Tid til en øl - Sur Munk / Organic Ale / Hoptimizer

 

14. Maj 2011

I går holdt jeg en ølsmagning på arbejdet, hvor vi skulle igennem 10 spændende øl. ( 10 cl af hver ). Det var et blandet klientel, hvor nogle var med for første gang og andre havde været med mange gange, men vi bevægede os alligevel lidt ud til øllets grænser. Det viste sig, at de fleste kunne følge med.

 

Den første øl var netop sådan en fyr. Mikkellers ”Sur Munk” – en sour ale - baseret på den gamle ”Monk’s Elixir” så vidt jeg har forstået. Etiketten er lidt uforståelig for mig – den viser nogle sure munke, der kører i bil og smider molotovcocktails. Jeg ved ikke, hvad de er sure over. Det er en rødlig øl med fine bobler og en anelse slør. Der lægges ud med en tydelig sødme, der afløses af syrlighed fra den tilsatte vildgær. Acetone og hyldeblomst blev også nævnt som registrerede smagsindtryk. En øl, der faldt i de flestes smag, selvom de jo måtte indrømme, at det var en ny og anderledes oplevelse. Jeg serverede den temmelig kold, for at give et indtryk af aperitif. Den holder 9,99%, så vi åbnede med maner.

Derefter åbnede vi en anden øl fra Mikkeller ( Jeg tror det er første gang nogensinde, at jeg har to øl fra samme bryggeri med ). Det var den nye pilsner - ”Czechik Pilsner” – som jeg skrev om 6. marts 2011. Her var der straks bredere enighed om kvaliteten, og det havde jeg også regnet med. Et par stykker syntes at bitterheden var lige høj nok.

 

 

Den næste øl var ”Organic Ale” fra det hæderkronede Yorkshire-bryggeri Samuel Smith. Den er en relancering af en ale fra starten at 1900 tallet, og etiketten er også designet som dengang. Der reklamerede man nok ikke med ”organic” ( økologisk) for det var det meste vel helt af sig sig. Der er to medaljer afbilledet, noget man har brugt ofte på de gamle etiketter.

Det er en lys, gylden ale med en fin maltaroma og lidt floral humlepræg. Den faldt også i god jord – den har en høj ”drinkabillity”.

Til pizzaen serverede vi ”Nordkraft” fra Nibe Bryghus. Det er blevet en af mine favorit øl til netop pizza og sandwich, og det var der også stor enighed om. Den kan nu kun købes i Cafe Utopia på Nordkraft, men jeg vil da opfordre Nibe Bryghus til at brygge en ny portion. Nu var det jo på Nordkraft smagningen fandt sted, så det var nærliggende at have den med. ( 03. feb 11 ).

Den blev efterfulgt af ”Kama Citra” fra Beer Here, hvor jeg var heldig at Sune fra Vinspecialisten kunne fremskaffe nogle af de sidste eksemplarer. De små piktogrammer på etiketten vakte stor moro. Her har Christian Skovdal Andersen formået at fordoble fornøjelsen fra den originale indiske elskovslære ”Kama Sutra”. Alle stillinger kan udføres med en øl i den ene hånd. Flere af de kvindelige deltagere synes også denne øl var for bitter. ( 30. jan 11 )

Den fremragende keltiske ”Ebulum” blev serveret efter maden. Bryggeriet Heather Ales har skiftet navn til Williams Bros. Det er en gammel druideopskrift fra Wales, hvor man har benyttet modne hyldebær i stedet for humle, men i den nye udgave er humle dog nævnt på ingredienslisten. Den faldt i rigtig god jord hos alle deltagere. ( 09. okt 08 )

Det samme var gældende for ”Malheur 12” fra De Landtsheer i Vallonien. En mørk og spændende øl brygget på champagnegær. En enkelt syntes måske den næsten blev for sød, men den kunne fint erstatte et glas portvin efter aftensmaden. ( 26. okt 08 )

 

Derefter måtte der igen humle på bordet, og det blev det nye fantombryggeri Black Rooster, der stod for det. Bryggeriet er et nyt bekendtskab for mig, men den ene ejer Bill Endersen har brygget siden 2004. I 2006 mødte han Jacob Munk og de blev enige om at brygge sammen. De udvikler stadig øllene på Bill’s hjemmebyggede anlæg, men får dem så masseproduceret ude i byen.

”Hoptimizer” er amerikansk IPA, der er humle og tørhumlet med Cascade og Chinook. ( IBU 75 ). Tørhumlingen giver ekstra kraft til humlen fine aroma, og faktisk blev denne øl ikke opfattet så bitter som ”Kama Citra”, fordi andre smagsindtryk balancerede bitterhed godt. ( Jeg ved faktisk ikke om IBU er højere i Kama Citra ).

En tysk klassiker fulgte efter – ”Aventinus” fra Schneider. Den fantastiske øl er brygget efter Reinheitsgebot, og det imponerede at så mange smagsnuancer kan stamme fra gæren. Jeg har præsenteret den tidligere, og denne gang kunne alle lide den, og syntes det næsten var aftenens bedste øl ( 25. sep 08 ).

Det var dog kun, indtil de havde smag de sidste. En nyklassiker fra Great Divide i Colorado – ”Yeti”. Russian Imperial Stout i amerikansk udformning. Her samarbejder alle ingredienser om at skabe en smagsoplevelse af rang, og det satte alle pris på, selvom bitterheden også her når 75 IBU.

Jeg har nydt denne øl flere gange, men aldrig fået skrevet om den, for jeg synes egentlig den fortjener fuld opmærksomhed. Så jeg må se at få købt en, som jeg kan nyde i fuldstændig egoistisk ensomhed. Men det er jo så kraftig en øl, at den måske bedst egner sig til at afslutte en dejlig aften.

Vi havde i hvert fald en meget hyggelig og spændende aften, hvor både øllet og selskabet var i top.