Bedømmelse

1 Dårlig
2 Drikkelig
3 God
4 Meget god
5 Fantastisk

onsdag den 29. september 2010

Tid til en øl - Øl nr. 1000 / Tullibardine 1488


29. September 2010

For præcis 4 år siden holdt jeg den første ølsmagning, som ændrede mit syn på øl for altid. Inden da havde jeg ikke noget særligt kendskab til øl og det var egentlig sjældent, jeg drak øl, men begge dele har så sandelig ændret sig.

Nu bliver det til en enkelt øl næsten hver dag, og bliver det til flere, er det ofte i mindre portioner, når der er ølsmagning og sammenkomster med vennerne.

Og her midt i måneden nærmede jeg mig øl nr. 1000. Jeg kunne godt se, at det ikke var til at nå på den tid der var, og sagde til vennerne, at det jo heller ikke betød så meget. Og så fik jeg ellers læst og påskrevet, at nu måtte jeg tage mig sammen og gøre en indsats.

1000 forskellige øl på 4 år lyder af noget, men 996 på 4 år lyder bare sølle. Jeg ville efter deres mening aldrig komme til at hedde andet end ”Steen 996”. Heldigvis havde jeg meldt mig til arrangementet med fynboernes besøg, og der var jo en mulighed for at smage adskillige nye øl. Og det var jo en dejlig dag med glade mennesker og godt øl, så jeg nåede op på 999.

Jeg kunne måske have nået de tusind, men jeg ville gerne drikke den øl med nogle af mine venner, der har været med fra starten.

De 2 sidste dage har jeg været hjemme med en slem forkølelse, så planen med at gå på pub kunne ikke realiseres, men heldigvis kunne den ene komme til en fyraftensbajer hjemme hos mig.


Whiskydestilleriet Tullibardine ligger i Perthshire, Skotland. Ved foden af Ochil Hills, hvor det skotske højland begynder. Destilleriet er anlagt på stedet, hvor Skotland første offentlige bryggeri var placeret. Det var herfra King James IV hentede øllet til sin kroning i 1488.

Ud fra de ingredienser, der benyttes til whiskyproduktionen, har man lavet en Whisky Beer, der har fået navnet 1488. Det er en strong ale på 7,0%.

Den har en utrolig flot farve – som flydende guld eler en god whisky. Relativt svagt skum ,men med mange friske bobler. Duften er sødlig maltet. Den føles en anelse sodavandsagtig på grund af kulsyren og smagen er sød og kraftig. Der mangler noget balancerende humle, hvilket man ofte mangler i skotske øl. Det gør denne øl lidt for klistret. Den smagen bliver hængende længe.

Karakter 3+

Bagefter delte vi en ”Imperial Stout” fra Samuel Smith – en øl som min ven endnu ikke havde smagt. Dejlig øl.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar