Bedømmelse

1 Dårlig
2 Drikkelig
3 God
4 Meget god
5 Fantastisk

torsdag den 15. januar 2009

Tid til en øl - Amager Christianhavn Pale Ale

14. Januar 2009
I dag besøgte vi min bror, der er kommet på hospitalet. Forleden blev han ramt af en halvsidelammelse i ansigtet. Heldigvis skyldes det ikke en lille blodprop, og der er heller ikke tegn på borelia, så måske er det en nerve, der er kommet i klemme. De siger også. at det kan skyldes træk. Der er lidt forbedring at spore, men han keder sig på hospitalet, for ellers er han jo rask og rørig.
Det er forbavsende og tankevækkende at se, hvor mange muskler vi egentlig bruger ubevidst bare for at holde ansigtet i de vante folder. Selv når vi slapper allermest af, er der flere muskler i gang end vi tror.
Om nogle uger skal jeg holde en ølsmagning, hvor der er et par øl, jeg ikke selv har smagt, så nu må jeg lige lære dem at kende.
Den ene er fra Amager Bryghus – ”Christianshavn Pale Ale” på 5,5%. Bryggerne har brygget øl siden 2002, men først i 2007 kunne de åbne dørene  til deres eget bryghus. De brygget amerikansk inspireret øl med masser af kraft og med meget humle. Denne er faktisk den første øl, jeg smager fra Amager, men den får helt sikkert efterfølgere.
”Christianshavn Pale Ale” er en APA ( American Pale Ale ), hvor man har brugt Cascade og Centennial-humle og bitterheden er på 27 IBU. Citrus og grape mærkes allerede i aromaen og dominerer også smagen. Det er en gylden øl med kraftigt slør og en fint skumkrone. Øllet har bid
som en Pale Ale skal have og smagen er skarp med noter af sød grape. Bitterheden er ikke overvældende, men markerer sig alligevel tydeligt, og bliver hængende længe i eftersmagen. Dette er en øl, der lever fint op til sine amerikanske forbilleder.
Karakter 4
På etiketten kan man læse lidt af Christianhavns lokalhistorie.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar