Bedømmelse

1 Dårlig
2 Drikkelig
3 God
4 Meget god
5 Fantastisk

søndag den 31. maj 2015

Tid til en øl - Nordisk Smagning / Haandbryggeriet


31. Maj 2015

For et par uger siden afholdt vi en Nordisk Ølsmagning hos Ølentusiasterne i Aalborg. Der var ikke så mange deltagere, så den sidste afstemning om aftenens øl kunne foretages ved håndsoprækning. Man kunne stemme med en eller to hænder, og her ser vi vinderøllen – fra Haandbryggeriet i Norge.
Bryggeriet ligger i Drammen og blev stiftet i 2005 af Jens Maurdal, Rune Eriksen, Arne Eide og Egil Hilde. Det første bryggeri lå i en gammel tekstilfabrik, men flyttede i 2011 til mere plads i et jernbaneværksted. Her holder de hvert år Haand Ølfestival, hvor det kommer både norske og udenlandske bryggerier.

Den første øl, vi smangte var ”Norwegian Wood”. En tradtionel norsk øl, hvilket vil sige at malten er tørret over brænde, som giver en naturlig røgsmag. Samtidig er øllen krydret med enebær, hvilket man fornemmer tydeligt i aromaen. Røgen blander sig – sammen med enebær - i smagen. Der er temmelig meget kulsyre i øllet, og den gør at den bruser op i munden. Det er nok ikke helt traditionelt, men til gengæld virker røgsmagen ikke tung. Alk. 6,5%

Karakter 4

For nogle år siden var jeg i Stavanger, hvor jeg med min svoger besøgte ”Cardinal” – Norges største ølbar med 500 øl på kortet. Eller i hvert fald 498, for jeg bestilte to gange en øl, som ”de ikke lige havde mere af”. En af dem var ”Dark Force” fra Haandbryggeriet, og derfor var jeg spændt på den, da vi kunne skaffe den til smagningen.

Det er en Imperial Wheat Stout på 9,0%. Navnet spiller på Starwars – ”May the force be with you”. Her er det så de mørke kræfter, der slår til – ”This imperial strikes back”. Der er chokolade, ristet malt og kaffe. Den har en blød og fyldig fremtoning, og er måske lige venlig nok til, at vi helt tror på, kraften fra den mørke side kan vinde. Men det er en fornøjelse at tage kampen op og eliminere den.

Karakter 4

Vi sluttede af med føromtalte vinderøl – ”Fatlagret Porter”, der tidligere gik under navnet ”Akvavit Porter”. Den er på 8,2% og lagret på Linie Akvavit fade i flere måneder. Her er det ristet kaffe og engelsk lakrids, der får et skarp pift fra fadet. Karboneringen er lav, men det fungerer godt sammen med det let spirituøse islæt. Der var stor enighed om, at det var aftenens vinder, selvom der var mange gode øl, der viste lidt af den mangfoldighed, der er i de nordiske lande.


Karakter 4+

fredag den 22. maj 2015

Tid til en øl - Thisted Limfjordsporter Stauning Rye Whisky Fad



21. Maj 2015 

Her til aften tog jeg bussen til byen. Basement Beer Bar havde verdenspremiere på en Limfjordsporter lagret på Stauning Rye Whiskyfad, og for engang skyld havde jeg mulighed for at være med. Jeg mødte op i god tid, så der var tid til en par gode øl, inden fadet blev åbnet kl. 20. Det blev til en pale ale fra Beerblioteket i Sverige – ”Bobek Citra” og en amber ale fra spanske Naparbier – ”ZZ+”. Begge vældig gode øl med en dejlig humleprofil. Forhåbentlig bliver der tid senere til at vende tilbage til dem.


Jeg stillede mig bagest i lokalet for ikke at være i vejen og faldt i snak med en ung mand, der var der af samme grund som jeg. Men det var nok en dårlig ide at stille sig bagerst, for lokalet blev fyldt op, jo nærmere vi kom releasetidspunktet.


Jeg mødte nogle af mine blog-kolleger, men ellers var er ikke så mange jeg kendte til stede. Kl. 20 annoncerede Nikolaj at der var øl til alle, men kun et glas – i første omgang – så man ville få et stempel på hånden som kontrol.

 
Det var muligt at købe ”et sæt”, for det var også lykkedes at skaffe den whisky, der havde ligget på fadet. Det er Stauning Rye Whisky, og Limfjordsporteren har ligget to måneder på fadet efterfølgende.

Det er naturligvis en kulsort øl, men indtrykket er ganske andeledes end det vi kender fra Limfjordsporteren ( som jeg af en eller anden grund aldrig har fået skrevet om ???? ). Allerede i aromaen fornemmer man en kraftig indflydelse fra fadet. Man fornemmer både sødme og skarphed fra whiskyen, der runder indtrykket af. Det er stadig en dejlig fyldig øl, men smagen er også helt forandret. Den originale ”Limfjordsporter” er væsentlig mere rå og kompromiløs. Her rundes kanterne af, men på en dejlig raffineret måde. Der er sødme med vanilje fra fadet. I første omgang kunne jeg ikke fornemme lakridsen, men senere dukkede den op i baggrunden i stil med hård engelsk lakrids. Den lidt skarpe whiskysmag gjorde sig også gældende. Selvom whiskyen ikke var røget var der stadig lidt røg tilbage fra den gamle porter, men det var mere afdæmpet. Umiddelbart ville jeg ikke have forbundet denne fadlagrede øl med Limfjorsporteren, for de minder ikke meget om hinanden, men i sig selv er det en fremragende øl, som jeg håber vi vil se flere udgaver af.


Karakter 5

Det nyttede ikke at håbe på en ekstra opfyldning. Efter en halv time var fadet udsolgt. Ca. 93 mennesker havde fået mulighed for at smage. Min samtalepartner ventede på en forsinket kammerat, og var så large, at gemme den sidste rest, så han også kunne smage.

Jeg fik til slut en baltisk porter fra Amager Bryghus – ”Black Madonna”, og selvom den ikke var fadlagret, faldt den fint i tråd med aftenens hovedperson.

Superfint arrangement, men det bliver forfærdeligt varmt i kælderen. Jeg svedte ligeså meget som efter formiddagens løbetur. Så kunne jeg have sparet den. Så vidt jeg forstod er der også smagsprøver på denne øl til årets Ølfestival i København, men man skal være hurtig, for den forsvinder i løbet af ingen tid.

onsdag den 20. maj 2015

Tid til en øl - Nordisk Smagning / Sverige / Beerbliotek


20. Maj 2015

Til vores Nordiske Smagning var vi såmænd kun 12 mennesker samlet, men det betød, at vi kunne være omkring et enkelt bord. Det mindede lidt om møderne i foreningens første tid, og smagningen blev gennemført i en uformel og hyggelig stemning ( det plejer det nu også ). Vi fremlagde vores viden om øllet, men alle kunne byde ind med kommentarer og spørgsmål, så snakken gik lystigt.

Fra Sverige havde vi kunnet fremskaffe øl fra Beerblioteket i Göteborg. Det er en nyt bryggeri fra februar 2013. De kalder sig et ”small batch brewery”, men fra november 2014 har de udvidet, så de nu er et ”bigger small batch brewery”. Men efterspørgslen efter bryggeriets øl er stor, og der er planer om at erhverve et nyt bryggeri, for at kunne følge med. Den lille bryggeri i Sockerbruket vil stadig eksperimentere med at udvikle nye øl i små partier.

Tanken med Beerblioteket var fra starten at lave en øl en enkelt gang, og så gå videre til næste. Lidt som på et bibliotek, hvor man låner en bog, læse den, og næste gang låner man en anden. Jeg tror dog ikke man kan levere øllet tilbage efter at have smagt halvdelen.

Der er nu seks partnere i bryggeriet. Darryl de Necker står som talsmand sammen med Adam, Richard og Anders, samt de to nye – Niklas og Gary.

Den første øl de bryggede var ”Black Ale Chilli”. Nu er det batch 4, men måske er der eksperimenteret med chilisort og andre variabler. Det er en øl på 7,6%. Man har tilført chillien ( Ancho ) efter gæringen, for ikke at trække for meget brændende varme ud af den. Den er valgt for at give smagsnoter af chokolade og frugt. Og ganske rigtigt – den brænder ikke. For en anti-chilli-spiser som mig, er det jo et godt tegn. På den anden side fornemmer man faktisk ikke, der er chilli i. Det er ristet malt med lidt frugtig sødme og antydninger af lakrids. En fin bitterhed afslutter det hele.

Karakter 3+

Inden da havde vi smagt den humlede ”Hip Hops” på 6,0%. Her har man samlet fire hipster humletyper – Nelson Sauvin, Galaxy, Citra og Mosaic, der er brugt til tørhumling. Det giver en dejlig eksotisk humleprofil. Jeg smagte den første gang i Frederikshavn til Nordic Brew Festival, og den er stadig lige god.

Karakter 4+

Den sidste øl – ”Imperial Macha Latte Stout” – smagte jeg ligeledes i Frederikshavn og dagen før til vores egen smagning. Som jeg skrev tidligere var den meget lav i karboneringen, men jeg ser at Beerblioteket har svaret en anden blogger, at de bevidst har lav CO2 i denne udgave, for at se, hvad de bedst kunne lide. Der skulle være mere liv i det næste fad.

Til en ølsmagning jeg holdt tidligere for mændene på vejen,  havde jeg taget en ”Black IPA” på 6,9% med. Den er brygget med Cascade og Columbus og faldt i bedre jord hos deltagerne end de lyse, almindelige IPA’er. Det er en erfaring efterhånden, at det ofte kræver lidt tilvænning, før ikke ølentusiaster med glæde kaster sig over humlen. Og her går det ofte bedre, hvis der er noget maltkraft til at balancere bitterheden. Så kan man bedre acceptere høje IBU-tal.
”Black IPA” er en dejlig øl med et strejf af solbær.

Karakter 4+ 

lørdag den 16. maj 2015

Tid til en øl - Nordisk smagning / Islandsk øl


16. Maj 2015 


Fredag var der ølsmagning med vennerne – lørdag var der ølsmagning hos Ølentusiasterne. Emnet var Nordisk Øl, og jeg skulle præsentere øllet sammen med Tom Christensen, der på Facebook og i nyhedsbreve er kendt som ”Ølmanden fra Svenstrup”.

Det viste sig, at det var svært at skaffe nordisk øl til byen. 

Finsk øl var helt umuligt, og Vinspecialisten kunne ikke skaffe øl fra mange forskellige bryggerier, så vi besluttede at koncentrere os om et enkelt bryggeri fra hvert land – næsten.

Vi smagte øllene i blandet rækkefølge, men jeg har samlet dem i nationer, og lægger ud med de islandske øl. Det var Tom, der stod for den del, da han har rejst en del på Island. Af en eller anden grund, glente jeg fuldstændig at tage billeder af øllet, men heldigvis tog vores formand nogle stemningsbilleder, som man kan se.

Den første islandske øl var ”Black Death” fra Viking. Black Death er oprindeligt navnet på en islandsk brændevin, men fås nu også som øl. Den sorte etiket viser et kranium med en høj hat  og et par guitarer ( Slash var på et tidspunkt stor fan af brændevinen ). Bryggeriet Viking ligger i den nordlige by Akureyri.

Vi fik historien om ”det islandske spiritusforbud” der trådte i kraft i 1908 – med fuldt effekt fra 1915. På et tidspunkt blev englænderne og amerikanerne interesserede i Island, men de ville gerne kunne nyde spiritus, så i 1935 tillod man vi og stærk spiritus i landet. Men øl over 2,5% var stadig bandlyst. Begrundelsen var at det var billigere end spiritus, og dermed ville arbejdere og fattigfolk kunne drikke sig fra sans og samling. Først i 1989 blev forbuddet ophævet.

”Black Death” er en baltisk porter – i retning af en schwarzbier. Den er på 5,8% og kulsort. Duften er brændt malt og antydning af kaffe. Den er let i munden med en del kulsyre. Smag af ristet malt, ikke meget sødme – nærmest som en dry stout.

Karakter 3+

Derefter fulgte en ekstra øl, som Tom selv havde haft stående hjemme i kælderen. ”Jola Björ” fra Ölvisholt Brugghùs i Selfoss. En bockøl på 6,5% - og endda en røget udgave med hytterøget malt ( hvad det så lige betyder ). Bitterheden er lav – der er brugt First Gold og Fuggles. Sød, maltet og med en ikke alt for kraftig røgsmag.

Karakter 3+

De to sidste øl var fra Borg Brugghùs i Reykjavik. En gammel saga fortæller om Egill Skallagrimson, der blev født i 910 og blev ved fødsel spået en stor fremtid. Han drog i viking og vendte senere tilbage til Island, hvor han blev høvding i Borgarfirdi. Han var en stor ynder af mjød og der er flere historier om hans drikkeri. Han ville givetvis kunne lide øllet fra Borg Brugghus.

Vi fik en anden øl, end det var planlagt. Det blev til ”Greta” – Bryg nr. 27. Det er en baltisk porter på 7,3%.  Der er brugt malt af både byg, hvede og rug. Den er sort med smag af lakrids og chokolade.

Karakter 4

Den sidste af de islandske øl var også fra Borg. ”AStrikur”, hvor alt står på hovedet på en regnbuefarvet etiket. Det er en kraftig belgisk ale på 10,6% og ”Astrikur” er det islandske navn på den gæve lille galler Asterix. Det er de belgiske frugtnoter af blomme og fersken, der sammen med sødlige sukkerindtryk dominerer øllet. Alkoholen træder også i karakter, men den virker ikke ubehagelig sprittet. En godt belgisk bud fra det høje nord.


Karakter 4

fredag den 15. maj 2015

Tid til en øl - Against The Grain / De Molen Bo & Luke


15. Maj 2015 

Da jeg skulle vælge øl til ølsmagningen, blev jeg lidt i tvivl om, jeg skulle tage Founders ”KBS” eller De Molen ”Bo & Luke” som sidste øl. Eller måske dem begge? Jeg syntes umiddelbart, at det blev for meget med begge, men nu skete der jo det, at en øl faldt uheldigt ud, så det endte med at begge øl kom med alligevel.

Men inden da nød vi med stor fornøjelse endnu en bourbon-øl – ”Alstærk Bourbon” fra Munkebo. En fremragende øl, så alle godt kunne lide.

”Bo & Luke” har også scoret maksimumpoint 100 på Ratebeer. Det er en kraftig øl på 13,0% og IBU 83, så der er lige skruet op for alt – også prisen. Den er lagret på Pappy van Winckle Bourbonfade i ”three Kentucky months” og det ekstra raffinement er, at der også er tilsat malt røget over kirsebærtræ.

”Bo & Luke” er opkaldt efter hovedpersonerne i en amerikansk tv-serie: The Dukes of Hazzard. Der kom også en film i 2005. Jeg forsøgte at få en ide om, hvad serien handler om, og det lader til at fætrene Bo og Luke kører rundt i en ombygget Dodge, og roder sig ind i en masse problemer. Personerne på etiketten ser noget mere skumle ud end på filmplakaten.

Det er en massiv og kraftig øl. Nogle at gæsterne syntes, det var lige tung nok, mens andre ikke kunne få armene ned ( og det var ikke kun mig ) - ”En af de øl, der går over i vores ølhistorie”.
Indtrykket af balance i alt det kraftfulde er tydeligt. Røgen virker spændende og giver det rette modspil til bourbon. Der er så mange nuancer – røg, vanilje, kaffe, chokolade, brød og bourbon - at man hele tiden lægger mærke til noget nyt.


Karakter 5+

torsdag den 14. maj 2015

Tid til en øl - Founders KBS


14. Maj 2015

Vi har lige været i Aalborg Teater for at se ”Ein Bisschen Frieden” – en ”Melodi Grand Prix Teaterkoncert”. 39 Grand Prix melodier fra ind- og udland, der var sat sammen til en fortælling, hvor teksterne ofte gav en anden mening, end de i sin tid var tænkt. Arrangementerne var anderledes, men spændende og gode. Forestillingen kom lidt langsomt fra start, men blev bedre og bedre undervejs, alt som intrigerne blev tilspidset. God, underholdende aften.

Forleden holdt vi en ølsmagning, hvor den ene øl desværre var dårlig, så vi arrangerede lidt om på rækkefølgen.

Først kom ”Imperial Mocha Latte Stout” fra svenske Beerblioteket, men den har jeg skrevet om før, og den dukker minsandten op igen til vores Nordiske Smagning hos Ølentusiasterne. Så den venter vi lidt med.
Derefter åbnede vi den øl, der skulle have afsluttet det hele – ”Founders KBS” – ”Kentucky Breakfast Stout”. En øl jeg har hørt meget godt om, og som har fået rating 100 på Ratebeer. Selvom jeg ikke altid er enig med Ratebeer, er det nu alligevel en god rettesnor.

Etiketten signalerer ”historisk kvalitet”. Denne øl kunne have stået i saloonen i Tombstone i 1880’erne. ”The Amazing Kosmicki’s Highly Acclaimed KBS A Flavoured Stout” er den fulde titel. Og i bedste kvaksalverstil står der: ” is good for everything a flavoured stout ought to be good for”. Jeremy Kosmecki kom til Founders i 2000 og fik frie hænder til at gøre, hvad han ville. Han har igennem tiden løb skabt mange spændende øl, og jeg synes det kulminerer i denne stout. Den er brygget med chokolade og kaffe – og grottelagret i bourbonfade. Det er en voldsom sag – 11,2% og 70 IBU, men det er slet ikke noget, man lægger mærke til, når man drikker den. Det hele er balanceret perfekt, så det bare er en nydelse.

Den er kulsort med mørkebrunt, groft skum. Aromaen er kompleks med mørk chokolade, kaffe, brød og bourbon. Det er en tyktflydende øl, der fylder godt i munden – blød og lækker. Smagen er også kompleks. Der er ikke en smagsnote, der stikker af med alt, men man får hele tiden nye indtryk af kaffe og chokolade, vanilje og bourbon. Gudskelov holder det hele i en lang, fantastisk eftersmag. Klart en af de bedste stouts jeg har smagt i nyere tid. De er ikke helt galt afmarcheret på Ratebeer.


Karakter 5+

onsdag den 13. maj 2015

Tid til en øl - Les 3 Fourquets Lupulus


13. Maj 2015

Vi skulle smage ”Kakaobønnen” fra Humleland, men den havde en svært syrlig note, der mindede om en fejl. Vi prøvede at se, hvad andre har sagt om øllet, og ingen steder kunne vi finde eksempler på, at den skulle være syrlig, så den skiftede vi ud. I stedet flyttede vi lidt rundt på rækkefølgen og sluttede med en anden øl.

Men først skulle vi smage ”Lupulus” fra det belgiske byggeri Les 3 Fourquets. Bryggeriet blev stiftet i 2007 og chefbrygger er Pierre Gobron. Det ligger i Ardennerne – i byen Courtill. Gobron bryggede  tidligere ”L’Chouffe”, men ønskede at brygge en øl i champagneflasker. Det fremgår ikke, om der er brugt champagnegær, eller om der er andet champagneagtigt omkring ”Lupulus”.

”Humulus Lupulus” er det latinske ord for humle, men samtidig betyder det også ”ulv”.
Og historien fortæller, at der tidligere var mange ulve i Ardennerne – og disse kom fra Slovenien, hvor – ifølge etiketten – verdens bedste humle kommer fra. Det kan måske tolkes som, at det er Styrian Goldings, der er brugt i øllet.

Det er en meget lys øl med groft skum. Den er frisk og livlig. Duften minder om frisk skovbund – let mulden med fyr og skovsyre. Smagen er umiddelbar underlig, men efterhånden vænner man sig til den, selvom jeg stadig har svært ved at sætte ord på. Der er – udover skovbund, også appelsin og lidt lemon fra humlen. Bitterheden er god, men ikke så fremtrædende, som man skulle tro at navnet.


Karakter 3+  

tirsdag den 12. maj 2015

Tid til en øl - Pikantus / Pepe Nero / Amager Batch 1000


12. Maj 2015

Den tredje øl i smagningen blev også serveret til maden og passede fint – Erdingers ”Pikantus”. Erdinger forstod i 1950’erne at udnytte det nye medium – fjernsynet - til reklame, så bryggeriet blev et af Tysklands kendeste. Og Weissbier blev igen populært. Erdingers Weissbier er efter min mening en smule neutrale. Jeg anser dem for gode begynderøl, men kan bedre selv lide de lidt kraftigere fra Weihenstephaner og Schneider.

Deres ”Pikantus” ( som jeg har skrevet om før ) er nok deres bedste øl. Det er en mørk doppelbock Weissbier på 7,3%. Der er brød og karamel, samt en antydning af de kendte weissbiernoter fra gæren – kryddernellike.


Karakter 4+


Pepe Nero” fra amerikanske Goose Island i Chicago har jeg også omtalt tidligere. Jeg hører at bryggeriet vil stoppe eksport, da de nu kan sælge det hele i USA. Det er jo en trist nyhed, for jeg har altid sat pris på deres øl. Forhåbentlig er det blot et rygte. Under alle omstændigheder har de ikke ”Pepe Nero” i deres nuværende sortiment, så det var sidste chance for at præsentere den. 

Nu er gæsterne ikke så meget til syrligt øl, men jeg synes alligevel, at de skal præsenteres for den en gang imellem. ”Pepe Nero” var den eneste mørke øl i deres Farmhouse-sortiment. Den er ikke spontangæret, men syrligheden er styret af vildgær. Derudover er der tilsat sorte peberkorn. Der er noter af jord og kælder, samt engelsk lakrids. Syrligheden er ikke påtrængende og peberet dukker først op i eftersmagen.

Karakter 4+


Amager Bryghus har haft en stor produktion siden starten i 2007, og er nu nået til bryg nr. 1000.
”Batch 1000” er en kraftig IPA med mange forskellige humler tilsat i tide og utide. Humle i mæskning, kogning, whirlpool og tre forskellige i hver at de to gange tørhumling. Listen er lang – Hercules, Amarillo, Chinook, Simcoe, Citra, Mosaic, Sorachi Ace og Centennial. Det giver en øl med kraftig bitterhed og en meget fyldig smag. Denne kan bedst beskrives som eksotisk, for der er ikke en klar og gennemtrængende retning i smagen. Forfriskende øl, der dog var lidt for bitter for vores nye mand i ølklubben, men han kommer nok efter det engang. Jeg har jo selv vænnet mig til humlebitterhed, selvom det aldrig bliver det vigtigste. Men ”Batch 1000” byder heldigvis også på god smag og ikke kun bitterhed.

Karakter 4

mandag den 11. maj 2015

Tid til en øl - Kongebryg Pontius Pilatus


11. Maj 2015

”Pontius Pilatus er bedst kendt som dommeren, der godkendte Jesu korsfæstelse. Virkeligheden er, at Pilatus gjorde, hvad han kunne for at undgå dette. Det var skik, at den romerske guvernør frigav en fange i påske, og Pilatus bad befolkningen vælge Jesus fremfor den berygtede morder Barabbas. Folket valgte at korsfæste Jesus”

Sådan lyder teksten bagpå Kongebrygs ”Pontius Pilatus” og derfor giver det mening at bruge den som bryggeriets påskebryg. Der er nu nogen uenighed om rigtigheden af teksten. Man har ikke fra nogen anden kilde, hørt om skikken med at frigive en fange ved højtider. Pilatus derimod var – ifølge andre samtidige kilder – absolut ikke en barmhjertig mand. Der er mange, der mener at episoden er skrevet ind i evangelierne for at fraskrive romerne skyld i forbindelse med korsfæstelsen og lægge den på jøderne. Da evangelierne blev skrevet, var man netop ved at udbrede budskabet i Rom og romerne havde netop nedkæmpet et jødisk oprør ved Masada. Men hvem ved – måske vaskede han virkelig sine hænder i denne affære.

”Pontius Pilatus” er en Biere de Garde på 7,0%. Denne franske øltype blev brygget sidst på vinteren og skulle gemmes, så man kunne drikke den i de varme måneder – deraf navnet. Brygget af fem forskellige malte, samt havre. Humlet til en let bitterhed ( IBU 20 ) af Hallertau Mittelfruh og Amarillo. Dertil er tilsat æblesaft og egetræ. Den udgave jeg sidder med, er version 2, der har æbleblomster på etiketten i stedet for påskeliljer. Jeg har – af mig ukendte årsager – ikke fået taget et billede af den.

Det er en mørk øl med kun lidt skum. Duften er brødagtig maltet, men man kan fornemme et lille friskt strejf af æble og orangefrugt. Den virker levende i munden. Smagen er maltet, og passede som sådan godt til maden. Humlebitterheden er afdæmpet og æblesyrligheden kommer ikke rigtig frem.


Karakter 3+

søndag den 10. maj 2015

Tid til en øl - Almanac Golden Gate Gose


10. Maj 2015

Det har været en god uge på ølfronten. Sidste lørdag afholdt jeg en ølsmagning for mændende på vejen. Vi fik 10 spændende øl, hvoraf der var en enkelt jeg ikke selv tidligere havde smagt – ”Black IPA” fra Beerblioteket i Göteborg. 


I fredags havde jeg så vennerne på besøg. De fleste af dem har været med fra begyndelsen, så der kan vi godt komme med 10 mere udfordrende og ekstreme øl.

Lørdag afholdt jeg sammen med Ølmanden fra Svenstrup – Tom Christensen – en Nordisk Smagning hos Danske Ølentusiaster. Her nåede vi gennem 10 gode øl fra Island, Norge og Sverige.

Og så sluttede jeg dagen af med at lykønske Peter fra TMOH med hans 5 års jubilæum. Det foregik på Basement Beer Bar, som havde 2 sjældne og massive øl fra Mikkeller på hanen.


Men lad os starten med begyndelsen – ”Golden Gate Gose” fra Almanac Brewing Co. i San Fransisco. I 2010 grundlagde Jesse Friedman og Damian Fagan deres ”Farm to Barrel” bryggeri. De prøver at brygge med lokale råvarer og indgår hver høst en aftale med en ny leverandør af frugt til deres bryg. De brygger også traditionelle øltyper, men deres ”Farm to Barrel”-koncept tilsættes altid frugt fra små lokale leverandører.


For nylig smagte jeg for første gang en gose fra det amerikanske bryggeri Westbrook, og det lader til at øltypen er ved at blive populær i USA. Øltypen stammer fra Goslar / Leipzig, men vil man vide mere, så se tidligere indlæg.

Almanac har også give genren et bud – ”Golden Gate Gose” på 5,0%. Den er brygget med San Fransisco Bay Sea Salt, Lemon Verbena fra Eatwell Farm i Dixon og koriander fra Dirty Girl Produce i Santa Crux. Gæren er deres egen saisongær der giver en syrlig præg.

Det er en meget lys øl, der fremstår uklar, da den er ufiltreret. Duften er syrlig og frisk med lemon og citron. Den virker snerpende i munden, men smagen minder lidt om en belgisk wit. Der er bare mere syrlighed. Det salte islæt dukker først op til sidst i eftersmagen.

Jeg kunne godt lide den, men de andre syntes, jeg forsøgte at ”tale den op”, men det synes de altid jeg gør, når vi smager syrlige øl. Nå, men det er ikke en øltype, som jeg fremover vil gå en stor bue udenom.

Karakter 3+

tirsdag den 5. maj 2015

Tid til en øl - Maredsous Blonde


5. Maj 2015

I går – på befrielsesdagen 4. maj – tog vi til København for at deltage i Østre Gasværks arrangement på dagen. Det var Espergæres Ungdomsskoles opførelse af musicalen ”Blod og Ære” – denne gang som koncertversion, for kulisserne tilhørte en anden forestilling. Udenrigsministeren holdt en fin tale og de unge mennesker leverede en fabelagtig præstation. Det var stort at se sin yngste datter stå alene på scenen og synge sit hjerte ud til kæmpestort bifald.


Vores ældste datter og svigersøn havde været på Bededagsferie i København og var også med. Inden forestillingen gik vi ud for at spise og endte på Vincent på Østerbrogade. Vi kunne kun nå en enkelt ret, men det var også nok. Maden var yderst delikat – Oksemørbrad i Trøffelsauce. Jeg spurgte om de havde nogen øl, og tjeneren/ejeren sagde – lidt beklagende – at de kun havde specialøl. Det havde han nu ikke nødt at beklage. ”Jeg finder en god specialøl, du ikke har smagt”, sagde han, og selvom det ikke er helt nemt, havde han ret.


”Maredsous Blonde” fra Moortgat har jeg ikke smagt før, selvom jeg godt kender deres Tripel. Moortgat blev grundlagt i 1871 af Jan-Leonard Moortgat. Deres bedst kendte øl er ”Duvel”, men de laver også andre brands. I 1970’erne flaskede og distribuerede de Tuborg, men det samarbejde er stoppet. De har opkøbt d’Achouffe og De Koninck.
I 1963 indledte de et samarbejde med klosteret Maredsous i Steenhuffel. De brygger tre klosterøl i serien.

”Maredsous Blonde” er på 6,0%. Det er en smuk, uklar og orange øl med groft skum på toppen. Aromaen er meget frugtig, med blomme, appelsin og pære. Den føles frisk og levende med en god fyldig smag. Selvom det er en lys øl, har den så meget kraft og fylde, at den passede fint til oksemørbraden. Det er belgisk gær i fornem udfoldelse.

Karakter4+

Øllen kan klart anbefales - det samme kan Vincent – og jeg skal love for, at det kan ”Blod og Ære” også.

fredag den 1. maj 2015

Tid til en øl - Augustiner Edelstoff


1. Maj 2015

Tidligere på dagen nød jeg en øl fra et af Tysklands nye bryggerier, men her til aften, hvor vores datter og svigersøn kom på besøg, blev det til en øl fra det ældste i München – Augustiner. Bryggeriet stammer fra 1328, men overgik i 1803 til private. Det blev ødelagt under 2. Verdenskrig, men er blev genopbygget. ( se tidligere indlæg ).

Deres ”Edelstoff” er en guldøl på 5,6%.  Den er lys gul med kraftigt, hvidt skum. Duften er sødlig maltet. Smagen er maltet med noter at brød, og der er et svagt strejf af citrus, men bitterheden er lav, som den ofte er ved bayerske øl. Til gengæld er den levende og frisk, og helhedsindtrykket er en god fyldig øl, der på ingen måde er kedelig.

Jeg har smagt tre øl fra Augustiner nu, og jeg er endnu ikke blevet skuffet.


Karakter 4 

Tid til en øl - BrauKunstKeller Amarsi IPA


1. maj 2015
Først en løbetur, så konfirmation i kirken, og så var der tid til en øl til frokost. Dejligt vejr, hvor der også blev tid til at komme lidt i haven.

Det tyske marked har ikke været så meget med, når det angår nye mikrobryggerier. Måske fordi, tyskerne i forvejen har små lokale bryggerier – som vi havde det herhjemme tidligere. Og tyskerne er temmelig lokalpatriotiske med deres øl. Der er ikke behov for så meget nyt.

Man hører ofte at tysk øl ikke er spændende, men det er ikke sandt. Der er en væld af forskellige øltyper, men der er ikke de humlede, ekstreme øl - som er blevet mikrobryggeriernes kendemærke,
 - der brygges i Tyskland. Det er jo heller ikke nødvendigt. Det kan vi få andre steder. Men der er naturligvis også unge tyskere, der begynder at brygge og som bliver inspireret at USA, så der er begyndt at dukke flere mikrobryggerier op.

Et af dem er BrauKunstKeller i udkanten af Michelstadt, Odenwald. Alexander Himburg afbrød for tolv år siden sine biologistudier, og begyndte at brygge øl. For fem år side opstod ideen med eget bryggeri – BrauKunstKeller. Han brygger sine øl i samarbejde med Michelstädter Brauerei. I den lille by er der fire bryggerier – Brauerei Dörr, Rathausbräu, Michelstädter og BrauKunstKeller.

”Amarsi IPA” er humlet med Amarillo og Simcoe, og det er sikkert disse to humletyper, der danner
navnet på øllen. Det er en fyldig IPA på 7,1%, med en bitterhed på 62 IBU. Den er uklar, og har en flot rødorange farve. Kraftigt, let offwhite skum. Duften er yderst behagelig – mango og mandarin, og det holder heldigvis i smagen også. Den har en dejlig fyldig krop hele vejen – ikke noget med tynd og spids bitterhed her. Der er sødme, eksotisk frugt og en dejlig balanceret bitterhed. Tyskerne har måske været lidt langsomme til at komme i gang med amerikanske øltyper, men når de først får startet, kan de godt finde ud af det.


Karakter 4+