Bedømmelse

1 Dårlig
2 Drikkelig
3 God
4 Meget god
5 Fantastisk

lørdag den 31. januar 2009

Tid til en øl - Willemoes Julebryg

31. Januar 2009
Vi har været på besøg hos min broder, der har fødselsdag i morgen, og har haft en rigtig hyggelig aften med god mad og melodigrandprix. Vi fik en lækker tunmousse med kapers og salat til forret og dertil en ”Hvid Jul” fra Ølfabrikken ( 13 dec 08 ), der stadig er en af de bedste danske witbiers. Min broder havde været på indkøb i Brugsen, hvor de stadig havde flere juleøl på hylden.
Derefter fik vi en saftig hakkebøf i folie med grønsager og et kartoffelfad. Dertil fik vi en julebryg fra Vestfyn. Dette bryggeri laver bla. en serie øl opkaldt efter den fyske søhelt Willemoes, og i den serie findes både en ”Juleale” og en ”Julebryg” Derudover findes der en luksusudgave som bare kaldes ”Willemoes Jul + årstal” Udgaven fra 2006 vandt prisen som årets danske ølnyhed.
Jeg har tidligere smagt ”Juleale”, men ikke ”Julebryg”
Det er en Bockøl på 7,5%. Den er inspireret af Danmarks første julebryg fra 1958. Det var det fynske bryggeri Carlsminde, der stod for den. Her er brugt pilsner- og karamelmalt, samt majs, glukose og humle, ssamt lakrids.
Det er en mørk gylden øl, med en pæn skumtop. Den har en lidt maltet duft, men virker frisk og let i munden. Smagen er rund og en anelse sød, med lidt karamel. Man lægger ikke mærke til lakridsen.
Eftersmagen er kun mildt bitter, men det hører jo typen til. Det er en fint brygget øl, der ikke skiller sig ud, og derfor kan virke en smule anonym på det store juleølmarked. Den passer fint til frokostbordet og danske retter som bla. hakkebøf.
Karakter 3
For en gang skyld havde vi stemt på de rigtige i melodigrandprixet. De 2 finalister var begge vores favoritter, og det var lige meget, hvilken der vandt. Vi plejer ellers ikke at enige i resultatet. Det er jo også bedøvende ligegyldigt hvem vi sender afsted, for landene ( os selv inklusive) stemmer jo bare på deres nabolande, uden egentlig at vurdere musikken. Det er lidt spild af penge at deltage. Men vi ser det jo nok alligevel til maj.

fredag den 30. januar 2009

Tid til en øl - Bøgedal no. 149

30. Januar 2009
For 2 måneder siden – på den første søndag  i advent – forærede min kone mig en adventpakke i form af en juleøl fra Bøgedal. Sikke heldig jeg er, at have sådan en dejlig kone. Jeg havde egentlig tænkt at nyde den i juledagene, men lejligheden bød sig ikke lige, og nu synes jeg, det må være på tide.
Bøgedal er et rigtig dogmebryggeri, hvor øllet ikke pumpes rundt, men løber af sig selv – dog ved hjælp af lodder og trisser og niveauforskelle. Det er lavteknologisk- det er håndværk – det er spændende. Der bliver ikke masseproduceret, for der brygges 100 - 400 flasker øl af gangen.
Bøgedal ligger i Høllund ved Vejle og bryggeriet er indrettet i en gammel stald. Bryggeren hedder Casper Vorting og han var oprindelig en af pionererne i dansk mikrobryg, hvor han sammen med Allan Poulsen var med til at starte Brøckhouse i 2001. Da det udviklede sig til en fuldtidsbryggeri, blev afstanden for stor, og Casper Vorting begyndte at brygge på Bøgedal i 2004. På sådan et fritfald-bryggeri er arbejdet tungt og vanskeligt, men ”det er det bedste for øllet”. Det bliver desværre også noget dyrt, og øl fra Bøgedal ligger også i den dyre ende af ølmarkedet.
Bøgedal nummererer deres øl og denne juleøl er bryg nr. 149 ( brygget 4/9 2008 )
Der er humlet med Northern Brewer og tilsat appelsin og muscovado-sukker. Det kunne antyde en belgisk inspireret øl, men for mig virker den mere som en stout.
Det er en sort øl på 6,5% med svagt brunligt skum, der meget hurtigt forsvinder. Duften er præget af mørk ristet malt med en lille krydret note. Selvom kulsyreindholdet ikke er særligt højt, føles øllet alligevel let og friskt i munden. Den hårdt ristede malt dominerer fra start smagsindtrykket, men til sidst kommer der et lækkert strejf af sødme, og indimellem anes lidt lakrids. Appelsinen kan jeg ikke mærke noget til. Eftersmagen er ristet og har en markant bitterhed. Det er en dejlig øl, der dog skulle være noget sødere, hvis den skulle opnå topkarakter hos mig.
Karakter 4+

torsdag den 29. januar 2009

Tid til en øl - Kwak

29. Januar 2009
Vi går stadig til dans om torsdagen, og vi synes stadig der er fantastisk sjovt. Man bliver simpelthen i godt humør. Det skal være slemt før vi aflyser det. Og nu kan vi halvdelen af dansene – ellers som min kone siger: ”Kan og kan…. ?”. Vi har lært de absolut enkleste grundtrin til halvdelen af dansene. I dag startede vi på Samba og lærte de første trin der. I nogle af de andre danse er vi såmænd ved at kunne en del variationer. Der var en enkelt variation, der ikke sad helt fast, så vi øvede, da vi kom hjem. Nu er vores stue ikke stor nok til rigtig at danse i, så vi øvede i indkørslen og carporten. Jeg håber ikke vores naboer holdt for meget udkig i gadespejlene. Men sjovt er det altså.
Så kunne jeg roligt sætte mig og nyde en dejlig belgisk øl. En ”Kwak” fra bryggeriet Bosteel. Det mest specielle ved Kwakøllen er glasset. ( se billede ). Dette glas siges at være kreeret af Pawel Kwak, der ejede en lille landevejskro - ”De Hoorn” - i Derdermonde ( en by, der desværre er kommet på landkortet for nylig pga. en rædselfuld forbrydelse, begået af en sindsforvirret mand ). Der kom en del diligencer forbi, men kuskene måtte ikke forlade vognen og kunne derfor ikke nyde en forfriskning på kroen. Pawel Kwak opfandt så dette glas, der kunne sættes fast i et lille indhak i kuskesædet, så det stod fast under kørslen. Vældig smart.
Om historien holder, vides ikke helt. Der er nogle, der mener at både øllen og glasset blev lanceret i 1980erne. Bosteel hævder, at det er en sand historie, og det er den gamle opskrift, de har fundet og fulgt. Det er sjovest, hvis de har ret, så det tror jeg på.
Glasset er kugleformet, så det kan ikke holde balancen. Derfor har man opfundet dette monstrum af en holder ( det er i alt fald nyt ). Man kan tage glasset ud eller simpelthen løfte holder og glas på en gang. Man skal passe lidt på, når man drikker. Det er en almindelig spøg, at få folk til at drikke øllet i en slurk, men når man har nået indsnævringen, kommet det sidste ud som en eksplosion, og man bliver gennemvåd af øl. ( jeg har ikke prøvet det ).
Som man kan se af billederne skal man ikke bare hælde øllet i ( ups - det havde jeg lige glemt ), men derimod holde glasset skråt og hælde forsigtigt. Ellers skummer det vel meget.
Det er en blommefarvet øl på 8,0%. Der er tilsat en del ekstra kandis, hvilket allerede fornemmes i duften. Her er også lidt blomme og banan. Øllet føles levende i munden, uden at det bliver for anmassende. Smagen er meget sødlig og jeg fornemmer svesker og blommer og en svag note af vanilje. Der afsluttes med en krydret smag, med et strejf af peber. Der er næsten ingen bitterhed i eftersmagen, men sødme og krydderi.
Det er helt klart en dessertøl til at nyde efter maden.
Jeg kan jo godt lide søde øl ( jeg kan også lide humlede, krydrede, syrlige, stærke og kraftige øl ), så jeg giver den…
Karakter 4

onsdag den 28. januar 2009

Tid til en øl - Morland Hen's Tooth

28. Januar 2009
”Hønens tand” er da noget af en mærkelig betegnelsen for en øl, men en del af forklaringen er at dette er storebror til Morlands fine bitter ”Old Speckled Hen” ( 16 aug 08 ). Denne øl blev jo brygget til MG-fabrikkens 50 års jubilæum og navnet hentyder til en gammel plettet bil på fabrikken - ”the old speckled one”. Dette blev så omtydet til ”Old Speckled Hen.”.
”Hen’s Tooth” betyder en sjældenhed – ”As rare as a Hen’s Tooth” og  på etiketten står der – ”a combination af stregth and character, that’s as rare as a ….Hen’s Tooth ”
Det er en strong ale på 6,5% og man har forsøgt at forstærke alle indtryk. Den er brygget på Pipkinmalt og krystalmalt. Humlet med Challenger og Goldings og brygget med Morland over 100 år gamle gærstamme. Den eftergærer på flasken. Den er brygget på Grene King Bryggeriet i Suffolk, og de har justeret vandet så det minder om vandet i Morland.
Det er en gylden ale med et lidt rødt/orange skær. Duften er en smule sødlig, samtidig med at man fornemmer lidt blomst fra humlen. Skummet er meget blødt og kraftigt og øllet føles en smule påtrængende og skrapt. Egentlig ikke decideret behageligt. Smagen stikker lidt i alle retninger. Der er en parfumeret note af blomster, samtidig med en markant humlebitterhed, og så fornemmer jeg hele tiden en mærkelig sødme, der dog ikke formår at balancere denne øl. Eftersmagen er meget bitter uden formildende omstændigheder. Det er en øl, der vil for meget. Derfor er den ikke i balance. Humlebitterheden er alt for udpræget og ikke modsvaret af fylde. Jeg vil til enhver tid foretrække ”den gamle plettede høne”. Der er ingredienserne meget bedre sammensat.
Karakter 3

tirsdag den 27. januar 2009

Tid til en øl - Monty Python's Holy (Gr)ail

27. januar 2009
Monty Python har eksisteret i mange år og i starten lavede de TV med mange korte sketches. Mange af dem er uforglemmelige, morsomme – mens andre bare er dybt mærkelige. Men der blev eksperimenteret med mediet og udsendelserne er blevet eksempler på typisk engelsk humor. De lavede jo også en del spillefilm, hvor de bedste nok er ”Life of Brian” og ”Monty Python & The Holy Grail”.
I anledning af Mont Python’s 30 års jubilæum blev der udsendt en øl med navnet ”Monty Python’s Holy (Gr)ail”. Den blev lavet af bryggeriet Black Sheep, der ligger i Yorkshire – i byen Masham.
I 1988 overtog Scottish & Newcastle det gamle bryggeri i Masham; ”T & R Theakson”. Paul Theakson, hvis familie havde ejet bryggeriet i 5 generationer, besluttede at starte et nyt bryggeri, men i stedet for at købe nye bygninger og udstyr ( der var for meget masseproduceret intetsigende øl ) købte han nogle gamle bygninger, der engang havde huset Mashams andet bryggeri. ( Nu husede det kun rotter og mus. ). Udstyret købte han rundt omkring i England, når et bryggeri skiftede til mere moderne inventar, og på den måde fik han skabt et lille landsbybryggeri i 1992. Men han kunne ikke kalde det Theakson, for det navn blev stadig benyttet til hans tidligere produkter ( bla ”Old Peculiar” ), men byen var tidligere kendt for sine store fåremarkeder. Sheep Brewery lød lidt tamt, så det blev til ”Black Sheep Brewery ”.
Det er jo en fantastisk god historie og man bliver jo også hurtigt fanget ind af Monty Python-øllens gode etiket, hvor der bla står ” Tempered over burning witches” som forklaring på brygmetoden,
Men desværre står indholdet ikke helt mål med ydret.
Det er en rødgylden øl med en hel del slør. Alkoholprocenten er 4,7% som normalt for en engelsk bitter. Skummet er tæt og hvidt. Aromaen er præget af en lidt sur duft og brændt malt som i en nisseøl. Øllet virker noget aggressivt i munden på en skarp og snerpende måde. I eftersmagen finder vi desværre igen den lidt sure smag af karklud og en ellers markant bitterhed. Øllet virker en del bedre sammen med mad, der jo slører det sure islæt en del.
Når den får karakteren 2+ er det lidt pga historien . Jeg håber, at de andre øl fra Black Sheep er af bedre kvalitet, og det er de sikkert, for bryggeriet lever i bedste velgående.
Det skal lige nævnes at deres hjemmeside www.blacksheepbrewery.com har en del funstuff, hvor man kan finde ord, spille memory og svare på en Pubquiz. Meget fornøjeligt.

mandag den 26. januar 2009

Tid til en øl - Barbar Vinterbock

26. Januar 2009
Forleden til ølsmagningen var der en enkelt øl, jeg ikke tidligere havde smagt – ”Barbar Winterbok” fra Brasserie Lefebvre. Bryggeriet ligger i Quenast lige syd for Bruxelles. Bryggeriet stammer fra 1876, men var lukket fra 1916 da den tyske besættelsesmagt beordrede en metalindsamling i hele området og brygudstyret blev pillet ned. Først i 1921 kom der atter gang i kedlerne.
Man brygger en serie ved navn Florette og fra 1996 også ”Barbar”, der er en krydderøl, hvor der er tilsat honning. I 1997 udsendte man så ”Barbar Winterbok” 8,0%. Barbar-serien er på deres hjemmeside omtalt som en lagerøl, altså en undergæret øl, men det er ikke det indtryk man får, når man smager den.
Det er en meget mørk øl med et rødligt strejf i lyset. Skummet er hvidt og forsvinder hurtigt, men de små smageglas gør nu aldrig noget godt for skum. Duften er sød med svagt præg af honning og krydderier. God fylde i munden og smagen er dejlig og nuanceret. Den er præget af frugt og krydderier, men der er ikke nogen specielt smagsnote, der skiller sig ud og dominerer. Ikke engang honningen trænger sig på, men den er jo nok med til at give det sødlige indtryk. Eftersmagen er fin uden den store bitterhed.
Karakter 4
Barbar – fik vi at vide – er det flamske ord for valkyrie; de gudinder i den nordiske mytologi, der hentede de faldne krigere og førte dem til Valhal. Her kunne de jo så passende nyde et krus mjød ( der jo er lavet på honning ) eller måske denne drik, der tager et par skridt i den retning.

søndag den 25. januar 2009

Tid til en øl - Smisje Kerst

25. januar 2009
Nu er der gået en måned siden jul og det er på tide at få de sidste juleøl drukket. Der er dog stadig et par store flasker tilbage, men den øl fra De Regenboog er den sidste lille flaske. Det er en øl på 11,0%, der bærer navnet ”Smisje Kerst”, hvilket vist betyder jul. Etiketten er tegnet af Bill Coleman, og viser endnu engang Belgiens stolte tegneserietradition.
Det er en rødbrun øl med en del slør og den bliver decideret uklar når bundfaldet kommer med.. Skummet forsvinder hurtigt, men bliver hængende på siderne af glasset. Duften er præget af alkohol og krydderi og en smule syrlighed, jeg ikke er helt klar over om skal være der. Øllet føles lidt agressivt pga af alkoholen der ikke er så godt skjult. Smagen er først sød maltet og krydret, men så træder syrligheden igennem midt i munden og det er denne syrlighed der fortsætter til eftersmagen. Jeg har ikke set andre beskrivelser af denne øl som syrlig, så måske er det en fejl.  På den anden side har jeg i år oplevet flere belgiske juleøl med dette syrlige strejf. Det er ikke i de juleøl vi finder i stormagasinerne. Der er det sødme og krydderi der er dominerende, men i en del specialbryg mærkes en tendens til større syrlighed eller større bitterhed.
Karakter 3

lørdag den 24. januar 2009

Tid til en øl - Carsten Berthelsen / Fuller'sGolden Pride

24. Januar 2009
I dag har jeg drukket en hel del øl. De danske ølentusiasters afdeling i Aalborg havde inviteret Carsten Berthelsen til at holde foredrag om vinter-øl. Han er jo kendt som en af de store ølskribenter, og jeg har i høj grad nydt at læse hans beskrivelser fra de mange ølrejser. Sammen med Rolf Nielsen har han skrevet ”50 øl, du skal smage inden du dør”. Han skriver altid meget entusiastisk om de forskellige øl, og har mange små og sjove anekdoter blandet med detaljerede beskrivelser af både bryggerier og øl.
Alt dette levede han op til med et levende, engageret og morsomt foredrag om 7 forskellige vinterøl af den mørke slags. Han er så godt inde i sit stof, at det virker som om han bare starter med at fortælle og så udvikler det sig derfra. Selvfølgelig er der en overordnet plan, for han krydrer foredraget med billeder af byer, konger og bryggere. Samtidig er han ikke bange for at give sin mening til kende om både dårligt og fremragende øl. Jeg tror ikke ”Hansa” pils nogen sinde bliver hans favorit. Jeg har smagt den, men har heller ikke fundet det umagen værd at skrive om. Carsten Berthelsen er heller ikke så optaget af de ekstreme øl, men ynder mere de velafbalancerede øl, som bliver prist i rosende vendinger. Og det var netop sådanne øl, han havde med til os.
Carsten Berthelsen har også skrevet bogen ”24 juleøl, du skal smage inden du dør” og en del af øllene fra de 2 bøger var med denne eftermiddag.
Aecht Schlenkerla Rauchbier
Aventinus ( 25 sep 08 )
Samuel Smith Imperial Stout
Barbar Winterbok
Fuller’s Golden Pride
Gordon’s X-mas ( 03 dec 08 )
Gouden Carolus Cuvee van der Keizer
Jeg har tidligere smagt de 6 af øllene og har skrevet om 2 af dem, men det er alle gode øl. Jeg havde ikke smagt Barbar Winterbok, men den vil jeg vende tilbage til – ligeså med nogle af de andre.
Fuller har jeg tidligere beskrevet. Et dejligt bryggeri i Chiswick i London lige i nærheden af Heathrow lufthav. Vi blev oplyst om, at der ligger en pub – Mawsom Arms - lige på den anden side af gaden og et hotel, så det er ikke nødvendigt at bevæge sig langt omkring for at få en god ferie i London.
I 1971 blev Camra stiftet. Det er en organisation, der arbejder for real ale – altså øl der er lavet på den gamle måde uden ekstra tilsætningstoffer. Organisationen opfordrede Fuller til at genoptage brygningen af ”Golden Pride”  - en øl man kunne se var blevet brygget tidligere. Det er en kraftig Pale Ale, der nærmer sig en Barley Wine. Alkoholprocenten er på 8,5%. Den er humlet med Target, Challenger og Northdown i rigelige mængder. Den bliver brygget i september, så den er klar til december. Egentlig kan den nu fås året rundt, men kun til jul kan den smages på fad.
Det er en smuk rødgylden øl med lyst skum. Duften er lidt frugtig og man fornemmer også citrus fra humlen. Øllet føles friskt i munden og der er en balanceret smag, hvor humlen tager over i eftersmagen.
Karakter 4+
Bagefter var vi til dejlig middag i Dronninglund, hvor der blev serveret mere øl, så jeg har fået lige tilpas i dag.

fredag den 23. januar 2009

Tid til en øl - De Struise Pannepot

23. Januar 2009
Selvom velværeopholdet er slut kan man jo godt prøve at forlænge oplevelsen i hverdagen, og det kan man passende gøre med en fantastisk øl.
Bryggeriet ”De Struise” er et fantombryggeri, - hvilket vil sige, at de ikke selv ejer et bryggeri, men lejer sig ind hos andre. Det er 3 unge mænd, - Carlo, Urbain og Phil - der også bestyrer en strudsefarm ( De struise betyder faktisk strudsene, men er samtidig det flamske ord for stædig, og den engelske betegnelse for bryggeriet er da også ”The Sturdy Brewers” ). De har haft meget stor succes med deres øl, og deres øl ”Pannepot” var en af de mest omtalte øl i 2006/07.
En Pannepot var en fladbundet fiskerbåd fra byen De Panne. Man trak båden op på stranden, da der ikke var noget havn i nærheden. Brygger Carlos bedsteforældre ejede en Pannepot P50 og det er en billede af den der ses på etiketten.
Byen De Panne var også kendt for at brygge en stærk mørk øl, og det er disse 2 kendetegn, der har ført til dagens øl.
”Pannepot” er på 10,0%. Den er brygget på pilsner-, karamel-, Carafa-, kaffe- og chokolademalt, samt majsflager. Derudover er der tilsat ekstra sukker. Der er humlet med Bramling Cross og Hallertau til en bitterhed på 27 IBU. Og der er tilsat kanel, søde appelsinskaller, timian og koriander. Brygåret for denne øl er 2006.
Det er en nærmest sort øl med beige skum, der ikke holder længe. Duften er overvældende med blomme, krydderier og alkohol. Alkoholen virker prikkende og varmende i munden. Der er utroligt mange smagsindtryk, og jeg kan ikke sætte navn på alle. Jeg fornemmer mørk frugt og krydderier og lakrids. En virkelig fantastisk øl
Karakter 5+
Til Ølfestivalen i København i 2006 bryggede man en specialudgave til det danske marked ved navn ”Pannepøt”.Det er brugt færre malttyper, og øllet føles lettere i munden. Den er ikke slet så fyldig i smagen, men smagsprofilen er den samme. Der er måske nogle, der kan synes at belgiske øl er for tunge. De vil måske foretrække ”Pannepøt”. Jeg kan personligt bedst lide den varmende. kraftige ”Pannepot”. Det er en øl, jeg heldigvis har smagt en hel del gange efterhånden - og som jeg ofte vil vende tilbage til.
I skabet står der en vintageudgave af Pannepot og venter til det bliver min fødselsdag. Det glæder jeg mig allerede nu til.  

torsdag den 22. januar 2009

Tid til en øl - Indslev Spelt Bock / Midtfyn IPA

22. Januar 2009
Mandag morgen fik vi igen en dejlig morgenbuffet og slappede af om formiddagen med at læse og bade. Til frokost fik vi en frokostbuffet i restauranten. Her var masser af veltillavet mad, men det kom slet ikke på højde med aftenens udskejelser.
Baren har et lille fast repetoire med 5 forskellige øl + en ”månedens øl”. Den gang var det ”Spelt Bock” fra hvedebryggeriet i Indslev. Jeg har tidligere skrevet om deres fantastiske ”Hvedebock”
( 14 okt 08 ) og om ”Sort Hvede” (26 sep 08 ). Denne øl ( 7,0 % ) er brygget på byg-, hvede- og rugmalt samt umaltet mørkristet spelt. Det er med til at give den mørke farve til øllet. Skummet er derimod hvidt, hvilket indikerer at den benyttede malt ikke er så mørk. Den har da også en lethed, der gør at den er let drikkelig. Stilen minder i det hele taget meget om den tysk ”dunkel” Det er en livlig øl og smagen er ristet, men slank og der er en fin eftersmag. 
Karakter 4
Om eftermiddagen tog vi kystbanen ind til København for at gå på shopping. Der var udsalg og vi fik købt en indisk bluse i Pureheart, en japansk skål til min datter, et par sofapuder til min anden datter og et par glas. Jeg ville gerne have haft en badekåbe, som den vi havde fået udleveret på hotellet, men det fandt vi ikke, og de sælges ikke på stedet. Turen skulle være endt på Nørrebro Bryghus, men det lå noget udenfor ruten, så det blev ikke til noget denne gang.
Det var noget gevaldigt rod med at finde det rigtige tog hjem. Skiltningen på togene var så mangelfuld, at ikke bare vi, - men også københavnere, der tager turen daglig, - havde svært ved at finde det rigtige tog. Man ved simpelthen ikke om toget standser ved alle stationer eller er gennemkørende. Det er noget sjusk.
Vel tilbage gik vi til turens sidste luksusmiddag. Desværre svigter min hukommelse mig lidt, men…
Forret – Røget skinke med ???????
Hovedret – Lammekølle med saltkartofler, dertil selleripure og mos af søde kartofler, samt rabarber og tranebær.
Dessert – Tærte af citronmousse og vanillieparfait med nødder.
Vi sluttede af med kaffe og te.
Til denne menu valgte jeg den sidste øl fra sortimentet som jeg ikke havde smagt tidligere, nemlig en ”IPA” fra Midtfyns Bryghus. Brygmesteren Eddie Szweda er amerikaner og brygger med amerikansk inspiration. Denne IPA på 7,3% er humlet med de amerikanske humlersorter Cascade og Centennial. Det er en mørkgylden øl med lyst skum. Duften er præget af grape fra humlen Den har en behagelig friskhed og en kraftig, fyldig smag af citrus og grape. Der er en markant bitterhed i eftersmagen.
Karakter 4

onsdag den 21. januar 2009

Tid til en øl - Skovlyst Birkebryg / Nøgne Ø Dark Horizon

21. Januar 2009
Søndag stod vi op til en dejlig morgenbuffet i restauranten.Der var ikke meget udsigt, da tågen hang over Øresund - det så koldt og blæsende ud. Vi tog derfor en smut ned i badelandet ( min kone tog lige 20 min. på stepmaskinen først ) og så var det tid til vores ekstra behandlinger.
Min kone fik en kamillebehandling, hvor hun blev smurt ind i kamille-bodylotion og viklet ind i håndklæder og tæpper og plastik. Det var vist dejligt, og hun føler stadig hun kan mærke virkningen.
Jeg skulle have lidt massage for skulder og nakke for lige at løsne de spændte muskler lidt. Det var dog en massage, der også tog arme og ben med. Stille New Age musik fyldte rummet og det var behageligt, indtil han kom til venstre skulder/arm. Jeg fik for en del år siden en skade i venstre side, da skulder og nakke kom ud for en for stor belastning i en yderstilling. Og det har yderligere givet store smerter et par gange. Jeg går regelmæssigt til kiropraktor ( nu kun hver anden måned ) for at få nakken justeret. Nu blev min skulder drejet rundt og ramte netop den yderstilling. Det gjorde ondt og inden jeg kunne reagere, fik den et par ture til. Der var ingen problemer i den anden side.
Så desværre gik jeg fra massagen mere øm end da jeg kom, og jeg har i dag lige været et ekstra smut ved kiropraktoren for at få rettet op på det. Men massøren kunne jo ikke vide noget om det.
Så glædede vi os til aftensmaden. Vi havde fået den 4 retters menu, så nu blev vi præsenteret for ”Louises 3-retters Spamenu” med et ekstra ostebord til slut.
Forret – Røget kuller terrine med peberrods vinaigre
Hovedret – Stegt andebryst med rabarber og nødder.
Dessert – Chokolade brownie med chokoladesorbet.
Chokoladesorbeten havde et enkelt blad basilikum på toppen, hvilket forbavsende nok smagte fantastisk.
Jeg valgte en pilsner fra Skovlyst til maden. ”Birkebryg” på 5,2%. Bryggeriet ligger i Hareskoven og tilsætter gerne naturens egne produkter til deres bryg. Jeg har tidligere smagt en Bøgebryg, som nu vist er udgået. Den var heller ikke lige i min smag. Den er brygget på pilsner- og wienermalt og der er brugt Saazhumle. Derudover er der tilsat birkesaft.
Det er en lys øl med hvidt skum, der ikke holder længe ( men det kan godt skyldes glasset ). Der er duft af korn og en note, jeg formoder er birkesaft. Næsten aggressiv i munden. Smagen er fyldig og i eftersmagen fornemmer man humle og en sød smag, der alligevel er skarp ( birkesaft?)
Karakter 4
Tilbage på værelset slappede jeg senere af med en øl, jeg havde fået foræret netop til denne velværetur. Nøgne Ø - ”Dark Horizon 2. edition”. Og det var godt, jeg startede i god tid, for det er en øl, det tager tid at drikke. Procenten har arbejdet sig op til 16,0% og med 50cl bæller man ikke lige den i sig. Denne øl var brygget 5. Nov. 2007 og kan lagres længe. Men nu blev den altså drukket med stort velvære.
Bryggeriet Nøgne Ø ligger i Grimstad i Norge og er et af Nordens bedste bryggerier. Navnet skyldes Henrik Ibsen, der bruger det som poetisk beskrivelse af de mange rå, øde klippeøer på Norges sydkyst.
”DH2” er en kulsort øl med det mørkeste skum, jeg endnu har set på en øl. Flot mørkebrun farve. Det forsvinder hurtigt pga alkoholindholdet, men det stiger hele tiden bobler op og laver krusninger på overfladen. Duften er ristet og præget af alkohol. Fornemmelsen i munden er fyldig og levende. Alkoholen varmer og bedøver mundhulen på behagelig vis. Smagen er ristet og man mærker kaffe og sveske og til allersidst en tydelig note af lakrids. Det er en utrolig stærk øl.
Karakter 5
Måske er det bedst, hvis man deler denne øl, for den er stor og tung og stærk. Men nu var det en øl til denne specielle lejlighed og det gik fint, når bare der var tid nok. Og der var jo kun 3 skridt hen til min seng. Tak for øllen.

tirsdag den 20. januar 2009

Tid til en øl - Amager Dragør Tripel

20. Januar 2009
Efter en formiddag med audition til en musical som Amatørteatret Skansen vil opføre til sommer, drog vi af sted til 3 dages velværeophold på Skodsborg Kurhotel. Det var et dejligt sted. Værelset var stort og flot med himmelseng og lænestole og et stort badeværelse. Der var en meget lækker badekåbe til låns og 2 badetøfler, når vi skulle ned til badeafdelingen.
Badelandet bestod af et 16 m basin ( hvilket ikke er meget for min kone, der er vandt til 50 m ), et varmtvandsbasin og en spa, der ikke helt var varm nok. Derudover var der sauna og dampbad og et koldtvandsbasin til at dyppe sig i. Vi slog et smut ned og prøvede de forskellige faciliteter.
Aftensmaden blev indtaget i stedet restaurant ” Frederik og Louise”. Frederik VII købte stedet i 1852 og boede der hver sommer sammen med Grevinde Danner ( Louise Rasmussen ). Efter kongens død beholdt Grevinde Danner bygningen. Badesanatoriet åbnede i 1898 under ledelse af læge Carl Ottosen fra Adventistkirken.
Vi mødte op som de første præcis kl. 18 og blev mødt med et ” Så går det løs” og i løbet af sådan en lørdagaften var der virkelig fart på. Der var mange tjenere og det var en meget behagelig betjening, vi blev mødt med. Vi skulle have haft en 3 retters menu, men som et januartilbud havde de en 4 retters menu til samme pris. Og det var virklig gourmetmad. Der var først en lille appetizer bestående af tomatpesto med hvidløg med lækkert brød til.
Forretten bestod af antipasti – Laks i kapersmarinade – Linsesalt med Seranoskinke – Bagt aubergine med let røget hane. Meget forskellige smagsindtryk, men fantastisk. Det varslede godt for resten af måltidet. Og vi blev ikke skuffede.
Anden ret var en suppe, eller rettere… Hummerbisque med torskesuffle. Meget kraftig duft og smag. Virkelig en nydelse.
Derefter Farseret oksemedalion på rodfrugtsgratin, garneret med svampe, hindbær og rabarber. Dertil citronkartoffelmos. Noget af det allerbedste ved denne type mad er de mangfoldige smagsindtryk man får, når man sammensætter de forskellige ingredienser på forskellig måde. Vi sad og glædede os… og så skulle vi jo spise der 2 gange til.J
Vi sluttede af med Mangoterrine med chokoladesorbet.
Til måltidet var der sammensat en vinmenu, men desværre ingen ølmenu ( det har ikke vundet indpas så mange steder endnu ). Men de havde et udvalgt af danske specialøl. Lidt spredt fra forskellige bryggerier – en enkelt fra Amager, en fra Skovlyst og en fra Midtfyn osv.
De manglede en øl, der kunne erstatte rødvinen og som kunne passe til oksemedalionen – en mørk belgier eller måske en stout. Så jeg valgte en lys tripel fra Amager Bryghus og håbede den havde kraft til af kunne bruges.
”Dragør tripel” er på 9,0%. På etiketten står der lidt om Dragørs lokalhistorie – en fin ide, vi også så ved Christianshavns Pale ale. På flasken stod der den var brygget på byg, hvede og havre ( hvilket ikke fremgår af hjemmesiden ) og krydret med koriander. Det er som traditionelt også tilsat ekstra lyst kandis. Den er eftergæret på flasken.
Det er en gylden lys øl med kraftigt skum. Duften er krydret af koriander og appelsin ( selvom de selv hævder der er mango og passionsfrugt ) Den føles frisk og livlig i munden, men smagen er fyldig og kraftig nok til at gøre sig gældene til maden. God eftersmag med noter at eksotisk frugt og en tydelig bitterhed til allersidst ( Hallertau 34 IBU )
Karakter 4+
Vores velværeophold var begyndt yderst lovende.

lørdag den 17. januar 2009

Tid til en øl - Rogue Dead Guy Ale

16. Januar 2009
”Dead Guy Ale” lyder og ligner den øl som ”Pirates of the Carribean” må have drukket. På etiketten ser vi et skelet, der sidder på en øltønde med et skummende krus øl i hånden. Men det er ikke en piratøl. Den er brygget til Mayaernes Day of the Dead ( 1. nov. ), der jo også er Allehelgens Dag. Så det er formodentlig en glad Maya-indianer der sidder på tønden. Brygget i starten af 2000 til private fester, men blev hurtigt meget populær. Især blandt Grateful Dead fans. Den har siden vundet sølvmedalje i 2005 – 06 - 07 ved World Beer Championships.
Bryggeriet Rogue blev grundlagt i 1988 af Jack Joyce, Rob Strasser og Bob Woodell. Det første bryggeri lå i Ashland, Oregon, men efter en oversvømmelse flyttede de til Newport.
”Dead Guy Ale er brygget som en tysk Maibock, men med Pacman overgær, så det er en ale. Der er benyttet Northwest Harrington, Klages Maier Munich og Carastan-malte.
Humlen er Perle og Saaz ( IBU 40 )



Det er en smuk gylden, klar øl med en kraftigt og blødt skumtop. Mange små bobler stiger hurtigt til vejrs. Aromaen overasker , fordi man venter amerikansk citrusduft, men den er afdæmpet med en del sødme og svage noter af frugt. Øllet virket levende, men kulsyren er ikke dominerende. Smagen er præget af karamel og frugt og bitterheden trænger først igennem til sidst i eftersmagen. Dette er ikke en ekstrem øl, men en meget behagelig øl, der virker velbalanceret. ( Lidt på den samme måde som Jerry Garcias guitarspil i Grateful Dead – groovy og afslappet, men stadig intenst )
Karakter 4

fredag den 16. januar 2009

Tid til en øl - Refsvindinge AZ Ale Nr.16

15. Januar 2009
I dag står Danmarks første ale i nyere tid på bordet – Refsvindinges ”AZ Ale Nr. 16”, Den blev brygget så tidlig som i 1995, kåret til Danmarks bedste øl i ’97 og igen i 2000. Den er derfor blevet en del af ”Den Danske Ølkanon”.
Bryggeriet i Refsvindinge er et gammelt hvidtølbryggeri fra 1885. Det ligger på Østfyn ved Ørbæk. I 1986 bryggede de deres første pilsner og så var de altså først med den overgærede øl i 1995. Siden er der brygget meget godt øl på bryggeriet, både overgæret og undergæret.
”Ale nr. 16” er en Brown Ale med en flot brun farve og et pænt skumlag, der er en smule beige i det. Procenten er på 5,7%. hvilket egentlig kvalificerer den til en strong ale. Duften minder lidt om en nisseøl – den er lidt sødladen. Denne specielle sødme går desværre lidt igen i smagen, og det er ikke en af mine favoritter. Man kan måske betegne det som karamelsmag, men det fanger ikke helt mig. Man har forsøgt at balancere sødmen med en kraftig kulsyre, så øllet virker livligt, men det bliver en smule for meget. En nisseøl med brus. Eftersmagen er faktisk det bedste ved øllen, her bliver sødmen hængende og får modspil fra humlen, så når enden er god er alting godt.
Det er en øl, der har haft stor betydning for mange ølelskere og for udviklingen af det danske ølmarked. Jeg kom jo lidt sent med – først 11 år efter denne øl blev lanceret, og på det tidspunkt var der så mange andre spændende øl på markedet. Jeg vil til enhver tid foretrække en ægte engelsk ale.
Karakter 3

torsdag den 15. januar 2009

Tid til en øl - Amager Christianhavn Pale Ale

14. Januar 2009
I dag besøgte vi min bror, der er kommet på hospitalet. Forleden blev han ramt af en halvsidelammelse i ansigtet. Heldigvis skyldes det ikke en lille blodprop, og der er heller ikke tegn på borelia, så måske er det en nerve, der er kommet i klemme. De siger også. at det kan skyldes træk. Der er lidt forbedring at spore, men han keder sig på hospitalet, for ellers er han jo rask og rørig.
Det er forbavsende og tankevækkende at se, hvor mange muskler vi egentlig bruger ubevidst bare for at holde ansigtet i de vante folder. Selv når vi slapper allermest af, er der flere muskler i gang end vi tror.
Om nogle uger skal jeg holde en ølsmagning, hvor der er et par øl, jeg ikke selv har smagt, så nu må jeg lige lære dem at kende.
Den ene er fra Amager Bryghus – ”Christianshavn Pale Ale” på 5,5%. Bryggerne har brygget øl siden 2002, men først i 2007 kunne de åbne dørene  til deres eget bryghus. De brygget amerikansk inspireret øl med masser af kraft og med meget humle. Denne er faktisk den første øl, jeg smager fra Amager, men den får helt sikkert efterfølgere.
”Christianshavn Pale Ale” er en APA ( American Pale Ale ), hvor man har brugt Cascade og Centennial-humle og bitterheden er på 27 IBU. Citrus og grape mærkes allerede i aromaen og dominerer også smagen. Det er en gylden øl med kraftigt slør og en fint skumkrone. Øllet har bid
som en Pale Ale skal have og smagen er skarp med noter af sød grape. Bitterheden er ikke overvældende, men markerer sig alligevel tydeligt, og bliver hængende længe i eftersmagen. Dette er en øl, der lever fint op til sine amerikanske forbilleder.
Karakter 4
På etiketten kan man læse lidt af Christianhavns lokalhistorie.

onsdag den 14. januar 2009

Tid til en øl - Caulier Blonde de Noël

13. Januar 2009
Der står stadig nogle få juleøl i skabet, og i dag tænkte jeg at smage en af dem.
Caulier ”Blonde De Noël” på 10 %. Det er en utraditionel flaske med patentprop og en etiket, der viser en blondine iført julemandstøj, der slæber en sæk med gaver. Jo – Belgien er skam også et tegneserieland.
Det er en lys gylden øl. Der er en smule slør i første ophældning, hvor man stadig kan se boblerne stige til overfladen i en spiral fra midten af glasset. Når bundfaldet kommer med bliver den helt uklar. Skummet er meget kraftigt og blødt og bliver siddende på glassets sider. Duften er sød og en smule krydret, med noter af tyggegummi og appelsin/banan. Det er en livlig øl, der bruser op i munden. Smagen er meget sød. Man mærker tydeligt at der er tilsat ekstra kandis. Der er en krydret note og jeg synes, jeg til sidst kan smage lidt engelsk lakrids ( ? ). Alkoholen bedøver mundhulen en smule, men det har jeg nu altid godt kunnet lide. Eftersmagen er præget af alkohol og mere humlebitterhed end jeg havde forventet.
Denne øl er en hyggeøl. Om det er en blonde, ved jeg ikke. Jeg synes, procenten er lidt for høj, men øltyperne bliver jo for tiden udfordret fra mange sider og vi må nok se i øjnene at grænserne blive flyttet lidt rundt med.
Karakter 4+ ( jeg er nok lidt en sukkergris )
Denne øl var en del af Ølkonsortiets julekalender, som jeg dog ikke havde. Men en del af øllene var i overskud og blev solgt separat senere på måneden. Og tak for det.

tirsdag den 13. januar 2009

Tid til en øl - Ferdinand

12. Januar 2009
Jeg har efterhånden beskrevet en del tjekkiske pilsnere på denne blog, men nu er jeg atter stødt på en – nemlig Ferdinand. Bryggeriet kaldes Pivovar Ferdinand eller Pivovar Benesov. Det lader til at navnet Ferdinand stammer fra tiden lige før 1. Verdenskrig, hvor Østrig-Ungarns tronfølger Prins Ferdinand ejede slottet Konopiste, der ligger i Benesov ( 40 km syd for Prag ). Kronprinsen blev siden myrdet i Sarajevo, hvilket udløste 1. Verdenskrig.
Der er blevet brygget øl i Benesov i mange hundrede år før Ferdinand. Det første nedskrevne erklæring med brygrettigheder stammer fra 1595, men der var det jo ikke pilsnerøl man bryggede.
Ferdinand er heller ikke betegnet som en pilsner, da det jo kun er øl fra selve Pilsen, der må benytte den betegnelse – men den er betegnet som Premium Lager.
Det er en klar, lys gylden  øl på 5,0%. Skummet er hvidt kraftigt og hænger flot på glassets sider. Der er en fin duft af korn. Fornemmelsen er frisk og levende, og smagen er fyldig, men mere sød end så mange andre tjekkiske øl. Jeg synes at fornemme nogle noter af honning. Bitterheden er ikke så fremtrædende som i f.eks Urquell, men giver en fin balance til sødmen. Det er en dejlig og lidt anderledes tjekkisk øl.
Karakter 4

mandag den 12. januar 2009

Tid til en øl - Thomas Hardy's Ale

11. Januar 2009
I dag blev vores computer for alvor sat i stand, da vores svigersøn omformaterede hele harddisken og satte alle programmer ind igen, endda med mange forbedringer. Det virker nærmest som trylleri, når han bevæger sig rundt på internettet. Nu fungerer den vist upåklageligt. Tusind tak for det.

Vi var i dag en smut i Viborg til en dejlig frokost, hvor vi også blev præsenteret for et par øl fra Viborg Bryghus  ”Sortebrødre Tripel” og ”Mageløs” pilsner, der nu er blevet økologisk. Jeg kendte triplen fra tidligere. Jeg kan jo nu engang vældig godt lide tripler og dette er en ualmindelig god udgave. Pilsneren blev serveret bagefter og virkede i den forbindelse en smule sur i det, med en markant bitterhed. Den skal nok prøves en anden gang .
 
“It was of the most beautiful colour that the eye of an artist in beer could desire;
 full in body, yet brisk as a volcano;
Piquant, yet without a twang; luminous as an autumn sunset.”
 
Sådan skriver Thomas Hardy ( 2 juni 1840 – 11 jan. 1928 ) i sin roman “The Trumpet Major” Denne historie foregår under Napoleonskrigene, hvor det er forræderi, hvis man drikker den franske rødvin. De engelske bryggere forsøgte derfor at lave en øl, der i styrke og fylde kunne måle sig med vinen. Det blev til begrebet “Barley Wine”.
I 1968 besluttede Eldridge, Pope & Co. af brygge en øl, der kunne passe til beskrivelsen i Hardy’s bog, og på 40 årsdagen for hans død var den klar. Den var tænkt som en engangsforeteelse, men den blev så populær, at bryggeriet måtte forsætte med at brygge den. I 1996 blev bryggeriet delt, og en særlig afdeling skulle tage sig udelukkende af “Thomas Hardy’s Ale”. I 2000 besluttede man så helt at stoppe produktionen.
 
Det bevirkede mange protester, for bryggen havde nærmest udviklet sig til et kultfænomen – et nationalt klenodie. Og så meldte John O’Hanlon sig på banen. Han var en tidligere rugbyspiller, der havde åbnet en pub nede i Devon. Og han fik Eldridge Popes gamle brygmester til at forsætte, så jeg i dag kan drikke denne øl på 80 års dagen for Hardys død.
“Thomas Hardy’s Ale” er Englands stærkeste øl på 11,7%. Dagens eksemplar er brygget i 2007 og har nr. Q 03753. Den er brygget på masser af pale ale- og krystalmalt og humlet til 75 IBU med Challenger, Goldings og Northdown. Gæringen varer i 2½ uge og derefter lagres den i 3 måneder. Den eftergærer i flasken og modnes i yderligere 9 måneder, før den kommer på markedet. Dette bevirker at det høje bitterhedsniveau er gået en del ned.
 
“Thomas Hardy’s Ale” er en klar rødlig øl med en smule bundfald. Skummet er nærmest ikke eksisterende. Duften er vinøs og kan minde om blomme i Madeira. Øllet føles blødt og tyktflydende med en enorm mundfylde. Man mærker også varme og en prikkende fornemmelse fra alkoholen. Smagen er mere som en hedvin – en sherry eller en madeira. Bitterheden er om sagt aftaget, men fornemmes alligevel tydeligt i eftersmagen. Det er en øl, der i den grad skiller sig ud fra andre øltyper, og som også klart overtrumfer de andre engelske barley wines, fordi den er mere samlet i smagsindtrykket.
 
Karakter 5

lørdag den 10. januar 2009

Tid til en øl - Blanche de Chambley

9. Januar 2009
Nytårsaften fik vi, som nævnt i går, en fiskeanretning, men traditionen i min familie er nytårs-torsk. Så her til aften var mine forældre og min bror og svigerinde inviteret til torskegilde her. Det var kogt torsk med sennepssovs og stærk fiskesennep – rigtig torskerogn ( ikke det der dåse-noget ), æg og rødbeder i tern og selvfølgelig med hvide kartofler. Vi havde også lidt ærter og gulerødder på bordet, men det hører ikke rigtig til.
Til sådan en ret må man prøve med en Witbier, og valget faldt på ”Blanche de Chambly” fra canadiske Unibroue.
I 1990 blev Andre Dion og Serge Racine inspireret til af lave belgisk øl i Canada, og opkøbte et ældre bryggeri, der var i vanskeligheder. Bryggeriet ligger i byen Chambly i provinsen Quebec. Den belgiske stil er jo ofte eftergæret på flasken og det var noget helt nyt i Canada, hvor traditionen var lagerøl efter amerikansk tradition. I starten fik de hjælp af et par belgiske bryggerier, bl.a Liefmann, men så fik de kontakt til Paul Arnott, der var brygmester på det trappistkloster, der brygger Chimay. Og han blev overtalt til at brygge i Canada i stedet.
Den første øl på markedet var ”Blanche de Chambly” – en witbier, der lægger sig tæt på de belgiske forbilleder, men som ikke virker slet så parfumeret som f.eks Hoegaarden. Den minder mig en del om ”Blanche de Namur”, der er en af mine favoritter.
Det er en klar gylden øl med fint hvidt skum. Den er delvis filtreret og der kommer bundfald med til sidst, hvilket giver en uklar lidt mere hvidlig farve. ( Bryggeriet anbefaler at man ruller flasken før åbning, så bundfaldet netop kommer med. ). Der er brugt umaltet hvede fra Quebec og lys bygmalt i denne øl. Dertil sættes krydderier og traditionelt appelsinskal. Det smages også i denne øl, som er behagelig krydret uden at blive kunstig. Bitterheden er lav. ( det oplyses ikke, hvilken humletype, der benyttes). Procenten er 5,0%. Unibroue laver også en hvedetripel ved navn ”Don de Dieu”.
”Blanche de Chambly” er brygget til ære for de frivillige soldater, der under ledelse af Lieutenant Colonel Charles-Michel D’Irumberry de Sallaberry ( det var noget af en smøre ) døde under forsvaret af det sydlige territorium i krigen i 1812.
Karakter 5

fredag den 9. januar 2009

Tid til en øl - Pacific Summer Ale / Dark Island Reserve

8. januar 2009
Så er det atter tid til en øl. Eller rettere tid til at skrive om en øl. Og nu er der igen mulighed for det.
Der har været problemer med at logge på internettet i et stykke tid, og selvom PC’en nu har været en tur på skadestuen, virker den ikke helt på det gamle niveau endnu, synes jeg. Der havde sneget sig et program ind, der udgav sig for at være et antivirusprogram, men som ikke kunne fjernes igen. Det er da i det mindste væk nu..
Nytårsaften var vi 3 familier samlet til fest, hvor menuen stod på dejlig fiskesuppe og en fiskeanretning med alt godt fra havet. En af gæsterne havde en dejlig hvidvin med som passede meget fint til maden. Inden da havde vi fået kaffe om eftermiddagen og den blev fulgt op af en frisk og humlet øl fra Nørrebro Bryghus – ”Pacific Summer Ale”. Som navnet antyder, er det en øl, der lægger sig tæt op at ”American Pale Ale”- stilen fra Californien.
Nørrebro ”Pacific Summer Ale er en lys gylden øl med hvidt skum. Duften er frisk af citrus fra humlen og øllet føles livligt pga. kulsyren. Samtidigt er den let, næsten en smule vandet. Smagen er præget af humlen med noter af grape og fyrrenåle, hvilket giver en lidt skarp smag. Eftersmagen er god og humlet.
Karakter 4
Ud på aftenen nød vi lidt mere øl. Vi havde ”Fuller’s 1845” på programmet ( 20 Aug. 08 ) og en Pale Ale på dåse fra Ølfabrikken. Gourmetbryggeriet har jo opkøbt Ølfabrikken og lancerer nu dåseøl under dette navn. Men det virker ikke som Ølfabrikkens øl. Dertil er den for ordinær. Det er en udmærket ale i engelsk stil med fyldig smag, der dog har tendens til at blive for tung og for sur. Humlen giver en floral, lidt parfumeret smag, men balancen er ikke helt i orden. Indtrykket er lidt kedeligt og tungt. Det er ikke en nødvendig øl på det danske marked. Der er masser af bedre alternativer.
Karakter 3
Vi sluttede af med en dejlig mørk WhiskyStout fra Orkney-øerne – ”Dark Island Reserve” på 10,0%
Jeg smagte den første gang ved ølfestivalen i Århus. Den findes i meget begrænset oplag. Den øl, vi fik her til nytår, var brygget d. 5 Juli 2007 og er lagret på Fad. nr. 4 i 3 måneder. Dette fad har tidligere indeholdt Orkney Single Malt Whisky.
.Det er en meget mørk, ugennemsigtig stout med  brunt skum, der jo tyder på masser af mørk ristet malt. Duften er kraftig og ristet, men samtidig er der noter at chokolade og kaffe. Øllet fylder godt i munden og smagen er meget fyldig. Whisky lagringen trænger igennem, så man klart fornemmer noter fra fadet, men den smager selvfølgelig ikke som whisky. Dertil træder den ristede maltsmag for tydeligt igennem. Det er en meget spændende øl, og som de whiskylagrede øl ofte er – temmelig dyr. 130 kr. for 75 cl, så den kan jo nok konkurrere med vinen på prisen.
Karakter 5

Aftenen sluttede af med russisk Champagne og festfyrværkeri med raketter, som det hører sig til.
Selvom det nu er en smule forsinket, vil jeg gerne ønske alle ”Et godt nytår”. Jeg håber, der bliver tid til masser af gode smagsoplevelser i 2009 også.