1. November 2011
I
dag har vi været til koncert med ”Den Danske Salmeduo”, der leverede en smuk og
spændende koncert. Hans Esbjerg ( klaver ) og Christian Vuust ( sax og klarinet
). Det er danske salmer udsat for jazz-akkorder og improviserede soloer, og det
lød virkelig dejligt.
Forleden
havde min datter nogle øl med hjem, som hun godt nok i første omgang glemte at
give videre. Det var en gave til mig fra hendes sanglærer, der er en kær
kollega til mig og en erfaren og interesseret ølnyder. Han havde været en tur i
San Francisco og havde købt en six-pack med øl fra ”21st Amendment
Brewery”. Det var deres ”Fireside Chat” – en ” winter spiced ale”. Alle øl fra
bryggeriet er i dåser, for det mener de holder bedre på øllets smag og
fremtoning. Min ven havde selv smagt denne øl på en 32 grader varm køretur -
hvor øllet havde samme temperatur - og syntes den var lige ”spiced” nok, men nu
kunne jeg få lov at smage om den passede mig bedre. – og tusind tak for det.
”21st
Amendment Brewery ” blev grundlagt af Nico Freccia og Shaun O’Sullivan i
2000, Det ligger i San Franciscos historiske South Park og den tilhørende
Brewpub er kåret til San Franciscos bedste. De 2 mænd mødtes i 1995 og gik i
samme klasse i sommerbrygkurset på universitetet.
Da
de ledte i historiske arkiver for at finde et godt navn til deres bryggeri,
opdagede de, at San Francisco før forbudstiden havde 40 bryggerier indenfor
bygrænsen – nu er der 8 til dobbelt så mange mennesker.
Det
21st Amendment ophæver det 18th, der er Forbudsloven af
1920. Det 21st blev fremlagt 20 februar 1933 og trådte i kraft 5.
december samme år. Dog var der visse stater, der var tørlagt meget længere (
Missisippi indtil 1966 ). Der er også stater, der endnu ikke har ratificeret
loven.
Det
var Roosevelt, der var præsident i 33 og det kan godt være ham, der sidder ved
kaminilden og har en chat med en ”elf” ( det vi nok vil kalde en nisse). Det
var jo op til jul loven trådte i kraft og denne øl er en ”tidlig vinter ale”,
der udkommer i oktober.
Det
bliver brygget som en traditionel engelsk strong ale og derefter ”improviserer
man med krydderier, indtil den er værdig til at dele med nationen”. Der er
brugt pale-, munich-, crystal-, wheat-, chocolate and de-bittered black malt.
Humlen er Magnum og Goldings ( 45 IBU ) og der er krydderier og
chokoladestykker i.
Det
er en meget mørk/sort øl med blødt offwhite skum. Den er på 7,9%, men virker
ikke sprittet. Duften er præget af krydderier – lidt ingefær og kanel, men
intet der dominerende skiller sig ud.
Let
af drikke – en virkelig dejlig øl, der virker meget balanceret på alle områder.
Krydderblandingen er afdæmpet, Man mærker måske ingefær, kanel og lidt engelsk lakrids i slutningen. Humlen
er behagelig – den føles ikke så bitter som 45 IBU kunne antyde. Det er ikke en
ekstrem øl, men en behagelig, afbalanceret oplevelse.
Karakter
5
Ingen kommentarer:
Send en kommentar