30. Maj 2011
Carlsberg
har i flere omgange afholdt ølvalg. Første gang var i 1997 i anledning at
Carlsbergs 150 års jubilæum. Jeg kan huske, jeg prøvede disse øl, men det var
før min interesse var begyndt, og jeg kan ikke huske hvilken jeg stemte på. Men
jeg kan dog huske den ualmindelig sprittede ”Master Brew” som jeg syntes var
udrikkelig. Måske skal jeg snart smage den igen, for at se om jeg har ændret
mening. Jeg har trods alt smagt flere alkoholstærke øl siden. I 1997 var det
”Carl’s Special” der vandt. Der var 6 øl i testen – ”Carl’s Special” – ”Master
Brew” – ”Old Bond” – ”Ottillia” – ”Stout” og ”Red X”. De andre kan jeg ikke
huske, og de tæller ikke med i mit ølregnskab.
I
2003 var der 4 øl – ”Capo” – ”Carl’s Hvede” – ”Carl’s Dark” og ”Pivo”. Her
vandt ”Carl’s Dark”, men den er ikke mere i handlen. Derimod kan man stadig få
”Carl’s Hvede”.
I
år er der kun 3 øl i testen – ”Carl’s Plzner” – Carl’s Bock” og ”Carl’s Gylden”
”Carl’s
Plzner” er den første øl i testen. Forbilledet er den böhmiske/tjekkiske
pilsnertype – altså originalpilsneren, men der er nogle små variationer. Dels
er der – udover bygmalt - brugt umaltet byg for at lette fylden, dels er der
tilsat humlearoma. Jeg kan nemt tage fejl, men jeg synes heller ikke at det
virker som tjekkisk Saaz humle ( hvilket er originalt ), men mere som tysk
humle.
Det
er en klar, lys gylden øl med mange livlige bobler, og flot hvidt skum. Duften
er lidt sødlig maltet. Humlen trænger ikke igennem. Den virker livlig og
opfriskende i munden. Smagen indledes med den lidt sødlige smag, der leder
tanken hen på en ”helles” fra Bayern, men går så over i en kraftig, ren
bitterhed. Denne rene humlebitterhed virker altid lidt sur på mig – der skal
helst være lidt mere aromahumle.
Karakter
3
Den
er efter min mening ikke en tjekkisk pilsner For mig er kendetegnet ved den
originale tjekkiske pilsner netop, at der er en god maltprofil, en kraftig
humlearoma/bitterhed, og at den samtidig med fylder godt i munden. Her prøver
man også det, men vil gerne holde på flere heste – godt nok mere malt og mere
bitterhed, men samtidig skal den være let. Beklager, men det virker ikke helt,
og der er så mange bedre pilsnere på markedet, så jeg tror ikke, den får min
stemme.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar