Tid til en øl - Augustiner Edelstoff

1. Maj 2015

Tidligere på dagen nød jeg en øl fra et af Tysklands nye bryggerier, men her til aften, hvor vores datter og svigersøn kom på besøg, blev det til en øl fra det ældste i München – Augustiner. Bryggeriet stammer fra 1328, men overgik i 1803 til private. Det blev ødelagt under 2. Verdenskrig, men er blev genopbygget. ( se tidligere indlæg ).

Deres ”Edelstoff” er en guldøl på 5,6%.  Den er lys gul med kraftigt, hvidt skum. Duften er sødlig maltet. Smagen er maltet med noter at brød, og der er et svagt strejf af citrus, men bitterheden er lav, som den ofte er ved bayerske øl. Til gengæld er den levende og frisk, og helhedsindtrykket er en god fyldig øl, der på ingen måde er kedelig.

Jeg har smagt tre øl fra Augustiner nu, og jeg er endnu ikke blevet skuffet.

Karakter 4 

Tid til en øl - Oktoberfest

26. September 2010

Det har været en begivenhedsrig weekend med mange gode øloplevelser. I dag var det dog tidligt op – ud med aviser – tidlig gudstjeneste – og en ekstra times dans om eftermiddagen. Der var ikke tid til en øl. Men det var der heldigvis både fredag og lørdag.

Fredag holdt jeg Oktoberfest for nogle af vennerne og lørdag kom en masse glade ølentusiaster fra Fyn på besøg hos Aalborgafdelingen, der havde sammensat et flot program. (herom senere ).

Da jeg i sommer var på ferie i Bayern faldt jeg over en række Oktoberfest-øl fra de rigtige, autoriserede bryggerier, der har tilladelse til at sælge øl på Theresienwiese, hvor festen afholdes. Jeg tænkte straks, at det ville være sjovt at smage disse øl, selvom de formodentlig ville ligne hinanden temmelig meget, så jeg købte dem med hjem. Det var øl fra Paulaner – Löwenbräu – Spaten og Hacker-Pschorr. Derudover er der 2 andre bryggerier, der har tilladelse – Augustiner og Hofbräu. Det lykkedes mig kun at finde en Weissbier fra Augustiner, men jeg fandt aldrig en øl fra Hofbräu. Jeg smagte en del i de lokale ølstuer, men så ingen i butikkerne. Tænkte hele tiden, at den havde de nok et andet sted, og pludselig var jeg hjemme igen.

Så jeg må med skam meddele at sortimentet ikke var komplet. Jeg forsøgte at kompensere for det med et par andre bryg fra Erdinger og Weltenburg. Det blev til 9 øl i alt, som man kan se på billedet.

Vi havde inviteret kvinderne med, men de satte sig i stuen. Det var her, der var dug på bordet – vi mænd måtte nøjes med voksdug. Det ene sted talte man om garn og strikketøj – det andet sted mest om øl.

Vi åbnede med en Weissbier fra Augustiner ( Billedet er sat ind, for at jeg kan prale med mit nye Augustinerglas ). Det er Münchens ældste bryggeri fra 1328 – klosteret stod færdigt i 1315 ( de har åbenbart levet af vand i 13 år ). I 1803 blev bryggeriet sekulariseret og i 1829 overtog familien Wagner det. Deres logo viser en bispestav med bogstaverne J.W. omkring – Josef Wagner.

Nutildags er det et moderne bryggeri, der forsøger at spare og genbruge så meget af energien som muligt. Vander bliver pumpet op fra 320 m dybde.

Deres Weissbier ( 5,4% ) viste sig at være af meget høj kvalitet. Selv inkarnerede modstandere af hvedeøl måtte indrømme at den var virkelig god. Jeg synes, der var meget smag af de traditionelle weissbiernoter med kryddernelliker og banan, men det var umanerlig godt balanceret. Den lå da også i toppen af vores smagning.

Derefter tog vi hul på Oktoberfest-øllene. Først fra Spaten, der var det første bryggeri, der lavede en speciel øl til festen. Bryggeriet er fra1397 og har i den grad præget øludviklingen i Bayern. Gabriel Sedlmayer d. yngre var den første til at indføre dampmaskiner i bryggerier på kontinentet. Han udviklede en solid undergær, som vores egen brygger Jacobsen senere nød godt af. I 1894 bryggede de den første lyse bayerske øl – ”Helles”, der skulle tage kampen op mod ”pilsneren”, men inden da havde de altså lavet en mørkere märzen specielt til Oktoberfesten. Denne øl er siden hen blev lysere og lysere og fremstår nu med pilsnerfarve. Vi var alle temmelig skuffede. Det var den tyndeste af aftenens øl. ( 5,2% )

Paulaners ”Oktoberfest Bier” ( 6,0% ) var af en anden karat. Der var der væsentlig mere kraft og fylde i smagen. Det er helt klart et af de telte, vi vil besøge, hvis vi engang kommer af sted til ”den ægte vare”. Bryggeriet er fra 1634 og er mest kendt for den fantastiske ”Salvator”.

Derefter smagte vi Erdingers ”Oktoberfest Weissbier” som jeg har skrevet om tidligere ( 5 okt. 09 ). Den fylder ikke meget, men smagte dog af mere end Spaten.

Löwenbraü ”Oktoberfestbier ( 6,1% ) er lidt sødere end de andres. Jeg synes den har en udmærket fylde, men den nærmer sig ikke Paulaner. Löwenbräu er et af de kendteste bryggerier, fordi de tidligt begyndte at eksportere til USA og de har være gode til at forstå reklamens betydning.

Hacker-Pschorr er til gengæld ikke så kendte. Bryggeriet er fra 1417 og laver en glimrende kellerbier med det navn. Jeg har smagt flere af deres øl tidligere, og kan godt lide dem. Deres ”Oktoberfest Märzen” ( 5,8% ) er mere lig de oprindelige øl. Den er mørkere og har en mere maltet smag. Den kommer dog ikke op på siden af Paulaners udgave, og vi var ikke enige om placeringen i den endelige rækkefølge. Nogle synes, den skulle bytte plads med Paulaners ”Weissbier Dunkel”.

Paulaners ”Weissbier Dunkel” ( 5,3% ) er en god, fyldig mørk weissbier – en type, som jeg holder meget af, fordi jeg synes, der er lidt flere smagsnuancer end i den lyse type.

Vi var nået til de lidt mørkere øl, og jeg havde under vores besøg på Weltenburger klosteret købt deres uforlignelige ”Asam Bock” ( 6,9% ). Jeg har skrevet om klosteret ( 11 aug 10 ) og om ”Asam Bock” ( 07 aug 08). Dengang havde jeg fundet dem i en butik i Harzen. Det er en doppelbock, der på mange måder lever op til forbilleder som ”Salvator” fra Paulaner. Mørk og fyldig med kraftig smag og noter af chokolade og lakrids. En kompleks og god øl, der blev kåret som aftenens bedste.

Her er endnu et billede af et nyt glas – fra Hacker-Pschorr. Det er godt nok til deres pilsner, men indeholder her Münchens stærkeste øl på 8,1%. Det er også en doppelbock – ”Animator”. Bock betyder buk på tysk og man ser ofte en ged, vædder eller endog antilope på etiketten. Ser man nøje efter, kan man naturligvis her se 2 væddere, der hamrer hovederne sammen til en dobbeltbock. Da ”Salvator” fik patent på navnet, måtte de andre bryggerier finde på nye navne og disse slutter meget ofte på ”-ator”. Det er en udmærket øl, men den er ikke så kompleks og fyldig som ”Asam Bock”. Den er også væsentlig lysere med et smukt rødligt skær. Også her var der lidt uenighed og placeringen i rækkefølgen – før eller efter Augustiner, men jeg kunne heldigvis vælge min opfattelse, som ses på billedet til sidst. De bedste øl til venstre.

Etiketterne er meget forskellige. Paulaner viser folkelige scenerier med små mennesker, der arbejder. Hacker-Pschorr viser muligvis? et sceneri fra deres telt, mens Löwenbräu fokuserer på smukke kvinder i dirndl-kjoler med mange krus øl i hånden. Et billede man jo ofte forbinder med Oktoberfesten. Der blev da også udvist en vis skuffelse ved vores lille fest. Vores koner havde  -trods ihærdige overtalelsesforsøg – ikke iklædt sig disse folkloristiske dragter.

En god aften, hvor konerne også havde hygget sig og - selvom de havde fået hvidvin og Asti  -kunne køre deres lettere anløbne ægtemænd hjem.

I dag rundede antallet af anmeldte øl 600.

Jeg har tidligere beskrevet hele historien omkring Oktoberfesten ( 17 nov 08 )

Tid til en øl - Bayern / Augustiner / Spaten

6. August 2010

D. 24. juli var vejret ikke blevet bedre. Det regnede stadig og temperaturen nåede en overgang ned på 9 grader, hvilket var lidt koldt med bare tæer i sandalerne. Vi kørte mod Bayerns største turistattraktion – Neuschwanstein” – der ligger ved byen Swangau nær Füssen. Her byggede Ludwig II et af verdens mest berømte slotte. Det er afbilledet på adskillige postkort, puslespil og det har været inspirationen til Disney’s slot i Disneyland. Første gang jeg så det, var på omslaget til Alister McLeans ”Ørneborgen”, som var en af min ungdoms favoritter.

Man skal et smut gennem Østrig for at komme dertil fra Garmisch-Partenkirchen. Vi ankom i øsregn, fik fundet en parkeringsplads og stod i kø længe for at købe billet. Selv i regnvejr er det en stor attraktion. Man kan komme til slottet til fods, med hestevogn eller med en bus, der kører til Mariabrücke ovenfor slottet. Vi valgte det sidste. Vores billet var til 2 timer senere, så vi satte os i på en lille bierstube, hvor vi blev betjent af en ualmindelig sur tjener. Maden måtte vi selv hente ude i regnen, men vi fik dog en øl. Og hvad er mere passende på dette sted end en ”König Ludwig Dunkel”. Det er jo stadig den bayerske fyrstefamilie, der ejer bryggeriet. ( 2. nov. 09 )

Derefter tog vi med bussen til ”Mariabrücke”  - en smal gangbro over en smal kløft med et stort vandfald under. Vejen dertil er smal og har kun plads til et køretøj. Det er kun busser der må køre der og de kører lige i hælene på hinanden.

På turen ned til Neuschwanstein begyndte det at klare op og vi fik sandelig tørvejr mens vi ventede. Præcis kl. 14.05 blev tour 473 lukket ind i slotsgården.

På dette slot var Ludwig inspireret af Richard Wagner’s operaer. Alle motiver stammer herfra. Slottet blev aldrig færdigt. Ludwig blev erklæret sindssyg og han druknede kort tid efter i en sø sammen med sin psykiater. 5 uger efter blev Neuschwanstein åbnet for offentligheden. Det er kun 1. og 3. sal der er færdiggjort. 2. sal er nu restaurant og souveniershop.

Her er et par billeder fra Sangersalen/Riddersalen ( Parzival ) og fra Soveværelset. ( Tristan )

Også på dette slot er der en kunstig grotte mellem 2 værelser. En meget spændende tur.

Derefter kørte vi nordpå til Wies-kirken – en stor, men lidt kedelig kirke udenpå, men indeni er det en af de mest berømte rokokkokirker overhovedet. Den er på FN’s liste over Verdens Kulturarv, og nævnt i bogen ”100 steder, du skal se inden du dør”. Det er hermed gjort. Kirken var åbenbart lejet ud til en amerikansk katolsk menighed, der holdt gudstjeneste, så vi fik slutningen af messen med.

Tilbage i Garmisch-Partenkirchen slappede jeg af med en ”Augustiner Dunkel”. Augustiner er det eneste originale Oktoberfest-bryggeri, jeg ikke tidligere havde smagt noget af. Det er det ældste af de kendte München-bryggerier – fra 1328. Klosteret ligger i nærheden af domkirken i München, men i 1803 overgik bryggeriet til private hænder og i 1885 flyttede det til Landsbergerstrasse. Det blev ødelagt under II Verdenskrig og genopbygget og man forsøger at være miljørigtige i produktionen. Vandet hentes fra egen brønd 320 m under bryggeriet.

”Augustiner Dunkel” er på 5,6% og har en flot mahognifarve med hvidt skum på toppen. Der er kun en svag duft af malt. Den føles meget frisk og livlig og er let drikkelig. Der er et kort strejf af sødme i smagen, men ellers er indtrykket overvejende friskt.

Karakter 3+

Til aftensmaden – som vi spiste på hotellet – valgte jeg en ”Spaten Hell”

Det var på dette bryggeri, at den undergærede øl begyndte sin fremmarch. Da Gabriel Sedelmeyer vendte hjem fra sin studietur i England, overtalte han faderen til at installere den første dampmaskine i et bryggeri på kontinentet. Derved kunne han udvide produktionen. Samtidig fik han udviklet en mere stabil og pålidelig undergær, og det betød at Spaten-øllet begyndte at brede sig ud over Europa – også til Danmark.  Brygger Jacobsen fra Carlsberg tog ned til Spaten, for at lære hvordan man skulle brygge undergæret øl og fik – som bekendt – noget af Sedelmeyers gode gær med sig hjem. Spaten bryggeriet var også de første til at fremstille en øl specielt til Oktoberfesten.

”Spaten Hell” er en korngul øl med svage bobler og groft hvidt skum. Duft af sødlig lys malt. Den er letdrikkelig og føles frisk og levende. Den har en lidt sød, aromatisk smag med en let bitterhed i slutningen.

Karakter 3+