Tid til en øl - Amager Arctic SunStone

8. Maj 2014

I Hobbitten har dværgene i Det Ensomme Bjerg en kæmpeskat, men den vigtigste del af den er ”The Arkenstone” – Bjergets Hjerte. Denne store diamant udsender sit eget lys og har en enorm kraft.

Ser man på dagens etiket, kunne man godt fristes til at tro ,at det er dværgekongen Thorin, der er afbilledet, men det er en af de vilde ”Viking Warriors”, der hæver ”The SunStone” i vejret. Ifølge Amager Bryghus havde vikinger en sådan sten, der kunne vise dem vej , selv på en overskyet dag. Det er vist en myte, der kan diskuteres, men Amager Bryghus tror på historien.

En SunStone var ikke nødvendig , da Amager Bryghus blev invaderet af Chris Boggess og Barnaby Struve fra Three Floyds Brewing i Indiana. Selvom de godt kunne ligne nogle efterkommere af  leif den Lykkelige, der jo opdagede Amerika omkring år 1000.

Sammen bryggede Amager Bryghus og Three Floyds denne ”american pale ale” til tonerne af King Diamond ( hvilket måske forklarer etikettens lidt eksalterede udseende ). Der er brugt pænt med humle – Tomahawk, Citra, Centennial og Simcoe.

Det er en ufiltreret, orange øl på 6,0%. Det hvide skum klæber pænt til glassets sider. Dejlig inciterende duft af sød grape og fyrreskud. Øl med en god fylde. Smagen er præget af humlen, men uden at være for bitter. Smagen er ret kortvarig – den kunne gerne have været længere.

Karakter 4

Tid til en øl - Three Floyds/Mikkeller RugGoop

31. Maj 2012

Goop betyder i følge ordbogen ( amerikansk slang ) – ”en ubehøvlet person” eller – ”en klæbrig, semiflydende substans”. Det er vel i sidste betydning ordet bruges i samarbejdet mellem danske Mikkel Bjergsø ( Mikkeller ) og amerikanske Three Floyds.

De har nu samarbejdet om 4 ”goops”. Den første var ”HvedeGoop” ( med hvede ) – dernæst fulgte ”OatGoop” ( med havre ) – så ”RugGoop”( med rug) og til sidst ”BooGoop” ( med boghvede ). jeg har tidligere skrevet om de tre, men har ikke smagt ”RugGoop” før vi havde den med til ølsmagning. Det var næstsidste øl, og det er åbenbart gået mig til hovedet, for jeg har ikke taget billede. Men den var altså med. ( Se til højre )

Det er alle meget kraftige øl, med masser af malt ( sødme ) og masser af humle ( bitterhed ). Store og komplekse. De har da også alle fået betegnelser som ”Wheatwine” og ”Imperial” knyttet til sig. Som man kan se på de tidligere anmeldelser, ligger de smagsmæssigt tæt op at hinanden, med små variationer. Begge dele kan skyldes min hukommelse, da der er langt imellem jeg har smagt dem.

Men ”RugGoop” adskiller sig umiddelbart fra resten. Betegnelsen er”Ryewine” – brygget på ”masser af rug, malt, lækker humle og gær. Og lidt vand”.

Den er endt på 9,5%. Etiketten vise et kranium med vikingehjelm, nogle aks af rug, nogle humlekogle og det danske og det amerikanske flag. I det danske står der 69, hvilket skulle henvise til ungdomshuset på Jagtvej ( ved ikke helt om det er rigtigt ). I det amerikanske står der 76, hvilket skulle hentyde til uafhængigheden i 1776. ( Three Floyds blev stiftet i 1996 ). Alt sammen en smule ugennemskueligt.

Det er en orange, sløret øl. Aromaen er sødme og alkohol. Det er ikke anderledes end de andre ”goops”, men her finder vi også tydelige noter af rugbrød. I en grad, der overvældede alle omkring bordet. Allerede her fløj superlativerne rundt i lokalet. Det er en frisk øl med en skarp, let aggressiv kant. Også i smagen dukker sødme op som det første indtryk ( ligesom i de andre ), men så trænger rugbrød med skorpe sig på, inden en kraftig bitterhed afslutter. Den virker til at balancere indtrykket optimalt. Der var bred enighed om, at dette var aftenens suverænt bedste øl.

Karakter 5

Tid til en øl - BooGoop

15. Marts 2012

I dag var der et par afbud fra de sidste elever, så jeg kunne lige nå omkring John Bull Pub inden jeg skulle til dans. Jeg havde fået et tip om, at de havde en ny spændende øl på hanen. Det er en øl fra samarbejdet mellem Mikkeller og Three Floyds i USA. Det er den fjerde øl i serien med det spøjse navn ”goop”. Tidligere har der været ”HvedeGoop”, ”OatGoop” og ”RugGoop”. Jeg har smagt de 2 første og skrevet om dem ( 1. maj 09 / 27 sep 09 ).

Den nye øl har navnet ”BooGoop”, og hvad det lige betyder, er jeg ikke helt klar over. Den er en ”Buckwheat Wine” på 10,4%, så alkoholprocenten ligner de andre. Den er altså brygget med boghvede, men hvor meget og hvordan, er det ikke lykkedes mig at finde ud af.

På John Bull har de fået denne sjældne øl på fad, så det er lidt af et scoop – et ”BooGoop Scoop” ( det er lidt svært at sige – i hvert fald hvis man har drukket et par glas af den ). Brygget i Belgien på De Proefbrouwerij, hvor Mikkel Bjergsø har fået de fleste af sine øl lavet.

Lyset hos John Bull er ikke det bedste til billeder og især ikke når jeg kun har min Ipad med. Man kan dog se at det er en rødlig øl med pænt hvidt skum. Skummet bliver pænt hængende på glassets sider i fine gardiner. Man bliver mødt af en dejlig amerikansk aromahumle med noter af grape og lidt fyrrenåle. Den har en vældig krop og fylder godt i munden. Smagen indledes med en behagelig sukret sødme, der hurtigt afløses – eller rettere komplementeres af en kraftig humlebitterhed ( 80 IBU ). Sødmen bliver hængende. Der er en tydelig note af bitter grape ( men med sukker på ) som jeg huske min morgenmad da jeg var ung og skulle være sund. Det minder om den forrige øl, jeg skrev om fra Three Floyds – ”Shark Pants”. Denne er blot endnu sødere. Eftersmagen er domineret af bitterhed, men man fornemmer stadig den søde grape. Prikkende, lettere bedøvende fornemmelse i mundhulen.

Disse Goop-øl minder en del om hinanden med bitterhed, grape og sødme, men denne virker sødere end de andre. Det gør nu ikke noget

Karakter 5

Det kan meget kraftigt anbefales af slå et slag forbi John Bull og smage denne fremragende øl.

Tid til en øl - Shark Pants

6. Marts 2012

Når nogle af de bedste og mest hypede bryggere i verden går sammen om at brygge en øl, må man forvente en øl af en vis kvalitet. Og også en øl ud over det almindelige. Amerikanske Three Floyds er mange gange blevet kåret som et at de allerbedste bryggerier, og belgiske De Struise hører også til i den absolutte elite. ( Se bare mine tidligere anmeldelser at deres bryg ). Så når Ubain fra De Struise drager til Indiana, USA for at brygge øl sammen med familien Floyds, så må der komme noget spændende ud af det.

Med sig havde Urbain noget af De Struises specielle gær og sammen med en voldsom portion af amerikansk humle fik de lavet en Double IPA med en bitterhed på 260 IBU. Den har en alkoholprocent på 8,7%. Denne øl findes kun på fad og kun i Indiana, men senere på måneden ( den første bryg blev lavet 3. maj 2011 ) drog holdet fra USA til Belgien for at lave endnu en udgave til det europæiske marked. Denne øl var en flaskeøl, og det naturligvis den, jeg nu sidder og udbreder mig om.

Denne anden bryg har en alkoholprocent på 9,0% og bitterheden er røget op på 300 IBU. Jeg minder endnu engang om, at vores smagsløg kun kan registrere en bitterhed indtil ca. 100 IBU. Der efter er det kun påvirkningen af mundhulen, der betyder noget. 300 IBU er meget og virker ligesom flourtandpasta. Der er ingen bakterier tilbage efter sådan en omgang. Hvis man brugte sådan en øl hos tandlægen i stedet for den halvårlige tandrensning, var det ligeså effektivt og folk ville ikke have tandlægeskræk.

”Shark Pants” ( ”Hajbukser” ) hedder denne øl. Jeg kender ikke helt historien, men på etiketten ser vi en stor gorilla, der slår sig for brystet iført en haj som bukser. ”#1 dad” står der på den og det skal man nok ikke argumentere imod. Det er vel for at vise, at denne øl ikke stikker op for bollemælk. Den er stærk og kraftig og kun for folk med mod og mandshjerte.

På etiketten er der også et portræt af en ung mand der kun blev 21 år . ”R.I.P” står der efterfulgt af mottoet: ”Live a Rich life”. Det er en ung medarbejder ved Three Floyds – Rich Sheppard – der døde 11/04 2011. Denne øl er dedikeret til ham.

Det er en rødgylden, let uklar øl med mange bittesmå, livlige bobler. Kraftigt, groft skum med et orange skær. Fantastisk kraftigt aroma med amerikansk humle, hvor især grape træder frem. Behagelig blød i munden, indtil humlen tager fat og giver en skarpere og eroderende fornemmelse.

Smagen lægger ud med sukkersødme. Derefter kommer der en tydelig smag af grape – først sød og siden med et væsentligt skarpere anstrøg. Det minder lidt om den type grape, jeg fik som barn til morgenmad, når vi skulle være sunde. ( Der skulle helst en del sukker på ). Bitterhed i eftersmagen er naturligvis markant, men det føles overhovedet ikke ubehageligt.

Karakter 5

I dag har 2 af vennerne fødselsdag – Til lykke til dem.

Tid til en øl - Three Floyds Lord Admiral Nelson

9. Januar 2012

I går kom nogle venner på besøg. Det var til en fødselsdag i deres familie, jeg første gang stiftede bekendtskab med nogen, der specifikt interesserede sig for øl. Der blev ikke serveret vin, men kun øl og rom til dessert.

Så vi fandt et par spændende flasker frem. Først nød vi en ”Lucky Jack” ( american pale ale ) fra Lervig i Norge, men til maden åbnede vi så en øl, der var lidt i samme stil, men autentisk amerikansk.

Det var ”Lord Admiral Nelson” fra det berømte bryggeri Three Floyds i Indiana. Bryggeriet stammer fra 1996 og lå først i Hammond, men flyttede senere til Munster. Det hedder Three Floyds, fordi det er to brødre og deres far  - alle med efternavnet Floyd – der driver bryggeriet. Det ha i mange år været regnet for et af verdens allerbedste bryggerier, og de har ingen problemer med at få afsat deres øl i USA. Derfor er det vanskeligt at finde herhjemme. Men et par forskellige typer havde forvildet sig til Ølkonsortiet i Aalborg. Jeg har tidligere skrevet om ”Gumbalhead” og deres berømte ”Dark Lord Imperial Stout”

De fleste af bryggeriets etiketter er i amerikansk tegneseriestil. Her ser vi den enarmede Lord Nelson i kamp med en kugle gennem hatten. ”Special Bitter” står der på begge sider. Jeg skrev før at det var en autentisk amerikansk øl, og det er jo også rigtigt, men denne er lavet som en europæisk ESB ( Extra Special Bitter ). Det er sikkert også derfor den er opkaldt efter en af Englands kendeste skikkelser. Der er brugt engelsk Fuggles humle – også som dryhopping, og de fleste ingredienser er engelske. Den stammer fra 2007, hvor den blev præsenteret ved ”Night of the living ales” – en stor ølfestival i Chicago i marts måned.

Det er en rødgylden øl på 6,5% Den er ufiltreret, og det allersidste ligner noget grumset mosevand. Men den har en dejlig aroma, hvor ananas og pine blander med mere tunge træagtige noter. Smagen er rundet af lidt malt, men ellers er det humlen der er fremtrædende. Igen ananas og en lidt mulden kældernote. Der er en god afsluttende bitterhed.

Karakter 4

Det er en vældig god ESB, men at den koster over 100 kr, skyldes nok mest at den er så svært tilgængelig herhjemme.



Tid til en øl - Three Floyds Dark Lord 2011

24. Oktober 2011

Forleden anmeldte jeg endnu to øl sammen med Peter og Jakob fra The Master Of Hoppets. Det drejede sig om to øl fra Troubadour og det foregik i Vinspecialistens kælder. I den forbindelse skulle Peter og Jakob også lave deres ”Beer-review nr. 500”, og til det havde de udvalgt en af de mest hypede øl i verden – ”Dark Lord” fra amerikanske Three Floyds.

Bryggeriet stammer fra 1996 og det er brødrene Nick og Simon Floyd, der sammen med deres far Mike Floyd har lagt navn til det. Det ligger i Indiana – først i Hammond og siden 2000 i Munster, hvor der også er en brewpub. Bryggeriet topper ofte listerne på Ratebeer, som et af verdens bedste og deres Russian Style Imperial Stout – ”Dark Lord” er flere gange kåret til verdens bedste øl.

Denne øl kan kun anskaffes en gang om året – i februar – på Dark Lord Day ( DLD ). Denne dag samles entusiaster fra hele USA ( + resten af verden ) for at smage øl, bytte øl og købe øl ( max 4 flasker ). Det er et stort program, der løber af stablen. Det er næsten umuligt at få deres øl til Danmark, men det lykkes af og til. Mikkeller Bar o København har haft en specialudgave af ”Dark Lord”, og andre af deres øl dukker af og til op i specialforretninger. Jeg har tidligere skrevet om ”Gumball Head” ( 10. feb 11 ) og har ”Lord Admiral Nelson” stående i skabet. Bryggeriet har også lavet 4 co-bryg med Mikkel Bjergsø – ”Hvedegoop” ( 1. maj 09 ) og ”Oatgoop” ( 27. sep 09 ) og ”Ruggoop” og ”BooGoop”.

 

Det er altså lidt af en bedrift, at Peter og Jakob har fået fat i et eksemplar. Det har de gjort ved at bytte sig frem med øl som amerikanerne er interesserede i. Så vidt jeg forstod var Cantillions ”Blåbær lambic” blandet ind i det.

De holdt deres review 500 i et stemningsfuldt miljø med stearinlys på bordet. Og de var så generøse, at både Sune ( Vinspecialisten ) og jeg fik lov at smage den også. ( off camera )

 

”Dark Lord 2011” er en stærk øl på 15,0%. Det varierer år for år, ligesåvel som bitterheden. Den er dybsort med meget lidt skum. Sætter sig lidt olieret på glasset. Fantastisk kraftig aroma med mørke frugter, ristede malte og vanilje ( der er tilsat Intelligencia kaffe, mexicansk vanilje og indisk sukker ). Det er en utrolig blød, næsten fløjlsagtig fornemmelse. De 15,0% alkohol er næsten helt skjult. Den er nem at drikke. Meget kompleks smag. Den virker som om den har været lagret længe, men den er altså fra i år ( feb. ). Bitterheden er stort set forsvundet og tilbage har vi en sød, stærk og kompleks øl, der virkelig er i verdensklasse.

Karakter 5+

Gå ind og nyd Peter og Jakobs spontane reaktioner på denne fabelagtige øl på www.youtube.com/user/TheMasterOfHoppets

. Til lykke med de 500 og tak fordi jeg også måtte smage.

Tid til en øl - Three Floyds Gumballhead

10. Februar 2011

Denne øl er nr. 1111, hvilket jo er et sjovt tal.

Jeg har været ved tandlægen i dag, fordi jeg har haft ondt i den ene side, når jeg havde spist. Han sleb lidt af en fyldning, og resten af dagen har jeg haft ondt hele tiden, så det er ikke det der er i vejen. Heldigvis har jeg nogle stærke piller, der har taget smerterne her til aften. Jeg må prøve om jeg kan få en tid i morgen igen.

Vi kom til at svede til dans – nye trin i valsen og så sluttede vi af med jive og quickstep, så det var på sin plads med en forfriskende øl, da vi kom hjem.

Jeg havde forleden fundet en sjælden øl i Ølkonsortiet. Den er fra Three Floyds i USA, og det er første gang, jeg ser deres øl i Danmark. De har tidligere brygget i samarbejde med Mikkel Bjergsø – ”Hvedegoop” og ”Oatgoop” og der er lige kommet en ny på markedet, men den har jeg endnu ikke smagt. Men Three Floyds sælger normalt altid alt deres øl lokalt, så derfor er det en sjældenhed i Danmark.

Det er vist også Mikkel Bjergsø, der har etableret et nyt importfirma, hvor hans kontakter til Three Floyds nu kommer os andre til gode. Three Floyds ligger altid i toppen, når man nævner verdens bedste bryggerier.

Bryggeriet blev stiftet i 1996 af 2 brødre – Nick og Simon – og deres far – Mike. Alle med efternavnet Floyd. Det oprindelige bryggeri lå i et nedlagt varehus i Hammond, Indianna. I 2002 flyttede de til Munster ( også i Indianna ) og bryggeriet vokser stadig, selvom det stadig hører til de små.

Deres hvedeøl hedder ”Gumballhead” – opkaldt efter en undergrundstegneserie af Rob Syers. Hvorfor ved jeg ikke, men de synes formentlig godt om serien. Vi ser figuren på etiketten. En gul kat, der ryger og har fået et blåt øje, Der er i hvert fald ikke noget tuttenuttet om den.

 Og det er der heller ikke over øllet. Det er en lys gylden øl med kraftigt silkeblødt skum. Den er ufiltreret med fine bobler ( det lyder indtil nu lidt tuttenuttet ). Men så kommer humleprofilen ind. Der er benyttet Anarillo humle i ”bådefulde”, som de skriver, og det sætter sit præg på aromaen. Den er meget frisk med kraftige noter af lemon og sød grape. Det er rød hvede, man har brugt og øllet føles let og friskt i munden. Alkohol på 5,5%. Kraftig smag, hvor citrushumlen trænger igennem. Der er en god bitterhed i eftersmagen. Det er ikke en høj bitterhed sammenlignet med en IPA, men den er højere end normalt i en hvedeøl.

Karakter 4+

Søger man på nettet efter Gumballhead, er langt de fleste resultater på Three Floyds, så de har nærmest overhalet forlægget og er mere berømte. Sådan kan det gå.

Tid til en øl - Mikkeller/Trhree Floyds Oatgoop

27. September 2009

I dag har jeg 3 års jubilæum med min ølinteresse. Da holdt jeg uforvarende den første ølsmagning for mine venner, og blev til min forbavselse fuldstændig fascineret af øllets fantastiske verden og de mange varianter af øl.

Siden er det blevet til 750 spændende øl, jeg har smagt. Ikke alle har været lige gode, men alle har været interessante. For en ølentusiast som mig er enhver øl en ny oplevelse, selvom jeg selvfølgelig har mine favoritter. Jeg behøver egentlig ikke smage flere forskellige øl, for jeg kender allerede gode øl indefor enhver type, men det er alligevel spændende at udforske det hele.

I begyndelsen var der flere øltyper, jeg ikke brød mig særlig meget om. Meget humlede øl og meget mørke, maltede øl. Men jeg har lært at holde af alle øltyper, for de passer hver især til forskellige lejligheder. Det er meget almindeligt at folk ved deres første ølsmagning bedst kan lide de øl, der minder mest om den vante pilsner, men med lidt ihærdighed og stædighed kan de altså komme til at sætt pris på de andre typer også.

Dagens jubilæum skulle fejres med en særlig øl. Jeg havde gemt en sjælden øl fra Mikkeller til lejligheden. Det er den anden øl, som Mikkel Bjergsø har brygget sammen med amerikanske Three Floyds – ”OatGoop” eller ”HavreGoop”.

Den minder faktisk meget om den tidligere ”Hvedegoop” – groft sagt virker det bare som om hveden er skiftet ud med havren. Da jeg sammenllignede mine noter med dem, jeg skrev om ”Hvedegoop” var de næsten identiske. Så her følger et lidt redigeret uddrag af det jeg skrev om den.

Three Floyds har længe været regnet for et af de bedste bryggerier i verden. De holder til i Indiana i USA og deres øl sælges normalt ikke udenfor hjemstaten. Mikkel Bjergsø har de seneste år brygget øl med nogle af de mest eksperimenterende bryggere i verden og det andet samarbejde med Three Floyds resulterede i denne Oat Wine. ( En amerikansk betegnelse der svarer til Barley Wine ( Jeg har ikke set den før )).

Procenten er på 10,4% hvilket også ses på etiketten. Den er delt i en amerikansk og en dansk side. På den amerikanske står der ”Ale” og tallet 76, der skulle referere til uafhængigheden i 1776. På den danske står der ”øl” og 69, der skulle hentyde til Ungdomshuset på Jagtvej. ( Om disse oplysninger er korrekte ved jeg egentlig ikke – jeg synes måske det lyder lidt søgt ). Billedet viser en rockertatovering, der kunne minde lidt om Mikkel Bjergsøs udtryk, da han helt besat smed det sidste glas af ”Barrel Aged Dark Lord” i brygkaret. Jeg har ingen anelse om hvad ordet ”goop” betyder.

Det er en meget flot ravfarvet øl. Den er helt klar og der er mange flotte bobler, der stiger op. Skummet er hvidt og blødt, men det forsvinder ret hurtigt ( sikkert på grund af alkoholen ). Det sætter sig fint på glassets sider. Når man hælder op rammes næsen, - selv på lang afstand - af den skarpe duft fra citrushumlen. Man er ikke i tvivl om at denne øl er amerikansk inspireret. Der er også en sødlig aroma af ananas, som når man lige åbner en dåse. Øllet virker friskt med en middel livlighed, men der er samtidig en blød afrunding. Smagen er præget af citrushumlen ( grape ), men der afsluttes med en dejlig uventet sødme – nærmest lidt sukret. Det er bitterheden, der kendertegner eftersmagen. Den holder meget længe og samtidig mærkes alkoholen som den dejlig snurren og murren i munden.

Karakter 5

Tid til en øl - Mikkeller/Three Floyds Hvedegoop

1. maj 2009

I dag holder Ølkonsortiet i Aalborg 4 års fødselsdag. Tillykke med det! Det er egentlig d. 4 maj, men de fejrer det med tilbud for gode øl i dag og i morgen. Til dagens gæster havde de åbnet for et fad af Girardins ”Oude Geuze”.

De bryggerier der brygger spontangæret øl ligger alle i Pajottenland syd for Bruxelles. Her er der gode vilkår for de rigtige gærstammer og mikroorganismer. Nogle mener, at det skyldes de store frugt- og kirsebærplantager i området. I hvert fald er det her man brygger den syrlige, spontangærede Lambik. Det kan være en temmelig syrlig oplevelse, der får eddike til at virke som sødemiddel. Derfor blander man ofte en 2-3 år gammel ( og vellykket ) Lambik med en helt ny, for at bløde smagen lidt op. Denne blanding kaldes Geuze.

Et gammelt bryggeri fra 1845 blev i 1882 overtaget af  Franciscus-Alexius Girardin. Familien har siden drevet dette bryggeri, der har haft problemer ligesom mange andre Lambikbryggerier. Levnedsmiddelsstyrelsen i EU vil nemlig ikke acceptere de hygiejniske forhold på disse bryggerier, og det har været en hård kamp, at få tilladelse til at fortsætte.

”Oude Geuze” er en lys syrlig øl, der virker frisk. Der er ikke den udrikkelige syrlighed over den som jeg kender fra ægte Lambik, eller også har jeg vænnet mig mere til smagen. Jeg fik kun en lille smagsprøve, men det er absolut en øl, der kunne være god på en varm forårsdag.

Da min ølinteresse startede havde jeg delt månederne op i forskellige stilarter. F.eks var maj den måned, hvor jeg skulle smage hvedeøl. Det har selvfølgelig vist sig at en sådan inddeling ikke fungerer, men for mig er hvedeøllet stadig en forårsdrik. Så hvorfor ikke indlede denne måned med en helt speciel hvedeøl – nemlig ”Hvedegoop” fra samarbejdet mellem danske Mikkel Bjergsø og bryggerne fra Three Floyds i USA.

Three Floyds har længe været regnet for et af de bedste bryggerier i verden. De holder til i Indiana i USA og deres øl sælges normalt ikke udenfor hjemstaten. Mikkel Bjergsø har de seneste år brygget øl med nogle af de mest eksperimenterende bryggere i verden og det første samarbejde med Three Floyds resulterede i denne Wheat Wine. ( En amerikansk betegnelse der svarer til Barley Wine ( Jeg har ikke set den før )).

Procenten er på 10,4%, hvilket også ses på etiketten. Den er delt i en amerikansk og en dansk side. På den amerikanske står der ”Ale” og tallet 76, der skulle referere til uafhængigheden i 1776. På den danske står der ”øl” og 69, der skulle hentyde til Ungdomshuset på Jagtvej. ( Om disse oplysninger er korrekte ved jeg egentlig ikke – jeg synes måske det lyder lidt søgt ). Billedet viser en rockertatovering, der kunne minde lidt om Mikkel Bjergsø’s udtryk, da han helt besat smed det sidste glas af ”Barrel Aged Dark Lord” i brygkaret. Jeg har ingen anelse om hvad ordet ”goop” betyder.

Det er en meget flot ravfarvet øl. Den er helt klar og der er mange flotte bobler, der stiger op. Skummet er hvidt og blødt, men det forsvinder ret hurtigt ( sikkert på grund af alkoholen ). Når man hælder op rammes næsen, - selv på lang afstand - af den skarpe duft fra citrushumlen. Man er ikke i tvivl om at denne øl er amerikansk inspireret. Der er også en sødlig aroma af ananas, som når man lige åbner en dåse. Øllet virker friskt med en middel livlighed, men der er samtidig en blød afrunding. Smagen er præget af citrushumlen ( grape ), men der afsluttes med en dejlig uventet sødme – nærmest lidt sukret. Det er bitterheden, der kendertegner eftersmagen. Den holder meget længe og samtidig mærkes alkoholen som en dejlig snurren og murren i munden.

Det er en meget spændende øl, som det virkelig er svært at kategorisere, så betegnelsen ”Wheat Wine” er et meget godt forslag.

Karakter 5

Halvdelen af denne engangsproduktion er solgt i USA, halvdelen i Danmark. I USA kostede den 500 dollars pr flaske. Herhjemme slipper vi lidt billigere med 135 kr pr. flaske. Der er stadig eksemplarer på hylden i Ølkonsortiet.