol og frugt, især en tydelig note af abrikos. Lang eftersmag med sukret bitterhed.
Karakter 5
Det var dejligt at finde en belgisk ale ovenpå alle de pilsnere.
 
 

onsdag den 16. november 2011

Tid til en øl - Gran Canaria / Finsk øl


16. November 2011

Vi tog også en bustur, der førte os til byen Santa Lucia, hvor vi så kirken. Men det mest spændende var turen til Guayadeque, hvor der stadig bor folk i grotter i bjerget. Det er nu mest ældre mennesker, der er tilbage, men man har indført moderne bekvemmeligheder. Der blev indlagt el og rindende vand i den sidste grotte for 4 år siden. Alligevel drejer det sig om meget lidt plads og vel at mærke uden vinduer, så man kan sikkert blive lidt klaustrofobisk af at bo der i længere tid. Længere inde i dalen er der indrettet 5 moderne grotter, så man kan leje. Vores guide ville prøve at bo der i en uge, men kunne kun holde til små tre dage.

 
Man har også udhugget en labyrintisk restaurant i bjerget, hvor vi spiste frokost – Tapas ( der var kun vin til ). Det var en interessant tur.
Hos SPAR-købmanden fandt jeg også et par øl, der viste sig at være finske. Man skal nærlæse etiketten nøje for at opdage det.  De stammede begge fra Sinebrychoff, der er Nordens ældste bryggeri. Det blev grundlagt i 1819 af russeren Nikolaj Sinebrychoff. Hovedkvarteret ligger i Kerava, men der er flere brygsteder. Man har for nyligt – ligesom Carlsberg, der ejer det – lavet et nyt mikrobryggeri, Karhupanimo.
 
 
”Koff” er firmaets flagskib. En stærk pilsner, der har vundet mange priser. På den røde etiket ser man hovederne af 2 bryggerheste. Siden 2009 har de været blå.
”Koff IV” er på 5,2%, så det er nok den jeg har smagt, selvom IV ikke er nævnt på etiketten. Den er beskrevet som en stærk pilsner med en bitterhed på 19 IBU. Jeg synes ikke den har en traditionel pilsnerfarve. Den virker med mørkere og mere rødlig end vanlige pilsnere. Der er en fin duft af malt og lidt citrus. Den er frisk og føles let i munden. Smag af karamel, lidt citrus og lidt mynte. Let bitterhed i afslutningen. ( Da jeg sad på terrassen gættede jeg på ca. 20 IBU, så det var ikke helt skudt ved siden af )
Karakter 3
 
 
Sinebrychoff brygger også et andet mærke som de overtog fra Porin i 1972. Der er ”Karhu” ( der betyder ”bjørn” ) og den har været brygget siden 1898 ( visse kilder sider 1920erne ). ”Karhu” brygges også i flere variationer. ”Karhu III” er den mest almindelige, men den jeg smagte på Grand Canaria var ”Karhu A” på 5,4%. Vi har igen fat i lidt stærkere sager. ”Karhu A” er på 17 IBU, så det er på den anden side jo ikke overvældende. Produktoplysningerne på etiketten er sparsomme – ”indeholder kornmalt” – slut.

Den er mørkere gylden med sodabrus, der hurtigt forsvinder. Aromaen er lidt sød. Der er en god fylde med en skarp kant til sidst. Sødmen er det mest fremtrædende træk, men der kommer og et lille syrligt strejf af citrus

Karakter 2+

tirsdag den 15. november 2011

Tid til en øl - Gran Canaria / Negra


15. November 2011

En af dagene tog vi på tur til Las Palmas, der er hovedstaden på Grand Canaria. Det er den niende største by i Spanien. Vi ville gerne se den gamle bydel og det kom vi også til. Der var en lille rundvisning til Columbus museet og byens pladser, men katedralen måtte vi selv besøge efterfølgende. Den er ret enkelt udsmykket, men virker alligevel storslået. Derefter kunne vi se på butiksstrøget, men vi faldt ind hos Desigual, der er et spansk tøjmærke, der er svært at skaffe herhjemme. Det er meget spraglet. Vi fandt nogle gode ting, men ville gerne have haft mere tid.

 
Derefter kørte vi ud til Musikhuset i Las Palmas. Egentlig var det varehuset ved siden af, vi skulle besøge, men der var ikke rigtig noget der tiltrak os. – Jo, der var et supermarked, hvor jeg kunne finde mere sjældne spanske øl, så jeg fik nogle øl med hjem, som jeg aldrig havde hørt om.
 

Man er begyndt at pynte op til jul. Det er lidt specielt, især fordi stranden ved siden af er en rigtig surfer-strand, hvor mange unge kæmper for af holde balancen på brættet. Det er vi ikke vant til her i juletiden.

 
Jeg var nødt til at give min rygsæk sikkerhedsbælte på i bussen, så den ikke væltede på gulvet. Der var jo mange øl i den.
 
Her er udvalget af spanske øl – Carmen, Rosita og Margarida og et par dåser med sort spansk øl – negra.
”Negra” er øl, der lægger sig op af ”Dunkel” eller ”Schwarzbier”. Jeg har tidligere smagt 2 , nemlig ”Steinburg Negra” (25. okt. 09 ) og ”Mahou Negra” ( 3. nov. 10 ). ”Mahou Negra” er nok den bedste spanske øl, jeg har smagt til dato.

”Alhambra Negra” har en flot etiket, hvor løverne fra den berømte løvebrønd i Alhambra bærer et skilt med årstallet 1925. Det år bryggeriet blev grundlagt. Resten at dåsen er udsmykket med en forstørrelse af samme etiket - selv låget har fået etiket.

Det er en mørkebrun øl på 5,4% med beige/gråligt skum bestående af grove bobler. I aromaen fornemmer man ristet malt, karamelsødme og lidt citrus ( ascorbinsyreagtigt ). Den føles let i munden, men det er jo også en kendetegn ved mange af de tyske udgaver. Den er også let i smagen med mørk malt, lidt karamel og måske – måske en anelse anis. Lav bitterhed.
Karakter 3

På den anden sorte øl fortæller etiketten også. hvad det handler om. Den er sort og man ser en buk, der står på bagbenene med en rød stjerne mellem forbenene. Det er en sort øl – en bock øl og den stammer fra samme bryggeri, der brygger Estrella ( stjernen ). Bryggeriet Damm ligger i Barcelona og stammer fra 1876, hvor Auguste Kuentzmann Damm bragte erfaringer fra Alsace med til Spanien. ( jeg ved ikke helt hvad årstallet 1888 hentyder til – måske det år denne bock øl stammer fra ). Damm var det første bryggeri i Spanien til at brygge undergæret øl. Damm er nu et af de største bryggerier og er sponsor for mange kultur- og idrætsbegivenheder.

”Bock Damm” er på 5,4%. Den er mørkebrun med pæn beige skumtop, der knitrer når den opløses. Duften er af malt, rosin og – måske er jeg påvirket af for mange ved poolkanten – sangria. Let og behagelig i munden, en anelse prikkende. Smag af karamel, og lidt mørk frugt, samt lidt syrlig citrus.

Karakter 3

mandag den 14. november 2011

Tid til en øl - Gran Canaria / Tysk øl


14. November 2011

En dag tog jeg alene på tur, da min kone hellere ville blive ved poolen for at få sol. Det var en tur op i bjergene med udsigt til Tenerife ( hvor vi var sidste år ). Vi kørte gennem forskellige klimazoner og landskabet ændrede sig en del. Der kom store pinjeskove, og på nordsiden af bjerget var der mere frodigt og flere skyer.


Vi besøgte kirken i Teror, hvor folk valfarter til. Her så nogle hyrder i 1481 Jomfru Maria i toppen af et pinjetræ, og man byggede en kirke til ære for hende. Nu står ”Pinjemadonnaen” på en trone af sølv, men hun bliver luftet en gang om året i september. Så bliver hun iklædt fine gevandter og bliver båret rundt i byen. Man kunne komme helt tæt på figuren. Det var meget flot.


Vi sluttede af i ”Banangrevindens Park”, som blev åbnet for offentligheden i 1995. Her er mange eksotiske træer og tamme påfugle. Et fint og frodigt sted.

 
SPAR-købmanden i Playa del Cura har en del tyske øl og jeg købte bla. en ”EMDbräu”. Den havde jeg aldrig hørt om før, og det er der heller ikke grund til. Det er en mystisk øl, hvor navnet på bryggeriet fortaber sig i en masse tekst – Hergestellt für EMD Internationale Handelsges. m.b.H. / Offenburg> (Deutschland)“. Det er ikke helt klart, hvad EMD egentlig er – Elektro Müller Darmstadt – Electro Motive Diesel – eller noget helt tredje. Men den er fra Offenburg.
Jeg kan se at andre også er i tvivl. I andre anmeldelser står der bryggeri ?????? eller Bräuerei Nemo Namenloss, så de vil åbenbart ikke være sig selv bekendt.
 
Det er en klar, gulgrøn øl på 4,5%. Skummet er hvidt og holder kun i kort tid. ( glasset ? ). Duft af strå. Den er let brusende i munden med en frisk  fornemmelse. Der er tilsat majs og E 405 ( se anmeldelsen i går ). Ret neutral smag med en smule bitterhed til sidst. Denne øl er tysk, men er altså ikke brygget efter Reinheitsgebot. Måske er det derfor, den kun forefindes i Spanien. De fleste reviews på andre ølsider stammer også fra Spanien. Ikke en øl, man behøver at gå over vejen for at hente.
 
Karakter 2
 
Der var også nogle tyske flaskeøl, og deriblandt 3 øl fra Franziskaner. Jeg skrev om deres dejlige ”Dunkel”, som jeg smagte i Bayern ( 4 aug 10 ), og den var her sammen med den lyse og en ”Kristall”. Jeg tror faktisk ikke jeg har smagt en Weissbier Kristall tidligere. De tyske hvedeøl har stadig en del gærrester i flasken, hvilket giver et uklart, grumset udseende. Det bliver ofte betegnet med ”mit hefe” eller ”Hefeweissbier”. Men de fleste bryggerier har også en udgave, hvor disse gærrester er filtreret fra, så øllet fremstår helt klart ( hvis det ser sløret ud på billedet, er det fordi det kommer lige fra køleskabet og er meget koldt. Det er simpelthen dug ). Denne type kaldes Kristall. Franziskaner stammer fra 1363 og er det ældste privatbyggeri i München. Dengang hed det Seidel Vaterstetter ( efter stifteren ), men da det lå overfor Franciskanerklosteret i München ændrede man navnet. I 1841 flyttede man til den østlige del af München, nær floden Au. I 1861 køber Josef Sedlmayer ( søn af legendariske Gabriel ) bryggeriet. I 1935 dukker den joviale munk op på etiketten for første gang. Bryggeriet er det 3. største weissbier-bryggeri i verden.
Franziskaner ”Kristall” er en klar gylden øl med meget små bobler. En pæn skumtop og en fin aroma af nelliker og tørret banansnack. En typisk weissbier-aroma. Alkohol 5,5%. Den er frisk og livlig. Smagen er lidt syrlig i indledningen. Aromaen træder desværre ikke frem i smagen. Den er neutral, men der kommer lidt mere smag, når den ikke er så kold.
Karakter 3 ( pga den fine aroma )
Jeg har altid tænkt Kristall som en hvedeøl for dem, der egentlig ikke kan lide hvedeøl, men som ikke kan få andet. Det er en begynder-hvedeøl, hvor de karakteristiske træk ikke er så dominerende. Nu har jeg endelig smagt en, og den er lettere i karakter, men aromaen fejler som nævnt ingenting.
 

søndag den 13. november 2011

Tid til en øl - Gran Canaria / Spansk øl


13. November 2011

Er netop hjemvendt fra en dejlig ferie på Grand Canaria. Jeg har desværre ingen bærbar, så derfor har bloggen stået stille en uges tid. Jeg havde på forhånd ikke store øl-forventninger til turen. Jeg har nu været i Spanien flere gange på få år, og tænkte det kunne blive svært at finde nye øl. Der er mange udenlandske øl i Spanien, og jeg har da også smagt mange tyske, engelske og belgiske øl på vores rejser ( se tidligere rejsebeskrivelser ), men jeg var indstillet på gentagelser. Og det var der også mange af.

Vi boede i Playa del Cura – et relativt nyt område. Hotellet lå helt nede ved stranden og vi havde en fantastisk udsigt over bugten. Det er et meget lille sted, hvor der kun er hoteller og et lille centrum med 2 restauranter og en SPAR-købmand. Der prøvede jeg at se, hvad de kunne byde på.

Og sandelig – der var flere øl, jeg ikke havde smagt før. SPAR er en tysk kæde, så der var flere tyske øl, mange spanske og endog et par finske. Alle sammen i pilsner/guldøl-kategori. Om aftenen spiste vi paella i den ene restaurant og fik en Estrella dertil.


De næste ølbeskrivelser er ikke i kronologisk rækkefølge, men er om de spanke øl, jeg ikke tidligere har smagt. Jeg vil ikke nævne San Miguel, Alhambra eller de lokale kanariske øl – Dorada, Tropical og Reina Oro. Sidstnævnte er dog blevet bedre end sidst, måske fordi det var efter en lang bustur. ( jeg skrev om dem sidste år – 1. nov 2010 )

 
De fleste øl i supermarkedet var dåseøl. Nok fordi sollyset let ødelægger øllet og der er en del sol på sydkysten af Grand Canaria. Faktisk er der 190 flere sol-dage end på nordkysten.
Dorada er egentlig fra Tenerife. Jeg smagte deres pilsner sidste år, men nu så jeg en ”Dorada Especial” – en lidt stærkere udgave på 5,5%. Bryggeriet stammer fra 1939, men nu er det Compañia Cervecara de Canarias ( CCC ) der brygger de kanariske øl – både Tropical og Dorada. Det ejes af SABMiller.
Det er en gylden, klar øl med små bobler og dårligt skum. Det kan skyldes at glasset på hotellet nok ikke er blevet behandlet som det anbefales af ølentusiaster. Der er en duft af lys malt og vådt korn. Den føles frisk med en skarp kant. Øl under disse himmelstrøg er friske og fulde af kulsyre og serveres altid i kolde, ofte frosne glas. Mine øl kom dog fra køleskabet. Der indledes med lidt kunstig citrus, men smagen forsvinder hurtigt og går over i ren bitterhed.
Karakter 2
 
En anden øl fangede min opmærksomhed. Måske mest på grund af etiketten, der i den grad signalerede ”tysk øl”. ”Wierquer Bier” stod der skrevet med gotiske bogstaver, og i logoet stod der noget på latin. Tysk øl står for mig for godt håndværk og derfor hev jeg også den ned fra hylden. Ved nærmere eftersyn ( man skal se godt efter ) viste det sig, at den er brygget af Fort Salem – et bryggeri i Valencia – og der er tilsat majs, farvestof ( E-150 c ( karamel farvestof )) og E-405 der er udvundet af tang og bruges til at give lidt fylde. Så meget for reinheitsgebot – Nej denne øl er aldeles ikke tysk. Teksten i logoet er heller ikke latin, men der står vist ”Supers International Lager ”.
Det er en gylden øl på 4,5%. Skummet er hvidt og knitrer som i sodavand, og når det er bruset af, er det meget få bobler tilbage. Der er en kedelig, lidt kemisk duft. Den føles skarp og skærende i munden. Smagen er tynd med en kunstig citrusnote. Det er en billig øl, men den er ikke pengene værd.
Karakter 1
 
”Saturday Beer” henvender sig til de unge og smarte ( se etiket ). Her er det ”beer” i engelsk udgave. Denne øl stammer også fra CCC og også i Spanien har man opdaget at unge mennesker ikke bryder sig om humlebitterhed og man går samme vej som i Danmark – med tyndere og mere smagløs øl til unge.
”Saturday Beer” er også tilsat majs. Det er en gylden øl på 4,3%, hvor boblerne klistrer til glasset og pludselig river sig løs og stiger meget hurtigt op. Det ser egentlig flot ud. Der er duft af lys malt og lidt pissoir. Den er tynd og lettere vandet. Smagen er neutral og uden bitterhed.
Karakter 1
Jeg smagte heldigvis ikke disse øl lige efter hinanden, så havde jeg nok givet op, men hæng på det følgende dage – det bliver trods alt bedre.