Bedømmelse

1 Dårlig
2 Drikkelig
3 God
4 Meget god
5 Fantastisk

tirsdag den 31. maj 2011

Tid til en øl - Carl’s Bock


31. maj 2011

Så er jeg begyndt at male kulisser til Skansespillet. I går lavede jeg en borgmur og i dag kom jeg i gang med fangehullet. Det er begrænset, hvad jeg kan lave, og der bliver rigtig meget at lave, når vi rykker ud på Skansen og får kulisserne sat op.

”Carl’s Bock” er den 2. øl i testen. Carlsberg har i forvejen et par andre bud på typen – ”Semper Ardens Bock” (der dog vist er udgået ) og den fortræffelige ”47”. Så hvorfor nu dette bud.

Denne øl er anderledes end de 2 andre. ”Semper Ardens Bock” var sødlig med rønnebær, og ”47” er en lys bockøl. Denne nye bock er mørk og virker en del tungere.

Det er en flot mørk øl, der svarer til farven på etiketten. Den er klar og man kan skimte store, langsomme bobler, der stiger op og danner den fine skumkrone, der har et lidt gulligt udseende. Duften er maltet med karamel og et lille strejf af nisseøl. Men selvom den er tungere en ”47”, har den alligevel en livlig karakter. Måske er der tilsat lidt kulsyre. Det tungere præg stammer fra sødmen, der indleder smagsoplevelsen, hvor man også fornemmer en tydelig note af brændt karamel. Til sidst kommer der en god balancerende bitterhed frem.

Karakter 4

Denne øl virker mere helstøbt end ”Plzner”, men der er jo stadig en øl tilbage i testsættet, så lad os nu se. Og det er forhåbentlig ikke en øl, der skal erstatte ”Carlsberg 47”, for det vil være en frygtelig fejl, at lade den forsvinde.


mandag den 30. maj 2011

Tid til en øl - Carl’s Plzner


30. Maj 2011

Carlsberg har i flere omgange afholdt ølvalg. Første gang var i 1997 i anledning at Carlsbergs 150 års jubilæum. Jeg kan huske, jeg prøvede disse øl, men det var før min interesse var begyndt, og jeg kan ikke huske hvilken jeg stemte på. Men jeg kan dog huske den ualmindelig sprittede ”Master Brew” som jeg syntes var udrikkelig. Måske skal jeg snart smage den igen, for at se om jeg har ændret mening. Jeg har trods alt smagt flere alkoholstærke øl siden. I 1997 var det ”Carl’s Special” der vandt. Der var 6 øl i testen – ”Carl’s Special” – ”Master Brew” – ”Old Bond” – ”Ottillia” – ”Stout” og ”Red X”. De andre kan jeg ikke huske, og de tæller ikke med i mit ølregnskab.

I 2003 var der 4 øl – ”Capo” – ”Carl’s Hvede” – ”Carl’s Dark” og ”Pivo”. Her vandt ”Carl’s Dark”, men den er ikke mere i handlen. Derimod kan man stadig få ”Carl’s Hvede”.

I år er der kun 3 øl i testen – ”Carl’s Plzner” – Carl’s Bock” og ”Carl’s Gylden”

 
”Carl’s Plzner” er den første øl i testen. Forbilledet er den böhmiske/tjekkiske pilsnertype – altså originalpilsneren, men der er nogle små variationer. Dels er der – udover bygmalt - brugt umaltet byg for at lette fylden, dels er der tilsat humlearoma. Jeg kan nemt tage fejl, men jeg synes heller ikke at det virker som tjekkisk Saaz humle ( hvilket er originalt ), men mere som tysk humle.
Det er en klar, lys gylden øl med mange livlige bobler, og flot hvidt skum. Duften er lidt sødlig maltet. Humlen trænger ikke igennem. Den virker livlig og opfriskende i munden. Smagen indledes med den lidt sødlige smag, der leder tanken hen på en ”helles” fra Bayern, men går så over i en kraftig, ren bitterhed. Denne rene humlebitterhed virker altid lidt sur på mig – der skal helst være lidt mere aromahumle.
Karakter 3
Den er efter min mening ikke en tjekkisk pilsner For mig er kendetegnet ved den originale tjekkiske pilsner netop, at der er en god maltprofil, en kraftig humlearoma/bitterhed, og at den samtidig med fylder godt i munden. Her prøver man også det, men vil gerne holde på flere heste – godt nok mere malt og mere bitterhed, men samtidig skal den være let. Beklager, men det virker ikke helt, og der er så mange bedre pilsnere på markedet, så jeg tror ikke, den får min stemme.

søndag den 29. maj 2011

tid til en øl Amarcord La tTabachera

29. Maj 2011

I denne weekend har der været ølfestival, og forhåbentlig har rigtig mange benyttet sig af lejligheden til at smage fortræffelig øl. Jeg havde desværre ikke mulighed for at deltage i år. Dels ligger 2 dage på hverdage, dels har jeg jo meldt mig til denne ”Robin Hood” musical, hvor der er mange vigtige prøver. I denne weekend har vi øvet 6 timer hver dag. Det er da hårdt, men også meget sjovt.

Men nu var der tid til at slappe af med en god fyraftensøl. Forleden handlede det jo om italiensk øl, og jeg fortsætter i det spor, for da vi havde fætter/kusine-fest for en uges tid siden, fik jeg en spændende italiensk øl i værtsgave – ”La Tabachera” fra bryggeriet Amarcord.

Jeg hørte om bryggeriet, lige da min ølinteresse startede i 2006, men det er aldrig lykkedes mig at smage noget derfra. På optegnelserne fra den gang kan jeg se at bryggeriet stammer fra Falciano i San Marino ( den lille stat, der ligger inde midt i Italien ), men på hjemmesiden er deres adresse  i Rimini. Det er svært at finde oplysninger, fordi det meste står på italiensk, men det lader til at bryggeriet blev grundlagt i 2000. Bryggeriet er opkaldt efter en Fellini-film af samme navn ( det betyder vist ”Jeg husker” )

I denne film optræder en stor og barmfager tobakhandlerske – La tabachera, og der er hende der har lagt navn til denne øl. Og det er en stor og varm og favnende øl.
Brygget med dobbelt portion malt ( Doppio malto ) og med ekstra sukker får denne øl en stor indbrygningsgrad, og det giver en øl på 9,0%. Den lægger sig op ad den engelske barley wine. Det er en flot,klar og ravgylden øl med hvidt skum, der hurtigt lægger sig. Det kan anes nogle næsten usynlige og temmelig sløve bobler. Fin aroma der virker vinøs, og som domineres af sødme og en tydelig frugtig. Minder lidt om druer. Den har en fyldig krop, der er blød og varmende, men alligevel med en skarp kant. Tydelig vinøs fremtoning med druer og rosin, samt en del alkohol.
Karakter 4+
Det er en øl, der skal have lov at tage sin tid. Måske uden noget til eller som bryggeriet anbefaler – til bløde oste.

onsdag den 25. maj 2011

Tid til en øl -Baffo D’Oro / ’Na Biretta Nera


25. Maj 2011

I dag har vi bryllupsdag – 26 år. Sidste år holdt vi en dejlig fest og vi fik en masse gode oplevelsesgaver til koncerter og spændende  madoplevelser. Der er stadig et par stykker tilbage, og i dag fandt vi et gavekort til den italienske restaurant Fellini frem.

Det er et hyggeligt lokale, hvor der selv sådan en almindelig onsdag var fyldt op. God betjening og fin atmosfære. Der tales endda italiensk mellem nogle af tjenerne, så lidt autentisk er det. Vi valgte Maj – menuen bestående at en velkomstdrink med appetizers, en fiskeret, en kødret og en dessert.

Velkomstdrinken var en tør mousserende hvidvin, men min kone fik i stedet en Asti, for hun er kun til det søde. Dertil var der en grissini ( tror jeg det hedder ) med ruccolasalat, oliven, mozzarella og en lille fyldt peberfrugt.

Fiskeretten var stegt i hvidvin og med rejer og bechamelle til. Man kunne også bestille en vinmenu, men jeg valgte italiensk øl. Man kunne få Nastro Azzurro og Bierra Moretti, som jeg ikke kendte, så den bestilte jeg.

Bryggeriet stammer fra 1859, hvor Luigi Moretti grundlagde det i Undine, Friuli. Det blev i 1996 overtaget af Heineken. Bierra Moretti ekporteres til over 40 forskellige lande. ”Baffo D’Oro” betyder – så vidt jeg kan finde ud af – ”den gyldne moustache”. Manden på etiketten har da også et gyldent overskæg, men eller ved jeg ikke helt, hvad der menes. Den er gylden af udseende, men kun på 4,8%, så det er vist ikke en rigtig guldøl. Aromaen var svag, men maltet. Der var ikke så meget humle at fornemme. Dette gjaldt også smagen, hvor det var den lidt tunge maltkarakter der trådte frem.

Karakter 2+


Jeg spurgte naturligvis til specialøllet, og fik at vide, at de også havde en sort øl på lager, som ikke stod på kortet. Det lød jo spændende og den kunne passe til hovedretten – Kalvefilet med krydderskorpe og fyld af mozzarella og skinke. Serveret med Marsala sauce og diverse grønsager.

Øllet var ” ’Na Biretta Nera” fra et nyt bryggeri – Birradamare. Det betyder direkte oversat ”Beer to love” eller ”Øl til at elske” og deres slogan er ”Øl – lavet med hjertet”. Så det lyder jo allerede godt. Det blev grundlagt i 2004 og producerer omkring 20 forskellige mærker.

Et af dem er ” ’Na Birette Nera” som betyder ”Den sorte Birette”. Det er sådan en kalot/hue, som de katolske kardinaler går med. Det er en schwarzbier ( 5,6% ) – kulsort og med stor brun skumkrone. Der er en dejlig duft at ristet malt, brændt kaffe og et sødt strejf af chokolade. Let, men alligevel med en god mundfylde. En god bitterhed ( IBU 41 ) balancerer de ristede noter godt og også her blødes det lidt op af chokoladen. På mange måder læner denne øl sig over mod porteren og er et vældigt godt bekendtskab.

Karakter 4

Desserten var tynde ananasskiver marineret med chili og rosmarin. Dertil jordbær-is med en stjernefrugt på toppen.

Maden var vældig god, men blev serveret med lidt for kort mellemrum, så det virkede en smule hektisk og vi følte os lidt forspiste. Men ellers var det en utrolig dejlig oplevelse - her et år efter vores sølvbryllup.

 

mandag den 23. maj 2011

Tid til en øl - Dark Horse Sapient TripAle


23. Maj 2011

Den belgiske betegnelse tripel kan skrives på mange måder – tripel, triple, trippel – og så denne lidt specielle form ”TripAle”, der nok skal udtales lidt hurtigt for at lyde rigtig. Det er naturligvis et amerikansk bryggeri, der har fundet på det. Dark Horse Brewing Company fra Michigan har været i gang siden 1997, og har markeret sig som et seriøst bryggeri. Indtil videre har jeg smagt 5 øl fra bryggeriet, og især de mørke har jeg været meget begejstret for. ( 24 aug 10 - 15 sep 10 – 16 nov 10 – 9 jan 11 - 12 jan 11 ).

Etiketten viser en dyster skikkelse – Døden ( The Grim Reaper ), der står med en postkasse i hånden ( ? ). Det virker lidt bizart, men forklaringen er enkel. Dark Horse lavede i sin tid en populær ”Sapient Summer WheatAle” men denne øl er afgået ved døden. På etiketten var der netop en postkasse. Nu er denne øl opgraderet til en ”belgian style trippel” og derfor kommer døden med en postkasse for at vise tilhørsforholdet. ”Sapient” betyder ” at man udviser stor visdom eller god dømmekraft”. Om der stadig er hvedemalt i, kan jeg ikke få oplyst, men det virker sandsynligt. Der er brugt en belgisk gærtype, og bryggeriet betegner selv denne øl som meget traditionel.

Det er en decideret grumset øl med tydeligt bundfald. Farven er orange og den holder 8,5%. Der er svagt skum på toppen. Kraftig aroma af alkohol og lidt appelsin, samt en let syrlighed med præg af kløver eller æbler. Føles lidt for let i munden. En krydret smag, hvor appelsin også får en lille rolle, men den forsvinder lidt hurtigt, og efterlader en lidt vandet afslutning. Desværre.

Karakter 3+


lørdag den 21. maj 2011

Tid til en øl - Weihenstephaner Dunkel


21. Maj 2011

I disse dage er der konfirmation – alle 3 dage, så det er ikke så meget ferie, det er blevet til. Men alligevel er der jo ferie om eftermiddagen, og i går havde vi inviteret fætre og kusiner til eftermiddagskaffe og let aftensmad.  Det var en meget hyggelig dag, hvor vi fik snakket en masse – det er ikke så tit vi mødes, men det bliver alligevel til et par gange om året. I gamle dage var det jo vores forældre, der sørgede for kontakten, men nu må vi selv holde forbindelsen ved lige – og det vil vi alle gerne.

Det var ikke meningen at de skulle have noget med, men vi fik alligevel en gave – bla. en godtepose med chokolade og karameller, samt en italiensk barleywine fra Amarcord – ”La Tabachera”. Den glæder jeg mig meget til. Vi fik også en lille gaveæske med 3 øl fra Vendia Bryghus i Hjørring. Det er også barleywine, som er lavet sammen med Rotary i Hjørring. ”EndPolioNow” – alle penge går ubeskåret til bekæmpelse af polio – et godt formål. Den glæder jeg mig også til.

Her til eftermiddag fik jeg endelig slået græsset, og så ville jeg begynde at male kulisset til Skansespillet, men det var ikke kommet noget maling endnu, så det blev til en dag i haven.

Til aften var der ”svensk pølseret”, men den var stærkt krydret og blev  i stedet kaldt ”indiansk pølseret”.

Jeg tænkte, at en pølseret kaldte på en tysk dunkelbier, og efter ihærdig søgen fandt jeg en ”Weissbier Dunkel” fra Weihenstephaner bagerst i skabet.

Jeg skrev om bryggeriet i april ( 17. apr. 11 ), og det er jo verdens ældste bryggeri. Og de brygger de gode gamle traditionsrige bayerske weissbier. Denne ”Hefeweissbier Dunkel” er på 5,3% og indeholder – som navnet siger – en del gærrester ( hefe ), hvilket gør den uklar.

Dem er orangebrun med kraftigt skum og et veritabelt bobleshow, hvor skummet opløses nedefra. Det ser flot ud. Typisk hvedegærs- aroma, hvor især sød banan kommer frem – lidt som om, den har ligget på grillen. Desværre er det ikke slet så tydeligt i smagen, men heller ikke her er vi i tvivl om, at det er en weissbier. Frisk og let i kroppen, og passede fint til den krydrede mad.

Karakter 3+

Købt i Metro


torsdag den 19. maj 2011

Tid til en øl - Great Divide Yeti


19. Maj 2011

I dag har vi haft gennemspilning af 1. akt til Robin Hood. Det skrider godt frem, men det er også hårdt - selv for mig, der ikke har mange replikker. Jeg kom direkte fra arbejde, så det har været en lang dag. Nu kan jeg slappe af med en af verdens store øl – den berømte ”Yeti” fra Great Divide i Colorado.

Great Divide er heldigvis begyndt at sende deres øl på markedet i mindre 33 cl flasker, hvilket især er godt, når man er ene mand om at drikke den. Og selv da er det en øl, der tager lang tid. Bryggeriet åbnede i Denver i 1994 og har vundet  mange priser for deres øl. Great Divide hentyder naturligvis til Grand Canyon.

Jeg smagte første gang den ”Yeti” på ølfestival i København ( se 19. sep 2008 ). Her var den sidst på dagen – efter rigtig mange øl, og det var en utrolig god oplevelse. Den er stor og stærk nok til at brænde igennem selv på så sent et tidspunkt. Her forleden havde jeg den atter med som den sidste øl til vores ølsmagning, og det er en god afslutningsøl.

Jeg har nogle gange tænkt om den måske var for stærk og kraftig til at nyde som den eneste øl, og jeg må da også indrømme, at den gør sig bedst efter et par mildere øl, men det er alligevel en stor oplevelse, når man har tid og ro til at nyde den.

Det er en Imperial Stout ( ”untamed”, som der står, men det er fordi det er lykkedes at tæmme en Yeti, hvilket de har bevist med deres ”Oak Aged Yeti” )  Brygget med store mængder mørk malt og humlet med amerikansk humle til en IBU på 75.

 
Det er en kulsort øl på 9,5%. Skummet er nærmest mørkebrunt, og blødt med store bobler i. Dejlig kompleks duft af ristet malt og kaffe og krydret med skarpe humlenoter. Den er meget fyldig, og virker nærmest varmende i munden. Den skummer let op og bliver blød og lækker. Man registrerer først den ristede malt og kaffe, men smagen ændres hurtigt af humlebitterhed, der tager over. Der er også en snert af sukkersødme bag det hele – lidt Irish Coffee. Måske dominerer bitterhed lige en anelse for meget. Jeg har nydt nogle få Imperial Stouts, hvor balancen passede mig endnu bedre, men en Yeti skal jo ikke være tandløs – det er trods alt et vilddyr. Meget lang eftersmag.
Karakter 5
”Great Minds Drink Alike”

onsdag den 18. maj 2011

Tid til en øl - Fuglsang Hvid Bock


18 maj 2011

Forleden havde vi venner på besøg og åbnede nogle øl fra bryggeriet Fuglsang. Jeg havde købt ”Blackbird” og den allersidste ”Early Bird” som kunne skaffes i vores lokale Brugs, og et par dåser af ”Hvid Bock”.

Bockøllet stammer oprindeligt fra byen Einbeck, men har været en tur omkring Bayern. ( 31. juli 08 ). Den oprindelige Urbock var en mørk øl, men nu produceres der også flere lyse udgaver – Helles Bock, og det er sådan en vi har med at gøre. Denne øl adskiller sig dog på mange måder fra den originale tyske type. De tyske øl brygges jo efter Das Reinheitsgebot, men denne øl er tilsat både råfrugt ( i form af dextrose ( druesukker ) og stivelse ) og kulsyre og ascorbinsyre. Det giver en øl, der er mere livlig og skarp end forlægget.

Det er en klar lys øl på 7,6%. Et væld af små energiske bobler danner et hvid skum, der eroderer med tiden. Man fornemmer en smule malt i aromaen, men også lidt syrlighed og lidt sprittet alkohol. Den føles meget livlig i munden pga den ekstra kulsyre, og det slører faktisk smagsoplevelsen, så jeg har svært ved at sætte noget konkret i det felt. Det eneste jeg fornemmer, er en tydelig bitterhed i eftersmagen, hvilket heller ikke stemmer helt overens med typen.

Karakter 3

 


tirsdag den 17. maj 2011

Tid til en øl - Nørrebro Globe Ale


17. maj 2011

Her til aften var jeg omkring Skansen, hvor der bygges kulisser til Robin Hood. Vi fik stillet vægge op til den lille drejescene, så nu kan jeg snart komme til at male både fangehul og grøn skov. Det skal nok blive sjovt. De 2 drejescener er også samlet på forhånd, så det bliver noget lettere end sidste år.

Til aftensmaden åbnede jeg en grøn øl. Det er Nørrebro Bryghus, der tænker på miljøet. De har indledt et samarbejde med energistyrelsen for at nedbringe vand- og strømforbrug, og de opkøber CO2-kvoter, så deres ”Globe Ale” er CO2 neutral. Den er naturligvis også benyttet økologisk byg- og hvedemalt, samt økologisk humle. Etiketten er selvfølgelig også grøn.

Det er en ravgylden ale på 4,8%. En masse bobler hvirvler rundt i glasset og sætter sig til et fint hvidt skumlag. Man aner en frugtig aroma, der efterhånden går over i sødlig malt. Den føles meget let i munden. Den er også let i smagen, der er meget kortvarig. Man kan svagt fornemme lidt korn og frugt, men det forsvinder for hurtigt. Der er en udtalt bitterhed i eftersmagen.  Aromaen lover mere end smagen kan holde. Det er lidt ærgerligt. Det er en øl, der er beregnet til at forfriske, mere end som ledsager til maden.

Karakter 3

mandag den 16. maj 2011

Tid til en øl - Eggenberg Hopfenkönig


16. Maj 2011

I går var jeg – sammen med min kone – på uldfestival i Saltum, og det var ikke fordi jeg havde fejllæst det som ølfestival. ( Der kommer jeg desværre ikke i år ). Men der skulle bla. købes garn til en trøje til mig, og så reklamerede de med, at der var brygget en speciel øl til festivalen. Det måtte jeg jo prøve. Vi stødte til nogle gode venner og fik lidt frokost i et af teltene.

For 2 år siden havde uldmarkedet et tilbud om mandeparkering. Der blev simpelthen afholdt 2 ølsmagninger i løbet af eftermiddagen. Jeg havde sammen med en kammerat reserveret 2 pladser til den sidste, men det var absolut ikke nødvendigt. Vi var i alt 3 deltagere til en times ølsmagning – til den første havde de vist været 7. Så den ellers glimrende ide blev ikke gentaget året efter. ( se 16. maj 2009 .)

Året efter var jeg dog alligevel med, men denne gang stødte jeg ind i en ”Vendelbo Bajer” fra Vendia Bryghus. ( 9. maj 2010 ).

Det var derfor en skuffelse at opdage, at den specielle ”Saltum Uldfestival Øl” bare var ”Vendelbo Bajer” med en ny etiket. Den smagte da udmærket til vores lille frokost, men jeg havde jo sat næsen op efter noget andet.

Min kammerat påpegede så, at der var en lille afdeling med øl i ”Den gamle Brugs”. Det er, hvad man kalder en blandet landhandel med sæbe og lys, krukker og nips, - og minsandten en lille ølafdeling. Her kunne man finde øl fra Øm Kloster, Eggenberg, Kulmbach, og også svenske og engelske øl. Et udmærket udvalg, men prisen bar i den grad præg af sommerland, selv så tidligt på sæsonen.

Jeg købte 3 øl med hjem, bla. dagens ”Hopfenkönig” fra Schloss Eggenberg i Østrig. Slottet ligger i Graz og blev bygget af Hans Ulrich von Eggenberg, der levede fra 1588 – 1634. Man begyndte at brygge øl ( kommercielt ) i 1681. Øllet brygges efter Das Reinheitsgebot.

Eggenberg er herhjemme nok mest kendt for den stærke ”Samichlaus” på 14%, men ”Hopfenkönig” skulle være den største succes i hjemlandet. Det er en pilsnertype på 5,1% og den er humlet ( middel ) med Saaz.

Det er en lys gylden øl ( billedet snyder lidt pga. de lidt dramatiske vejrforhold, men det ser da meget godt ud ). Boblerne er store og en smule dovne, og den toppes af hvidt skum. Der er en lidt sødlig duft af lys malt og kiks med lidt svovl i baggrunden. Den er i begyndelsen temmelig ”spritzig” men efter nogen tid falder den lidt til ro. Smagen lægger ud med sødme, hvor man kan fornemme lidt honning, men det gode indtryk ødelægges af eftersmagen, der virker lidt sur. Andre beskriver det som tør bitterhed, men det virker ikke rigtigt for mig. Der er ikke nogen tydelig humlearoma.

Karakter 3


lørdag den 14. maj 2011

Tid til en øl - Sur Munk / Organic Ale / Hoptimizer

 

14. Maj 2011

I går holdt jeg en ølsmagning på arbejdet, hvor vi skulle igennem 10 spændende øl. ( 10 cl af hver ). Det var et blandet klientel, hvor nogle var med for første gang og andre havde været med mange gange, men vi bevægede os alligevel lidt ud til øllets grænser. Det viste sig, at de fleste kunne følge med.
 

Den første øl var netop sådan en fyr. Mikkellers ”Sur Munk” – en sour ale - baseret på den gamle ”Monk’s Elixir” så vidt jeg har forstået. Etiketten er lidt uforståelig for mig – den viser nogle sure munke, der kører i bil og smider molotovcocktails. Jeg ved ikke, hvad de er sure over. Det er en rødlig øl med fine bobler og en anelse slør. Der lægges ud med en tydelig sødme, der afløses af syrlighed fra den tilsatte vildgær. Acetone og hyldeblomst blev også nævnt som registrerede smagsindtryk. En øl, der faldt i de flestes smag, selvom de jo måtte indrømme, at det var en ny og anderledes oplevelse. Jeg serverede den temmelig kold, for at give et indtryk af aperitif. Den holder 9,99%, så vi åbnede med maner.

Derefter åbnede vi en anden øl fra Mikkeller ( Jeg tror det er første gang nogensinde, at jeg har to øl fra samme bryggeri med ). Det var den nye pilsner - ”Czechik Pilsner” – som jeg skrev om 6. marts 2011. Her var der straks bredere enighed om kvaliteten, og det havde jeg også regnet med. Et par stykker syntes at bitterheden var lige høj nok.
 
 
Den næste øl var ”Organic Ale” fra det hæderkronede Yorkshire-bryggeri Samuel Smith. Den er en relancering af en ale fra starten at 1900 tallet, og etiketten er også designet som dengang. Der reklamerede man nok ikke med ”organic” ( økologisk) for det var det meste vel helt af sig sig. Der er to medaljer afbilledet, noget man har brugt ofte på de gamle etiketter.
Det er en lys, gylden ale med en fin maltaroma og lidt floral humlepræg. Den faldt også i god jord – den har en høj ”drinkabillity”.
Til pizzaen serverede vi ”Nordkraft” fra Nibe Bryghus. Det er blevet en af mine favorit øl til netop pizza og sandwich, og det var der også stor enighed om. Den kan nu kun købes i Cafe Utopia på Nordkraft, men jeg vil da opfordre Nibe Bryghus til at brygge en ny portion. Nu var det jo på Nordkraft smagningen fandt sted, så det var nærliggende at have den med. ( 03. feb 11 ).
Den blev efterfulgt af ”Kama Citra” fra Beer Here, hvor jeg var heldig at Sune fra Vinspecialisten kunne fremskaffe nogle af de sidste eksemplarer. De små piktogrammer på etiketten vakte stor moro. Her har Christian Skovdal Andersen formået at fordoble fornøjelsen fra den originale indiske elskovslære ”Kama Sutra”. Alle stillinger kan udføres med en øl i den ene hånd. Flere af de kvindelige deltagere synes også denne øl var for bitter. ( 30. jan 11 )
Den fremragende keltiske ”Ebulum” blev serveret efter maden. Bryggeriet Heather Ales har skiftet navn til Williams Bros. Det er en gammel druideopskrift fra Wales, hvor man har benyttet modne hyldebær i stedet for humle, men i den nye udgave er humle dog nævnt på ingredienslisten. Den faldt i rigtig god jord hos alle deltagere. ( 09. okt 08 )
Det samme var gældende for ”Malheur 12” fra De Landtsheer i Vallonien. En mørk og spændende øl brygget på champagnegær. En enkelt syntes måske den næsten blev for sød, men den kunne fint erstatte et glas portvin efter aftensmaden. ( 26. okt 08 )
 
Derefter måtte der igen humle på bordet, og det blev det nye fantombryggeri Black Rooster, der stod for det. Bryggeriet er et nyt bekendtskab for mig, men den ene ejer Bill Endersen har brygget siden 2004. I 2006 mødte han Jacob Munk og de blev enige om at brygge sammen. De udvikler stadig øllene på Bill’s hjemmebyggede anlæg, men får dem så masseproduceret ude i byen.
”Hoptimizer” er amerikansk IPA, der er humle og tørhumlet med Cascade og Chinook. ( IBU 75 ). Tørhumlingen giver ekstra kraft til humlen fine aroma, og faktisk blev denne øl ikke opfattet så bitter som ”Kama Citra”, fordi andre smagsindtryk balancerede bitterhed godt. ( Jeg ved faktisk ikke om IBU er højere i Kama Citra ).
En tysk klassiker fulgte efter – ”Aventinus” fra Schneider. Den fantastiske øl er brygget efter Reinheitsgebot, og det imponerede at så mange smagsnuancer kan stamme fra gæren. Jeg har præsenteret den tidligere, og denne gang kunne alle lide den, og syntes det næsten var aftenens bedste øl ( 25. sep 08 ).
Det var dog kun, indtil de havde smag de sidste. En nyklassiker fra Great Divide i Colorado – ”Yeti”. Russian Imperial Stout i amerikansk udformning. Her samarbejder alle ingredienser om at skabe en smagsoplevelse af rang, og det satte alle pris på, selvom bitterheden også her når 75 IBU.
Jeg har nydt denne øl flere gange, men aldrig fået skrevet om den, for jeg synes egentlig den fortjener fuld opmærksomhed. Så jeg må se at få købt en, som jeg kan nyde i fuldstændig egoistisk ensomhed. Men det er jo så kraftig en øl, at den måske bedst egner sig til at afslutte en dejlig aften.
Vi havde i hvert fald en meget hyggelig og spændende aften, hvor både øllet og selskabet var i top.
 

mandag den 9. maj 2011

Tid til en øl - Grassroots Seasoned Veteran


9. Maj 2011

Der er et par danskere, der ligger i top med hensyn til antallet af smagte øl. Jens Ungstrup rundede den 14. februar 20.000 forskellige øl, mens Henrik Papsøe måtte vente til 7. april. Det er utroligt mange øl, og de har skrevet om og anmeldt alle øllene på Ratebeer.

Jeg har smagt 1182, så jeg er ca. 18.800 øl bagefter. Det tager mig 4 år at få smagt 1000 øl, så det vil tage omkring 75 år, at nå 20.000 øl. Det er altså i 2086, og jeg vil så være 129 år. Jeg kan vist se frem til et langt liv.

I forbindelse med Ungstrups rekord har Grassroots Brewing brygget en ”Seasoned Veteran”. Den blev indtaget på Lord Nelson i København. Jens Ungstrup skriver på etiketten, at dette er hans nye favorit og han takker alle dem, der har hjulpet ham til at nå det høje antal.

Grassroots Brewing er et kontraktbryggeri. Det er Shaun Hill, der nu er brygger på Hill Farmstead i Vermont, USA, der har stiftet det. Han var tidligere chefbrygger på Nørrebro Bryghus og har også fingre i Fanø Bryghus. Det er også her aftenens rent faktisk er blevet brygget.


Som man kan se, skummer denne øl ret meget. Det kom lidt bag på mig. Det er brygget på byg-, hvedemalt, honning og humle – amerikansk humle ( jeg ved ikke hvilken ). Den er på 6,0% og er brygget som en saison, men vist med mange friheder, så det minder ikke meget om den traditionelle type.

Det er en sløret, gylden øl med små bobler. Hvidt skum, der nærmest minder om candyfloss i konsistensen. Frisk duft af frugt med masser af citrushumle. Man fornemmer grape og hyldeblomst.

Forbavsende blød i starten, men den bliver noget skarpere med tiden. Den har en god fylde. God humlesmag, hvor især grape dominerer ( lidt som min barndoms grapefrugt med sukker til morgenmaden ). Jeg kan ikke lokalisere honningen, men måske er det netop sødmen.

Karakter 4



søndag den 8. maj 2011

Tid til en øl - Falsled Kro / Jacobsen Velvet Ale


8. Maj 2011

I weekenden har vi været på en fantastisk gourmetferie til Falsled kro i det sydfynske. Der er foråret længere fremme end her – syrenerne blomstrer, æbletræerne er sprunget ud og solen skinner. Det perfekte tidspunkt til en sådan tur. De fynske bindingsværkshuse med stråtag giver det hele et næsten for idyllisk præg. Falsled Kro er en fantastisk sted, hvor der bliver taget vel imod gæsterne. Værelset var stort og flot med håndmalede klinker på gulvet. Vi fik eftermiddagskaffe i den dejlige gårdhave med 3 små meget forskellige kager til. Stor variation i både udseende, smag og konsistens.

Inden middagen fik vi en Kir Royal med 3 forskellige appetizers til. Igen med stor variation. Vi skulle have en 6 retters menu og havde allerede ved kaffebordet nævnt, at jeg ville fortrække øl til maden. På Falsled Kro bruger de lokalt fremstillede varer ( når ikke de ligefrem er af egen avl ) og de har det gode øl fra Indslev Bryggeriet. Jeg nævnte at ”Svanehvede” kunne være god til fiskeretterne, og ”Hvedebock” til hovedretten, der bestod af vildt, og det var ikke nødvendigt at gentage bestillingen om aftenen – det hele var klart.

Vi tog billeder af samtlige retter, men nu er det jo ikke en madblog, og derfor vil jeg ikke fortælle så meget om den fantastiske mad. Men det var overdådigt – med overraskende og varierede smagsnuancer. Noget af det bedste vi endnu har oplevet, og det er da efterhånden en del.

Dog skal nævnes at både brødet og smørret var marmoreret med mørk malt, hvilket gav et lille pift både til udseendet og smagen ( ægget er smørret ). Jeg syntes af de to øl gjorde glimrende fyldest. ”Hvedebocken” virkede en smule røget og med nogle lakridsnoter, jeg ikke tidligere har lagt mærke til. Måske blev de trukket frem at ”rådyr på syltet fennikel, bøgehatte og sky med aromaer af fennikelfrø og lakridsrod”. Dejligt at der ikke kun var vin til maden.
Her til morgen fik vi et overvældende frokost/brunchbord, der ligeledes var yderst varieret. Et yderst behagelig velværeophold.

Herhjemme igen havde vi inviteret svigersønnen på besøg til grillmad. Jeg havde forleden fundet en ny ale fra Jacobsen i Metro – ”Velvet Ale”. ”Blød vinøs og uden bitterhed” står der på etiketten. Jeg havde hørt at det var en dameøl – et nyt koncept, som Jacobsen vil indføre.
På fredag holder jeg en ølsmagning og havde tænkt at denne øl kunne komme med, men det kommer den vist ikke. Den lever desværre ikke op til fordums spændende eksperimenter fra bryggeriet. Det bliver dog godt nok eksperimenteret, men resultatet nærmer sig mere en cider end en øl. ( Min datter sagde godt nok at det lugter af øl )
Brygget på byg- og hvedemalt, med ekstra kulsyre og sukker  får vi en meget lys øl på 5,9%. Der er utroligt mange bobler, der er med til at give den sodavandsprægede fremtoning. Blødt hvidt skum. Der er en duft af fersken og lidt frugtig syrlighed. Den føles let og prikkende.  Fersken og frugt træder og frem i smagen, hvor det næsten ingen bitterhed er til stede. Som sagt minder den mere om en cider, og jeg vil tro at de fleste vil vælge en cider, hvis de trænger til denne type drink. Det er egentlig en unødvendig øl.
Karakter 2+
På den igen – fortsæt i det gamle spor med nordiske ingredienser.
 

torsdag den 5. maj 2011

Tid til en øl - Stjær Julebryg 2010


5. maj 2011

Har været til første danseprøve på ”Robin Hood”. Det er ikke svære trin, men det kan godt føles lidt hårdt for de gamle knæ. Men sjovt er det, og vi skal have solbriller på i stil med Blues Brothers i det ene nummer – fedt.

Det er jo ved at være koldt igen, så det er helt på sin plads at åbne skabet sidste juleøl. Jeg fik den af min nevø i fødselsdagsgave i april. Han kender vist bryggeren – eller kender en, der kender bryggeren.

Stjær Bryghus har jeg skrevet om før, men det er meget sparsomt, hvilke oplysninger der er tilgængelige.

Det er en mørk øl med et orange skær, når bundfaldet kommer med. Lyst skum. Vinøs aroma med alkohol, blomme og lidt krydderi. 8,0% alk. Der er en dejlig brusen i munden. Man fornemmer blomme og rosin i begyndelsen, men det afløses af en lidt mere krydret note. Eftersmagen har en passende bitterhed.

Karakter 3+


onsdag den 4. maj 2011

Tid til en øl - Ugelris Dubble


4. Maj 2011

Den belgiske mørke ale har mange navne og endnu flere stavemåder – Bruin, Brune og Double eller Dubbel. Men Ugelris Bryghus har en stavemåde, jeg ikke har set før – Dubble. Måske er det inspireret at den lyse Tripel eller Triple – måske et smart reklamepåhit - måske er det en stavefejl. Der gives i hvert fald ingen forklaring på det.

Men det har selvfølgelig heller ikke nogen betydning. Det vigtige er jo, hvordan den smager. Jeg har skrevet om et par øl fra Ugelris tidligere og det har været et godt bekendtskab. Derfor var det med store forventninger, jeg åbnede denne ”Dubble” til aftenens ret – steg flæsk.

”Brygget på de bedste belgiske ingredienser” – står der på etiketten, men det er jo ikke meget oplysende.

Det er en mørk øl på 7,0% med gulbrunt skum, der hurtigt aftager. Aromaen er præget af sukker og mørk frugt. Den føles let i munden, men med stor fylde i smagen. Måske en anelse for livlig, men så er den i hvert ikke for tung. Kan minde lidt om Grimbergen. Det første smagsindtryk er søde og derefter dukker der noter af mørk frugt frem – mere rosin end sveske. Der afsluttes med en prikkende og lidt bedøvende fornemmelse.

Karakter 4

 


mandag den 2. maj 2011

Tid til en øl - Duck-Rabbit Märzen


2. Maj 2011

Det første bryggeri i North Carolina blev stiftet i 1774 – Single Brother’s Brewery. Siden er der jo kommet flere til, især efter 1985, hvor brewpubs blev lovlige. I 2005 vedtog man en lov der tillod, at øl kunne have en tilladt alkoholprocent på 15% i stedet for de 6%, der indtil da var gældende.

Aftenens øl er dog netop på 6,0%, så den var også gået i gamle dage.

Duck-Rabbit Brewery er mest kendt for deres mørke øl ( ikke af mig, for jeg kender kun denne ). Bryggeriet ligger i Farmville og solgte deres første øl i august 2004. De skriver: ” når vi brygger er vi glade og vi danser. Under gæringen synger vi blidt for gæren”. Om det kan smages er jeg ikke sikker på, men det lyder da hyggeligt - og alternativt.

Duck – Rabbit logoet er inspireret af en gammel tegning af filosoffen Wittgenstein. Stifteren af bryggeriet Paul Philippon var - inden han slog sig på ølbrygning – professor i filosofi, og syntes af den dobbeltbetydende tegning kunne beskrive hans liv og gøren.

Ser man en ”Duck” eller en ”Rabbit” – ”And” eller ”Kanin”.


Denne ”Märzen” har undertitlen ”Fest Lager”. En märzen er en undergæret , bayersk øltype, der blev brygget i marts måned, for at kunne holde hele sommeren, hvor det var for varmt til at brygge øl. Når man nåede til oktober kunne man begynde at brygge igen. Så skulle man jo have drukket det andet, og derfor var det meget belejligt med Oktoberfesten, der blev indstiftet i 1810 til det kongelige bryllup.

Det var bryggeriet Spaten, der som de første i 1860erne bryggede en Märzen specielt til Oktoberfesten. Det var en stærk Wiener-agtig øl, der siden hen er blevet væsentlig lysere. Derfor har logoet på aftenens øl fået en lille kæk tyrolerhat på.

Ryan Witter- Merithew, der nu brygger på Fanø Bryghus har tidligere brygget på Duck-Rabbit, så der er en lille dansk fodnote til beretningen.

Det er en flot, klar kobberfarvet øl med meget spredte bobler og svagt skum. Boblerne sidder nærmest fast på glassets inderside. Meget aromatisk duft med karamel og sukker og en snert af vingummi. Meget livlig og prikkende i munden. Sikkert for at lave ”fest”, men det virker lidt påtaget og passer ikke helt med smagsindtrykket. Man fornemmer karamel og sukker i starten, men det forsvinder hurtigt og efter et kort strejf af syrlighed kommer en balancerende bitterhed frem.

Karakter 3+

søndag den 1. maj 2011

Tid til en øl - Bierwerk Aardwolf


1. Maj 2011

Det er et par dage siden, jeg sidst har skrevet for det er blevet sent og der har ikke været nye øl på programmet. Det betyder dog ikke, at jeg ikke har drukket et par øl i ny og næ.

Torsdag øvede vi sent med ”Robin Hood”, og jeg havde et par ”Old speckled hen” fra Morland med, som vi kunne smage efter prøven. Der hentydes en del til ”stærk øl” i stykket, og selvom dette ikke er stærkt, så er det i hvert fald engelsk.

Fredag fik vi grillmad i madklubben og dertil forskellige øl fra bla. Everand og Kaiserdom.

Lørdag var vi til afdansningsbal, hvor vi dansede 6 forskellige danse, og det gik heldigvis godt.

Om aftenen besøgte vi nogle gode venner og fik dejlig aftensmad, og dertil øl fra Thisted og Skagen – og en ”Ammestout” fra Beer Here.

Netop Christian Skovdal Andersen fra Beer Here er også på banen her til aften. Vi havde en lang gudstjeneste med 3 dåb og 2 klasser konfirmander med forældre, og derefter øvede vi atter på ”Robin Hood” – alle fællesnumrene.

Så her til aften var det tid at slappe af med en god mørk øl. Christian Skovdal er flyttet til Sydafrika og har åbnet et bryggeri på den yderste spids af kontinentet. ”Bierverk” er navnet – hvilket er en direkte oversættelse af hans første danske bryggeri – ”Ølfabrikken”.

Det er foreløbig kommet 2 øl fra bryggeriet – ”Vlakvark”, en bitter på 3,8% ( navnet betyder vortesvin, og det er netop sådant et, der er blevet logo for bryggeriet ). ”Aardwolf” - ( betyder vel noget i retning af jordulv, og er navnet på en hyæne) – er en kaffestout på 8,5%.

 
Brygget på 5 forskellige typer mørk malt, molasses ( sukker ) og ristede afrikanske kaffebønner. ( Forleden fortalte Anders Kissmeyer om samarbejdet med en baristo, der pointerede af netop afrikansk kaffe var godt til øl pga af dens mildhed ).
Det er en kulsort øl med brunt skum, der dog virker lidt groft. Dejlig duft af kaffe med sukker og lidt chokolade. Den virker meget blød i munden og også blød i smagen. Man fornemmer en behagelig rund kaffe med mælk og sukker ( kan godt minde lidt om Ammestouten ). Bitterheden er ikke påtrængende, men indfinder sig ligeså stille efter et stykke tid.
Karakter 4+