Tid til en øl - Oktoberfest

26. September 2010

Det har været en begivenhedsrig weekend med mange gode øloplevelser. I dag var det dog tidligt op – ud med aviser – tidlig gudstjeneste – og en ekstra times dans om eftermiddagen. Der var ikke tid til en øl. Men det var der heldigvis både fredag og lørdag.

Fredag holdt jeg Oktoberfest for nogle af vennerne og lørdag kom en masse glade ølentusiaster fra Fyn på besøg hos Aalborgafdelingen, der havde sammensat et flot program. (herom senere ).

Da jeg i sommer var på ferie i Bayern faldt jeg over en række Oktoberfest-øl fra de rigtige, autoriserede bryggerier, der har tilladelse til at sælge øl på Theresienwiese, hvor festen afholdes. Jeg tænkte straks, at det ville være sjovt at smage disse øl, selvom de formodentlig ville ligne hinanden temmelig meget, så jeg købte dem med hjem. Det var øl fra Paulaner – Löwenbräu – Spaten og Hacker-Pschorr. Derudover er der 2 andre bryggerier, der har tilladelse – Augustiner og Hofbräu. Det lykkedes mig kun at finde en Weissbier fra Augustiner, men jeg fandt aldrig en øl fra Hofbräu. Jeg smagte en del i de lokale ølstuer, men så ingen i butikkerne. Tænkte hele tiden, at den havde de nok et andet sted, og pludselig var jeg hjemme igen.

Så jeg må med skam meddele at sortimentet ikke var komplet. Jeg forsøgte at kompensere for det med et par andre bryg fra Erdinger og Weltenburg. Det blev til 9 øl i alt, som man kan se på billedet.

Vi havde inviteret kvinderne med, men de satte sig i stuen. Det var her, der var dug på bordet – vi mænd måtte nøjes med voksdug. Det ene sted talte man om garn og strikketøj – det andet sted mest om øl.

Vi åbnede med en Weissbier fra Augustiner ( Billedet er sat ind, for at jeg kan prale med mit nye Augustinerglas ). Det er Münchens ældste bryggeri fra 1328 – klosteret stod færdigt i 1315 ( de har åbenbart levet af vand i 13 år ). I 1803 blev bryggeriet sekulariseret og i 1829 overtog familien Wagner det. Deres logo viser en bispestav med bogstaverne J.W. omkring – Josef Wagner.

Nutildags er det et moderne bryggeri, der forsøger at spare og genbruge så meget af energien som muligt. Vander bliver pumpet op fra 320 m dybde.

Deres Weissbier ( 5,4% ) viste sig at være af meget høj kvalitet. Selv inkarnerede modstandere af hvedeøl måtte indrømme at den var virkelig god. Jeg synes, der var meget smag af de traditionelle weissbiernoter med kryddernelliker og banan, men det var umanerlig godt balanceret. Den lå da også i toppen af vores smagning.

Derefter tog vi hul på Oktoberfest-øllene. Først fra Spaten, der var det første bryggeri, der lavede en speciel øl til festen. Bryggeriet er fra1397 og har i den grad præget øludviklingen i Bayern. Gabriel Sedlmayer d. yngre var den første til at indføre dampmaskiner i bryggerier på kontinentet. Han udviklede en solid undergær, som vores egen brygger Jacobsen senere nød godt af. I 1894 bryggede de den første lyse bayerske øl – ”Helles”, der skulle tage kampen op mod ”pilsneren”, men inden da havde de altså lavet en mørkere märzen specielt til Oktoberfesten. Denne øl er siden hen blev lysere og lysere og fremstår nu med pilsnerfarve. Vi var alle temmelig skuffede. Det var den tyndeste af aftenens øl. ( 5,2% )

Paulaners ”Oktoberfest Bier” ( 6,0% ) var af en anden karat. Der var der væsentlig mere kraft og fylde i smagen. Det er helt klart et af de telte, vi vil besøge, hvis vi engang kommer af sted til ”den ægte vare”. Bryggeriet er fra 1634 og er mest kendt for den fantastiske ”Salvator”.

Derefter smagte vi Erdingers ”Oktoberfest Weissbier” som jeg har skrevet om tidligere ( 5 okt. 09 ). Den fylder ikke meget, men smagte dog af mere end Spaten.

Löwenbraü ”Oktoberfestbier ( 6,1% ) er lidt sødere end de andres. Jeg synes den har en udmærket fylde, men den nærmer sig ikke Paulaner. Löwenbräu er et af de kendteste bryggerier, fordi de tidligt begyndte at eksportere til USA og de har være gode til at forstå reklamens betydning.

Hacker-Pschorr er til gengæld ikke så kendte. Bryggeriet er fra 1417 og laver en glimrende kellerbier med det navn. Jeg har smagt flere af deres øl tidligere, og kan godt lide dem. Deres ”Oktoberfest Märzen” ( 5,8% ) er mere lig de oprindelige øl. Den er mørkere og har en mere maltet smag. Den kommer dog ikke op på siden af Paulaners udgave, og vi var ikke enige om placeringen i den endelige rækkefølge. Nogle synes, den skulle bytte plads med Paulaners ”Weissbier Dunkel”.

Paulaners ”Weissbier Dunkel” ( 5,3% ) er en god, fyldig mørk weissbier – en type, som jeg holder meget af, fordi jeg synes, der er lidt flere smagsnuancer end i den lyse type.

Vi var nået til de lidt mørkere øl, og jeg havde under vores besøg på Weltenburger klosteret købt deres uforlignelige ”Asam Bock” ( 6,9% ). Jeg har skrevet om klosteret ( 11 aug 10 ) og om ”Asam Bock” ( 07 aug 08). Dengang havde jeg fundet dem i en butik i Harzen. Det er en doppelbock, der på mange måder lever op til forbilleder som ”Salvator” fra Paulaner. Mørk og fyldig med kraftig smag og noter af chokolade og lakrids. En kompleks og god øl, der blev kåret som aftenens bedste.

Her er endnu et billede af et nyt glas – fra Hacker-Pschorr. Det er godt nok til deres pilsner, men indeholder her Münchens stærkeste øl på 8,1%. Det er også en doppelbock – ”Animator”. Bock betyder buk på tysk og man ser ofte en ged, vædder eller endog antilope på etiketten. Ser man nøje efter, kan man naturligvis her se 2 væddere, der hamrer hovederne sammen til en dobbeltbock. Da ”Salvator” fik patent på navnet, måtte de andre bryggerier finde på nye navne og disse slutter meget ofte på ”-ator”. Det er en udmærket øl, men den er ikke så kompleks og fyldig som ”Asam Bock”. Den er også væsentlig lysere med et smukt rødligt skær. Også her var der lidt uenighed og placeringen i rækkefølgen – før eller efter Augustiner, men jeg kunne heldigvis vælge min opfattelse, som ses på billedet til sidst. De bedste øl til venstre.

Etiketterne er meget forskellige. Paulaner viser folkelige scenerier med små mennesker, der arbejder. Hacker-Pschorr viser muligvis? et sceneri fra deres telt, mens Löwenbräu fokuserer på smukke kvinder i dirndl-kjoler med mange krus øl i hånden. Et billede man jo ofte forbinder med Oktoberfesten. Der blev da også udvist en vis skuffelse ved vores lille fest. Vores koner havde  -trods ihærdige overtalelsesforsøg – ikke iklædt sig disse folkloristiske dragter.

En god aften, hvor konerne også havde hygget sig og - selvom de havde fået hvidvin og Asti  -kunne køre deres lettere anløbne ægtemænd hjem.

I dag rundede antallet af anmeldte øl 600.

Jeg har tidligere beskrevet hele historien omkring Oktoberfesten ( 17 nov 08 )

Tid til en øl - Weltenburg / Bamberg / Wilde Rose Kellerbier

11. August 2010

D. 29 juli var det tid at vende næsen mod Danmark igen. Vi ville atter overnatte i Bamberg, for jeg ville gerne smage Bambergs stærkeste øl – ”Bambergator” ( 8,0% ) fra bryggeriet Fässla. Vi planlagde at spise frokost på WeltenburgerKlosteret ved Donau.

På vejen kom vi gennem Hallertau-området og der var selvfølgelig en masse humlemarker

WeltenburgerKlosteret ligger ved en bugtning på Donau lige inden floden skærer sig gennem en klippe.

Det er verdens ældste klosterbryggeri ( 1050 ) og verdens næstældste bryggeri.

I klostergården er der servering. Vi fik noget solidt tysk mad – skinke med sauerkraut og kommenskartofler. Dertil fik jeg deres prisbelønnede ”Barock Dunkel”, der også kan købes i Danmark. Jeg har flere gange set den i Metro.

Det er en flot brunlig, lidt kobberfarvet øl. Her var skumlaget begrænset. Der er en god maltet duft i næsen. Den er letdrikkelig og smagen er præget af ristet malt og lidt mørk frugt ( sveske? ). Der rundes af med en let med behagelig bitterhed.

Karakter 4

Derefter så vi klosterkirken, Købte øl i butikken ( ”Asam Bock” der efter min mening er deres bedste ) og gik op til kapellet. På vejen dertil kommer man forbi ”korsvejsstationerne”. Det ser man ofte i katolske kirker og vi havde set tilsvarende billeder før. De beskriver 14 hændelser fra Jesus får overdraget korset til han bliver taget ned og gravlagt.

Derefter kørte vi mod Bayreuth for at se det berømte Festspielhaus, hvor Richard Wagners berømte operaer bliver opført, men da vi nåede frem, regnede det så kraftigt, at vi knap kunne se baglygterne på bilen foran. Så vi opgav foretagenet og kørte til Bamberg.

Her spiste vi på Restauranten/Bryggeriet ”Wilde Rose”, hvor de serverer vældig god mad.

Jeg fik en ”Kellerbier” til. Den går vist også under navnet ”Robesbierre”, men det var ikke det der stod på kortet. Den er på 5.0% og blev serveret i et stenkrus.

Derfor kan det være lidt svært at beskrive farven, men det er en dunkel øl med god maltet smag og karamelnote. Den føles blød og fyldig i munden. Den er naturligvis ufiltreret – det er jo netop særkendet ved den frankiske kellerbier. Der er en let bitterhed i afslutningen.

Karakter 3+

Derefter gik vi til Fässla, for at smage en ”Bambergator”. Min kone og datter gik med, selvom de jo ikke selv drikker øl. ”Bambergator” står opført på deres ølkort, men den kan kun fås fra oktober til jul, så det var en skuffelse.

Tid til en øl - Weltenburger 1050

31. Oktober 2009

I går afholdt vi den sidste deciderede ølsmagning på arbejdet. Vi skal fremover fussioneres med en anden skole, og der laver vi sikkert også ølsmagninger – for at lære hinanden at kende. Men det var sidste gang i dette regi.

Det var en tysk ølsmagning. Da jeg i sin tid begyndte at interessere mig for øl, syntes jeg at tysk øl var lidt kedeligt. Det meste er undergæret og uden de spændende tilsætninger, man kender fra Belgien og USA. Det tyske Reinheitsgebot lægger jo en dæmper på den slags, men efterhånden er jeg blevet gladere for den tyske øl og har opdaget, at også her er der stor variation i udtrykket. Det hårde vand i Nordtyskland giver en anderledes pilsner end den sydtyske. Der er Altbier øl fra Düsseldorf, Kellerbier fra Franken, Schwarzbier fra Thüringen og Rauchbier fra Bamberg.

Jeg ville have været en tur i Tyskland for at finde de mere specielle øl, men det blev ikke til noget, så jeg fandt, hvad jeg kunne her i Aalborg-området. Og jeg må sige at den tyske øl ikke er godt repræsenteret – det er mest Franciskaner og Erdinger ( og de er også udmærkede ), men der er ikke mange forskellige mærker her. Alligevel lykkedes det at lave en spændende og varieret smagning, men en af øllene var også hentet med hjem fra Costa del Sol ( Beck’s Pilsner – jeg kunne ikke finde nogen repræsentant for nordtysk pilsner i området ).

Der er mange tyske bryggerier – ikke nye små mikrobryggerier, men gamle lokale bryggerier, der har produceret kvalitetsøl gennem århundreder. Til denne ølsmagning fandt jeg et par nye, jeg ikke selv kendte og nogle af de gamle sikre kendinge. Men jeg fik ikke fat i Altbier, BerlinerWeisse eller nogle af de store bryghuse fra München.

1. – Maisel’s Weisse Original
2. – Weltenburger Kloster 1050
3. – Beck’s Pilsner
4. – Bayreuther Zwick’l
5. – König Ludwig Dunkel
6. – Köstritzer Schwarzbier
7. – Schwaben Weihnachtsbier
8. – Andechser Doppelbock
9. – Aecht Schlenkerla Rauchbier
10. – Aventinus Eisbock

”Weltenburger 1050” er en jubilæumsøl. Bryggerier er det næstældste i verden, og det ældste der stadig er knyttet til et kloster. Det ligger ved et sving ved Donau.

Det er en Märzen på 5,5%. Maltet duft og en sødlig, lettere maltet smag. Bitterheden i eftersmagen er lav.

Karakter 3+

Indkøbt i Metro, der også har Barock Dunkel fra samme bryggeri.

Tid til en øl - Weltenburger Wintertraum

17. Februar 2009

Sneen ligger stadig udenfor og jeg har skrabet indkørslen fri, så noget gavn har sneskovlen gjort i år. Det er rart, når ens investeringer bliver brugt.

Der er også et snedækket landskab på aftenens øl – ”Winter-Traum” fra det bayerske bryggeri Weltenburger Kloster. Jeg har tidligere beskrevet øl herfra ( 7 aug. 08 ), da jeg havde købt nogle øl med hjem fra Tyskland i sommer. Weltenburger Klosterbryggeri er verdens ældste fra 1050. Weihenstephan i nærheden er godt nok ældre, men det fungerer ikke længere som kloster.

Det er en märzen på 5,2%. Brygget på wienermalt og tilsat tysk humle.

Det er en mørk gylden, klar øl med fine bobler og en kraftig skumhat. Duften er lidt maltet sød og minder mig svagt om nisseøl, hvilket ikke er et plus. Den bruser livlig op i munden og virker frisk. Smagen er også præget at lidt nisseøl/karamel-sødme, som ikke rigtig fænger i begyndelsen, men man vænner sig til den. Især fordi der kommer lidt balance i det med en pæn bitterhed i eftersmagen. Men det bliver aldrig min favorit øl fra Weltenburg.

Karakter 3

Tid til en øl - Weltenburger Kloster Asam Bock

7. August 2008

Netop hjemvendt fra en hyggelig aften i gode venners lag, hvor vi har fået god mad og en lille ølsmagning. Vi fik en yderst veltillavet gullasch, og startede med en ”Newcastle Brown”, der passede fint dertil. Det er en af de første øl, jeg stiftede bekendtskab med, da jeg begyndte at fatte, at der var mere end HOF og Grøn Tuborg.

Derefter fik vi en ”Juliane” fra De 5 Gårde; en fin, lidt rødlig wiener? med en sødlig afslutning. Der er også tilsat ekstra sukker. De 5 Gårde gør ikke megen reklame for sig selv, men øllet er brygget på Harboe bryggeriet, og stammer fra 5 gårde i Sønderjylland.

Jeg havde taget en Beck’s Gold med fra min tur til Tyskland. Den præsenterer sig flot gylden i en klar flaske, men minder en del om Beck’s Pilsner – måske en anelse sødere og rundere.

Vi fik også et dejligt ostebord, hvor vi skulle prøve lidt mørkere øl. En ”Asam Bock” fra Weltenburger Kloster i Bayern og Søgaards ”Skipperstowt”.

På min Harzentur var jeg stødt ind i et par flasker fra Weltenburger Kloster. Bryggeriet er det ældste klosterbryggeri i verden. Det stammer helt tilbage fra 1050. Weihenstephan er godt nok ældre, men det er ikke længere tilknyttet til noget kloster, men derimod et topmoderne universitetsbryggeri, samt en gærbank.

Weltenburger Kloster er et benedictinerkloster og ligger på spidsen af en lille halvø, der rager ud ved en krumning i Donau.

De nuværende bygninger er opført i barokstil og bygget af brødrene Asam mellem 1716 – 1739.

Derfor indgår ordet Barock i mange af bryggeriets øl-navne.

Øllet er altså ikke lokalt øl fra Harzen, men kan dog købes der, og jeg fik en flaske ”Barock Dunkel” og en ”Asam Bock” med hjem.

”Weltenburger Kloster Barock Dunkel” blev i 2004 kåret som den bedste ”dunkel” i verden. Det er en flot kobberfarvet øl med en fin skumtop. Smagen er præget af ristet malt, men øllet føles let i munden. En let bitterhed afrunder oplevelsen. Øllet er på 4,7%

Karakter 3+

”Weltenburger Kloster Asam Bock” er naturligvis opkaldt efter de to brødre, der opførte klosteret. Det er en dejlig dobbeltbock på 6,9%.  Den har en mørk, brun farve og en hvid cremet skumtop.

Nu er jeg jo meget til søde, stærke øl, og jeg må sige, at denne her er spændende. Øllet har en udpræget sødme uden at blive vammel og passer fint til ost. Den er fyldig og byder på mange smagsnuancer af lidt chokolade og måske er det lakrids. Men den er brygget efter Reinheitsgebot.. Der er ingen megen bitterhed i eftersmagen.

Karakter 4+

Das Reinheitsgebot er en tysk lov fra 23. April 1516, der siger, at øl kun må bestå af bygmalt, humle og vand. Derved kunne man opretholde en lavere pris på hvede ( der ellers var dyrere ) til brød, når der ikke skulle kæmpes om afgrøderne. Da Louis Pasteur i 1800-tallet påviste gærens betydning  for ølbrygning, blev dette taget med i loven. Siden er hveden taget til nåde igen, så loven siger altså -

Øl må kun brygges af følgende ingredienser:

Malt af byg eller hvede

Humle

Gær

Vand

Eu-domstolen besluttede i 1987, at loven var i strid med varernes frie bevægelighed, så den eksisterer ikke længere, men de fleste tyske bryggerier ( og mange udenlandske, der brygger tyske øltyper ) sætter en ære i stadig at brygge efter Das Reinheitsgebot.

Hurra for det.