Bedømmelse

1 Dårlig
2 Drikkelig
3 God
4 Meget god
5 Fantastisk

onsdag den 29. september 2010

Tid til en øl - Øl nr. 1000 / Tullibardine 1488


29. September 2010

For præcis 4 år siden holdt jeg den første ølsmagning, som ændrede mit syn på øl for altid. Inden da havde jeg ikke noget særligt kendskab til øl og det var egentlig sjældent, jeg drak øl, men begge dele har så sandelig ændret sig.

Nu bliver det til en enkelt øl næsten hver dag, og bliver det til flere, er det ofte i mindre portioner, når der er ølsmagning og sammenkomster med vennerne.

Og her midt i måneden nærmede jeg mig øl nr. 1000. Jeg kunne godt se, at det ikke var til at nå på den tid der var, og sagde til vennerne, at det jo heller ikke betød så meget. Og så fik jeg ellers læst og påskrevet, at nu måtte jeg tage mig sammen og gøre en indsats.

1000 forskellige øl på 4 år lyder af noget, men 996 på 4 år lyder bare sølle. Jeg ville efter deres mening aldrig komme til at hedde andet end ”Steen 996”. Heldigvis havde jeg meldt mig til arrangementet med fynboernes besøg, og der var jo en mulighed for at smage adskillige nye øl. Og det var jo en dejlig dag med glade mennesker og godt øl, så jeg nåede op på 999.

Jeg kunne måske have nået de tusind, men jeg ville gerne drikke den øl med nogle af mine venner, der har været med fra starten.

De 2 sidste dage har jeg været hjemme med en slem forkølelse, så planen med at gå på pub kunne ikke realiseres, men heldigvis kunne den ene komme til en fyraftensbajer hjemme hos mig.


Whiskydestilleriet Tullibardine ligger i Perthshire, Skotland. Ved foden af Ochil Hills, hvor det skotske højland begynder. Destilleriet er anlagt på stedet, hvor Skotland første offentlige bryggeri var placeret. Det var herfra King James IV hentede øllet til sin kroning i 1488.

Ud fra de ingredienser, der benyttes til whiskyproduktionen, har man lavet en Whisky Beer, der har fået navnet 1488. Det er en strong ale på 7,0%.

Den har en utrolig flot farve – som flydende guld eler en god whisky. Relativt svagt skum ,men med mange friske bobler. Duften er sødlig maltet. Den føles en anelse sodavandsagtig på grund af kulsyren og smagen er sød og kraftig. Der mangler noget balancerende humle, hvilket man ofte mangler i skotske øl. Det gør denne øl lidt for klistret. Den smagen bliver hængende længe.

Karakter 3+

Bagefter delte vi en ”Imperial Stout” fra Samuel Smith – en øl som min ven endnu ikke havde smagt. Dejlig øl.

tirsdag den 28. september 2010

Tid til en øl - Tårnhøjt Skum


28. September 2010

Fortsat fra i går…..

Efter besøget i Zoo gik vi en rask lille tur til Aalborgtårnet, hvor vi skulle se ud over byen og smage ølentusiasternes egen bryg – ”Tårnhøjt Skum”, brygget på Søgaards Bryghus. Denne øl er ikke mere til salg, men der var stadig flasker på entusiasternes ”hemmelige” lager.

Storm P. lavede i sin tid tegneserien Peter & Ping, hvor Ping ofte kommenterede handlingen med ordene ”Højt Skum”. Det er siden blevet Ølentusiasternes hilsen og motto, og man kan læse hele historien på ølentusiasternes hjemmeside ale.dk. Da man skulle lave en Aalborg øl var det derfor nærliggende at kalde den ”Tårnhøjt Skum” og Aalborgtårnet er da også præget på etiketten.

Det er en blanding mellem en barley wine og en stærk belgier på 9,0%. Den står i glasset med et rødligt skær og skummet er ikke så tårnhøjt som der lægges op til. Det er det nu sjældent i den type stærke øl, men glassets størrelse kan jo også spille ind. Duften er god og afrundet med noter at blomme og frugt. Man kan nok fornemme, at den har lagret et stykke tid. Ligeledes i smagen, der er behagelig med lys frugt og en anelse alkohol. En god øl på toppen af Aalborg.

Vi fik nogle festlige historier om tårnets opførelse og omgivelserne, samt om den etbenede mand, der kravlede op af de udvendige ben for at stjæle øl. Der er nu en kraftig lås på, og det er heller ikke umagen værd, for vi tog alle flasker af ”Tårnhøjt Skum” med os ned igen.

Derefter så vi ølentusiasternes mødelokaler i Vingaardsgade, hvor vi smagte øl fra Skagen og Nibe Bryghuse.

Og så gik startede Aalborg Beerwalk. Først til London Pub, hvor jeg smagte en ”Sloeber” på 7,5%. Det er bryggeriet Roman’s forsøg på at efterligne den formidable ”Duvel” og den har da også et lille strejf af syrlighed, men når ikke i nærheden af forlægget. ”Sloeber” betyder ”slyngel” eller ”slambert”.

På Irish House kunne man få en ”Murphy’s Irish Stout”, der er en typisk irsk, dry stout. Den smagte godt, og jeg vil nok foretrække den frem for bryggeriets ”Irish Red”.

På John Bull valgte jeg en ”tøseøl” – ” Witterkerke Rosé”. Bryggeriet er Bavik i Belgien. Det er deres witbier ”Witterkerke”, der er tilsat 10% hindbær, hvilket giver den farve, der har givet navn til blandingen. Den er på 4,3% og blev lanceret i 2004. Folk der ikke tidligere havde drukket øl, kunnet lide den og de unge tog den også til sig. Det kan jo ikke undre en så meget for den smager ikke af øl og passer godt ind i den nye sodapop kultur. Men derudover er det et udmærket - om end sødligt – indslag på en dag med mange øl.

På Old Games Pub blev det til en gammel kending – ” Leffe Bruin”. De har ikke så stort udvalg på hanerne.

Og på The Wharf anbefalede jeg den kraftige Imperial IPA på Moor Brewery, som jeg smagte på Øllets dag – ”JJJ IPA” ( 3. sep 10 )

Vi sluttede af på Søgaards Bryghus med en ”Munkens Ale” inden vi satte os til langbordet med stegt flæsk og persillesovs. Hertil bestilte jeg en ”Utzon Dark” hvorved jeg bragte antallet af forskellige smagte øl op på 999.
I morgen er det præcis 4 år siden jeg holdt den første ølsmagning med vennerne, og det kunne være hyggelig at drikke øl nr. 1000 med nogle af dem.
”Utzon Dark” er en sort øl med australsk tilsnit, da der er tilsat australsk ”Wattle seed” samt sydamerikansk chokolade. Det giver den dejlig øl med mange nuancer.
Det havde været en dejlig øl dag, hvor jeg havde fået snakket med en masse ølentusiaster både fra Fyn og fra Aalborg. Ideen med at gå rundt gjorde, at man satte sig blandt nye mennesker, når man kom til et nyt sted og kan absolut anbefales hvis man skal lære hinanden at kende.


mandag den 27. september 2010

Tid til en øl - Øl i zoo / Frog, Tiger, Monkey, Serpent


27. September 2010

Lørdag eftermiddag kom 13 glade fynboer på besøg i Aalborg - eller Ølborg, som byen nærmest er blevet døbt, efter vores lokalafdeling i år blev kåret til landets bedste. Det var fynboerne, der havde indstillet Aalborg til prisen og derfor var de inviteret på en tur, hvor de kunne se – og smage – hvad byen kunne byde på.

Aalborg lokalafdeling havde for år tilbage lavet et arrangement i Zoologisk Have, hvor man smagte forskellige dyre-øl og hørte noget om dyrene samtidig med. Nu havde man atter stillet et lignende arrangement på benene.

Vi skulle mødes kl. 13 ved Zoo og jeg ankom i sidste øjeblik – lige til øllet, kunne man sige, men sådan passede bussen nu engang. Der var samlet 13 ølentusiaster fra Fyn – der havde varmet lidt op i toget – og 12 fra Aalborg. Øllet blev kørt rundt på 2 trækvogne, så alt var i fineste orden.

Første stop var en tropisk regnskov, hvor der var myreslugere og bæltedyr, parakitter og tukaner og 40 små frøer, der var sat ud i rummet. En af dem var det giftigste dyr på landjorden. Her hørte vi lidt om dagens første øl – ”Kiss the Frog” fra Hornbeer.


Det er en nyhed fra 2010 og er en frugtøl, der er tilsat kirsebær. Om det er en spontangæret type, er jeg ikke helt sikker på, men den har et markant strejf af syrlighed, så nogle vilde gærstammer har den snuset til. Det er et udmærket bud på de frugtøl, der kommer mere og mere frem, måske hjulpet på vej af ciderbølgen. Det er en sløret rød øl på 4,6%. Den er ikke for sød og ikke for syrlig og vældig god at starte dagen med.

 Vi var blevet advaret om, at vi nok kom til at gå en del. Dels i Zoo men også ind til byen og rundt på Beerwalk i Aalborg. Det var et velgennemtænkt koncept. Dels fik vi rørt os mellem de forskellige smagsprøver, men først og fremmest grupperede vi os på forskellige måder, når vi gik og på den måde tror jeg, at alle fik snakket med alle. Det fungerede godt.
Vi gik til tigerindhegningen og her skulle vi selvfølgelig smage en ”Tiger” fra Asia Pacific Breweries i Indonesien. Den er brygget på europæiske ingredienser og er en udmærket repræsentant for den asiatiske pilsnertype med relativt lavt humleniveau og let drikkelighed. Deres slogan er ”Time for a Tiger”

Vi satte os ved nogle borde og fik serveret nogle gode hjemmelavede madder med leverpostej og pølse. Dertil blev der serveret ”Randy’s Pors” som Søgaards Bryghus har lavet sammen med den amerikanske ølguru Randy Mosher. Han besøgte Aalborg under ”Skandinavisk Brygger Konference”. En god mørk øl med tydelig smag af porse.

Derefter fik vi serveret en abe-øl fra USA. Jeg har tidligere skrevet om bryggeriet Victory fra Downingtown i Pennsylvania og deres kendte mærker ”HopDevil” og ”StormKing”. De laver også en ”Golden Monkey” – en belgisk ale på 9,5%. Bryggeriet stammer fra 1996, hvor Ron Barchet og Bill Covaleski – der havde fået smag for belgisk klosterøl under en Europatur ( den historie har man hørt før ) – ville være med på mikrobryggerieventyret. Bill blev uddannet brygger i Tyskland og de benytter udelukkende tysk malt i deres øl. Til ”Golden monkey” har de benyttet en belgisk gærtype
.

Det er en uklar belgisk triple med svagt skum. Duften er meget frisk med humle og mange florale noter. Etiketten viser en lidt speciel abeskulptur, der viser østerlandske inspirationer, og smagen er da også mystisk og spændende af eksotiske frugter. Jeg tror faktisk, det er den mest spændende øl, jeg har smagt fra bryggeriet.

Derefter bevægede vi os ned til slangeburet. Det er lang tid siden jeg sidst har været i Zoologisk Have og der var mange nye ting, jeg aldrig har set, så vi må nok komme tilbage inden længe. For vi skulle jo videre – vi havde et program at nå.

Udenfor slangehuset fik vi serveret dagens uden sammenligning bedste øl – ”The Serpent’s Stout” fra Lost Abbey i Californien. Jeg har tidligere skrevet om deres bryggeri og deres fanklubber ”Saints” & ”Sinners” (20 feb 10 ), hvor jeg smagte deres whiskylagrede Barleywine ”Angel’s Share”.


”The Serpent’s Stout” er en kulsort stout på 10.5% med en fremragende palet af mørke frugter, chokolade og kaffe - en kompleks og nuanceret øl, der skjuler nogle af sine hemmeligheder, så de kun kan anes. Lidt ligesom slangen i paradiset. En meget fin afslutning på Zoo-turen.
Selvom det ikke var de ideelle omgivelser for en kritisk smagning, tøver jeg ikke med at give denne øl karakteren 5+.

Tid til en øl - Oktoberfest


26. September 2010

Det har været en begivenhedsrig weekend med mange gode øloplevelser. I dag var det dog tidligt op – ud med aviser – tidlig gudstjeneste – og en ekstra times dans om eftermiddagen. Der var ikke tid til en øl. Men det var der heldigvis både fredag og lørdag.

Fredag holdt jeg Oktoberfest for nogle af vennerne og lørdag kom en masse glade ølentusiaster fra Fyn på besøg hos Aalborgafdelingen, der havde sammensat et flot program. (herom senere ).

Da jeg i sommer var på ferie i Bayern faldt jeg over en række Oktoberfest-øl fra de rigtige, autoriserede bryggerier, der har tilladelse til at sælge øl på Theresienwiese, hvor festen afholdes. Jeg tænkte straks, at det ville være sjovt at smage disse øl, selvom de formodentlig ville ligne hinanden temmelig meget, så jeg købte dem med hjem. Det var øl fra Paulaner – Löwenbräu – Spaten og Hacker-Pschorr. Derudover er der 2 andre bryggerier, der har tilladelse – Augustiner og Hofbräu. Det lykkedes mig kun at finde en Weissbier fra Augustiner, men jeg fandt aldrig en øl fra Hofbräu. Jeg smagte en del i de lokale ølstuer, men så ingen i butikkerne. Tænkte hele tiden, at den havde de nok et andet sted, og pludselig var jeg hjemme igen.

Så jeg må med skam meddele at sortimentet ikke var komplet. Jeg forsøgte at kompensere for det med et par andre bryg fra Erdinger og Weltenburg. Det blev til 9 øl i alt, som man kan se på billedet.

Vi havde inviteret kvinderne med, men de satte sig i stuen. Det var her, der var dug på bordet – vi mænd måtte nøjes med voksdug. Det ene sted talte man om garn og strikketøj – det andet sted mest om øl.


Vi åbnede med en Weissbier fra Augustiner ( Billedet er sat ind, for at jeg kan prale med mit nye Augustinerglas ). Det er Münchens ældste bryggeri fra 1328 – klosteret stod færdigt i 1315 ( de har åbenbart levet af vand i 13 år ). I 1803 blev bryggeriet sekulariseret og i 1829 overtog familien Wagner det. Deres logo viser en bispestav med bogstaverne J.W. omkring – Josef Wagner.

Nutildags er det et moderne bryggeri, der forsøger at spare og genbruge så meget af energien som muligt. Vander bliver pumpet op fra 320 m dybde.
Deres Weissbier ( 5,4% ) viste sig at være af meget høj kvalitet. Selv inkarnerede modstandere af hvedeøl måtte indrømme at den var virkelig god. Jeg synes, der var meget smag af de traditionelle weissbiernoter med kryddernelliker og banan, men det var umanerlig godt balanceret. Den lå da også i toppen af vores smagning.

Derefter tog vi hul på Oktoberfest-øllene. Først fra Spaten, der var det første bryggeri, der lavede en speciel øl til festen. Bryggeriet er fra1397 og har i den grad præget øludviklingen i Bayern. Gabriel Sedlmayer d. yngre var den første til at indføre dampmaskiner i bryggerier på kontinentet. Han udviklede en solid undergær, som vores egen brygger Jacobsen senere nød godt af. I 1894 bryggede de den første lyse bayerske øl – ”Helles”, der skulle tage kampen op mod ”pilsneren”, men inden da havde de altså lavet en mørkere märzen specielt til Oktoberfesten. Denne øl er siden hen blev lysere og lysere og fremstår nu med pilsnerfarve. Vi var alle temmelig skuffede. Det var den tyndeste af aftenens øl. ( 5,2% )

Paulaners ”Oktoberfest Bier” ( 6,0% ) var af en anden karat. Der var der væsentlig mere kraft og fylde i smagen. Det er helt klart et af de telte, vi vil besøge, hvis vi engang kommer af sted til ”den ægte vare”. Bryggeriet er fra 1634 og er mest kendt for den fantastiske ”Salvator”.
Derefter smagte vi Erdingers ”Oktoberfest Weissbier” som jeg har skrevet om tidligere ( 5 okt. 09 ). Den fylder ikke meget, men smagte dog af mere end Spaten.

Löwenbraü ”Oktoberfestbier ( 6,1% ) er lidt sødere end de andres. Jeg synes den har en udmærket fylde, men den nærmer sig ikke Paulaner. Löwenbräu er et af de kendteste bryggerier, fordi de tidligt begyndte at eksportere til USA og de har være gode til at forstå reklamens betydning.
Hacker-Pschorr er til gengæld ikke så kendte. Bryggeriet er fra 1417 og laver en glimrende kellerbier med det navn. Jeg har smagt flere af deres øl tidligere, og kan godt lide dem. Deres ”Oktoberfest Märzen” ( 5,8% ) er mere lig de oprindelige øl. Den er mørkere og har en mere maltet smag. Den kommer dog ikke op på siden af Paulaners udgave, og vi var ikke enige om placeringen i den endelige rækkefølge. Nogle synes, den skulle bytte plads med Paulaners ”Weissbier Dunkel”.
Paulaners ”Weissbier Dunkel” ( 5,3% ) er en god, fyldig mørk weissbier – en type, som jeg holder meget af, fordi jeg synes, der er lidt flere smagsnuancer end i den lyse type.

Vi var nået til de lidt mørkere øl, og jeg havde under vores besøg på Weltenburger klosteret købt deres uforlignelige ”Asam Bock” ( 6,9% ). Jeg har skrevet om klosteret ( 11 aug 10 ) og om ”Asam Bock” ( 07 aug 08). Dengang havde jeg fundet dem i en butik i Harzen. Det er en doppelbock, der på mange måder lever op til forbilleder som ”Salvator” fra Paulaner. Mørk og fyldig med kraftig smag og noter af chokolade og lakrids. En kompleks og god øl, der blev kåret som aftenens bedste.


Her er endnu et billede af et nyt glas – fra Hacker-Pschorr. Det er godt nok til deres pilsner, men indeholder her Münchens stærkeste øl på 8,1%. Det er også en doppelbock – ”Animator”. Bock betyder buk på tysk og man ser ofte en ged, vædder eller endog antilope på etiketten. Ser man nøje efter, kan man naturligvis her se 2 væddere, der hamrer hovederne sammen til en dobbeltbock. Da ”Salvator” fik patent på navnet, måtte de andre bryggerier finde på nye navne og disse slutter meget ofte på ”-ator”. Det er en udmærket øl, men den er ikke så kompleks og fyldig som ”Asam Bock”. Den er også væsentlig lysere med et smukt rødligt skær. Også her var der lidt uenighed og placeringen i rækkefølgen – før eller efter Augustiner, men jeg kunne heldigvis vælge min opfattelse, som ses på billedet til sidst. De bedste øl til venstre.



Etiketterne er meget forskellige. Paulaner viser folkelige scenerier med små mennesker, der arbejder. Hacker-Pschorr viser muligvis? et sceneri fra deres telt, mens Löwenbräu fokuserer på smukke kvinder i dirndl-kjoler med mange krus øl i hånden. Et billede man jo ofte forbinder med Oktoberfesten. Der blev da også udvist en vis skuffelse ved vores lille fest. Vores koner havde  -trods ihærdige overtalelsesforsøg – ikke iklædt sig disse folkloristiske dragter.

En god aften, hvor konerne også havde hygget sig og - selvom de havde fået hvidvin og Asti  -kunne køre deres lettere anløbne ægtemænd hjem.

I dag rundede antallet af anmeldte øl 600.

Jeg har tidligere beskrevet hele historien omkring Oktoberfesten ( 17 nov 08 )

torsdag den 23. september 2010

Tid til en øl - Bad Craziness


23. September 2010


I går var vi til en fantastisk koncert i vores egen lokale kirke i Vester Hassing. Kirken er lige blevet restaureret og første koncert var med vokalgruppen ”Basix”. Det har været et af vores favoritensembler i lang tid og vi har været til flere koncerter tidligere. Og nu havde min kone fået dem til at komme. Og i kirkerummet er man virkelig tæt på og de gav en meget intens koncert.

De synger fantastisk godt, både som solister og som ensemble og har et godt sceneshow, der fungerede godt i kirken. Kirkerummet var fyldt, og folk sad tæt, men det var dejligt, at så mange var mødt frem. Nogle kom endda langvejs fra.

I dag var vi til dans og jeg dansede faktisk på 2 hold. Vi har nogle gode venner, der danser på holdet under os ( de har danset et år mindre ), og herren var blevet syg, så jeg sprang til. Det var en koreografi vi havde arbejdet med sidste år, så det gik fint. De skulle lære en ny dans – Rumba – og så var det godt at jeg kunne hjælpe til. Men de dansede også Jive, og de gjorde vores eget hold også, så jeg er noget træt i mine ben. Men det er jo dejligt at danse, så det går nok. Vi lærte selv en ny dans – Wienervals – som man bliver temmelig rundtosset af. Og så lærte vi ny serie i Jive og repeterede den nye dans Slowfox, så der var meget hovedet skulle holde styr på. Dejlig danseaften.

Men jeg trængte til noget at drikke, da vi kom hjem og fandt en øl, der vist har lidt tid på bagen, men jeg har først nu set den – ”Bad Craziness” fra Ølfabrikken. Det er en hyldestøl til D:A:D, der har 25 år jubilæum i år.

Ølfabrikken var tidligere etn af Danmarks mest innovative bryggerier, men er blevet opkøbt af GourmetBryggeriet, hvilken i nogen grad forringer kvaliteten. Dette bryggeri er nu blevet købt af Harboe og så er spørgsmålet, om ikke mærket ”Ølfabrikken” burde afgå en stille død. Der er ikke meget af de oprindelige tanker tilbage, og det er nærmest at narre forbrugerne at benytte navnet.

Men Ølfabrikken/Gourmetbryggeriet/Harboe har altså begået denne øl ( jeg ved faktisk ikke om Harboe havde overtaget det på produktionstidspunktet ), og det er en udmærket lys lagerøl. Den er til den søde side og er måske at ligne ved en Helles.


Oplysningerne om øllen er sparsomme – der er ikke nævnt ret meget på deres hjemmeside, og da slet ikke noget om selve brygget.
Det er en gylden øl med få spredte bobler, der har en masse fart på. Hvidt skum, der ret hurtigt forsvinder. Der er en behagelig sødlig duft. Alligevel føles den frisk og den har en god fylde. Der er en god smag, hvor det er sødmen, der er fokuseret på og bitterheden er holdt en hel del tilbage. Jeg kan faktisk godt lide den, men jeg tager jo heller ikke afstand fra sødme. Dog må jeg sige, at denne øl ikke lever op til navnet ”Bad Craziness”, hvor jeg nok havde ventet en øl med væsentlig mere spark i. Men som sagt – en venlig og behagelig øl med fin smag. ( 5,2% )
Karakter 3+

tirsdag den 21. september 2010

Tid til en øl - Titanic Iceberg


21. September 2010

På fredag holder jeg en lille oktoberfest for nogle venner. I Bayern fandt jeg øl fra de 6 rigtige Oktoberfestbryggerier – Augustiner, Paulaner, Hacker-Pschorr, Spaten, Löwenbräu og Hofbräu. Eller rettere – jeg fandt ingen fra Hofbräu. Jeg smagte deres øl flere gange i de forskellige ølstuer, men så ingen i butikkerne, Så det er lidt kikset. Jeg har forsøgt at lappe på det med øl fra Weltenburg og Erdinger, men det ærgrer mig at den mangler.

Så i et forsøg på at finde den, kørte jeg til Metro, hvor de ofte har et lidt anderledes sortiment. De havde ikke Hofbräu, men mange andre øl, jeg ikke har set andre steder, bl.a ”Iceberg” fra bryggeriet Titanic.

Bryggeriet stammer fra 1985 og er beliggende i Stoke on Trent. Eller retter en lille forstad ved navn Burslem. Her fandtes i gamle dage mange keramikværksteder, og der var et kvarter kaldet ”The Potteries”. Her blev Edward John Smith født, og han blev senere kaptajn på Titanic. For at ære dette bysbarn, har bryggeriet taget navnet Titanic.

Bryggeriet startede som et demonstrationsbryggeri, hvor man benyttede brændefyret victoriansk udstyr, men har nu en stor produktion. Det er medlem af ”Siba” – ” Society of Independent Brewers”. Det har været svært at komme ind på det engelske marked, hvor de forskellige pubber har aftaler med store bryggerier, og derfor ikke kan aftage lokale mærker. Man opfordrer folk til at bestille lokale øl, for at gøre opmærksom på problemet.

De brygger en lang serie af øl – alle med relation til Titanic. Og jeg skal nok lade være med at komme med billige kommentarer som ”bryggeriet var en dødssejler fra starten” og ”den øl er nem at bunde”.

”Iceberg” er en alkoholsvag øl på 4,1%, men den har en kraftig og fyldig smag, og det tager lidt tid før den helt synker ind.

Den er brygget på Maris Ottermalt og hvedemalt ( de skriver selv ”this fantastic wheatbeer is a….. ”, men det er nok en overdrivelse at kalde den hvedeøl ). Der er brugt Cascade og Yakima Galena humle i rigelige mængder. Galena har en høj bitterhed og moderat aroma, og man opdagede i 1998 en ny variant i Yakima, Washington. Vandet i Trentfloden er som bekendt fuldt af sulfater, der giver en skarp og kontakt fremtoning med smæld i.

Det er en lidt sløret øl med mange livlige bobler og blødt hvidt skum. Det hænger fint på glassets sider, men synker noget sammen i midten. Duften er frisk med humle som mest dominerende note, men den er ikke så markant som i amerikanske pale ales – mere afdæmpet. Den er aggressiv og skarp i munden, med en markant bitterhed i eftersmagen. Den har en lidt parfumeret humlesmag – lidt citrus, lidt ananas, lidt blomster. På trods af hveden må den siges at være en god pale ale fra Trentfloden.

Karakter 4

Som bonusinfo får vi at vide, at isbjerget blev opdaget at udkigsposten, Frederick Fleet kl. 11.35pm. Når det ikke blev opdaget før skyldtes, at hans kikkert var blevet efterladt i Southampton, og officerene ville bestemt ikke låne deres ud.

lørdag den 18. september 2010

Tid til en øl - Fur Hvede / Fuller’s Discovery


18. September 2010

Fredag var vi på Svinkløv Badehotel i Jammerbugt. Det var en gave til vores sølvbryllup fra gode venner, der heldigvis selv tog med. Jeg var på arbejde og sluttede mig først til selskabet, efter de havde fået kaffe og lagkage. Så vi gik en dejlig tur i den stride blæst. Havet viste tænder og vi var ved at blæse væk, men det var dejligt at blive blæst igennem.
Vi havde fået et stort værelse med udsigt til havet.


Her samledes vi, og en af vennerne fandt en kurv med Asti frem, så vi kunne skåle. Senere dukkede der også en Drachman Pilsner fra Skagen Bryghus op at kurven, som vi kunne nyde, inden vi klædte om til aften.

Svinkløv skifter menuer hver dag. Der er 2 at vælge imellem – en kødmenu og en fiskemenu ( faktisk er der også en grøn menu ). Nogle valgte kød med kalvetartar til forret og oksekæber til hovedret og en dessert, hvori der indgik estragon-is. Jeg valgte fiskemenuen med let røget laks og kulmule og blåbærsorbet til dessert.

Man kan få øl fra Fur Bryghus og jeg valgte deres ”Hvede” som jeg ikke tidligere har smagt. De har også ”Frokost”, ”Bock”, ” Ale” og ”Renæsance”.


Det er en temmelig mørk farve og duften er da også mørkere end almindelige hvedeøl. Jeg kan ikke helt sige om det er et krydderi, kogt blomkål eller måske lyng fra den vestjyske hede, men der er i hvert fald en speciel aroma med den. Den er ikke ubehagelig ( det syntes nogle af de andre godt nok ), men lidt mystisk. Især fordi beskrivelsen fra bryggeriet ikke fortæller noget utraditionelt. Her tales der om frugt og banan. Hvis tanken er at lave en typisk ”Erdinger-efterligning” så må man sige forsøget er mislykket. Men altså – anderledes

Karakter 3

Det er meget hyggeligt og stemningsfuldt i de forskellig farvede saloner. Vi spiste i den gule stue og tog derefter kaffen i grøn stue. Det blæste stadig kraftigt, da vi gik i seng, og da hotellet er lidt utæt blafrede gardinet en del. Men vi fik tændt for elradiatoren og min kone tog ørepropper i, så vi fik da noget søvn. Sengen var meget blød.

Morgenmaden serveres i rød stue.

Her til aften fik jeg åbnet en engelsk øl fra Fuller’s i London. Jeg har beskrevet næsten alle deres øl på bloggen og må sige at jeg betragter bryggeriet som et af de gode solide engelske bryggerier. Her går man sjældent galt i byen.

Men jeg har ikke tidligere smagt ”Discovery”


Den har undertitlen ”Blonde Beer”. Om det bare er en anden betegnelse for ”Pale Ale” ved jeg ikke, men der er visse brygmæssige forskelle dog. Det er en blanding af bygmalt og hvede, hvilket man jo ikke bruger i ”Pale Ale”, men jeg synes egentlig at den har samme friske, citrusagtige aroma som man kan finde i amerikanske pale ales.

Der er brugt Liberty humle, der så vidt jeg kan se er en amerikansk variation af Hallertau Mittelfrüh. Den blev frigivet i 1991 og er mildt krydret.

Det er en lys gylden øl på 4,5% med spredte, sløve små bobler. Skummet er hvidt.  Dejlig frisk duft med en del citrus. Dette kommer ikke i samme grad frem i smagen, der er lettere med lys frugt og blomst. I det hele tager føles denne øl let, nærmest lidt vandet. Men den er frisk. Der er en god eftersmag, der slutter i ren bitterhed fra Saaz humle, der også er tilsat.

Karakter 3+


onsdag den 15. september 2010

Dark Horse Black Ale

15. September 2010

Dark Horse hedder bryggeriet, selvom dyret på etiketten mere ligner et æsel. ”Reserve Special Black Bier Ale” er det ældste medlem af Dark Horse familien. Ideen blev undfanget i et svagt oplyst rum på en bidende kold nat i en hytte i det nordlige Michigan. Men den er født og opvokset i Marshal, Michigan.

Jeg har tidligere skrevet om bryggeriet ( 24 aug 10 ) – ikke at jeg ved så meget, men det er ved at sætte sig fast, som et at de bryggerier, jeg kommer til at holde af.

”Black Ale” er en sort øl på 7,5%. Man kunne sige, den var en porter eller stout, men så bliver den ( ifølge bryggeriet ) ked af det, så vi må kalde den en ”stærk sort ale”.

Den er kulsort og skummet er noget af det mørkeste, jeg længe har set. Det har en fantastisk smuk brun glød. Duften er kraftig af mørk ristet malt og skarp bitterhed. Den har en god mundfylde og smagen er kompleks, selvom det selvfølgelig er ristet malt og mørk bitterhed, der dominerer. Lidt chokolade anes også. Eftersmagen holder utroligt længe.

Karakter 4+

Æslet/hesten på etiketten behøver ikke se så bekymret ud. Vi kan godt li’ dig.

tirsdag den 14. september 2010

Tid til en øl - Lindemans Pecheresse

14. September 2010

I dag havde vi forsalg til en koncert med vokalgruppen Basix næste onsdag. Vi har allerede solgt halvdelen af billetterne og håber der bliver udsolgt. Det bliver en fantastisk koncert i Vester Hassing Kirke.

Pêche betyder fersken på fransk – Péche betyder synd og Pécheresse betyder altså synderinde / fristerinde. Hende ser man tydeligt på aftenens etiket. ”Pecheresse” spiller på dobbeltbetydningen af ordet. Det er en fersken lambik fra bryggeriet Lindemans.

Jeg har tidligere skrevet om deres ”Faro” ( 25 sep. 09 )

Lindemans ligger i Payottenland – nær Bruxelles – hvor næsten al spontangæret øl fremstilles. Bryggeriet stammer fra 1808 og tæller 8 generationer af Lindemans. I 1946 døde Emiel Lindemans tidligt og efterlod sig sin kone og nogle små sønner. Man måtte sælge dyrene og jorden og hyrede arbejdskraft til at klare lambikproduktionen i mange år. Men i 1970’erne moderniserede Rene Lindemans byggeriet og begyndte at fremstille frugtlambic ( fersken, solbær og hindbær ). I 1978 fremstillede han for første gang den sødede ”Faro”, og i 1987 kom ”Pecheresse”

Lambik er spontangæret og har en meget syrlig smag. Derfor søder man det ofte med frugt. Lindemans er kendt  - og kritiseret – for nogle meget sødlige udgaver af frugtlambik, men jeg kan nu meget godt lide det.

”Pecheresse” er en lille 25 cl øl med en alkoholprocent på 2,5%, så man drikker sig ikke fra sans og samling. Det er en smuk orangegylden øl med et svagt hvidt skumlag. Mange små bobler. Syrlig duft af frugt som æbler og fersken. Den er meget prikkende og skarp i munden – føles svagt ætsende ( det er bare en fornemmelse ). Syrlig/sød smag med tydelige noter af fersken og æble. Den virker meget cideragtig.

Karakter 3+

Der er nok nogle, der vil hævde, at det ikke er en øl. Det er forkert – det er en øl. Der er nok andre, der vil hævde, at den ikke smager af øl, og det er til gengæld rigtigt. Min kone drikker ikke øl, og når jeg alligevel engang i mellem overtaler hende til at prøve, siger hun at det ”smager af øl” lige meget hvilken type det er. Men denne ”Pecheresse” smagte - ifølge eksperten - ikke af øl og kunne faktisk godt drikkes. Selv min store datter, der heller ikke drikker øl, kunne godt lide den. ( de fik ikke lov at smage så meget, for der er kun 25 cl )

Jeg ved, at ”Pecheresse” ofte bliver brugt som velkomstdrink, og det er også en passende anvendelse for den.

søndag den 12. september 2010

Tid til en øl - Green Flash Hop Head


12. September 2010

Green Flash Brewing Co. i San Diego blev oprettet i 2002 af Lisa og Mike Hinkley. I 2003 blev brygmester Chuck Silva ansat og der kom gang i lidt anderledes og eksperimenterende øltyper. De laver egentlig 2 serier – ”West Coast Style Ales” og ”Belgium Inspired Ales”. I den første serie har de den prisvindende ”West Coast IPA” med en kraftig bitterhed på 95 IBU. I det hele taget er de kendt for pænt humlet øl.

Aftenens øl er ikke nær så bitter – kun 45 IBU.

Det er en red ale på 6,4%. På halsetiketten stiller de spørgsmålet, ”om det er en ”red IPA”. Og ja, det er det vel.

Det er en flot rød, klar øl med et vældigt brus at bittesmå bobler. Blødt skum med et svagt orange skær. Der er en kraftig duft af fyldig amerikansk humle. Den er tørhumlet med Amarillohumle. Tørhumling giver – så vidt jeg ved – ikke ekstra bitterhed til brygget, men derimod mere aroma og fylde, og det er da netop også denne fyldige humle, der præger smagen. Der sluttes dog af med en ren og skarp bitterhed. Øllet føles skarpt og aggressivt.

Karakter 4

”Hop Head” betyder ”humlehoved” og er en venligt drillende betegnelse for de øldrikkere, der ikke kan få humle nok.

Købt i Ølkonsortiet i Aalborg

Green Flash hentyder til et fænomen, der optræder lige når solen er gået ned eller ved at stå op. Et grønligt lysglimt viser sig i horisonten. Om det sker særligt ofte ud for San Diegos kyst ved jeg ikke, men det pryder i hvert fald både etiketten og kapslen.


lørdag den 11. september 2010

Tid til en øl - Vivat ( Blonde ? )


11. September 2010

En kedelig regnvejrsdag. Min kone har haft kraftig migræne, som heldigvis er aftaget lidt til aften. Min datter og svigersøn kom på besøg og vi fik en dejlig kalvesteg. Det hjalp lidt på humøret.

Dertil åbnede jeg en flaske øl fra et fransk bryggeri, jeg aldrig har stiftet bekendtskab med før – La Brasserie Historique de L’Abbaye du Cateau.

Alle oplysninger er på fransk, og jeg har faktisk ikke haft fransk i skolen, så det jeg skriver skal nok tages med lidt forbehold. Men det ser ud til at bryggeriet stammer fra 1775. Dengang havde det navnet Abbaye de Saint Andre. Men i starten af 1900-tallet byggede Suzanne Lefebvre-Scalabrino et nyt bryggeri i byens centrum.

Brygget  i den stil man lokalt kalder ”Vivat Flamand” ( ”Flandern leve” ). Gæret i åbne fade ( cuves ouverte ) og skummet er fjernet ved håndkraft ( ecumage manuel ).

Resten tror jeg, jeg venter med, til de laver en engelsk oversættelse eller jeg lærer at bruge oversættelsesprogrammet på computeren. Med min fransk/danske ordbog tager det for lang tid.

Men det passer heldigvis godt med mit indtryk at denne øl. Der er en udpræget syrlighed, som kan være en fejl, men som også kan skyldes gæringen i åbne fade, hvorved nogle strenge vildgær kan have blandet sig i processen. Det minder mig om de glimrende øl fra De Dolles Brouwers, der netop også har denne syrlige kant.

Det er en smuk, gylden øl på 6,5%. Der er en hel del slør, men man kan lige skimte en masse små, livlige bobler. Duften er af sødlig lys frugt, med en anelse syrlighed. Den minder om en ”blond” selvom det ikke fremgår af etiketten. Den har en frisk og prikkende krop, men skummet føles blødt og lækkert. Smagen minder om aromaen, men her kommer syrligheden væsentlig mere frem. Jeg synes også at fornemme lidt appelsin i baggrunden. Der er ikke meget bitterhed – det er syrligheden, der dominerer i eftersmagen.

Karakter 3+



fredag den 10. september 2010

Tid til en øl - Duff Beer


10. September 2010

Doh. ”Duff Beer” er et fiktivt mærke, der jo kendes fra The Simpsons. Det er Homer’s foretrukne ølmærke og det findes i mange forskellige varianter. De kommer godt nok alle fra samme kilde og bliver hældt på forskellige flasker, men det lægger kunderne ikke mærke til. Det er prototypen på dårligt amerikansk ”Budweiser”øl. Matt Groening, der producerer serien vil ikke markedsføre en rigtig Duff, for det vil måske inspirere børn til at købe øl ( yderst prisværdigt ), men der er andre producenter, der har forsøgt sig. Både i England, Mexico, og Australien kan man finde Duff. De har en anden etiket end tegneseriens, men den tyske udgave ligner til forveksling, så jeg ved ikke om de har en særlig aftale med Simpsons.

Den tyske udgave bliver brygget af Eschwegen Klosterbrauerei i Hessen og følger det tyske Reinheitsgebot, så der er ikke brugt majs eller tilsat kulsyre. Det er en pilsnertype på 4,9% – temmelig lys, som de mærker, de efterligner. Der er kraftigt hvidt skum, og der er mange små livlige bobler. Duft af strå og halm. Øllet føles livligt og smagen er enkel med lidt sødme i begyndelsen og derefter en lidt besk og sur bitterhed, der minder mig lidt om Grøn Tuborg. Der er en temmelig ren bitterhed i eftersmagen. Jeg fik denne øl til en stærk pølseret, og det fungerede fint. Jeg synes, den vandt ved at ledsage maden.

Karakter 3

Købt ved den dansk/tyske grænse.

onsdag den 8. september 2010

Tid til en øl - Warsteiner Alkoholfrei / Duchy Select Ale

8. September 2010

I Salling fandt jeg en tysk alkoholfri øl – ”Warsteiner Alkoholfrei” ( 0,0% ). Mine tidligere erfaringer med Warsteiner har ellers ikke været gode. Jeg købte for nogle år siden en pilsner på Norgesbåden på vej på skiferie, og det er noget af det dårligste, jeg har smagt. Jeg troede, der var tale om en ølfejl og har egentlig tænkt at give den en chance igen. Men måske har de den for, at nordmænd ikke skal drikke for meget ombord på båden.

”Alkoholfrei” er meget lys, klar og med ret store bobler, der fiser til vejrs med stor fart. Duften er decideret dårlig – en mellemting mellem kål og daggamle æg, og så vil jeg egentlig ikke sige mere, for ikke at blive perfid. Den er absolut ikke drikkelig.

Og her tror jeg forsøget med alkoholfrie øl slutter for en stund. Jeg vil stadig gerne smage Erdinger og Clausthaler, der jo har specialiseret sig i denne type øl. Men formålet går hen over hovedet på mig. Man drikker dem naturligvis ikke for virkningen, og det kan da heller ikke være for smagens skyld, så hvorfor de overhovedet købes, forstår jeg ikke. Det er billigere at drikke vand og det smager bedre.

Jeg havde heldigvis indkøbt en anden øl i Salling i dag. En engelsk Ale fra Duchy Originals. Det er et foretagende-  etableret af Prince Charles - der producerer økologiske varer – kiks, kød, marmelade, chokolade, hårprodukter og meget mere – og altså også øl. Det kan måske minde lidt om ”de 5 Gårde” .


Øllet bliver brygget af Wychwood i Oxfordshire. Deres ”Select Ale” er en strong ale på 6,2%. Den er brygget på Plumage Archer bygmalt, men derudover er der benyttet hvede, rug og havre, så det er en rigtig 4-korns bryg. Humlen er en blanding at Target fra Paddock Wood i Kent og dværghumlen First Gold fra Hereford-Worcester. Alt er naturligvis økologisk.
”Select Ale” vandt prisen for ”best standard pale ale ( rye )” ved World Beer Awards 2008.
Det er en flot rød øl med svagt hvidt skum. Der er en sødlig lidt krydret duft med lys frugt, måske en antydning af tyggegummi eller dåsepærer. Sød, men ikke ubehagelig. Den har høj ”drinkabillity” og ligger godt i munden. Lidt krydret/parfumeret smag med sødme fra karamel og stadig pærer og også lidt appelsin/abrikos. Ikke helt let at sætte ord på. Afsluttes med en markant bitterhed der bliver hængende i eftersmagen.
Karakter 4

tirsdag den 7. september 2010

Tid til en øl - Carlsberg 2,7%

7. September 2010

I dag forsætter jeg med at udforske de lette øl, selvom alkoholprocenten er gået noget op i dag. 2,7% betyder at man ikke kan drikke 2 af disse og stadig køre bil, så man skal passe lidt på. Det drejer sig om ”Carlsberg 2,7%”. De laver naturligvis ikke en fuldstændig alkoholfri øl, for ikke at konkurrere med sig selv ( Tuborg Super Light )

Pilsnerøl er jo i forvejen en af de smagsmæssigt letteste øltyper og det er sikkert derfor, at det gerne er denne type, der bruges til lightprodukter. Jeg har ikke set en ”Light Dunkel”, men det kan da godt være den findes. Jeg ved at Erdinger har en alkoholfri Weissbier, som jeg gerne vil finde, og i Tyskland har man en anden tradition som lightprodukter. Så jeg vil prøve at finde nogle tyske letøl, hvis jeg kan ( jeg købte ikke nogle med fra Bayern i sommer – så vigtigt er det heller ikke ).

Carlsberg Light er blevet brygget siden 1902  - dengang under navnet ”lys skattefri” og dengang havde man faktisk også en ”mørk skattefri”


Læg mærke til Hagekorset, der intet har med nazisme at gøre, men er et gammelt soltegn, der var Ny Carlsbergs logo.

Det er en lys øl, der bruser meget kraftigt op for en kort stund. Skummet er hvidt, og fortager sig hurtigt ( inden jeg fik skiftet batteri i kameraet var det væk ). Duften er frisk af lys malt med en anelse syrlighed. Den er såmænd ikke så anderledes en normalt, men måske en smule lettere. Det gælder i det hele taget – også med smag og mundfylde – men det ligger jo næsten i navnet. Den kan udmærket konkurrere i smag med en Budweiser, der jo har normal alkoholprocent, og den er væsentlig bedre end den helt alkoholfrie Tuborg. Det skyldes måske netop, at den har lidt alkohol i sig – jeg ved det ikke. Betegnelsen ”let pilsner” passer meget godt, selvom den almindelige HOF selv er en let pilsner i forhold til de gode bøhmiske/tjekkiske pilsnere.

Karakter 2

mandag den 6. september 2010

Tid til en øl - Tuborg Super Light

6. September 2010

Det er ikke fordi, jeg fik for meget at drikke forleden, da det var Øllets Dag – at jeg nu kaster mig over alkoholfrie øl. Men det er et område, der – i hvert fald perifert – har noget med øl at gøre, og derfor bør det naturligvis også undersøges. Nogle vil måske mene, at det er et stort offer at bringe, men vi må gøre, hvad der er nødvendigt for at udforske øllets forunderlige verden – også når det er af mere tvivlsomme veje. Desuden kan det jo nemt være, at min opfattelse af alkoholfrie øl mest er baseret på fordomme. Så nu vil jeg se, om jeg kan finde nogle at smage i denne uge.

Den første havde de hos den lokale Brugs – ” Tuborg Super Light” på max 0,1%. Den er kalorielet – kun 40% af de kalorier, der er i en ”Grøn”. Men ellers er smagen den samme – hævder bryggeriet.

Det er en lys gylden øl, der ser utrolig frisk og indbydende ud. Der er mange bobler. De er meget forskellige i både størrelse og fart. Det giver et kraftigt hvidt skum, der knitrer højlydt og måske virker en anelse kunstigt. Duften er let af lys malt og minder ret meget om den ægte vare – i hvert fald så længe skummet stadig findes. Derefter kommer der en lidt sur note, som jeg også synes kendetegner den Grønne Tuborg, så det er nok som det skal være. Smagen lever desværre slet ikke op til duftindtrykket. Øllet er meget let og giver nærmest en vandig fornemmelse i munden. Og da smagen næsten ikke trænger igennem er det lidt som vand med en sur note. Og så vil jeg hellere have rent vand.

Det er nok svært, at gøre noget ved, men det er da positivt at duften er på rette vej, så kommer smagen måske senere.

Karakter 1

Men der er jo ikke noget, der er så galt at det ikke er godt for noget – så efter indtagelse af aftenens øl kunne jeg trygt sætte mig i bilen og køre til koncert i Vejgård Kirke. Her gav Coro Misto koncert. Min kone synger ikke længere i koret, men nu er min datter begyndt og har været med i godt et års tid. Og det er dejligt at se, at hun også har så stor glæde af at synge i kor. Det var en meget dejlig koncert, der klang godt i kirkerummet. Min mor var med – hun er et af de mennesker, der har hørt flest koncerter med koret, og den rekord skal hun da holde.



lørdag den 4. september 2010

Tid til en øl - Øllets dag


4. September 2010

I dag har De Danske Ølentusiaster fejret Øllets Dag ved adskillige arrangementer landet over. Ølentusiasterne indførte dagen i 2003 for at fejre foreningens fødselsdag d. 5 september, men nu ligger dagen på den første lørdag i september.

I år falder det sammen med festugen, ”Aalborg i rødt”, så der var mange mennesker på gaden i dag, og vejret kunne ikke være bedre. Vi stillede borde op nede på havnefronten, hvor vi kunne præsentere øl fra de nordjyske bryghuse – Skagen, Thisted og Søgaard. Nibe Bryghus var også repræsenteret, men de kom selv. Derudover kom One Pint fra Hobro med engelsk ale fra Fuller og ”Varm øl med flødeskum” – en øllikør fra Eucaussinnes. Endelig var der en stand med håndbryggere fra Gistrup, der kunne fortælle lidt om brygkunsten, og man kunne også smage deres glimrende bryg.

Der var ret hurtigt mange mennesker på havnen, og skønt mange syntes, det var for tidligt til øl, kom der hurtigt gang i smagsprøverne. Der var købt 1500 plastiksmagegals ind, og de rakte lige akkurat til kl. 17,00, så der har været nogle øldrikkere i menneskemængden.
Nibe Bryghus havde 2 fadøl med –”Oktoberfest” og ”Indian Summer”, som de har overtaget efter Baggårdsbryggeriet.


”Oktoberfest” har en krydret aroma, men det skyldes den Styrian Goldings humle, der er i. Der er ikke tilsat krydderier. ”Indian summer” er en pale ale med hvede, en pæn humleprofil og mynte. Frisk på sådan en dejlig dag. Det er vel netop sådan en dag, der er Indian Summer.
Søgaard Bryghus havde deres pilsner ”Jomfruhumle” med, og en anderledes og spændende porse øl – Randy’s Pors. Brygget i foråret sammen med den amerikanske ølskribent Randy Mosher fra Chicago, da han besøgte ”Skandinavisk Brygger Conference” En mørk øl med en meget markant porsesmag, der måske nok i længden vil blive for dominerende.
Både Nibe og Søgaard havde lidt startproblemer, da strømmen til fadølsanlæggene hele tiden forsvandt, men problemet blev løst op af formiddagen.
Da mine evner til at betjene et fadølsanlæg ikke virker overbevisende, holdt jeg mig til flaskeøllet fra Thisted og Skagen. Vi var en 3-4 stykker, der fortalte og hældte op, og det var godt, for der var i perioder mange interesserede.

Vi havde fået nogle kasser fra Skagen og fandt faktisk ikke alle øl frem fra starten, så vi fik os et par overraskelser undervejs. Skagen havde deres prisbelønnede pilsner ”Drachmann” med. Det er en dejlig ”bøhmisk” pilsner på 4,8% og den var vældig yndet. Derudover opdagede vi en pilsner ved navn ”Rema 1000”, men den er på 6,0%, hvilket jo egentlig gør det til en guldøl. Selvom den er stærkere, virker den mere tynd, synes jeg. Og der er en lidt kunstig citrusnote over den. Jeg foretrækker så klart ”Drachmann”.
Derefter fandt vi en anden pilsner på 6,0% ved navn ”Sparbryg”. Jeg forestiller mig lidt, at Skagen Bryghus har lavet en øl til ”Rema 1000” og så er Sparkøbmanden på den anden siden af gaden blevet sur – og så har de lavet en ny etiket til ham. For de 2 øl er identiske. Jeg foretog en lille sammenlignende smagning på et tidspunkt, og der skal bedre smagsløg end mine til at registrere en forskel.
Og sandelig om ikke det også gjaldt for bajeren. ”Skawskum” er en bayersk øl – mørk uden at være tung. Det var godt, den var med, så man kunne forklare forskellen mellem bajer og pilsner. For hvor tit har vi ikke hørt – ”Vil du ha’ en bajer?” – for derefter at få stukket en pilsner i hånden. Jeg har tilbragt sommerferien i Bayern og må sige, at der findes mere helstøbte udgaver, men den var ikke dårlig. Ved sammenlignende smagninger viste det sig at ”Tordenskiold” var samme øl, brygget til Tordenskioldsdagene i Frederikshavn.
Så havde vi ”Gl. Skagen” – India Pale Ale på 5,0%. En afrundet, men frisk IPA. Der er mange, der har meget mere humlebitterhed, men denne udgave var perfekt til dagen, for den skræmte ikke nogen væk. Derimod fik den mange rosende ord med på vejen.
Det gjorde den nye ”Brown Ale” fra Thisted Bryghus også – både fra kvinder og mænd. Det er en strong ale på 6,9% og den er tilsat lakrids. Det synes jeg var tydeligt, men ikke alle var enige. Dog var der mange, der også fornemmede noten i slutningen af smagen.
”Bundgarn” er en porter fra Skagen Bryghus på 6,5%. En god solid porter med lidt røgmalt ( ikke overdrevent ) og gode ristede noter. Her kunne også fornemmes lidt lakrids, og alt i alt fremstod den som en god afdæmpet porter.
Den sidste øl i rækken var mere rå. ”Sort Ale” fra Thisted Bryghus er brygget på lavasten. Den har en meget ristet og bitter fremtoning uden formildende sødme, og den gav da også meget forskellige reaktioner fra folk. Med 8,2% var det dagens stærkeste øl. De besøgende, der ikke syntes så godt om den, henviste vi til den varme flødeskumsøl på den anden side, så de kunne få en anden afslutning.
Der var mange interesserede, og mange der havde et udmærket kendskab til øllets verden, så det var en dejlig og spændende dag. Og der var ingen af øllene, der faldt igennem – heller ikke selvom de blev lige lovlig lunkne på et tidspunkt.

fredag den 3. september 2010

Tid til en øl - JJJ IPA / Øllets dag


3. September 2010

I dag stod ”De danske ølentusiaster” i mange Kvickly butikker landet over. Jeg var i Kvickly i Vestbyen i Aalborg sammen med Niels – en af pionererne i Aalborgafdelingen. Vi mødte mange interesserede – nogle var allerede medlemmer af foreningen, andre havde godt kendskab til øl og nogle var bare almindeligt interesserede. Vi kunne præsentere øl fra Søgaard og Vestfyen ( Willemoes-serien ) og senere fik vi fat i nogle øl, som butikken havde på tilbud.

Vi havde fra Søgaard – Jomfruhumle - Brown Ale og Klosterbryg og fra Willemoes - Ale – Stout – Porter – Strong Lager og Willemoes 200. Senere fandt vi Thy Økologisk Humle, Refsvindinge Ale no. 16, Kaiserdom Hefe Weissbier og Royal Stout, der alle var på tilbud i butikken

Der var 3 af øllene jeg ikke havde smagt før.

Søgaard ”Brown Ale” er en kastaniebrun øl på 4,8%. Den er brygget på bygmalt og havre og tilsat hasselnød, Hvilket fornemmes tydeligt allerede i aromaen. Denne smagsnote er også fremtrædende i smagen, hvilket gør smagsoplevelsen anderledes, selvom det måske vil blive for meget i længden. De fleste syntes godt om den særegne smagsoplevelse.

”Kaiserdom Hefe-Weisse på 4,7%. Bryggeriet stammer fra Bamberg, hvor jeg var i sommer, men jeg stødte ikke på bryggeriet. Det er en mild weissbier med en let smag af kryddernelliker.

”Royal Stout” var en god overraskelse. Den havde en god rund smag, der ikke kommer til at udfordre nogen, men som gav et behageligt indtryk.

Alle øllene faldt i folks smag. Der var ikke nogen, der ramte ved siden af.

Vi lukkede standen ned kl. 19, men jeg kunne se at jeg ikke kunne nå bussen hjem. Så jeg faldt ind på ”The Wharf”, der ligger lige på vejen til bussen ( nej, hvor heldigt ).


Der købte jeg en IPA fra et engelsk bryggeri – Moor Beer Company i Somerset.  De har en fint slogan - ”Drink moor beer”. Engelsk IPA plejer ar være relativ behersket, men jeg kunne se at procenten var på 9,0%. De 3 bryggere der står bag denne øl havde i lang tid klaget over at der ikke var nogen ordentlig IPA i England, og en Double IPA var ikke nok, så de har kreeret en Triple IPA. Bryggeriet er fra 1996, men blev i 2007 overtaget af Justin og Maryann Hawke. Justin har sammen med 2 andre bryggere – James og Josh ( fra Queen’s Arms, Denham ) lavet denne ”JJJ IPA”.
700 kg malt og 14 kilo humle er der gået til denne øl.
Det er en flot rød øl med svagt skum. Kraftig duft af humle og noget, jeg synes minder om rovdyr. Mærkeligt nok ikke ubehageligt, men meget interessant. Den er skarp og aggressiv i munden. Masser af citrushumle med en ekstrem bitterhed og en mørk, lidt jordagtig note. Bitterheden bliver hængende i meget lang tid.
Karakter 4+                                                                           
Husk i morgen er det ”Øllets Dag” med spændende ølarrangementer landet over. I Aalborg er det på havnefronten ved Jomfru Ane Gade

torsdag den 2. september 2010

Tid til en øl - Ettaler Benekdiktiner Weissbier

2. September 2010

I dag var vi igen til dans, og vores datter stødte til os derinde. Hun havde været i Aikido i Gug, og så kunne vi jo følges hjem. Min kone var blevet inspireret at det japanske islæt og havde købt sushi take-away med hjem. Det kan vi godt lide. Jeg kan godt lide det stærke wasabi, selvom jeg indrømmer at jeg sidste gang fik for meget, så tårerne stod ud af øjnene. I dag gik jeg lidt mere forsigtigt til værks. Jeg havde ikke nogen japansk øl på lager, så jeg måtte ty til en Weissbier fra Ettalerklosteret i Bayern.

”Benediktiner Weissbier” er en ufiltreret hvedeøl ( mit hefe ) på 5,0%. Klosteret stammer som tidligere berettet fra 1330, så det er en gammel historie. Der er som tidligere nævnt også i bryggerimuseum på klosteret.

Den har en uklar orange farve og meget kraftigt skum. Tålmodighed er jo en af de kristne dyder og den er der brug for her. Men når man endelig har fået hældt øllet op, fornemmer man en dejlig, lidt sød aroma med noter af nelliker, fersken og banan. Disse går også igen i smagen, som dog er mindre tydelig end forventet. Øllet er en smule blødt i teksturen og eftersmagen er også lidt blød. Der mangler måske lidt bid, men det skal man jo ikke forvente af en weissbier. Denne er måske lige pæn nok.

Karakter 3+

På lørdag er det ”Øllets dag” – hvilket fejres over hele landet af ”De Danske Ølentusiaster”. I hver større by er der arrangementer af forskellig art. I Aalborg lægges der ud allerede i morgen - fredag, hvor Metro i Skalborg og Kvickly i Vestbyen og i Nørresundby har besøg af folk fra Ølentusiasterne, der giver smagsprøver og fortæller om øllene og om foreningen. Kom og smag med – det er fra 15 til 19.

På lørdag er det på havnefronten, det foregår – fra tidlig formiddag til sidst på eftermiddagen. Her vil være flere ølentusiaster, samt hjemmebryggere og deltagere fra flere nordjyske bryghuse. Der vil – så vidt jeg har forstået – især være fokus på nordjysk øl.

Men tjek selv aviser og internet for at finde øloplevelser i nærheden af jeres bopæl.

God tørst og ”Højt Skum”