Bedømmelse

1 Dårlig
2 Drikkelig
3 God
4 Meget god
5 Fantastisk

lørdag den 31. marts 2012

Tid til en øl - Påskeølsmagning 1

31. Marts 2012

Et veldækket bord mødte deltagerne i årets påskeølsmagning i Ølentusiasterne. Eller rettere 2 veldækkede borde ( jeg har kun taget billede af det ene ). Et med dagens øl og et med den gode mad. Vi smagte et par øl inden vi gik i gang med maden, men ellers så blev det hele timet, så vi både spiste og drak hele eftermiddagen. Der var laks med rejer og asparges, skidenæg og kiødpålæg til dem der ikke var så meget for æggene. Dejlige frikadeller med rødkål, ost og chokoladeæg. Vi gik bestemt ikke sultne hjem.

Det var Preben, der stod for udvælgelsen af øllene, og han fortalte ganske veloplagt om både øllene og forskellige påsketraditioner. Vi skulle smage 10 påskeøl, og da der havde sneget sig en ekstra ind, måtte den jo have nr. 5½.

Jeg kom for en gangs skyld i god tid og var så heldig at smage lidt øl inden smagningen gik i gang. Tak til Leif. Det drejede sig om Svanekes ”Den Udødelige Hest” – en baltisk porter på 7,2%. Det er endnu en øl i deres ”Limited serie”. Jeg skrev forleden ( 12. marts 2012 ) om ”In Your Pale Face”.

Navnet er inspireret af en svensk vise. Stenbryderen Kalle må drikke sig mod til for at slå sin gamle hest for panden. Han får det også gjort, men næste dag står hesten spillevende på sin plads. Denne baltiske porter er heller ikke til at slå ihjel. Der er ”vrinsk” i den.

Også denne gang er etiketten lavet af Maja Hiort Petersen. Også denne gang ekspresiv – lidt mareridtsagtig.
Det er en undergæret kulsort porter uden skum. Ristet duft med kaffe og en anelse lakrids. Den har en let krop – let at drikke, men dog med en skarp kant. God ristet smag hvor ristet kaffe træder mere frem. Behagelig humlebitterhed, der er markant uden at dominere.
Karakter 4+
Derefter startede påskeølsmagningen med et samarbejde mellem Mikkeller og amerikanske Jester King. Baseret på Mikkellers ”Drink’in the Sun” og tilsat amerikansk humle ( jeg vil tro, det er Jester Kings input ) – Magnum, Flaconer’s Flight, Amarillo. Jester King er meget økologisk og bruger bla. indsamlet regnvand i produktionen – også her.
Uklar witbier på 4,2%. Kraftigt skum. En let humlet aroma, men det er ikke så nemt at fornemme duft i de små smageglas – det bliver let et intetsigende indtryk. Bitter, tør smag med humle og bitter appelsinskal ( står ikke på ingredienslisten ). Meget bitter eftersmag. Jeg er ikke af den opfattelse at humle altid gør en øl bedre – især ikke en hvedeøl. Den er frisk, men lidt for bitter for min smag.
Karakter 3+
Den næste øl var også et samarbejde. Denne gang mellem tyske Schneider og amerikansk Brooklyn. Det var ”Hopfen Weisse” på 8,2%. Jeg har tidligere skrevet om den ( 10. Juni 2009 ). Denne gang virkede den lidt tung i starten. Måske ovenpå den første øl. Jeg synes den var lidt kunstig både i aroma og smag – med antydning af brun sæbe og nelliker i baggrunden. Kraftig bitterhed i eftersmag.
Karakter 3
Næste øl var fra Færøerne. Det nye bryggeri, Okkara ( Vores øl ) som jeg skrev på min brors fødselsdag (( 1. Feb. 1012 ). De har begået denne ”Påskir” på 5,8%. Det er den alkoholstyrke øl på Færøerne må have, men fra i morgen ophæves denne restriktion, så man kan brygge stræere øl på øerne. Til lykke med det.
Flot kobberfarvet øl ( faktisk den mørkeste i hele smagningen ). En af de få filtrerede, klare øl. Lidt neutral både i duft og smag – en anelse karamel. Let bitterhed i eftersmag. Den var egentlig ganske behagelig at drikke, men svær at sige noget om, hverken for eller imod. Næsten for anonym.
Karakter 2+
Næste øl var også fra et nyt bryggeri – Stronzo.  Jeg skrev om et par af deres øl i januar. De har her til påske kastet sig ud i en lidt sjældnere øltype – en saison. Det er en øltype, jeg ikke kender så forfærdelig godt, men jeg arbejder på det og skrev forleden om en fra De Ranke. Denne er single hop med citrahumle ( så vidt jeg hørte ). Brygget i Belgien, da der åbenbart er nogle problemer med lokalerne i København. Gylden med let slør og en alkoholprocent på 6,6%. Duft af vingummi. Frisk og livlig i munden. Frugtigheden kommer også frem i smagen, der aflsuttes med en let bitterhed.
Karakter 3+
På etiketten står der ”censur”. For på den oprindelige etiket så man Kristus på korset og der frabad man sig vist i supermarkederne.
Sidste øl i første del var en ”Forårsbryg” fra Amager Bryghus, der var på besøg i Aalborg i januar ( jeg deltog desværre ikke ). Det var en øl, jeg skrev om for et par år siden ( 10. Maj 2010 ). Det er en Biere de Garde fra det nordlige Frankrig/Flandern. Den er på 6,5%.. Den er en lys kobberfarvet/orange, ufiltreret øl med en maltet lidt skovbundsagtig aroma. Frisk, nærmest lidt aggressiv i munden. Smagen er god, lidt maltet og der afsluttes med mere bitterhed end de 26 IBU kunne antyde.
Karakter 3+
Fortsættes i næste måned………………

fredag den 30. marts 2012

Tid til en øl - Royal Spring Ale

30. Marts 2012

Vi har lige haft en forsmag på foråret, men nu er vinden igen taget til, og temperaturen faldet, så det er måske ikke helt passende med en ”Spring Ale”.  Den var faktisk også ved at blæse væk – lige idet jeg tog billedet. Nu er det jo trods alt så lyst, at jeg kan fotografere aftenøllen ved dagslys på terrassen.

Royal er kommet med et par nye ales. Jeg har ikke smagt ”English Ale”, men nu havde de denne helt nye ”Spring Ale” fra februar nede i Brugsen.

Etiketten er fin. Forårslysegrøn med aftegninger, der minder om årene i et blad. Der er også et par logoer med årstallet 1856, og sætningen ”Cereris sunt omnia munus”. Royal Unibrew stammer fra 1992, men skiftede navn til Royal i 2005, men et af bryggerierne i gruppen – Ceres – stammer fra 1856 ( det giver jo da lidt mening ). Sætningen stammer fra Ovids Metamorphoser, og betyder noget i retning af ”Alt er en gave fra Ceres”.

Man får også en lidt mærkelig oplysning på etiketten. Denne ”Spring Ale” er betegnet som en ”stærk pilsner” – og disse 2 begreber – ale og pilsner – går normalt ikke hånd i hånd. Der er majs og sukker og farvestof i, men om den er under- eller overgæret er lidt uklart. Dog må jeg sige at den smager mest i retning af en overgæret engelsk ale. Alkohol 5,2%

Den rødgyldne farve minder mere om en ale end en pilsner ( farvestof ? ). Der er kraftigt hvidt skum. Øllet er klart med få, spredte og dovne bobler. Der er en ret neutral aroma, hvor man dog aner en maltet duft. Den er dejlig frisk og kan fint slukke tørsten en forårsdag. Smagen er lidt sjov og anderledes ( også mere ale-agtig ). Her er lidt sødme, lidt flødekaramel og til tider en antydning af krydderi. Der er kun en svag bitterhed. Alt i alt synes jeg det er et skridt i den rigtige retning for Royal. Der er lidt mere smag og eksperimenteren.
Karakter 3

onsdag den 28. marts 2012

Tid til en øl - Duchesse de Bourgogne

28. Marts 2012

Forleden faldt jeg over en af mine syrlige favoritøl hos Vinspecialisten i Aalborg. Jeg har ikke helt vænnet mig til de hardcore lambic endnu, og andre spontangærede øl bliver nogle gange lidt for sukkersøde i bestræbelserne på at balancerede syrligheden. Men en lidt mildere udgave af syrlige øl har fanget min interesse – Oud Rood og Oud bruin ( også kaldet flamsk rød og flamsk brun ). Der er flere gode øl i genren – Liefmanns ”Goudenband” og Rodenbach’s ”Grand Cru”, men min favorit er nu ”Duchesse de Bourgogne” fra bryggeriet Verhaeghe i Vichte, Belgien.

Bryggeriet stammer fra 1875 og er stadig i familiens hænder, hvilket bla. set på et lille logo på flasken – ”Belgian family brewers”.

”Duchesse de Bourgogne” er en hyldest til Mary af Burgund ( 13 feb. 1457- 27. marts 1487 ). Hun var efter sigende meget afholdt i Flandern, men hun døde efter et styrt fra sin hest under en falkejagt – kun 30 år gammel.

Denne fremragende øl er gæret i 2 omgange og  modnes derefter i  18 måneder på egefade, inden den blandes med en ”ny” 8 måneder gammel øl. Så vidt jeg forstår ligger den derefter yderligere et års tid, inden den tappes på flasker.

Etiketten portrætterer en adelsfrøken i typisk flamsk malerstil. Det er formentlig Mary af Burgund. Der leges lidt med ordene – ”Flemish art - of brewing”. Det skulle være et billede, der hænger på slottet Gaasbeek, og det er fotograferet at Hugo Maertens ( nævnt på etiketten ). Det giver det hele et anstrøg af elegance og klasse.

Det er en klar rød øl med offwhite skum, der hurtigt svinder ind. Der er en syrlig duft af æbleeddike. Den føles frisk og meget levende. Smagen er mere nuanceret end aromaen. Der lægges ud med en behagelig sødme, derefter får man fornemmelsen af syrlig frugt/bær, måske mere som lidt frugtvingummi - især solbær. Der afsluttes med dejlig balancerende syrlighed. Alkohol 6,2%.
Det er virkelig en lille perle. Den eneste man kan sige imod den, er netop at den er lille – kun 25 cl. Man kunne bestemt godt tænke sig lidt mere.
Karakter 5
Selvom det i går var 525 år siden hun faldt af hesten og døde, lever hendes minde stadig i kraft af denne fantastiske øl.

tirsdag den 27. marts 2012

Tid til en øl - Randers Bryghus Påske Øl

27. Marts 2012

Randers Bryghus blev stiftet i 2008 af brødrene Kappel. De har i 2011 overtaget på Raasted Bryghus og Bies Bryghus i Hobro. Tidligere havde Randers jo Thor Bryggeriet og det er her man efter sigende skulle have brygget Danmarks første påskebryg i slutningen af 1890’erne. Hvilken type det har været, har jeg ingen oplysninger om, men på den tid huserede Salvator-øllet i Danmark, så det har sikkert været en bock eller endog en doppelbock.

Aftenens øl er en noget lettere karakter. Den beskrives som en Münchener Dunkel – brygget på Bygmalr, caramalt, tysk humle og undergær. Alkoholprocenten er på 6,0%. Randers bryghus har tidligere udsendt en ”Påske”, men den har jeg beskrevet som en guldøl. Det må være en anden end denne, men den har ikke gjort et uudsletteligt indtryk.

Randers Bryghus’ hjemmeside er noget værre rod. Det er svært at orientere sig og det er sparsomt med oplysninger. Mange af deres øl er slet ikke nævnt – især ikke de øl, der brygges til supermarkederne. Disse øl er udstyret med en enkel, lidt discountagtig etiket i forskellige farver. Påske-etiketten er gul og flankeret af påskeliljer.

Alle øl fra Rander Bryghus er ufiltrerede og upasteuriserede. Derfor er det også en uklar væske der hældes op. Flot mahognifarvet og med lyst, kraftigt skum. Man mødes af en maltet aroma, der til tider giver mindelser om nissehvidtøl. God fylde i munden. Smagen er noget sødere end man forventer af en dunkel. Der er tydelige sukkernoter og et overraskende strejf af lakrids. Ingen nævneværdig bitterhed.

Karakter 3+

mandag den 26. marts 2012

Tid til en øl - Evil Twin El Raval Hipster Ale

26. Marts 2012

Netop hjemvendt efter koncert med Coro Misto. Det er deres 20. sæson og den 5. jubilæumskoncert. Den sidste jubilæumskoncert er i juni, hvor mange tidligere medlemmer også skal deltage. Det betyder at hele familien skal være med, for min kone og jeg var med fra starten, og nu er det vores piger der synger i koret. Det bliver en spændende dag. Koncerten til aften var overvejende med dirigenten – Søren Birch’s – egne værker, som snart skal indspilles. Til afveksling var der romantisk musik af Bruckner, Grieg og Mendelsohn. En fin koncert.

Musikere og kunstnere har gennem tiden ofte fundet sammen i forskellige kvarterer. Kunstnerkvarterer hvor kreative folk mødes og hvor der er masser af fest. Bohemer kaldtes disse mennesker ofte i gamle dage, men nu har de fået et nyt og mere hipt navn – Hipster. Der er disse Hipster-kvarterer i alle storbyer, og gennem tiderne er det  skiftende, hvor præcis det er.

Jeppe Bjergsø fra Evil Twin har brygget en hel del øl for at hylde disse personer og deres levevis – Shoreditch i London, Trastevere i Rom, Williamsburg i New York og Södermalm i Stockholm. Og også El Raval i Barcelona. I gamle dage var El Raval nær havnen et ”red light” distikt, men nu har området ændret karakter og er blevet sådant en kreativt hipsterkvarter.

”El Raval Hipster Ale” bliver brygget i Spanien ( Narpabier, Pamplona ) til det spanske marked, og alle oplysninger på etiketten står på spansk. Det er den øl fra Spanien, der har opnået højeste rating på Ratebeer, men det skal også nævnes at den spanske øl ikke er særlig eksperimenterende.

Men måske er der ved af ske en ændring. Hvert år afholdes en ølfestival i Barcelona, hvor der er over 100 forskellige ”craft beer” med. I 2011 var Evil Twins ”El Raval Hipster Ale” blandt dem, og med stor succes.

Det er en pale ale med amerikansk inspiration – en såkaldt APA ( American Pale Ale ( man kan godt løbe lidt vild i alle disse forkortelser )). Disse er kendetegnet ved brugen af amerikansk humle, samt en lidt kraftigere bitterhed. Dog ikke så kraftig at den bliver en IPA. Dette er en APA med en IBU på 32 ( se bare alle de forkortelser, og så nævner jeg endda aldrig EBC, der er et mål for øllets farve ).Alkohol procent 5,5%

Det er en flot gylden, let sløret øl med et væld af bittesmå bobler. Kraftigt hvidt skum, der føles tæt og blødt. Meget lækker aroma med tydelige noter af sød grape ( ikke sukret ), mango og lidt frugtvingummi. Den er frisk og med en smule bid. Smagen er ikke sød, men ellers træder aromanoterne fint frem med grape og mango. Bitterheden bliver hængende på behagelig vis i eftersmagen.

Karakter 4

lørdag den 24. marts 2012

Tid til en øl - Saison de Dottingnies

24. marts 2012


I dag har vi været i teatret og set ”Mordets melodi” – der egentlig er et gammelt radiohørespil fra 1943. En krimi-gyser. Jeg kan huske jeg som barn så en filmudgave ( og det var altså ikke i 40’erne. Så gammel er jeg heller ikke ) og den var lidt uhyggelig dengang. Nu er den omsat til teater, men sådan at 4 skuespillere og 2 musikere opfører hørespillet, som man kunne forestille sig det så ud ved udsendelsen i 43. De sidder og læser replikkerne op og udfører alle lydeffekterne med alskens mærkelige rekvisitter. Det er vældig morsomt. Fin forestilling.

Bagefter gik vi med vennerne på cafe og fik lidt aftensmad. Her kunne man få en Leffe Bruin, så det var ikke så galt.

Alligevel synes jeg her til aften, at jeg ville smage en ny øl, og fandt en lys saison, som jeg havde købt hos Vinspecialisten forleden – ”Saison de Dottignies” fra Brasserie de Ranke.

Bryggeriet stammer fra 1994, hvor Nino Bacelle begyndte at brygge under eget navn. Han havde brygget siden 1981 og havde en øl i sortimentet – ”Guldenberg”. Han mødte Guido Devos ved en ølsmagnings seminar i foreningen HOP  og i 1996 slog de sig sammen og kladte bryggeriet for ”De Ranke” Opkaldt efter humlerankerne, for de mener at humlen er den vigtigste ingrediens i deres øl.

I 2007 flyttede bryggeriet til Dottignies, Hainaut. ( vi befinder os i Belgien ), og en del af de senere øl er opkaldt efter denne by.

Saison er en belgisk specialitet, som gæres ved høje temperaturer, så det giver en frugtig fremtoning. Det er en øltype, der især kendes fra hainaut-området og den er ikke særlig udbredt. Mest kendt er nok ”Saison Dupont”, som for nylig kom i en dryhop-udgave. Også Ellezelles har en på markedet.

”Saison de Dottignies” er en sløret, orangegylden øl på 5,5%. Den har et luftigt, hvidt skum, der består af store bobler, der opløses under lystig knitren. Dejlig aroma, hvor man fornemmer lys frugt – lidt melon, fersken og appelsin. Den er frisk og livlig i munden, men med en tør afslutning. Den er lidt tynd i smagen, men man fornemmer også her lys frugt, inden en markant bitterhed trænger sig på. Eftersmagen er domineret af ren bitterhed. Der er formentlig brugt Hallertau og/eller Brewer’s Gold, der er 2 af bryggeriets favoritter. Denne øl skal vist været tænkt til det amerikanske marked, men det er altså også muligt at finde den her i landet.

Karakter 3+ ( jeg er ikke så pjattet med den rene bitterhed )



tirsdag den 20. marts 2012

Tid til en øl - Herslev India Pale Ale

20. Marts 2012

Forleden holdt jeg en ølsmagning og blev betalt i øl. Blandt de øl jeg udvalgte var en ”Økologisk IPA” fra Herslev Bryghus. Sidste år skrev jeg om deres 2 forskellige forårsøl, og jeg har indtil videre været begejstret for deres øl.

Bryggeriet sendte deres første øl ( ”Pale Ale” ) på markedet i 2004. Brygmesteren hedder Tore Jørgensen og han har ansaret for det ret store sortiment, der er kommet siden. Der er også en økologisk serie, som aftenens øl er en del af.

”India Pale Ale” er inspireret af de amerikanske IPA’er, der er stærkere end de engelske. Det hævdes i hvert fald på siden, men det er nu ikke en ekstrem IPA, de har brygget. Bitterheden er ikke særlig høj – kun 50 IBU, men man kan godt fornemme at der er brugt amerikansk humle.

Det er en sløret, orangegul øl på 6.0%. Der er et kraftigt hvidt skum og man aner nogle dovne bobler. Behagelig duft af humle med noter af grape og eksotisk frugt. God fylde i munden. Der er ikke så meget sødme – den virker mere tør. Det lidt eksotiske indtryk fra aromaen kommer ikke i samme grad til udtryk i smagen, hvor det er grape og citron der dominerer. Der er en pæn, god bitterhed ( ikke  høj i forhold til amerikanske IPA’er ) – men den er behageligt balanceret. Og den holder endog meget længe i eftersmagen.

Karakter 4

mandag den 19. marts 2012

Tid til en øl - Hoegaarden Wit 2

19. Marts 2012

I dag har Hoegaarden Wit fødselsdag. Den blev skabt i 1966 af Pierre Celis, og jeg syntes, jeg ville fejre dagen med en original wit. Jeg skrev om den sidste år på fødselsdagen – sammen med dens slægtninge ( ”Celis White” og ”Hoegaarden Speciale” ), men da jeg endnu ikke har fået indført noterne fra 2011, vil jeg lige repetere historien.

” Pierre Celis blev født i Hoegaarden i 1925 og hjalp som dreng til på Tomson bryggeriet, der lå lige ved siden af, og hvor man bryggede witbier, der er knyttet til egnen. Da dette bryggeri lukkede i 1955, var øltypen i realiteten forsvundet fra ølmarkedet. Pierre Celis blev mejerist, men besluttede sig i 1966 at starte med at brygge witbier igen efter de gamle opskrifter fra 1400 tallet. Det blev hurtigt en stor succes, og snart begyndte flere belgiske bryggerier at brygge typen.


I slutningen at 1980 brændte bryggeriet ned, og da Celis ikke havde forsikret bygningerne, trådte bryggerigiganten Interbrew til med hjælp. Mod at få aktiemajoriteten. Det gav til sidst så store kontroverser, at Pierre Celis sagde farvel og tak, og oprettede et bryggeri i USA. Han bosatte sig aldrig i staterne, men hans datter og svigersøn boede i Austin, Texas, og de styrede det. Herfra sendte de witbier på det amerikanske marked, og ”Celis White” vandt guldmedalje i Great American Beer Festival i både 92 og 93. På et tidspunkt overtog Miller distributionen, og de endte med at købe det hele og lukke bryggeriet. Sidste øl kom på markedet i februar 2001.


I december 2002 købte Michigan Brewing Company rettighederne af Miller og det er nu dem der står for produktionen.


Da Interbrew overtog ledelsen ville de ændre på brygmetoden ved at indføre ”high gravity” brygning, for at nedskære omkostningerne. Det foregår ved at man brygger en meget stærk urt, som man derefter udvander. Det ville Celis ikke gå med til. Celis bryggede også sin øl på en skrå af 50% pilsnermalt og 50% umaltet hvede. Dette forhold blev også ændret, så det i dag er forholdet 70% pilsnermalt – 30% hvede. Dette gælder for de fleste belgiske witbier.


I USA holder man fast i 50-50. Men Miller ændrede også på opskriften, da de ikke ville importere tjekkisk humle, men i stedet benyttede amerikansk.


Pierre Celis bor stadig i Hoegaarden, og vil trods adskillige opfordringer ikke begynde at brygge igen.”


Det er lidt forskelligt, hvordan jeg reagerer på denne øl. Nogle gange er den for parfumeret, andre gange kan den gå an. I dag var den en behagelig oplevelse.


Det er en bleggul øl – sløret og mæsten gråhvid i farven. Hvidt skum på toppen. Krydret duft, hvor koriander dominerer. Der er også tilsat appelsin fra Curacao, men det gjode ikke noget væsen af sig i dag. Den føles meget livlig i munden. Smag af koriander og til sidst dukker appelsinene frem med en anelse bitterhed. Humlen er nedtonet, så eftersmagen er præget af krydderi.


Karakter 3+


Til lykke med fødselsdagen

lørdag den 17. marts 2012

Tid til en øl - Virklund Påske Ale

17. Marts 2012

I dag havde vi den første prøve på Skansen. Vi skal i år spille en Disney-forestilling – ”Min søn, Pinoccio”. Det er historien set fra Gepettos side. Vi er ikke med i så mange scener som sidste år, så måske bliver der mulighed for at komme til Ølfestivalen i år. I dag øvede vi de 3 store fællesnumre, hvor der skal synges en masse. Det gik fint og det er godt at være i gang.

Til aften fik vi kalvesteg fra grill og jordskokker/pasta. Det smagte godt. Dertil en ”Påske Ale” fra Virklund Bryghus ved Silkeborg. Da min kone sidst var på besøg i barndomslandet, købte hun flere øl fra Virklund med hjem – dels til gave og dels til mig. ( Det blev dog kun til en enkelt påskeøl denne gang ). Bryggeriet stammer fra 2005 og jeg synes godt om deres øl.

Denne ”Påske Ale” er brygget i belgisk tradition med bygmalt ( krystal- og belgisk specialmalt ( ? )), hvedemalt og ekstra sukker. Alle øl fra Virklund er ufiltrerede og upasteuriserede. Der er humlet med tysk Hallertau og der er benyttet en belgisk gær. Alkoholprocent: 6,8%

Der er en rødlig øl med lyst, beige/lattefarvet skum. Små dovne bobler, der lige anes i et lidt sløret utryk.  Meget indbydende duft af krydderi, sødme og en anelse anis. God fylde i munden. Det belgiske indtryk gør sig også gældende i smagen, men desværre uden den lovede sødme. Man fornemmer stadig anis og krydderi, men det er bitterheden der dominere – også i eftersmagen.

Karakter 3+/4 ( til maden )


torsdag den 15. marts 2012

Tid til en øl - BooGoop

15. Marts 2012

I dag var der et par afbud fra de sidste elever, så jeg kunne lige nå omkring John Bull Pub inden jeg skulle til dans. Jeg havde fået et tip om, at de havde en ny spændende øl på hanen. Det er en øl fra samarbejdet mellem Mikkeller og Three Floyds i USA. Det er den fjerde øl i serien med det spøjse navn ”goop”. Tidligere har der været ”HvedeGoop”, ”OatGoop” og ”RugGoop”. Jeg har smagt de 2 første og skrevet om dem ( 1. maj 09 / 27 sep 09 ).

Den nye øl har navnet ”BooGoop”, og hvad det lige betyder, er jeg ikke helt klar over. Den er en ”Buckwheat Wine” på 10,4%, så alkoholprocenten ligner de andre. Den er altså brygget med boghvede, men hvor meget og hvordan, er det ikke lykkedes mig at finde ud af.

På John Bull har de fået denne sjældne øl på fad, så det er lidt af et scoop – et ”BooGoop Scoop” ( det er lidt svært at sige – i hvert fald hvis man har drukket et par glas af den ). Brygget i Belgien på De Proefbrouwerij, hvor Mikkel Bjergsø har fået de fleste af sine øl lavet.

Lyset hos John Bull er ikke det bedste til billeder og især ikke når jeg kun har min Ipad med. Man kan dog se at det er en rødlig øl med pænt hvidt skum. Skummet bliver pænt hængende på glassets sider i fine gardiner. Man bliver mødt af en dejlig amerikansk aromahumle med noter af grape og lidt fyrrenåle. Den har en vældig krop og fylder godt i munden. Smagen indledes med en behagelig sukret sødme, der hurtigt afløses – eller rettere komplementeres af en kraftig humlebitterhed ( 80 IBU ). Sødmen bliver hængende. Der er en tydelig note af bitter grape ( men med sukker på ) som jeg huske min morgenmad da jeg var ung og skulle være sund. Det minder om den forrige øl, jeg skrev om fra Three Floyds – ”Shark Pants”. Denne er blot endnu sødere. Eftersmagen er domineret af bitterhed, men man fornemmer stadig den søde grape. Prikkende, lettere bedøvende fornemmelse i mundhulen.
Disse Goop-øl minder en del om hinanden med bitterhed, grape og sødme, men denne virker sødere end de andre. Det gør nu ikke noget
Karakter 5
Det kan meget kraftigt anbefales af slå et slag forbi John Bull og smage denne fremragende øl.

onsdag den 14. marts 2012

Tid til en øl - Innis & Gunn Rum Cask

14. Februar 2012

Er netop vendt hjem efter en ølsmagning, hvor der var 5 gode øl på programmet.

”Samuel Adams Boston Lager” –  Paulaner ”Salvator” – Svaneke ”In your pale face” – ”Rochefort 10” og Fanø ”Kunstnerøl no 1”

Der skulle have været 30 mennesker til generalforsamling, men der var kun halvdelen mødt op. I løbet af smagningen livede de heldigvis lidt op, og det blev en fin aften.

Jeg har jo skrevet om alle disse øl tidligere, så jeg vil i stedet skrive om en øl fra forleden – ”Innis & Gunn Rum Cask”

Efter succeen med øl på gamle bourbonfad, ville Innis & Gunn eksperimentere med andre fade. Det er stadig amerikanske egetræsfade, men denne gang har de indeholdt Navy Rum. 60 dages lagring – først i egetræ, så i Navy Rum-fade. Derefter endnu 47 dages lagring i en mere neutral tank.

Det er en smuk rubinrød øl på 7,4%. Fremstår allerede flot i flasken, der er helt klar. I glasset toppes den ar lyst, pænt kraftigt skum. Brygget på Golden Promise malt og Krystalmalt, og humlet med Phoenix humle. En kraftig aroma, hvor den søde duft af flødekarameller ( med nødder ) dominerer. Denne note er også fremtrædende i smagen, hvor man også fornemmer en smule syrlighed fra romfadet. Rommen gør ikke i sig selv noget nævneværdigt indtryk. Jeg synes faktisk at den er lidt for sødlig vammel.

Karakter 3+

mandag den 12. marts 2012

Tid til en øl - In Your Pale Face

12. Marts 2012

Der har været et par dage, hvor det er blevet så sent, at jeg ikke kunne få tid at skrive om øl. Vi har været til fødselsdag, hvor en stor flaske ”Chimay Bleue” kom på bordet, samt en flaske ” Kors Øøl” fra Ørbæk. Den smagte jeg godt nok ikke så meget af, da jeg skulle køre hjem, men hvis jeg kan finde den, vil jeg gerne udforske den lidt mere. I går var vi i Aalborghallen for at se Evita. Det var en fin forestilling, men det blev sent.

Forleden havde vi besøg, hvor jeg åbnede en flaske pale ale fra Svaneke Bryghus. De laver for tiden mere eksperimenterende øl end de normalt gør ( synes jeg ). Jeg skrev forleden om deres ”Liquorice Stout” og de udgiver en ”limited serie” hvor der er spændende øl på programmet. Bla. denne IPA – ”In Your Pale Face”.

Etiketten ligner en udgave af Edward Munch’s ”Skriget”. Meget ekspressivt i karakteren. Bornholm er blevet en anelse psykedelisk, og brillerne springer af blegansigtet, der holder denne øl i hånden. Det er lidt uforståeligt, men det er jo også en kunstner – Maya Hiort Petersen – der har designet den.

På etiketten kan man læse følgende:

”Vi har overtalt vor ven, den følsomme, skælvende blege poesis ukronede hjemlige konge, Mit Navn Er Keith, til at kvæde et par højstemte ord om denne unikke IPA:

”Åh, kan alt dette mon virkelig være sandt?
Al denne skønne bitterhed i min fritid i skummet jeg fandt,

al denne fine brusende berusende nektar på min gane:
åh, disse bjergtagende tropers eksotiske salte uvane,
som forfører, som tager mig med på rejser langt væk,
som gør grim ælling smuk, som gemmer grimheden væk.
Åh, ædle drik, gør dit trick:

tag mig med dig, vil du ikk’?”

Det er lige før det hele virker som en joke ( det er det måske også ). Der er ”en rød IPA som nok skal få farve i dit blege ansigt og putte ordet tilbage i din magt.”

Det er en meget uklar rødlig øl på 6,5%. Skummet er lyst med en anelse beige. Der er en dejlig duft af humle ( det oplyses ikke hvilken ), hvor fyrrenåle og citrus dominerer. Den er skarp i munden med et fint bid. Der indledes med sødme inden eksotiske humlenoter gør sig gældende og der afsluttes med en fin og markant bitterhed ( 60 IBU ).

Karakter 4

Den beskrives som IPA, men må vel nærmere betegnes som en amber ale ( en IAA – men så bliver det snart lidt for fjollet med alle de forkortelser )

onsdag den 7. marts 2012

Tid til en øl - Hornbeer Dryhop

7. Marts 2012

I går var der en ekstremt humlet øl på bordet og den fik en fin bedømmelse. Det var i høj grad pga den fyldige smag og en god balancerende sødme.

I dag er der også en humlet øl på menuen, men denne er tør og det giver en helt anden oplevelse.

Hornbeer har lavet en øl, hvor humlen kan få lov at træde fuldstændig i karakter - uden indblanding fra restsødme og estere. Derfor har de brygget en undergæret øl, hvor disse noter jo er forsvindende små. ”Det er ikke en lagerøl” – skriver de dog, og deraf må man jo slutte, at den ikke har ligger på lager under lave temperaturer. Der er altså ikke tale om en IPA, selvom det nok er den type, der først vil falde en i tankerne.

Det er en single-hop øl, hvor der kun er brugt Amarillo humle - også til tørhumlingen. Amarillo kommer fra staten Washington og bliver ofte brugt i IPA’er. Den er kendt for, at give en god note af grape. Der er ikke opgivet noget om bitterhedsniveau, men den er sikkert ikke lige så høj som i går, selvom den faktisk virker mere bitter.

Billedet på etiketten er – som sædvanligt – malet af Gunhild Rasmussen og det hedder ”En tør fætter”. ”Dryhop” har vundet platin på en ølfestival i Frankrig i 2011 og sølv i Stockholm. Den er med blandt de 5 finalister under 6,0% i ”Årets ølvalg”.

Det er lykkedes fint med at lave en tør øl, hvor bitterheden er fremtrædende. At det så ikke lige er min kop te, har jeg vist understreget ofte nok. Humlebitterhed i sig selv er ikke noget jeg sætter særlig stor pris på.

Det er en smuk gylden øl på 5,0%. Skummet virker dejligt luftigt. I glasset kan man lige ane nogle næsten usynlige, små bobler. Der er en virkelig dejlig aroma fra humlen, hvor grape og især mango træder frem. Så langt lover det godt. Den virker og frisk i munden, men desværre er det ikke grape og mango, man møder i smagen. Den er lidt underlig – lidt som gammelt læder. Måske er det bare den rene bitterhed der gør sig gældende, men jeg synes faktisk ikke den smager ret godt. Og selvom duften er fantastisk er det ligesom ikke helt nok. Men rigtige humle-nørder vil sikkert ikke give mig ret, og det er nok også til dem, denne øl er brygget.

Karakter 3

Denne øl fik jeg af min dejlige kone på Valentines dag.

tirsdag den 6. marts 2012

Tid til en øl - Shark Pants

6. Marts 2012

Når nogle af de bedste og mest hypede bryggere i verden går sammen om at brygge en øl, må man forvente en øl af en vis kvalitet. Og også en øl ud over det almindelige. Amerikanske Three Floyds er mange gange blevet kåret som et at de allerbedste bryggerier, og belgiske De Struise hører også til i den absolutte elite. ( Se bare mine tidligere anmeldelser at deres bryg ). Så når Ubain fra De Struise drager til Indiana, USA for at brygge øl sammen med familien Floyds, så må der komme noget spændende ud af det.

Med sig havde Urbain noget af De Struises specielle gær og sammen med en voldsom portion af amerikansk humle fik de lavet en Double IPA med en bitterhed på 260 IBU. Den har en alkoholprocent på 8,7%. Denne øl findes kun på fad og kun i Indiana, men senere på måneden ( den første bryg blev lavet 3. maj 2011 ) drog holdet fra USA til Belgien for at lave endnu en udgave til det europæiske marked. Denne øl var en flaskeøl, og det naturligvis den, jeg nu sidder og udbreder mig om.

Denne anden bryg har en alkoholprocent på 9,0% og bitterheden er røget op på 300 IBU. Jeg minder endnu engang om, at vores smagsløg kun kan registrere en bitterhed indtil ca. 100 IBU. Der efter er det kun påvirkningen af mundhulen, der betyder noget. 300 IBU er meget og virker ligesom flourtandpasta. Der er ingen bakterier tilbage efter sådan en omgang. Hvis man brugte sådan en øl hos tandlægen i stedet for den halvårlige tandrensning, var det ligeså effektivt og folk ville ikke have tandlægeskræk.

”Shark Pants” ( ”Hajbukser” ) hedder denne øl. Jeg kender ikke helt historien, men på etiketten ser vi en stor gorilla, der slår sig for brystet iført en haj som bukser. ”#1 dad” står der på den og det skal man nok ikke argumentere imod. Det er vel for at vise, at denne øl ikke stikker op for bollemælk. Den er stærk og kraftig og kun for folk med mod og mandshjerte.

På etiketten er der også et portræt af en ung mand der kun blev 21 år . ”R.I.P” står der efterfulgt af mottoet: ”Live a Rich life”. Det er en ung medarbejder ved Three Floyds – Rich Sheppard – der døde 11/04 2011. Denne øl er dedikeret til ham.

Det er en rødgylden, let uklar øl med mange bittesmå, livlige bobler. Kraftigt, groft skum med et orange skær. Fantastisk kraftigt aroma med amerikansk humle, hvor især grape træder frem. Behagelig blød i munden, indtil humlen tager fat og giver en skarpere og eroderende fornemmelse.

Smagen lægger ud med sukkersødme. Derefter kommer der en tydelig smag af grape – først sød og siden med et væsentligt skarpere anstrøg. Det minder lidt om den type grape, jeg fik som barn til morgenmad, når vi skulle være sunde. ( Der skulle helst en del sukker på ). Bitterhed i eftersmagen er naturligvis markant, men det føles overhovedet ikke ubehageligt.

Karakter 5

I dag har 2 af vennerne fødselsdag – Til lykke til dem.

søndag den 4. marts 2012

Tid til en øl - Ørbæk Vintage Beer 2008

4. Marts 2012

”Vintage” betyder ”gammel”, ”antik” og bruges ofte til at give noget gammelt et skær at klasse. I dette tilfælde er det en øl, der er lagret i 2 år inden den kommer ud på markedet og dette er endda en ”Vintage Beer 2008 ”, så det er en gammel sag, vi har med at gøre. Det fremgår ikke helt klart om den er brygget i 2008 eller kommet på markedet i 2008.

Barley Wine er stærke øl, der under napoleonkrigene i starten af 1800-tallet blev brygget i England. Det var upatriotisk at drikke fransk vin og derfor lavede man den kraftige ”byg-vin”. Aftenens øl fra Ørbæk er på 12,0%. Der er meget stor forskel på Barley Wines. Der er både engelske og amerikanske varianter, hvor sidstnævnte ofte er væsentligt mere humlede. De engelske typer er mere i retningen af portvin/sherry. Jeg synes kvaliteten af Barley Wine kan være meget svingende. Måske fordi det ikke er helt let at forudsige udviklingen af øllet i den lange lagring. Nogle taber pusten, andre stikker i smagsmæssigt af i forskellige retninger, og indimellem får vi noget af det bedste øl, der findes.

Af engelske typer vil jeg gerne anbefale ”Thomas Hardy’s Ale” - der stadig kan findes i butikkerne ( specialbutikkerne ) – som noget af det bedste.

Det er naturligvis meget vinøse øl, ofte med tydelige noter af blomme og abrikoser og det er også tilfældet her.

Der er ikke oplysninger på Ørbæks hjemmeside om denne øl. Det virker som om siden er gået i stå for nogle år siden, men måske har de lavet en ny, som jeg bare ikke kan finde.

”Vintage Beer” er den stærkeste øl, de brygger, og den er som nævnt på 12.0%. Det er en uklar, brunlig øl med orange skær. Skummet er svagt og meget kortvarigt. Der er en tydelig note af blomme og abrikos i aromaen, men også en væsentlig mere sprittet duft, end jeg havde håbet. Som om alkoholen ikke blander sig med resten at ingredienserne. Den har en udmærket fylde i munden og virker varmende. Smagen er desværre også domineret af spritten. Der er også søde frugter på spil, men de to smagsnuancer komplementerer ikke hinanden, men konkurrerer om herredømmet, og alkoholen vinder. Der er stadig – trods den lange lagring – en hel del bitterhed i eftersmagen.

Karakter 3+

lørdag den 3. marts 2012

Tid til en øl - Kiin Kiin

3. marts 2012

I dag har jeg været til lærermøde hele dagen, og derefter var der prøve på et stykke af Wayne Siegel, som eleverne skal spille om et par uger. Der kan være 10 -100 guitarer med, men vi er nu kun 20, hvilket faktisk nok er mere almindeligt end 100.

Til aften tog vi sushi med hjem fra Sushi Sushi i Aalborg, og jeg kunne huske, at jeg havde købt en øl ind til sådant et måltid - Mikkellers ”Kiin Kiin”.

Egentlig er det en øl lavet til thailandsk mad, så det er jo helt forkert med japansk, men jeg ville alligevel gøre forsøget. Mikkel Bjergsø har lavet den i samarbejde med Henrik Yde Andersen, der driver restauranten ”Kiin Kiin” i København. Det er den eneste thailandske restaurant i Europa, der har en stjerne i Michelinguiden. ”Kiin kiin” betyder noget i retning af ”kom og spis” og høres i Thailand ved aftenstide, når børnene kaldes ind til maden.

Mikkel har brygget en pilsner/wiener type øl og Henrik Yde har tilsat lemon og lime for at give den rigtige thai-smag.

Det er en orangegylden øl på 5,0%. Den er lettere uklar, men man kan godt se et væld af bobler i glasset. Øllet krones af hvidt skum, der klæber sig fast til glasset. Der er en let aroma med friskt indtryk af lime. Øllet føles også meget forfriskende. Der er en skarp smag af lemon og lime og der afsluttes med en ikke ueffen bitterhed. Til thaimad drikkes jo traditionelt pilsnere, og denne øl er jo i kategorien, men har måske lige det lille rigtige tvist, der gør det helt rigtigt. Den passede nu også godt til sushien.
Karakter 3+  

fredag den 2. marts 2012

Tid til en øl - Oranjeboom

2. Marts 2012

I dag var det min fars fødselsdag. Han ville være blevet 85 år. Jeg var sammen med min mor en tur på kirkegården, for at sætte et par forårsblomster på graven.

På vores skitur til Trysil havde jeg indkøbt nogle øl i Brugsen, hvor der var tilbud. Bla ”Oranjeboom” fra Holland. Da vi for nogle år siden besøgte landet, forsøgte jeg at få den smagt, men jeg kunne ikke finde den nogen steder. Så nu var chancen der.

”Oranjeboom” refererer til det hollandske kongehus. Det betyder ”Orangetræ” og hentyder til slægten Oranje, der sidder på tronen. Oprindelig blev øllet brygget i Rotterdam, hvor Oranjeboom Bryggeriet blev stiftet i 1671. Det lukkede i 1990 og siden er ”Oranjeboom” blevet brygget af flere andre bryggerier – sidst af Dommelsch, der vist har ændret en del på den originale opskrift.

Det er en korngylden øl pilsner på 5,0%. Hvidt skum på toppen og mange små bobler i glasset. Let, frisk aroma af lys malt, let citrus og en smule sød frugt. Den føldes let i munden. Smagen er mere neutral end aromaen antyder, hvilket er en skam. Let bitterhed i eftersmagen.

Karakter 2+