Bedømmelse

1 Dårlig
2 Drikkelig
3 God
4 Meget god
5 Fantastisk

søndag den 30. oktober 2011

Tid til en øl - Diabolici


30. Oktober 2011

I disse dage med Halloween vrimler det med hekse og troldtøj alle vegne, og her dukker disse smådjævle – ”Diabolici” – naturligvis også op. De er født i mæskekaret ( mash tub – mash betyder også forvirring og uorden ) og her har de gennem tiderne ofte drillet bryggeren, for de har 1001 tricks i ærmet. Nogle gange har de også hjulpet spændende øl på vej og nu har de afsløret en hemmelig opskrift på en speciel øl – en overgæret triple på 8,0%. Denne øl har været brygget ved Helvedes Porte siden tidernes morgen og har spredt sig fra pub til pub og fortryller enhver, der drikker den.

Det er Anthony Martin’s der har fundet denne opskift og sendt den på markedet. John Martin er en britisk brygger, der for over hundrede år siden flyttede til Belgien. I 1909 åbnede han en forretning i Antwerpen og begyndte af importere britisk ale til Belgien – bla Guinness og Bass Pale Ale. I 1924 lancerede man en ny serie øl med Gordon’s Scotch Ale. (Jeg har tidligere skrevet om Gordon’s ”X-mas” ( 3. dec 08 ) – en glimrende juleøl, der hvert år er til at skaffe herhjemme ). I 1992 indledte Anthony Martin serien Finest Beer Selection og det er i denne serie denne diabolske opskrift bliver lanceret.

 
Trofaste læsere af bloggen vil vide, at jeg i sommer flere gange besøgte ”Det Bette Ølhus” i Ålbæk. Første gang jeg var der, var Vera – der ejer stedet – på vej til Belgien efter nye øl, så jeg spurgte naturligvis ved andet besøg, om hun havde fundet noget spændende nyt. Jo – det havde hun. Nemlig ”Diabolici”. Og hun havde fået lov at købe 3 ( !!! ) eksemplarer af det unikke glas med hjem. Og minsandten om ikke jeg fik lov at købe det ene. Glasset kan ikke stå selv, men må stilles i en flot spiralfod.


Det er en gylden, klar øl ( indtil sidste ophældning, hvor den bliver en smule sløret. Den er eftergæret på flasken ). Der er en luftig, hvid skumtop og nogle få sløve bobler. Der er duft af krydderi, appelsin og drue. Man tænker umiddelbart lidt i retning af de vallonske champagneøl, men det er en ganske anden oplevelse at smage på den. I begyndelsen var den faktisk lidt for koldt og smagen var ikke så fremtrædende, så jeg ventede lidt, hvilket var en god ide. Der indledes sødt med en sukkeragtig note, inden krydderier tager over. Her er det koriander og især peber, der gør sig gældende. Afslutningen er bitter, men jeg synes ikke humlen smagsmæssigt gør noget væsen af sig. Det virker en smule mørkt og surt.

Karakter 4

lørdag den 29. oktober 2011

Tid til en øl - Skovlyst Birkebryg / Bøgebryg


29. Oktober 2011

I dag har vi haft et alenlangt lærermøde, hvor en stor del dog var et inspirerende foredrag om kommunikation af en århusiask psykolog. Det fik vi meget ud af. Men samtidig var der evaluering på den amatørmusical – Robin Hood – jeg spillede med i i sommer ( 2 i’er i træk ), og her gik jeg glip af evalueringen og de første scener i DVD fremvisningen. Det var lidt ærgerligt. Samtidig var der også generalforsamling og ølsmagning med Hornbeer i Ølentusiasterne, men det måtte jeg også melde afbud til. Ting har det åbenbart med at klumpe sig sammen.

Bryggeriet Skovlyst ligger i Hareskoven, og de benytter i høj grad omgivelserne i deres bryg. Her er bøgeblade og birkesaft i øllet og det giver en særlig karakter til det.  Bryggeriet stammer fra 2004 og jeg mener at kunne huske, at der var flere problemer med at skaffe brygudstyret hjem fra Tjekkiet til tiden. ( måske husker jeg forkert ) Der er en restaurant tilknyttet og alt øllet hertil brygges på bryggeriet. Men man har i 2007 indgået en licens aftale med et bryggeri i Polen, hvortil Skovlyst sender alle råvarerne.

Skovlyst’s pilsner hedder ”Birkebryg”. Den er på 5,2% og er tjekkisk inspireret med Saaz humle og masser af malt. Man eftergærer med birkesirup for at give en mere særegen karakter.

Det er en lys gylden øl med hvidt skum. Lys malt og korn i aromaen blander sig med en sød/syrlig note der må skyldes birkesaften. Den føles let, lidt vandet i munden med en lettere snerpende fornemmelse i slutningen. Smagen indledes at denne syrlig/søde note, går over maltfylde og ender i en middel bitterhed.

Karakter 3+

 
Den første sæsonbryg var ”Bøgebryg” fra 1. maj 2004. Den lanceres stadigvæk denne dato, samtidig med at bøgen springer ud. Inden da har den lagret i 3 uger med friske bøgekviste fra Hareskoven bøgetræer. Den er humlet med amerikansk Cascade og holder også 5.2%
Det er en rødlig, klar øl med små bobler. Man bliver mødt af en maltet aroma med nødder og formentlig bøg. Man fornemmer også den fine Cascade. Den har en god fyldig krop med en naturlig friskhed. Det optræder et lille syrligt strejf i begyndelsen, inden en sød maltet smag tager over. Der afsluttes med humleeftersmag og en middel bitterhed.
Karakter 4
 

torsdag den 27. oktober 2011

Tid til en øl - Microbryggeriet Natøllen


27. Oktober 2011

Nogle gange tvivler jeg på om jeg kan bedømme de her forskellige øl. I hvert fald i dag.  ”Natøllen” er en øl, jeg fandt, da vi forleden besøgte Erling Christensens Møbelhandel ved Sindal. De har der en stor og velassorteret ølhylde med mange danske og udenlandske øl ( 17. okt 2011 ). Her fandt jeg øl fra Microbryggeriet, som jeg nok forestillede mig var et lokalt Sindal-bryggeri.

Men det viser sig at være en co-produktion mellem Klosterbryggeriet og MediciBeers, der jo begge har et pænt sortiment. Så man må spørge sig selv – hvorfor? Hvorfor brygge 3 små øl i fællesskab? Er det til en bestemt butikskæde eller hvad?

Desværre er det umuligt at få svar på disse spørgsmål, for der er ingen oplysninger på nettet. De 3 øl er omtalt på Ratebeer, men der er jo kun reviews. På etiketten oplyses kun at øllene er brygget på Refsvindinge.  Ellers står der ikke noget.

De 3 øl har fået navnene ”dagøllen” ( Pilsner ) – ”aftenøllen” ( wiener ) og ”natøllen” ( Porter ), og det er her mine tvivl melder sig. ”Natøllen er en porter og der er tilsat lakrids. Det burde give en sort øl – eller i hvert fald en meget mørk øl. Sådan beskrives den også på Ratebeer. Et par anmeldelser antyder også aroma og smag med lakrids.

Den øl, jeg har købt som ”natøllen” ser helt anderledes ud og der er ikke antydning af lakrids. Enten er det en fuldstændig kikset porter eller også er der tale om ”aftenøllen” på forkert flaske.

Det er en mørk rødlig øl med lyst skum, der svinder hurtigt. Der er en masse bittesmå bobler. Duften er maltet med antydning af karamel. Den føles frisk – lettere vandet med nogen prikken fra kulsyre. Også smagen er præget af malt, der også hænger lidt med i eftersmagen, hvor der ikke er nævneværdig bitterhed.

Karakter 2+


onsdag den 26. oktober 2011

Tid til en øl - Baird Suruga Bay Imperial IPA


26. Oktober 2011

Suruga Bay er den dybeste bugt i Japan, hvor der er temmelig dybt helt ind til byen Numazu. Der er en flot udsigt mod Fujiyama. Byen ligger lidt syd for Tokyo og her grundlagde ægteparret Bryan and Sayuri Baird i 2000 et bryggeri – Baird Brewing Company. Med tiden har de også udvidet med flere pubs, som de kalder ”Taprooms” og deres motto lyder : ”Balance + complexity = character”. Det er deres daglige mission at brygge, så de ikke skuffer sig selv.

Bryan kommer oprindelig fra Ohio, USA og det kan mærkes – i hvert fald på denne Imperial IPA, der godt nok er mere westcoast-agig end Ohio, men det er jo der man har sat standarten.

Etiketten viser humleknopper, der eksploderer i alle regnbuens farver som fyrværkeri. På kapslen ser vi byg og humle.

 
Men når vi undersøger etiketten for yderligere oplysninger, kommer – i hvert fald jeg – til kort.

Japanske skrifttegn fylder det hele og det bliver man ikke meget klogere af. Jo – jeg kan se at alkoholprocenten er 7,5% og når jeg ser godt efter får jeg øje på få latinske bogstaver – ”IPA 90 BU” Altså en temmelig høj bitterhed.
Man skal lede lidt på nettet efter yderligere oplysninger. Der er brugt adskillige typer amerikansk humle, men det er ikke oplyst hvilke. Der er tørhumlet – ikke bare en, men to gange, for at give en kraftig aromatisk smag. Og så har man benyttet kräusening.
”Kräusening” er en tysk metode til at tilføre mere kulsyre til øllet. Det bruges oftest i lager øl, men dog også i tyske weissbier. Man tilsætter en smule ny friskgæret urt lige inden kapslen sættes på. Det er ikke det samme som flaske gæring, da der altså ikke kommer ny gær i  øllet.
”Suruga Bay Imperial IPA”  - ”has a complexity and character as rich as the Suruga Bay is deep”.
Det er en meget uklar, orangefarvet øl med en del urenheder fra bundfaldet. Man kan lige ane en masse små, livlige bobler. Så snart kapslen er af, bliver man mødt af en kraftig aroma, hvor man især lægger mærke til  US-humle. Dette indtryk forstærkes, når øllet hældes op. Det er især lemon og sød grape, der dominerer, men man aner også lidt maltet sødme i baggrunden. Skummet forsvinder temmelig hurtigt. Det har en let/middel fylde, der gør den let at drikke, men det høje humleniveau, giver den alligevel en smule skarp kant. Meget kraftig smag, der rammer en med det samme, Masser af citrus – især lemon og sød grape, men også lidt pine og måske mynte. Der er et strejf af sødme inden den kraftige bitterhed tager over. Det er en IIPA efter mit hoved, hvor aromahumlen får lov at hænge med ind i eftersmagen, så man ikke sidder tilbage med ren bitterhed.,
Karakter 4+
Et spændende, nyt bekendtskab. Købt i Ølkonsortiet.
 

tirsdag den 25. oktober 2011

Tid til en øl - Aass Fatøl


25. oktober 2011

Her på bloggen går vi fra den ene yderlighed til den anden. I går var det en af de kraftigste og mest utilgængelige øl, og i dag er det en almindelig industri-pilsner fra Norges ældste bryggeri – Aass. Så vi kommer da lidt rundt i øl-landskabet.

Aass kan godt få problemer, hvis de vil lancere sig markant i USA, men også på norsk udtales ”Aa” som ”Å”, og navnet stammer fra Poul Lauritz Aass, der købte bryggeriet i 1860. Det stammer egentlig tilbage fra 1834 og da Aass købte det, var det både bryggeri og bageri, kul – og skibshandel. Det ligger i Drammen, og hele byen blev ødelagt af en kæmpebrand i 1866  - også Poul Lauritz’ bryggeri. Men han fik det hele bygget op igen og i 1867 var produktionen i gang igen. Det er hans familie, der har ejet bryggeriet siden.

Man kan naturligvis ikke læse noget om deres produkter på internettet.

”Aass Fatøl” er en gylden, klar øl på 4,7% med dovne bobler. Kraftigt hvidt skum. Der er en sødlig duft af lys malt og af sæbe ( ? ). Den smager heldigvis ikke af sæbe, men har en fin maltet indledning, der munder ud i en god afsluttende bitterhed. Den er brygget efter Reinheitsgebot, som flere norske øl er. Den er frisk med en god fylde.

Karakter 3

På etiketten ses de 5 medaljer som øllet tidligere har fået. Det var man også dengang meget stolte af. Vi ser det tit på ældre øl fra alle lande ( bla. Newcastle Brown ). Den ene er fra ”Den Nordiske Industri-, Landsbrugs- og kunstudstilling i København i aaret 1888”


mandag den 24. oktober 2011

Tid til en øl - Three Floyds Dark Lord 2011


24. Oktober 2011

Forleden anmeldte jeg endnu to øl sammen med Peter og Jakob fra The Master Of Hoppets. Det drejede sig om to øl fra Troubadour og det foregik i Vinspecialistens kælder. I den forbindelse skulle Peter og Jakob også lave deres ”Beer-review nr. 500”, og til det havde de udvalgt en af de mest hypede øl i verden – ”Dark Lord” fra amerikanske Three Floyds.

Bryggeriet stammer fra 1996 og det er brødrene Nick og Simon Floyd, der sammen med deres far Mike Floyd har lagt navn til det. Det ligger i Indiana – først i Hammond og siden 2000 i Munster, hvor der også er en brewpub. Bryggeriet topper ofte listerne på Ratebeer, som et af verdens bedste og deres Russian Style Imperial Stout – ”Dark Lord” er flere gange kåret til verdens bedste øl.

Denne øl kan kun anskaffes en gang om året – i februar – på Dark Lord Day ( DLD ). Denne dag samles entusiaster fra hele USA ( + resten af verden ) for at smage øl, bytte øl og købe øl ( max 4 flasker ). Det er et stort program, der løber af stablen. Det er næsten umuligt at få deres øl til Danmark, men det lykkes af og til. Mikkeller Bar o København har haft en specialudgave af ”Dark Lord”, og andre af deres øl dukker af og til op i specialforretninger. Jeg har tidligere skrevet om ”Gumball Head” ( 10. feb 11 ) og har ”Lord Admiral Nelson” stående i skabet. Bryggeriet har også lavet 4 co-bryg med Mikkel Bjergsø – ”Hvedegoop” ( 1. maj 09 ) og ”Oatgoop” ( 27. sep 09 ) og ”Ruggoop” og ”BooGoop”.

 
Det er altså lidt af en bedrift, at Peter og Jakob har fået fat i et eksemplar. Det har de gjort ved at bytte sig frem med øl som amerikanerne er interesserede i. Så vidt jeg forstod var Cantillions ”Blåbær lambic” blandet ind i det.
De holdt deres review 500 i et stemningsfuldt miljø med stearinlys på bordet. Og de var så generøse, at både Sune ( Vinspecialisten ) og jeg fik lov at smage den også. ( off camera )

 
”Dark Lord 2011” er en stærk øl på 15,0%. Det varierer år for år, ligesåvel som bitterheden. Den er dybsort med meget lidt skum. Sætter sig lidt olieret på glasset. Fantastisk kraftig aroma med mørke frugter, ristede malte og vanilje ( der er tilsat Intelligencia kaffe, mexicansk vanilje og indisk sukker ). Det er en utrolig blød, næsten fløjlsagtig fornemmelse. De 15,0% alkohol er næsten helt skjult. Den er nem at drikke. Meget kompleks smag. Den virker som om den har været lagret længe, men den er altså fra i år ( feb. ). Bitterheden er stort set forsvundet og tilbage har vi en sød, stærk og kompleks øl, der virkelig er i verdensklasse.
Karakter 5+
Gå ind og nyd Peter og Jakobs spontane reaktioner på denne fabelagtige øl på www.youtube.com/user/TheMasterOfHoppets
. Til lykke med de 500 og tak fordi jeg også måtte smage.

søndag den 23. oktober 2011

Tid til en øl - Shorts Autumn Ale med fejl


23. Oktober 2011

I dag var vi til ekstra dansetræning, og fik en masse gode ting at arbejde videre med. Det er ikke så let at ændre fra det ene øjeblik til det andet. Derefter tog vi på livsstilsmesse i Gigantium ( fribilletter). Der var mange spændende ting – en del meget dyre ( smykker, motorcykler og både ) – og en del der trods alt kunne erhverves ( chokolade, krydderier og olier ). Der var også et par vinklubber, men skuffende lidt øl.

Så jeg fandt en øl i skabet til aftensmaden. Det var en efterårsøl fra Shorts Brewing Co. i Michigan. Jeg har skrevet om et par stykker derfra tidligere og det har været godt og deres ”Autumn Ale” lød lovende – ”Extra Special Bitter” ( ESB ) – ”Lore of the season captured in ale”. På etiketten ser vi et pintglas med træer med efterårsløv indeni.
Kapslen derimod er en gåde. Shorts logo viser et par ben i shorts, der danser i en humleranke. ( ? )

- men på kapslen ligner det, at manden står på hovedet ned i jorden. Jeg ved ikke hvad det skal forestille.
 
Det er en flot orangerød, sløret øl på 6,0%. Kraftigt hvidt skum. Den minder om andre American red ales. Aromaen virker indbydende med kraftig humleprofil – det er en ESB ( 31 IBU ) – og noter at jord, nedfaldne blade og svampe. Det virker sådan set meget efterårsagtigt.
Bryggeriet lægger vægt på ”Balanceret maltkarakter med frugtige noter og en behagelig humle”. Alt dette mangler totalt. Det er en syrlig, skarp sag, der smager af acetone, oxydering og egetræ. Det kunne måske ligne noget spontangæret, og jeg da heller ikke totalt afvisende i starten ( på trods af ESB-betegnelsen ). Men det virker mest af alt som en decideret ølfejl, og jeg hældte det sidste ud i vasken. Øv,øv.
Forleden var jeg sammen med fyrene fra TMOH i deres videoreviews. Her skulle vi give karakterer og deres skala går fra 1-100. Så der er mulighed for stor fleksibilitet, men jeg synes, det er vanskeligt at styre sådan en skala. Min egen går i princippet fra 1-10, men selv der synes jeg, det er vanskelig at sætte ord på hver karakter. Derfor er det blevet, som det er – en skala fra 1-5 med altererende +’er.
1 = dårlig
2 = drikkelig
3 = god
4 = meget god
5 = fantastisk ( denne kategori er helt subjektiv og tildeles øltyper, der hører til mine favoritter. Det er sjældent pilsner, weissbier og IPA kommer til denne karakter, selvom det egentlig er perfekte indenfor deres type ).
Karaktererne burde jo nok fordele sig omkring 3-tallet, så jeg har prøvet at lave en optælling af det.
1   = 21 øl
1+ = 15 øl
2   = 67 øl
2+ = 64 øl
3   = 195 øl
3+ = 323 øl
4   = 314 øl
4+ = 140 øl
5   = 114 øl
5+ = 17 øl
Her kan man jo se at øllene derimod topper omkring 4, hvilket betyder at – enten er jeg for flink i min karaktergivning – eller også er jeg så heldig at drikke flest gode øl. Det er lidt sjovt at tænke på at for 20 år siden fandtes en stor del af øllene i skalaens høje ende ikke, og så ville de øl, der nu får karakteren 3 måske have fået 5.
Nå, men jeg vil ikke give Shorts ”Autumn Ale” nogen karakter. Så må jeg se om jeg nogensinde vover at købe en anden for at smage den rigtigt.
(Jeg kan se på listen, at der er omkring 50 øl, jeg ikke har givet karakter, eller også har jeg måske talt lidt forkert )

lørdag den 22. oktober 2011

Tid til en øl - Ørbæk Dark Horse


22. Oktober 2011

I går lavede jeg atter et par reviews med Peter og Jakob fra ”The Master Of Hoppets”. Det foregik i Vinspecialistens kælder, og denne gang var det 2 specialiteter fra Brouwerij de Musketeers. Deres serie Troubadour anmeldte jeg sidste efterår, men de har nu sendt et par ”de luxe”-øl til det amerikanske marked. Et par flasker af disse havnede i Ølkonsortiet, hvor jeg købte sidste eksemplar af ”Magma Special Edition 2011 Cascade Hop” . Den tilbød jeg, at vi kunne dele og anmelde sammen, og så købte de til gengæld Troubadour ”Imperial Stout”, så vi kunne lave 2 anmeldelser. Jeg skriver måske om disse øl senere.

De første 2 anmeldelser ligger allerede på youtube. Jeg siger ikke så meget og når jeg endelig gør kan man ikke høre det, fordi jeg mumler -  men det var rigtig sjovt at være med og de to gutter kører det overbevisende godt

Derudover ville Peter og Jakob lave review nr. 500 og til det havde de udvalgt en helt speciel øl. Så klik ind på deres side – nr. 500 kommer formentlig på mandag. www.youtube.com/user/TheMasterOfHoppets

Vi var på Luneborg Kro i går for at spise vildtbuffet. Der var and, dådyr, krondyr, vildsvin og meget mere. Derimod havde det kun de sædvanlige 4 Carlsberg/Tuborg, som slet ikke kunne matche maden. Det er jo ærgerligt.

Her til aften kom gode venner på besøg, så vi fik kalvesteg og couscous. Et par flasker øl kom på bordet - Willemoes ”Belgisk Ale” og Ørbæks ”Dark Horse”. Sidstnævnte har jeg ikke smagt før.

”Dark Horse” benævnes som en tysk schwarzbier i en lettere vrøvlet bagside tekst. Det virker som om den ikke ved hvad den vil. Heldigvis er den mere samlet i udtryk end teksten antyder. Den vandt faktisk guldmedalje i 2008 ved ”European Beer Star” i kategorien German Stykle Schwarzbier, så der må jo være noget om det. Den er økologisk og ligger på 5,0%.

Den minder ikke af udseende om en schwarzbier, men mere om en dunkel. Brun og lysgennemtrængelig med rødligt skær. Skummet var af en eller anden grund svagt. Nu blev den ganske vist serveret i belgiske pokaler - for den anden øl var belgisk – men det burde ikke betyde noget. Der er lidt mere schwarzbier i aromaen, hvor mørk frugt – tydelig sveske – blander sig med ristede noter. Den føles let og brusende, som om der er tilsat ekstra kulsyre. Smagen er også mørk frugt med ristet malt. Jeg fornemmer ikke de lakridsnoter bryggeriet taler om. Der kommer en middel, men tydelig bitterhed som afslutning.

Karakter 3+


torsdag den 20. oktober 2011

Tid til en øl - TMOH / Ciney Bruin


20. Oktober 2011

I dag har været en spændende dag, for jeg har været sammen med Peter og Jakob fra You Tube kanalen ”The Master of Hoppets” ( TMOH ). Peter har snart lavet 500 øl anmeldelser på You Tube og Jakob har været med på rigtig mange af dem. På ”Øllets Dag” talte vi om at lave et par anmeldelser sammen og nu var muligheden der. Vi mødtes i Ølkonsortiet for at finde en spændende øl. Tanken faldt i første omgang på ”Troubadour Imperial Stout”, men i det samme kom der en ny sending øl til Ølkonsortiet. 12 kasser med nye spændende øl bla fra amerikanske Hoppin’ Frog.

En af øllene derfra var en special udgave af B.O.R.I.S. Det var en udgave lagret på Canadian Whisky og den havde fået tilnavnet ”Royale”. Det blev den vi valgte til vores anmeldelse. Derefter tog vi hen på ”The Wharf”, og der fik vi lov at lave en video-optagelse af denne øl. Det var storsindet gjort – godt købte vi senere 3 øl på stedet, men det kunne de jo ikke vide.

Peter havde et lille kamera og så kunne optagelsen gå i gang. Jeg vil ikke skrive mere om den her men man kan se den på You Tube – ”The Master Of Hoppets”. Den dukker måske op i løbet af weekenden.


På” The Wharf” havde de en speciel engelsk klassiker på fad – Theakston ”Old Peculiar”. Det er en øl, man kan læse meger spændende om i Carsten Bertelsen/Rolf Nielsens bog ”50 øl du skal smage inden du dør”. Jeg vil igen henvise til kommende anmeldelser fra TMOH.

Vi havde en hyggelig snak, hvor vi udvekslede erfaringer. Selvom jeg er dobbelt så gammel som dem er min øl-interesse ikke, så der var meget spændende at snakke om. Vi nød et par øl fra Fuller’s mens snakken gik. Det var ”Chiswick Bitter” – en let øl på 3,5% med en markant humleprofil og den fremragende ”ESB”, der allerede nu er en klassiker.

Måske bliver det til et par fælles anmeldelser mere. Jeg havde købt den sidste flaske af ”Troubadour Magma Cascade Edition” og måske kunne vi lave et dobbelt review med den og ”Imperial Stout” fra samme bryggeri.

Til aften fik vi en dejlig fiskeret med bacon og jeg fandt en lille øl i skabet. Den er kun på 25 cl, men holder til gengæld 7.0%. Det er jo ikke ualmindeligt for belgiske øl. Det er svært at finde oplysninger om denne øl. Den bliver nu brygget af Alken-Maes, men den er ikke nævnt på deres hjemmeside. Alken –Maes opkøbte Ciney i 2000, men blev selv samme år opkøbt af Scottish & NewCastle. Det er noget gevaldigt rod med alle de opkøb.
Ciney er en lille by i Namur distriktet i Vallonien. Byens vartegn er tårnet på kirken Skt. Nicolas. Tårnet kolapsede under en storm i 2010 og eksisterer faktisk ikke mere, men kan heldigvis ses på ølog glas fra Ciney. Jeg købte det smukke glas med sølvkant i ”Det Bette Ølhus” i sommer.
Det er en mørk øl med rødligt skær. Den er en smule uklar og har et let, lyst skumlag. Der er en let duft af gær, lys frugt – måske lidt drue. Let og frisk i munden. Smagen er af frugt - måske med lidt mørkere note i baggrunden. Jeg kan ikke helt sætte navn på. Der afsluttes med en let/middel bitterhed.
Karakter 3+

onsdag den 19. oktober 2011

Tid til en øl - La Guillotine


19. Oktober 2011

Her til aften var vi inde og se den nye ”De 3 Musketerer”. Det er en rigtig tju-bang film uden så megen dybde, men vi morede os glimrende. Der er gammeldags sværdkampe og luftskibe, der nok ikke fandtes i starten af 1600tallet, men det giver en ny vinkel. Kongen er ung, sød og forfærdelig krukket – man forstår godt at revolutionen brød ud, men det er 150 år senere.

Da jeg kom hjem kunne jeg ikke finde en Musketer-øl, men fandt dog en fransk inspireret øl ved navn ”La Guillotine”( det er som nævnt 150 år ved siden af, men.. )

Det er det belgiske Brasserie Hyughe, der brygger den. De er nok mest kendt for deres ”Delirium Tremens”-serie. Guillotin opfandt sin maskine i slutningen af 1700tallet og for at fejre 200 års dagen for Den Franske Revolution i 1989 ( lidt morbidt, måske ) valgte man at brygge en stærk, blond øl med humlebid. Der er brugt Saaz, Brewer’s Gold og Amarillo og bitterheden når 38 IBU, hvilket er højt for en belgisk øl.

Den er på 9,0% og kommer i en stentøjsflaske ( eller rettere det gjorde den nok engang – nu er det glasflaske med maling på ). Blodig rød halsetiket, der endog har form som knivsbladet på guillotinen – jo det er skam gennemtænkt.

Jeg valgte at hælde op i mit Kwakglas ( mest fordi jeg ikke får det brugt så tit ), og det var måske en fejl. Selvom jeg hældte forsigtigt, blev det kun fyldt med skum

 
Det ligner mest af alt varm mælk med honning. Jeg fandt senere ud af at det rigtige glas er er tulipanglas. Da jeg efter tålmodig venten endelig fik hældt øllet op, kunne jeg se at det er en grumset affære.
 
 
Måske er jeg uheldig med øl fra Huyghe , for jeg har tidligere fået en ”Delirium Tremens”, hvor det også svævede store klumper af gærrester ud. Måske skal det bare være sådan med deres øl. Men det virker ikke så appetitligt.
Det er en orange gylden øl. Uklar med mange gærrester, der svæver rundt i glasset. Som nævnt meget skum - og mange bobler. Duft af gær, lys frugt og krydderier. Koriander er ikke nævnt, men det er i den boldgade. Skummet sætter sig fint på glassets sider. Den føldes let og perlende, men man risikerer at få gærrester i munden. Sødlig smag af koriander og frugt. Lang eftersmag med frugt og en lidt sen, men tydelig bitterhed.
Karakter 3+ ( det trækker altså noget ned med det gærgrums )
 
 

tirsdag den 18. oktober 2011

Tid til en øl - Weyerbacher Heresy

18. Oktober 2011

I dag har det bestemt ikke været havevejr, men jeg har fået skrevet et helt arrangement til mit sammenspilshold. Så er vi klar til efter ferien.

Vejret har været meget skiftende, og på et tidspunkt begyndte det endda at tordne. Det var kortvarigt, men inspirerede til aftenens øl. Etiketten er helt sort, men et hvidt lyn flænser mørket. Det drejer sig om ”Heresy” – brygget af amerikanske Weyerbacher. Bryggeriet ligger i Pennsylvania. Det blev grundlagt i 1995 og har en stor produktion af forskellige øl på samvittigheden. Jeg skrev tidligere om deres ”Blithering Idiot” ( 5. juli 2011 ).

”Heresy”  - der betyder ”Kætteri” – er baseret på ”Old Heathen” ( ”den gamle hedning” ). Begge øl er på 8,0%. ”Old Heathen” er en imperial stout – brygget på 7 forskellige malte og humlet med 2 typer humle. Det er ikke oplyst hvilke, men Dan Weirbach dyrker selv Nugget og Cascade, så det er da et bud. ”Heresy” er lagret på egetræsfade, der tidligere indeholdt Kentucky Bourbon.

Det er en dyb sort øl ( der trænger ikke meget lys ind i en hednings sind ) – med mørkebrunt, groft skum. Kraftig aroma med noter af hårdt ristede kaffebønner, alkohol, jord og muggen kælder. Den har en vældig god fylde og en ekstrem kraftig smag. Også her har vi kaffe, bourbon og kælder, og disse indtryk skjuler næsten humlen, der dog dukker frem i den meget lange eftersmag.

Karakter 4+

mandag den 17. oktober 2011

Tid til en øl - Saint Sylvestre Gavroche


17. Oktober 2011

I dag var vi på møbeludsalg. Vores musikanlæg og TV står på meget forskellige, hjemmelavede møbler, der har tjent os godt gennem tiden. Reoler bygget specielt til LP’er, kassettebånd og DVD’er, men alle sammen ret forskellige, og nu ville vi gerne have en mere samlet ensartet løsning. Og det fandt vi hos Erling Christensen ved Sindal. Det er en stor møbelbutik, hvor der er alt, hvad hjertet begærer, og der er også blomsterhandel, tøjbutik og delikatesser. Der er en vinafdeling og sandelig, om der ikke også er et flot udvalg af danske og udenlandske specialøl. Der var smagsprøver på vin og rom, og man kan også købe god whisky og cognac.

Ølafdelingen er omfattende. Her er engelsk øl fra Fuller’s og Morland. Belgisk øl fra Rochefort og Kasteel, samt Kwak og Tripel Karmeliet. Og der er et stort udvalg af danske specialøl – bla. Skagen, Vendia, Hornbeer, Klosterbryggeriet og Mikkeller. Her er tjekkisk og fransk øl. Jeg fandt en lille flaske fra det franske bryggeri – Brasserie de St. Sylvestre.

Bryggeriet ligger i Saint Sylvestre-Cappel i den flamske del af Frankrig. Der har været bryggeri i byen siden 1789. I 1860’erne overtog Louis Devriere bryggeriet og det er den første reelle optegnelse der findes. I 1920 blev bryggeriet solgt til Ricour familien, der stadig ejer det. I 1980erne besluttede man at bevæge sig uden for ”de 3 bjerge” ( ”3 Monts” er navnet på en øl fra 1985, der har taget navn efter de tre bjerge, der afgrænser området - Mont Cassel og Mont de Cats i Frankrig og Mont Noir i Belgien ). Deres øl sælges nu i det meste af Frankrig og i USA, Canada, Australien og EU.

I 1997 lancerede man ”Gavroche” som en øl, hvor man skelet til tidligere tiders bryg.

 
”Gavroche” er navnet på en figur i ”Les Miserables” af Victor Hugo. Det er en kvik lille fyr, der bor på gaden i Paris. På etiketten og kapslen ser man hans kontrafej. Læg i øvrigt mærke til den smukke flaskehals, der næsten virker lidt ”Art Nouveau”. Vi kan også læse, at den er overgæret, eftergæret i flasken og den holder 8,5%. Der er bag på etiketten et lille logo – ”Saveurs en Or” – der er et mærke, der viser at produktet stammer fra distriktet Nord-Pas de Calais og er fremstillet af mindst 70% lokale råvarer.
Det er en smuk orange gylden øl med mange livlige bobler og cremet hvidt skum.  Man mødes af en aroma af lys syrlig frugt – æble, melon, måske lidt frisk ananas. Den føles blød og har en god fylde. Også frugt i smagen og en udmærket afdæmpet bitterhed, der bliver hængende i eftersmagen.
Karakter 4

fredag den 14. oktober 2011

Tid til en øl - Korbinian


14. Oktober 2011

Så er det efterårsferie, og så håber jeg på godt vejr, så jeg kan komme i haven og ud at gå nogle gode ture i naturen. Der er også nogle musikarrangementer, der skal skrives ned, og der skal naturligvis også være tid til en øl. Så ferien skal nok gå hurtigt.

Til aften stod menuen på grillet kylling med ris, og jeg fandt en ”dunkles starkbier” i skabet. Weihenstephan er verdens ældste bryggeri. Oprindelig var det et kloster, men det fungerer ikke sådan mere, og derfor kalder Weltenburger sig for ”verdens ældste klosterbryggeri”. Men Weihenstephan stammer fra 1040 og er altså 10 år ældre. Det ophørte som kloster i 1803 og havde forinden været forladt i flere omgange pga. pest, krig, hungersnød og sågar et jordskælv. I 1852 oprettede man en bryggeriskole, der nu er tilknyttet universitetet i Freising. Det bærer navnet ”Bayerische Staatsbrauerei Weihenstephan”

Selve klosteret blev grundlagt i 725 af Sankt Korbinian og 12 ledsagere. ( Weltenburger er fra 610 ). Nogle hævder at man allerede på det tidspunkt bryggede øl, og i 768 er der beretning om en humlehave i forbindelse med klosteret. I 955 blev klosteret første gang plyndret og ødelagt – af hunnerne. I 1040 begyndte man så officielt at brygge øl. Abbed Arnold fik licens til at brygge og sælge øl til byen Freising. Mellem 1084 – 1463 brændte klosteret 4 gange, og blev - som tidligere nævnt - lagt øde af sygdomme og jordskælv. Klosteret er blevet indtaget af svenskere, franskmænd, og østrigere, så man har nok haft brug for noget stærkt øl for at klare alle strabadserne.

Der er altså en grund til at aftenens øl hedder ”Korbinian”. Den Hellige Korbinian blev født i Frankrig mellem 670 og 680  og døde i Freising 8. september mellem 724 og 730 ( hvordan man kan være sikker på datoen, men ikke på årstallet er mig en gåde ).

På etiketten ser vi Sankt Korbinian og vi ser også en Korbinianbjørn. Legenden fortæller at en vild bjørn dræbte Korbinians lastdyr på en af hans pilgrimsrejser og som straf læssede Korbinian alt sit grej over på bjørnen og tog den med til Rom. Bjørnen indgår også i byen Freisings våbenskjold

 
”Korbinian ” er en mahognyfarvet øl med offwhite skum, der sætter sig pænt på glassets sider. Man kan ane nogle livlige bobler i mørket. Det er en dobbelbock på 7,4%. Sød karamelagtig aroma, hvor også mørk frugt som sveske og dadel blander sig. Den er frisk men med god fylde. Den sødlige smag ender lidt hvidtølsagtig. Lang sød eftersmag.
Karakter 4
 


torsdag den 13. oktober 2011

Tid til en øl - Lervik White Dog


13. Oktober 2011

I 2009 besluttede Lervik Aktiebryggeri i Stavanger at udvide sortimentet og brygge nye øltyper. Man lagde ud med en witbier, og siden har man ansat Mike Murphy ( Gourmetbryggeriet ), der har lavet en brown ale og en pale ale, samt flere meget alkoholstærke øl. I supermarkederne sælges der jo ikke øl over 4,7%, og det er her vi finder ”White Dog”

På etiketten ses en lidt bekymret hvid hund, og vi kan læse at det er en ”Norwegian Wheat Beer”. Hvori det norske består, er ikke helt klart, for den er brygget efter belgisk tradition med koriander og curacao-appelsinskal. Der er brugt Saaz og East Kent Goldings. Den passer perfekt til ” sommerkvelder, småforelskelser og sardiner”. ”Ufiltrert og naturlig uklart – akkurart som livet”. Jo lidt småfilosofisk bliver man nemt, når der er øl på bordet.

Uklar, bleggul øl med et væld af bobler og cremet hvidt skum på toppen. I aromaen fornemmer man koriander og en svag note af citrus. Øllet virker friskt og livligt og smagen er let med en afstemt note af æble, appelsin og krydderi. Helt klart et vellykket forsøg fra Norge.

Karakter 3+


onsdag den 12. oktober 2011

Tid til en øl - Stilwater Autumnal


12. Oktober 2011

I går tog jeg på ”Aalborg Beerwalk” med en af mine gode venner. Vi havde ikke på forhånd set, at der var landskamp, og var lidt bekymrede for, om vi overhovedet kunne komme ind på pubberne. Vi lagde ud i London Pub ved 19-tiden og her var der god plads, men mens vi sad og nød vores øl begyndte der at dukke fodboldfans op. TV’et var dog stadig slukket. Månedens øl på pubben er ”Willemoes Belgisk Ale” og den valgte kammeraten, mens jeg tog en ”Hobgoblin” fra Wychwood. Det er lang tid siden, jeg har smagt den, og jeg har vist aldrig fået skrevet om den, men det kommer nok engang. Vi fik en sludder med nogle af de andre, men var nødt til at gå videre inden kampen kom i gang. Men stemningen var allerede fin inden TV’et blev tændt.

Vi drog til Søgaards Bryghus, hvor der også var god plads. Jeg havde ikke fået aftensmad, og vi valgte begge husets burger – en vældig god og krydret udgave. Dertil nød vi en ”Klosterbryg”. Mens vi spiste, begyndte ølstuen ”Kedlen” at blive fyldt op af fodboldfans, men kampen var endnu ikke i gang. Vi overlod vores plads til andre.

På The Wharf var kampen begyndt, men der var ikke scoret. Vi fandt en plads ved bardisken, hvor vi ikke var i vejen og hvor vi kunne følge med i kampen. The Wharf er lidt uoverskuelig, så det er svært at se, hvad de har op hanerne uden at skygge for fodboldkampen. Vi valgte en ”Oysterstout” fra irske Porterhouse


Det er en ualmindelig let øl på 4,7%. Det føles næsten vandet, men har en vældig god smag. Der er faktisk tilsat friske østers, som det oprindeligt var tradition, og der er humlet med Galena, Nuggets og East Kent Golding. Der advares – ” not suitable for vegetarians” . Det er da forbrugervenligt.

Min kammerat fik en opringning, der betød at han måtte stå uden i regnen i lang tid, og min øl slap desværre op. Så jeg måtte købe en ½pint af en anden øl fra Porterhouse – Wrasslers”. Det er en god solid engelsk stout på 5,0%. Samme humleprofil, men med meget mere fylde. Den har en utroligt blødt skum og en dejlig rund og behagelig smag. Oprindelig brygget af Deasy’s, West Cork i begyndelsen af 1990erne – ”en stout som vores bedstefar plejede at drikke”

Mens vi stod og drak øl scorede Danmmark til 1-0. HURRA!!!. Det må indrømmes at stemningen er i top på sådan et tidspunkt.

Vi gik i halvlegen og opdagede at Old Games Pub var lukket ( ? ), så vi fortsatte til Irish House, hvor fodboldstemningen  også var i top. Man falder let i snak sådan et sted og vi hyggede os, mens vi fik en ”St. Andrews” fra Belhaven i Skotland. Så scorede Danmark minsandten igen – HURRA!!! Vi blev hurtigt enige, at det vist er her man skal opleve landskampe. Der er mere fest end der er alene hjemme i sofaen ( selvom vi da også jubler ). Vi besluttede at se kampen færdig med en ”Kronenburg 1664” i hånden. Portugal scorede på et ( må vi modvilligt indrømme) fremragende skud af Ronaldo. Det var lidt for tidligt i kampen ( der var 2 min tilbage at overtiden), men heldigvis holdt danskerne stand og vi skal til EM.

Vi sluttede af på John Bull, hvor den nye barmanager Nikolaj Madsen har indført nye spændende øl. Her var ”Pepe Nero” fra Goose Island på fad, men jeg havde lyst til noget god humle og spurgte efter en IPA. Nikolaj pegede på et andet skilt ”John Bull Imperial IPA” ( man kan jo bare se sig for ). Jeg tog ikke nogle notater, for jeg tænkte, jeg kunne finde noget om den på nettet, men det kan jeg ikke. Utrolig meget grape i næsen og en markant bitterhed i smagen.
 

Her til aften var der god tid til en øl, og jeg valgte en efterårsøl fra Stillwater Artisanal i Baltimore, Maryland. ( Der er faktisk også et Stillwater bryggeri i Minnesota – de har ikke noget med hinanden at gøre ). Jeg kunne kun finde få oplysninger om bryggeriet, men det blev kåret som det næstbedste bryggeri i 2011 på Ratebeer.

En øl der er inspireret af Tyskland, mens det samtidig hælder til ”Belgisk Farmhouse tradition”. Brygget på tysk bygmalt, hvede og ristet byg, og humlet med Perle, Spalt og Hallertau Mittelfrüh. Gæren er en rustik belgisk farmhousegær. Alkoholprocent 7.2%

”Autumnal” er en utrolig flot rød øl, med bobler der sætter sig på glasset og skinnner som små krystaller. Skummet er groft, men forsvinder under højlydt brusen ( som sodavand ) indtil det er helt væk. Der er en dejlig vinagtig aroma hvor noter at bær blander sig. Den virker sprudlende i munden og en anelse syrlig. Kompleks men afbalanceret smag i den friske ende af skalaen, Sødme, bær og en ( i denne sammenhæng) speciel note af lakrids, Måske fra anis eller lign. Eftersmagen er en smule syrlig. Et virkeligt godt bekendtskab, der virker lovende. En øl der egner sig fortræffeligt til sensommerdage på terrassen.

Karakter 5

mandag den 10. oktober 2011

Tid til en øl - Berentsens Sorte Får


10. Oktober 2011

Da jeg i sommer besøgte ”Kardinal” i Stavanger, var jeg på et tidspunkt på jagt efter ølkortet. De havde ikke så mange og det var ikke til at finde på bardisken. Jeg fandt det hos en anden dansker, og da jeg sagde, at jeg havde tænkt at finde en stout , foreslog han ”Sorte Får” fra Berentsens Brygghus i Egersund, Rogaland. Den havde jeg dog lige købt dagen før i et supermarked, for at bringe den med mig hjem, så jeg fandt en anden, men nu er tiden kommet til at åbne flasken. Når den er købt i supermarked er den naturligvis på 4,7%, der er det stærkeste, man kan købe udenfor Vinmonopolet.

I Rogaland er der hav, og klipper og får. På etiketten ser vi ”det sorte får” – Norges vildfår, og vi kan læse at ” høstmarkeder, fåreklipning og godt bryg hører sammen”. Så man har i anledning af ”Verdensmesterskabet i Fåreklipning 2008”, der afholdtes i Rogaland brygget et god sort stout – ”Sorte Får”.

Det er som tidligere nævnt, vanskeligt at få oplysninger om norsk øl, så det er svært at gætte om humletyper, osv.

Det er en begsort øl med lysebrunt groft skum. Der er en ristet aroma, hvor jeg også finder en del rugbrød. Det er en tør stout, der føles letdrikkelig, men den er ikke slet så tør som Guinness. Jeg finder ikke meget sødme i smagen, men en ristet kaffenote, og en tydelig bitterhed både fra ristningen og humlen. En ret smagfuld stout, især på baggrund af den lave alkoholprocent.

Karakter 3+


søndag den 9. oktober 2011

Tid til en øl - Steenbrugge Blond

9. Oktober 2011

I går holdt vi fødselsdag for vores yngste datter – 19 år. Mange gæster til kagebord og grillmad om aftenen. Her til formiddag havde vi så madklubben på besøg til brunch, og min kone havde lavet små lækkerier hele morgenen. Så nu er vi godt forspiste. Derfor blev til til sushi til aftensmad, og der kunne en ”Blond” passe til. Det blev en øl fra Steenbrugge.  Jeg har tidligere skrevet om bryggeriet og deres ”Dubbel” ( 22. sep 11 ). Denne øl er også brygget på Gruut – denne specielle krydderiblanding, som man tidligere skulle bruge i øl fra Brugge.

Det er en øl med samme alkoholprocent som ”Dubbel” – 6,5%.. Den er smuk gylden, men der kommer en smule uklarhed i glasset til sidst. Hvidt skum og kun få bobler. En lidt sød duft, hvor krydderiblandingen trænger igennem med koriander og appelsin. Den virker meget livlig. Prikkende nærmest som sodavand – der må helt klart være tilsat noget kulsyre.. Smagen er mere utydelig og neutral end aromaen, men man fornemmer krydderi og lys frugt.

Karakter 3+                                                                                                      

fredag den 7. oktober 2011

Tid til en øl - Fuller’s Past Masters Double Stout


7. Oktober 2011

Her i huset ser vi “Vild med dans”. Når man som os selv danser de 10 danse er det spændende at se, hvor dygtige de kendte kan blive på en uge. Og selvom alle når utroligt langt, er der alligevel tydelig forskel på niveauet. Og så kan det undre, at afstemningen blandt seerne er så fuldstændig anderledes end blandt eksperterne. At Ole Kibsgaard skulle i omdans igen, kom i hvert fald bag på os ( ikke at vi regner os for eksperter ). Derimod leverer borgmesteren temmelig ringe præstationer og har gjort det de sidste mange gange, men det kan være vi spiller med ”synd”. Nå, Kibsgaard klarede det, og vores favoritter er stadig med, så det går vel som det skal.

Til sådan en hyggeaften har man jo brug for en god øl, og jeg fandt nr. 2 fra Fuller’s serie ”Past Masters” frem. Det er en gammel opskrift fra 4. august 1893 – en ”Double Stout”. Jeg var pænt imponeret af den første i serien ( 23 juli 11 ), så det var med glæde, jeg knappede denne øl op. Det  viste sig at være lidt vanskeligt, for kapslen er sat fast med et par bånd, der først skal skæres over.

 
Noter på etiketten fortæller at denne stout er fra en tid hvor ”stout” betød ”stærk”. Der er til gengæld ingen forklaring på, hvorfor det er en Double Stout.
De 2 bryggere Keeling og Prentice har i samarbejde med malterne Simpsons, genskabt en gammel malttype – Plumage Archer byg. Den er maltet i tromler, hvilket allerede var muligt i 1893. Der er lavet en mørkere malttype, der ligner den de victorianske bryggere havde til rådighed. Derudover er der benyttet Brown Malt og Chocolate Malt. Der er også benyttet specielt sukker fra Ragus Sugars, der også fandtes på den tid. Humletyperne er Fuggles og Goldings, og Goldings er også benyttet til tørhumling. Man har så vidt muligt fulgt procedurerne fra 1893. Øllet er lagret i 10 uger, inden det er fyldt på flasker. Den har en alkohol procent på 7,4%
Det er en kulsort øl med lysebrunt skum. Den har en dejlig ristet aroma, hvor jeg også fornemmer noget sødme og lidt friskere noter af kløver og gran. Der er en god fylde i munden. Der er en ristet smag af bitre kaffebønner, lidt chokolade og en note af laktose. Bitterheden fra humlen bliver hængende i en lang eftersmag.
Karakter 4+
Nu venter vi spændt, på om der er flere øl på vej i denne serie.

torsdag den 6. oktober 2011

Tid til en øl - Schelde Zeezuiper


6. Oktober 2011

Det er fødselsdagstid. I går fyldte pilsneren 169 år, og jeg nød en Pilsner Urquell i den anledning, og i dag fylder min datter 19 år. Tillykke med det. Hun blev fejret med gaver i morges, men ellers han hun været til prøve på musicalen "Blodbrødre" med Musicaliber,  og vi har været til dans, Men på lørdag kommer der gæster.

Med mine trætte fødder var det rart at komme hjem og nyde en stille øl til aftensmaden ( kl. 22 ).

Det blev til en lys triple øl fra Schelde Brouwerij - "Zeezuiper".  Alle oplysninger står desværre kun på flamsk.

Zeezuiper er navnet på et naturreservat i Bergen op Zoom, i Brabant, Holland. Etiketten viser de 2 vildmænd i Bergen op Zoom's våbenskjold. Den ene bliver nappet i tåen af en krabbe, hvilket skulle hentyde til at folkeviddet siger at lokalbefolkningen har "Crabs" ( lus ).

Det er en lys, orange triple på 8.0%. Den er meget uklar med tydeligt svæv af gærrester i glasset. Hvidt skum og man aner nogle sløve bobler i grumset. Fin duft af koriander og lidt appelsin. Den føles frisk og skarp og bruser op i munden. I smagen konkurrerer sødme ( sukker ) med den skarpe koriander om herredømmet. Det er den lidt syrlige koriander, der bliver tilbage i eftersmagen. Sammen med lidt bitterhed.

Karakter 4

Købt i Det Bette Ølhus i Aalbæk

tirsdag den 4. oktober 2011

Tid til en øl - Maui Big Swell IPA


4. Oktober 2011

Jeg ved ikke, hvad jeg forstiller mig om drikkevaner på Hawaii – måske noget med drinks med eksotiske frugter og små paraplyer – men øl passer jo ind alle vegne.

Hawaii består af en masse vulkanøer. De største er Hawaii, Oahu ( hvor Honolulu ligger ), Maui, Kauai og Molokai. I 2005 oprettede Garrett Marrero og Melanie Oxley et mikrobryggeri på øen Maui, og kaldte det for Maui Brewing Co. ( opfindsomt !! ). Bryggeriet ligger i Lahainatown og de har mange forskellige øl på hanerne i deres brewpub. De har også nogle få flaskeøl - eller rettere dåseøl, da de mener det beskytter bedre. Der er nogle spændende øl imellem – Coconut Porter og Mana Wheat, der er tilsat ananas. Og så brygger de en ”Big Swell IPA”, der er et udtryk for en bølge, der svulmer op til kolossale proportioner. På dåsen ses en kæmpebølge og en lille mand med surfbræt. Denne IPA beskrives som ”big, hoppy, bold, smooth and hoppy – Did we mention hoppy?”.

Der er tilsat store mængder humle – Columbus, Chinook, Centennial, Simcoe, Citra og Falconer’s Flight, der såvidt jeg forstår er en blanding af amerikanske humler. Den er tørhumlet. Bitterheden beskrives som IBU 50+, men det virker som om der skal en del plusser til.

Det er en smuk gylden øl med en fontæne af bobler, der stiger op. Dejlig kraftig amerikansk humlearoma, med en sødlig drejning i retning af ananas, mango og papaya ( måske er det min forestilling om Hawaii, der spiller ind ). I begyndelsen føles den lidt blød og rund, men det afløses af en eroderende skarphed fra humlen. Meget kraftigt humleindtryk, hvor aromaen får lov at leve lidt inden bitterheden overtager. I eftersmagen dukker lidt af aromahumlen op igen som en lille reprise.

Karakter 4+

Købt hos Ølkonsortiet


mandag den 3. oktober 2011

Tid til en øl - Lervik Betty Brown




3. Oktober 2011

Norsk øl er jo behæftet med mange restriktioner. Man må ikke reklamere, og man kan ikke sælge øl i almindelige butikker, hvis det oversiger 4,7%. Det er jo meget begrænsende, men samtidig må de norske bryggere være mere innovative for at lave spændende øl. Og mange tager udfordringen op ( der er også mange, der holder sig til hverdagspilsnere, som vi også kender det her hjemme fra ).

Lervik Aktiebryggeri er fra 2003, og ligger i Stavanger, hvor jeg var på besøg i sommer. De laver nogle traditionelle øl, men på det seneste er de begyndt at brygge mere speciel øl. Den norske ølinteresse er stor, og netop i Stavanger ligger et af landets største værtshuse – Kardinal – med over 500 specialøl på kortet.

I 2010 ansatte Lervik Aktiebryggeri amerikaneren Mike Murphy, som vi kender her hjemmefra som brygmester på Gourmetbryggeriet fra 2005. Inden da var ham brygger i Italien. Han har startet en ny serie bryg fra Lervik. Ideen var dog startet i 2009 med ”White Dog”, så kom Murphys første øl i 2010 – ”Lucky Jack” og i 2011 udsendte de så aftenens øl – ”Betty Brown”: Derudover har man påbegyndt serien ”Brewer’s Reserve”, hvor Mike Murphys får lov at udvikle sine helt egne specialiteter. Den har jeg desværre ikke fået fat i, da de er langt over 4,7% i alkohol.

Det er ikke lykkedes mig at finde ud af hvem Betty Brown er. Etiketten er holdt i et gammeldags retro look, hvor en kvinde med hætte stirrer ud mod med et fjernt blik. Men hvem hun er, er en gåde ( for mig ).

Flasken er brun, for det er naturligvis en brown ale. Øllet er brygget på vand fra Rogaland, gær, Pacific Gem–humle fra New Zealand og pilsnermalt ( ? ), ( Enten er der tilsat andre malttyper eller også er det farvestof, for farven passer ikke med pilsnermalt ). Pacific Gem humlen har jeg ikke smagt før, men den skulle have en smag af bær ( solbær ). Øllet beskrives som ”med innslag av sjokolade, nøtter og karamell”. ”Perfekt for innekos når sommerregnet pøser ned”

Det er en klar, men meget mørk øl med offwhite skum. Der er en frisk, lidt frugtig aroma, hvor humlen dominerer. Jeg kan ikke fornemme karamel og nødder, men måske en svagt strejf af mælkechokolade. Den har en let karakter. I smagen fornemmer man væsentlig mere af de mørke noter af karamel og chokolade.. Der er en god, humlet bitterhed i eftersmagen – mere fyr og eukalyptus end lemon og grape. Et rigtigt godt bud på en brown ale af den lette, friske slags – en ”Norwegian Brown Ale” som den kaldes.

Karakter 4