Vi følger jo med i vild med dans her i huset, fordi vi selv er blevet vilde med det. I år er vores egne dansesinstruktører dog ikke med, men det er spændende alligevel. Det var nok de rigtige, der gik ud denne gang, for nok havde Sven Ole en god holdning, men han bevægede sig ikke meget rundt. Måske holder Basim lidt pga charmen, men i forhold til de andre dansere er det ikke så interessant, så vi får se om det er nok.
Jeg knappede en – for mig – ukendt øltype op til aften. En ”Faro” fra bryggeriet Lindemans. Det er en øl, der signalerer champagne – med sølvpapir på halsen og skrift og indramning på etiketten i bedste Art Noveau – stil. Efter kapslen er taget af, må man have fat i proptrækkeren, da den yderligere er lukket med korkprop
En Faro er en af de spontangærede øl, hvor vildgær har fået lov at virke, sammen med andre mikroorganismer. ( det er ikke det, man forstår som mikrobryggeri ). Forskere har fundet over 160 forskellige mikroorganismer i et parti øl. Det giver en syrlig, snerpende øl, der kaldes ”Lambic”. Disse øl kan være meget vanskelige at forlige sig med pga syrligheden og en af måderne at afhjælpe det på er, at tilsætte ekstra sukker til øllet. Sådan skabes en Faro.
Bestiller man en Faro på cafe, bliver sukkeret først tilsat på stedet, så gæren ikke kan nå at omsætte det. Men har man at gøre med flaskeøl må proceduren være en andre, ellers ville gæren forvandle al sukkeret inden øllet bliver solgt. Derfor filtrerer man lambic’en først, så der ikke er gær tilbage, inden man tilsætter sukker.
Lindemans ligger i Payottenland – nær Bruxelles – hvor næsten al spontangæret øl fremstilles. Bryggeriet stammer fra 1808 og tæller 8 generationer af Lindemans. I 1970’erne moderniserede Rene Lindemans byggeriet og begyndet at fremstille frugtlambic ( fersken, sælbær og hindbær ). I 1978 fremstillede han for første gang den sødede ”Faro”.
Det er en ravgylden, klar øl på 4,0%. Skummer kraftigt, men det forsvinder hurtigt. Duften er syrlighed blandet med sødme fra sukkeret. Smagen indledes med tydelig sukkersødme, der i høj grad dæmper syrligheden. Øllet føles skarpt og en anelse snerpende.Eftesmagen er præget af syrlighed, hvor sødmen er klinget af. Humlen mærkes stort set ikke.
Karakter 3+
Der er alligevel så meget syrlighed tilbage i øllet, at sødmen ikke bliver vammel. Foreløbig foretrækker jeg denne variant fremfor den meget syrlige, ægte, rene lambic.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar