Bedømmelse

1 Dårlig
2 Drikkelig
3 God
4 Meget god
5 Fantastisk

onsdag den 15. september 2010

Dark Horse Black Ale

15. September 2010

Dark Horse hedder bryggeriet, selvom dyret på etiketten mere ligner et æsel. ”Reserve Special Black Bier Ale” er det ældste medlem af Dark Horse familien. Ideen blev undfanget i et svagt oplyst rum på en bidende kold nat i en hytte i det nordlige Michigan. Men den er født og opvokset i Marshal, Michigan.

Jeg har tidligere skrevet om bryggeriet ( 24 aug 10 ) – ikke at jeg ved så meget, men det er ved at sætte sig fast, som et at de bryggerier, jeg kommer til at holde af.

”Black Ale” er en sort øl på 7,5%. Man kunne sige, den var en porter eller stout, men så bliver den ( ifølge bryggeriet ) ked af det, så vi må kalde den en ”stærk sort ale”.

Den er kulsort og skummet er noget af det mørkeste, jeg længe har set. Det har en fantastisk smuk brun glød. Duften er kraftig af mørk ristet malt og skarp bitterhed. Den har en god mundfylde og smagen er kompleks, selvom det selvfølgelig er ristet malt og mørk bitterhed, der dominerer. Lidt chokolade anes også. Eftersmagen holder utroligt længe.

Karakter 4+

Æslet/hesten på etiketten behøver ikke se så bekymret ud. Vi kan godt li’ dig.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar