14. November 2011
En dag tog jeg alene på tur, da min kone hellere ville blive ved poolen for at få sol. Det var en tur op i bjergene med udsigt til Tenerife ( hvor vi var sidste år ). Vi kørte gennem forskellige klimazoner og landskabet ændrede sig en del. Der kom store pinjeskove, og på nordsiden af bjerget var der mere frodigt og flere skyer.
Vi
besøgte kirken i Teror, hvor folk valfarter til. Her så nogle hyrder i 1481
Jomfru Maria i toppen af et pinjetræ, og man byggede en kirke til ære for
hende. Nu står ”Pinjemadonnaen” på en trone af sølv, men hun bliver luftet en
gang om året i september. Så bliver hun iklædt fine gevandter og bliver båret
rundt i byen. Man kunne komme helt tæt på figuren. Det var meget flot.
Vi
sluttede af i ”Banangrevindens Park”, som blev åbnet for offentligheden i 1995.
Her er mange eksotiske træer og tamme påfugle. Et fint og frodigt sted.
SPAR-købmanden
i Playa del Cura har en del tyske øl og jeg købte bla. en ”EMDbräu”. Den havde
jeg aldrig hørt om før, og det er der heller ikke grund til. Det er en mystisk
øl, hvor navnet på bryggeriet fortaber sig i en masse tekst – ”Hergestellt für EMD Internationale Handelsges. m.b.H. /
Offenburg> (Deutschland)“. Det er ikke helt
klart, hvad EMD egentlig er – Elektro Müller Darmstadt – Electro Motive Diesel –
eller noget helt tredje. Men den er fra Offenburg.
Jeg kan se at andre også er i tvivl. I andre anmeldelser
står der bryggeri ?????? eller Bräuerei Nemo Namenloss, så de vil åbenbart ikke
være sig selv bekendt.
Det er en klar, gulgrøn øl på 4,5%. Skummet er hvidt og
holder kun i kort tid. ( glasset ? ). Duft af strå. Den er let brusende i
munden med en frisk fornemmelse. Der er
tilsat majs og E 405 ( se anmeldelsen i
går ). Ret neutral smag med en smule bitterhed til sidst. Denne øl er tysk,
men er altså ikke brygget efter Reinheitsgebot. Måske er det derfor, den kun
forefindes i Spanien. De fleste reviews på andre ølsider stammer også fra
Spanien. Ikke en øl, man behøver at gå over vejen for at hente.
Karakter 2
Der
var også nogle tyske flaskeøl, og deriblandt 3 øl fra Franziskaner. Jeg skrev
om deres dejlige ”Dunkel”, som jeg smagte i Bayern ( 4 aug 10 ), og den var her
sammen med den lyse og en ”Kristall”. Jeg tror faktisk ikke jeg har smagt en
Weissbier Kristall tidligere. De tyske hvedeøl har stadig en del gærrester i
flasken, hvilket giver et uklart, grumset udseende. Det bliver ofte betegnet
med ”mit hefe” eller ”Hefeweissbier”. Men de fleste bryggerier har også en
udgave, hvor disse gærrester er filtreret fra, så øllet fremstår helt klart (
hvis det ser sløret ud på billedet, er det fordi det kommer lige fra køleskabet
og er meget koldt. Det er simpelthen dug ). Denne type kaldes Kristall.
Franziskaner stammer fra 1363 og er det ældste privatbyggeri i München. Dengang
hed det Seidel Vaterstetter ( efter stifteren ), men da det lå overfor Franciskanerklosteret
i München ændrede man navnet. I 1841 flyttede man til den østlige del af
München, nær floden Au. I 1861 køber Josef Sedlmayer ( søn af legendariske
Gabriel ) bryggeriet. I 1935 dukker den joviale munk op på etiketten for første
gang. Bryggeriet er det 3. største weissbier-bryggeri i verden.
Franziskaner
”Kristall” er en klar gylden øl med meget små bobler. En pæn skumtop og en fin
aroma af nelliker og tørret banansnack. En typisk weissbier-aroma. Alkohol
5,5%. Den er frisk og livlig. Smagen er lidt syrlig i indledningen. Aromaen
træder desværre ikke frem i smagen. Den er neutral, men der kommer lidt mere
smag, når den ikke er så kold.
Karakter
3 ( pga den fine aroma )
Jeg
har altid tænkt Kristall som en hvedeøl for dem, der egentlig ikke kan lide
hvedeøl, men som ikke kan få andet. Det er en begynder-hvedeøl, hvor de
karakteristiske træk ikke er så dominerende. Nu har jeg endelig smagt en, og
den er lettere i karakter, men aromaen fejler som nævnt ingenting.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar