10. September 2010
Doh. ”Duff Beer” er et fiktivt mærke, der jo kendes fra The
Simpsons. Det er Homer’s foretrukne ølmærke og det findes i mange forskellige
varianter. De kommer godt nok alle fra samme kilde og bliver hældt på forskellige
flasker, men det lægger kunderne ikke mærke til. Det er prototypen på dårligt
amerikansk ”Budweiser”øl. Matt Groening, der producerer serien vil ikke markedsføre
en rigtig Duff, for det vil måske inspirere børn til at købe øl ( yderst
prisværdigt ), men der er andre producenter, der har forsøgt sig. Både i
England, Mexico, og Australien kan man finde Duff. De har en anden etiket end
tegneseriens, men den tyske udgave ligner til forveksling, så jeg ved ikke om
de har en særlig aftale med Simpsons.
Den tyske udgave bliver brygget af Eschwegen Klosterbrauerei
i Hessen og følger det tyske Reinheitsgebot, så der er ikke brugt majs eller
tilsat kulsyre. Det er en pilsnertype på 4,9% – temmelig lys, som de mærker, de
efterligner. Der er kraftigt hvidt skum, og der er mange små livlige bobler.
Duft af strå og halm. Øllet føles livligt og smagen er enkel med lidt sødme i
begyndelsen og derefter en lidt besk og sur bitterhed, der minder mig lidt om
Grøn Tuborg. Der er en temmelig ren bitterhed i eftersmagen. Jeg fik denne øl
til en stærk pølseret, og det fungerede fint. Jeg synes, den vandt ved at
ledsage maden.
Karakter 3
Købt ved den dansk/tyske grænse.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar