I dag har jeg 3 års jubilæum med min ølinteresse. Da holdt jeg uforvarende den første ølsmagning for mine venner, og blev til min forbavselse fuldstændig fascineret af øllets fantastiske verden og de mange varianter af øl.
Siden er det blevet til 750 spændende øl, jeg har smagt. Ikke alle har været lige gode, men alle har været interessante. For en ølentusiast som mig er enhver øl en ny oplevelse, selvom jeg selvfølgelig har mine favoritter. Jeg behøver egentlig ikke smage flere forskellige øl, for jeg kender allerede gode øl indefor enhver type, men det er alligevel spændende at udforske det hele.
I begyndelsen var der flere øltyper, jeg ikke brød mig særlig meget om. Meget humlede øl og meget mørke, maltede øl. Men jeg har lært at holde af alle øltyper, for de passer hver især til forskellige lejligheder. Det er meget almindeligt at folk ved deres første ølsmagning bedst kan lide de øl, der minder mest om den vante pilsner, men med lidt ihærdighed og stædighed kan de altså komme til at sætt pris på de andre typer også.
Dagens jubilæum skulle fejres med en særlig øl. Jeg havde gemt en sjælden øl fra Mikkeller til lejligheden. Det er den anden øl, som Mikkel Bjergsø har brygget sammen med amerikanske Three Floyds – ”OatGoop” eller ”HavreGoop”.
Den minder faktisk meget om den tidligere ”Hvedegoop” – groft sagt virker det bare som om hveden er skiftet ud med havren. Da jeg sammenllignede mine noter med dem, jeg skrev om ”Hvedegoop” var de næsten identiske. Så her følger et lidt redigeret uddrag af det jeg skrev om den.
Three Floyds har længe været regnet for et af de bedste bryggerier i verden. De holder til i Indiana i USA og deres øl sælges normalt ikke udenfor hjemstaten. Mikkel Bjergsø har de seneste år brygget øl med nogle af de mest eksperimenterende bryggere i verden og det andet samarbejde med Three Floyds resulterede i denne Oat Wine. ( En amerikansk betegnelse der svarer til Barley Wine ( Jeg har ikke set den før )).
Procenten er på 10,4% hvilket også ses på etiketten. Den er delt i en amerikansk og en dansk side. På den amerikanske står der ”Ale” og tallet 76, der skulle referere til uafhængigheden i 1776. På den danske står der ”øl” og 69, der skulle hentyde til Ungdomshuset på Jagtvej. ( Om disse oplysninger er korrekte ved jeg egentlig ikke – jeg synes måske det lyder lidt søgt ). Billedet viser en rockertatovering, der kunne minde lidt om Mikkel Bjergsøs udtryk, da han helt besat smed det sidste glas af ”Barrel Aged Dark Lord” i brygkaret. Jeg har ingen anelse om hvad ordet ”goop” betyder.
Det er en meget flot ravfarvet øl. Den er helt klar og der er mange flotte bobler, der stiger op. Skummet er hvidt og blødt, men det forsvinder ret hurtigt ( sikkert på grund af alkoholen ). Det sætter sig fint på glassets sider. Når man hælder op rammes næsen, - selv på lang afstand - af den skarpe duft fra citrushumlen. Man er ikke i tvivl om at denne øl er amerikansk inspireret. Der er også en sødlig aroma af ananas, som når man lige åbner en dåse. Øllet virker friskt med en middel livlighed, men der er samtidig en blød afrunding. Smagen er præget af citrushumlen ( grape ), men der afsluttes med en dejlig uventet sødme – nærmest lidt sukret. Det er bitterheden, der kendertegner eftersmagen. Den holder meget længe og samtidig mærkes alkoholen som den dejlig snurren og murren i munden.
Karakter 5
Ingen kommentarer:
Send en kommentar